Cirkulære om kørekort\n(Til politiet og kommunerne)

Bilag 1

Bestemmelser om helbredsmæssige betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Bilag 1

Bestemmelser om helbredsmæssige betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Rigspolitichefen har efter forhandling med Sundhedsstyrelsen fastsat følgende retningslinjer for behandlingen af sager om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort til afgørelse af, hvorvidt ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser.

Retningslinjerne er opstillet i overensstemmelse med udformningen af den skematiske lægeattest.

Førere inddeles i to grupper

Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategori A, B, B/E samt førere af traktor/motorredskab.

Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategori C, C/E, D og D/E samt endvidere førere af køretøjer i kategori B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer.

Personer, som før den 1. juli 1996 havde førerret til et køretøj omfattet af gruppe 2, kan dog for så vidt angår kravene til synsstyrke få fornyet kørekort hertil i henhold til de bestemmelser, der var gældende indtil den nævnte dato, jf. herved afsnit B, pkt. 1.1., i Justitsministeriets cirkulære af 29. september 1967 om bedømmelse af førligheden hos personer, der ønsker førerbevis m.v.

For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder herudover dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.

Forelæggelse for Sundhedsstyrelsen sker med henblik på en lægelig vurdering af, om kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, herunder en vurdering af om det bør ske på særlige vilkår. Forelæggelse sker ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

Afholdelse af en vejledende helbredsmæssig køretest sker med henblik på en vurdering af, om – og på hvilke vilkår – kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, herunder en vurdering af køretøjets indretning.

Udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort kan ske på de af Sundhedsstyrelsen anbefalede vilkår, herunder vilkår om eventuel særlig tidsbegrænsning.

Ved behandling af sager i henhold til dette cirkulære bør sagsakter fra tidligere sager, hvor kørekort er udstedt, fornyet eller afslået, i det omfang, det er muligt, tilvejebringes. Akterne bør endvidere vedlægges sagen i tilfælde af forelæggelse for Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution eller andre.

A. SYN

Ved afgørelsen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke og fremadskridende øjensygdomme. Intraokulære (indopererede) linser anses ikke som briller eller kontaktlinser i dette bilags forstand.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Synsstyrke

1

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren har en synsstyrke på mindst 0,5 (6/12) målt med begge øjne samtidig binokulært syn.1)

Er grænseværdien på 0,5 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel.

For førere af kategori A køretøjer, hvor synsstyrken på det ene øje er under 0,25 (6/24), udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at beskyttelsesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelsesbriller) anvendes under kørsel.2)

2

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren har en synsstyrke på mindst 0,8 (6/7,5) på det bedst seende øje og mindst 0,5 (6/12) på det dårligst seende øje.3)

Er grænseværdierne på 0,8 og 0,5 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, skal

· synsstyrken uden briller eller kontaktlinser være mindst 0,05 (6/120) på hvert af øjnene, eller

· grænseværdierne på 0,8 og 0,5 være opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, hvis styrke ikke overstiger plus eller minus otte dioptrier.

Kørekort udstedes, fornyes eller bevares i disse tilfælde med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel.

2. Synsfelt

1

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgerens binokulære synsfelt er over 120 grader i det horisontale plan vurderet a.m. Donders.

2

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis der findes normalt binokulært synsfelt vurderet med Donders eller med andre metoder. Hvis der udelukkende findes et monokulært udfald, skal sagen forelægges Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

3. Øjensyg-

domme

1+2

Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren har en fremadskridende øjensygdom, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

4. Blindhed4) (et øje)

1

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren har en synsstyrke på mindst 0,6 på det seende øje, evt. med korrigerende briller/kontaktlinser, og et synsfelt på 120 grader i det horisontale plan på dette øje.

Er grænseværdien på 0,6 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel.

For førere af kategori A køretøjer, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at beskyttelsesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelsesbriller) anvendes under kørsel.5)

2

Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren er blind på det ene øje.

5. Dobbeltsyn

(diplopi)

1

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren har en synsstyrke på mindst 0,6 (6/10) på det bedst seende øje.

Kørekort udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om, at øjeklap eller matteret linse anvendes på det dårligst seende øje under kørsel.

For førere af kategori A køretøjer udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at beskyttelsesbriller (eventuelt korrigerende beskyttelsesbriller) anvendes under kørsel.5)

Er grænseværdien på 0,6 opnået ved brug af briller eller kontaktlinser, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at sædvanligt benyttet synskorrektion anvendes under kørsel.

2

Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren har dobbeltsyn.

6. Natteblindhed

1+2

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren accepterer, at kørekort udstedes med vilkår om, at kørsel kun må finde sted i dagtimerne (dvs. fra solopgang til solnedgang).

Hvis ansøgeren ikke accepterer dette vilkår, afholdes den praktiske prøve/vejledende helbredsmæssige køretest efter solnedgang

- Bestås køreprøven/den vejledende helbredsmæssige køretest, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares.

- Bestås køreprøven ikke som følge af natteblindheden, eller gennemføres den vejledende helbredsmæssige køretest som følge af natteblindheden ikke med tilfredsstillende resultat, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at kørsel kun må finde sted i dagtimerne.

1) Denne synsstyrke (»samsynet«) er anført på side 2, pkt. A 1, i den skematiske lægeattest i felterne benævnt »Begge øjne samtidig«.

2) Kravet om brug af beskyttelsesbriller kan opfyldes ved anvendelse af almindelige briller, hvis vertikale mål inklusive fatning er mindst 4,5 cm.

3) Ifølge Færdselsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 20. april 1999, kan personer med kørekort til gruppe 2 udstedt før 1/7 1996 med nedsat syn få dispensation til nyudstedelse.

4) Ved blindhed forstås en synsstyrke, der under anvendelse af bedst mulige synskorrektion, er 0,1 (6/60) eller derunder.

5) Kravet om brug af beskyttelsesbriller kan opfyldes ved anvendelse af almindelige briller, hvis vertikale mål inklusive fatning er mindst 4,5 cm.

B. HØRELSE

Ved afgørelsen skal der lægges vægt på eventuelle kompensationsmuligheder.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Nedsat

hørelse

1+2

Bestås høreprøve ved brug af ansøgerens sædvanlige høreapparat, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om, at høreapparat anvendes under kørsel eller, hvis ansøgeren anmoder herom, vilkår som angivet, når høreprøve ikke bestås.

Bestås høreprøve ikke, udstedes, fornyes eller bevares kørekort med vilkår om særligt tilpassede spejle.

Motorcykel skal være forsynet med sidespejl i begge sider.

Andre køretøjer skal være forsynet med udvendigt spejl i begge sider. Spejlet i førerens side af køretøjet skal kunne indstilles fra førersædet. Spejlet i den modsatte side skal være konvekst og kunne anvendes fra førersædet gennem den del af forruden, der rengøres af viskerne, eller være anbragt på anden hensigtsmæssig måde.

C. BEVÆGELSESHÆMMEDE

Kørekort kan ikke udstedes til ansøgere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at den pågældende fører motorkøretøj eller traktor/motorredskab. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på kompensationsmuligheder, samt om der er tale om en fremadskridende sygdomstilstand. For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet

1+2

Hvis der foreligger oplysning om stationære eller fremadskridende sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, kan kørekort kun udstedes efter en konkret vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

D. HJERTE- OG KARSYGDOMME

Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om ansøgeren lider af sygdomme, der kan medføre pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet og dermed bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden. Der skal ved afgørelsen endvidere lægges vægt på, om ansøgeren gennemfører en regelmæssig lægekontrol. For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier. Er der passeret mere end 5 år siden AMI, By-pass eller ballondilatation, og har ansøger ikke længere nogle symptomer fra hjertet, medfører dette ingen restriktioner i ansøgningen om kørekort. Der henvises i øvrigt til Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom fra Dansk Cardiologisk Selskab, 2001.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Hjerte- og blodkarsyg-

domme

1+2

Hvis der f.eks. foreligger oplysning om, at ansøgeren har eller har haft

· alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen,

· nedsat hjertefunktion/hjertesvigt,

· angina pectoris, eller

· hjerteinfarkt,

· eller hvis ansøgeren

· bruger pacemaker, ICD, eller

· har gennemgået operationer på hjertet,

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

E. SUKKERSYGE

Ved afgørelsen skal der navnlig lægges vægt på, om ansøgeren gennemfører en regelmæssig lægekontrol, samt om der har været tilfælde med lavt blodsukker (hypoglykæmiske tilfælde eller insulintilfælde).

Ansøgere, som har tablet- eller insulinbehandlet sukkersyge, skal ved udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort have udleveret Færdselsstyrelsens instruktion for trafikanter, som har sukkersyge.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Ikke-medicinsk behandling

1+2

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis sukkersygen ikke behandles med insulin eller tabletter.

5 år

2. Tabletbehandlet

1+2

Kørekort kan, i tilfælde hvor ansøgeren har haft hypoglykæmiske tilfælde inden for de sidste 2 år, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

1

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren ikke har haft hypoglykæmiske tilfælde inden for de sidste 2 år.

5 år

2

Kørekort kan efter en lægelig vurdering udstedes, fornyes eller bevares.

2 år

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

3. Insulinbehandlet

1

a. Kørekort kan, i tilfælde hvor ansøgeren har haft insulintilfælde inden for de sidste 2 år, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

b. Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, hvis ansøgeren ikke har haft insulintilfælde inden for de sidste 2 år.

2 år

2

Kørekort kan kun i helt specielle tilfælde og på baggrund af en lægelig vurdering udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, der har insulinbehandlet sukkersyge.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

F. NERVESYGDOMME

Ved afgørelsen skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af og prognosen for nervemæssige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som giver sanse- eller bevægelsesmæssige mangler, eller som påvirker balancen og/eller koordinationen. Der skal endvidere lægges vægt på risikoen for epilepsi og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

Hvis kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, der har medicinsk behandlet epilepsi, udstedes kørekortet med vilkår om, at ansøgeren skal være under lægekontrol og overholde lægens forskrifter, herunder med hensyn til indtagelse af medicin.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Epilepsi

1

Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering, som skal lægge vægt på sygdommens form, kliniske udvikling samt behandlingen og dens resultater.

a. Der har været epilepsianfald indenfor de sidste 2 år.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

b. Der har ikke været epilepsianfald i mere end 2, men mindre end 4 år.

2 år

c. Der har ikke været epilepsianfald i mere end 4, men mindre end 10 år.

5 år

d. Der har ikke været epilepsianfald i mere end 10 år.

5 år

e. Der har ikke været epilepsianfald i mere end 10 år, heraf mindst de sidste 5 år uden medicinsk behandling.

ingen

2

Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, der har øget risiko for at få epileptiske anfald.

Sundheds-

styrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

2. Alvorlige

bevidstheds-

forstyrrelser

1+2

Kørekort kan ikke udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere, som har øget risiko for at få alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

3. Andre nervesygdomme

1+2

Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

G. PSYKISKE SYGDOMME ELLER SVÆKKELSER

For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Psykiske

sygdomme

1+2

Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren

· har eller har haft alvorlige psykiske sygdomme,

· er psykisk udviklingshæmmet eller alvorligt mentalt retarderet,

· har alvorlig alderdomssvækkelse, alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden, eller

har sværere kognitiv funktionssvækkelse, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

H. ALKOHOL, NARKOTIKA OG LÆGEMIDLER

Der skal ved den lægelige vurdering lægges vægt på, om indtagelse af alkohol, psykofarmaka samt lægemidler eller kombinationer af lægemidler kan nedsætte ansøgerens evne til at føre køretøj, herunder om den indtagne mængde er så stor, at den kan påvirke kørslen negativt. For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Alkohol

1+2

Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren har været kronisk alkoholiker, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering og først efter en periode, hvori den pågældende har været afholdende.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

2. Narkotika

1+2

Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren misbruger euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, eller regelmæssigt indtager sådanne stoffer i et omfang, der kan påvirke evnen til at føre køretøj, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

3. Lægemidler

1+2

Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren regelmæssigt indtager lægemidler, eller kombinationer af lægemidler, i et omfang, der kan påvirke evnen til at føre køretøj, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

I. NYRESYGDOMME

Der skal ved afgørelsen og ved den lægelige vurdering navnlig lægges vægt på, om ansøgeren gennemfører regelmæssig lægekontrol.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1. Nedsat

nyrefunktion

1+2

Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren lider af alvorligt nedsat nyrefunktion, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

2

Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren lider af alvorlig, uhelbredeligt nedsat nyrefunktion, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares i særlige tilfælde og kun efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

J. ANDET

Der skal ved afgørelsen og ved den lægelige vurdering navnlig lægges vægt på, om ansøgeren gennemfører en regelmæssig lægekontrol, samt endvidere om ansøgerens helbredsmæssige tilstand kan nedsætte evnen til at føre køretøj på betryggende måde. For ansøgere i gruppe 2 skal der ved den lægelige vurdering lægges vægt på de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, som omfattes af disse kategorier.

Til lægeunder-

søgelsen

Fører

grp.

Helbredsmæssige oplysninger samt betingelser for udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort

Tidsbeg.

Sagen

forelægges

1+2

Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren

· har gennemgået organtransplantation eller implantation af kunstige organer, eller

· i øvrigt lider af en anden sygdom end de i dette bilag nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre motorkøretøj på betryggende måde,

kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig vurdering.

Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Blanketter til ansøgning om kørekort udfærdiges af Rigspolitichefen.

Bilag 2

Bestemmelser om indkaldelse til og aflæggelse af kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens §75 (manglende kundskaber eller færdigheder)

Bilag 2

Bestemmelser om indkaldelse til og aflæggelse af kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 75 (manglende kundskaber eller færdigheder)

I. Indledende bestemmelser

Er der begrundet tvivl om, hvorvidt en kørekortindehaver fortsat er i besiddelse af

1) fornøden kørefærdighed,

2) fornødent kendskab til færdselsreglerne, eller

3) forståelse for hensynet til andre trafikanter,

kan politiet på baggrund af et konkret skøn træffe afgørelse om, at den pågældende skal aflægge en kontrollerende køreprøve.

Indkaldelse kan ske, selv om der ikke er rejst sigtelse for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser.

Det bør i alle tilfælde indgå i afgørelsen, at en kontrollerende køreprøve ikke er et led i strafforfølgning, men derimod en foranstaltning, der skal sikre, at den pågældende ikke fører køretøj, når dette ikke kan ske på fuldt betryggende måde.

Sager om en kørekortindehavers helbredsmæssige forhold samt sager om ædruelighed eller afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, jf. kørekortbekendtgørelsens § 76, er ikke omfattet af dette bilags bestemmelser.

Endvidere er sager om indkaldelse til og aflæggelse af kontrollerende køreprøve i anledning af en betinget frakendelse af førerretten eller i anledning af generhvervelse/gengivelse efter en ubetinget frakendelse af førerretten/kørselsforbud ikke omfattet af dette bilags bestemmelser.

II. Betingelser for indkaldelse efter kørekortbekendtgørelsens § 75

Ved afgørelsen af hvorvidt en kørekortindehaver skal indkaldes til en kontrollerende køreprøve, skal der foreligge begrundet tvivl om den pågældendes egnethed til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Ved afgørelsen skal der navnlig lægges vægt på, om den pågældendes adfærd som trafikant afviger tydeligt fra gennemsnittet.

I klare tilfælde vil et enkelt forhold kunne danne grundlag for indkaldelse til en kontrollerende køreprøve. Almindeligvis vil der dog først gennem gentagne forseelser være grundlag for at antage, at den pågældende ikke længere er i besiddelse af de kundskaber og færdigheder, der kræves i forbindelse med erhvervelse af kørekort.

Ved afgørelsen heraf kan det tillægges vægt, hvis der foreligger oplysninger om, at den pågældende har begået et større antal mindre færdselslovsovertrædelser. Det kan endvidere tillægges vægt, hvis der foreligger oplysninger om, at kørekortet er udstedt på baggrund af et kørekort udstedt i udlandet.

Færdselsuheld, fremkaldelse af fare eller ulempe eller tilsidesættelse af bestemmelserne om vigepligt, svingning eller overhaling kan almindeligvis som enkeltstående tilfælde ikke begrunde indkaldelse til kontrollerende køreprøve, medmindre der samtidig foreligger oplysninger om et eller flere af de under 1-3 nævnte forhold.

Ved afgørelsen af om en kørekortindehaver skal indkaldes til kontrollerende køreprøve, skal der således lægges afgørende vægt på, hvorvidt sagens konkrete omstændigheder under henvisning til de under 1-3 nævnte situationer danner grundlag for begrundet tvivl om den pågældendes egnethed som fører af køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

1) Manglende kørefærdighed

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende kørefærdighed vil ofte foreligge, når den pågældende ikke forstår at indpasse sin kørsel efter den øvrige trafik. Der kan ved afgørelsen heraf lægges vægt på, om den pågældende har foretaget manøvrer, der tyder på, at vedkommende ikke har fuld kontrol over køretøjet, f.eks. hvis kørslen virker meget usikker.

En enkeltstående »klapfejl« kan ikke i sig selv føre til begrundet tvivl om manglende kørefærdighed, og kan således ikke danne grundlag for indkaldelse til kontrollerende køreprøve.

2) Manglende kendskab til færdselsreglerne

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende kendskab til færdselsreglerne kan konstateres gennem den pågældendes forklaring om en aktuel færdselssituation eller om færdselsreglerne i øvrigt. Der skal i sådanne tilfælde lægges vægt på forklaringen og ikke på en bestemt færdselslovovertrædelse.

Udspørges en kørekortindehaver med henblik på eventuel indkaldelse til kontrollerende køreprøve, bør der navnlig stilles spørgsmål vedrørende de vigtigste færdselsregler.

De stillede spørgsmål og svarene herpå skal nøje fremgå af rapporten eller notitsen. Endvidere skal det anføres, hvori den manglende viden består.

3) Manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter

Begrundet tvivl om en kørekortindehavers manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter kan ofte konstateres på baggrund af den pågældendes færdselsmæssige opførsel eller på baggrund af vedkommendes forklaring på stillede spørgsmål.

Der skal ved afgørelsen navnlig lægges vægt på, om kørekortindehaveren har tilsidesat færdselslovens forskellige krav om hensynsfuld kørsel eller gennem sin forklaring giver udtryk for manglende vilje til at undgå farlige situationer.

Enkeltstående »klapfejl« kan ikke give anledning til indkaldelse til kontrollerende køreprøve, medmindre den pågældende i øvrigt udviser manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter.

Indkaldelse til kontrollerende køreprøve alene under henvisning til en kørekortindehavers manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter vil almindeligvis kræve flere tilfælde af letsindig eller provokerende kørsel.

III. Fremgangsmåden ved indkaldelse til kontrollerende køreprøve

Afgørelse om indkaldelse til kontrollerende køreprøve træffes af politiet i den politikreds, hvor uheldet eller forseelsen er begået, eller forholdet er konstateret. I straffesager, der oversendes til en anden politikreds, afgøres spørgsmålet om indkaldelse til kontrollerende køreprøve dog af politiet i den kreds, hvor afgørelsen om tiltalespørgsmålet træffes.

Afgørelsen skal i videst muligt omfang træffes inden eller i forbindelse med afgørelsen om tiltalespørgsmålet. Der bør således senest samtidig med underretningen om tiltalespørgsmålet tillige gives den pågældende underretning om afgørelsen vedrørende indkaldelse til kontrollerende køreprøve.

Er spørgsmålet om indkaldelse til kontrollerende køreprøve undtagelsesvis ikke afgjort senest ved afgørelse af tiltalespørgsmålet, skal kørekortindehaveren gøres bekendt med den betydning, straffesagens udfald vil blive tillagt, herunder navnlig, at en bødevedtagelse indebærer en vedgåelse af det forhold, der kan begrunde indkaldelse til kontrollerende køreprøve.

Afgørelse om indkaldelse til kontrollerende køreprøve skal være nøje begrundet. Det skal fremgå af afgørelsen, om indkaldelsen er begrundet i begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter. Endvidere skal afgørelsen indeholde en kort redegørelse for det nærmere grundlag for indkaldelsen med henvisning til sagens konkrete omstændigheder.

Afgørelsen skal vedlægges en vejledning (blanket P19B) om betingelserne for aflæggelse af kontrollerende køreprøve.

Afgørelsen skal indeholde oplysning om muligheden for påklage til Rigspolitichefen.

Kontrollerende køreprøve i henhold til kørekortbekendtgørelsens § 75 må ikke gennemføres under medvirken af en prøvesagkyndig fra den politikreds, som har truffet afgørelse om, at kontrollerende køreprøve skal aflægges.

Kapitel 2

Køreundervisning og køreprøver mv.

Kapitel 2

Køreundervisning og køreprøver mv.

§ 2. En ansøgning om udstedelse af kørekort anses for indgivet på det tidspunkt, hvor kommunen modtager ansøgningsblanketten, jf. § 1, vedlagt samtlige de dokumenter, der er relevante for behandlingen af ansøgningen.

Bilag 3

Retningslinjer for afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest, jf. kørekortbekendtgørelsens §53, for personer med mulig svækkelse af de kognitive funktioner

Bilag 3

Retningslinjer for afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest, jf. kørekortbekendtgørelsens § 53, for personer med mulig svækkelse af de kognitive funktioner

I. Indledende bestemmelser

Politiet kan kræve, at en ansøger aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest til bedømmelse af

1) om kørekort kan udstedes,

2) om kørekort skal udstedes på særlige vilkår,

3) om kørekort kan fornyes, eller

4) om en kørekortindehaver forsat kan bevare sin førerret helt eller delvist, jf. kørekortbekendtgørelsens § 76.

Beslutning om afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest for personer med mulig svækkelse af de kognitive funktioner træffes på baggrund af oplysningerne i lægeattesten og efter forelæggelse for Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

II. Krav til testen

1) Kørselsrute

Køretesten bør følge en nærmere tilrettelagt kørselsrute i og udenfor byområdet.

Kørselsruten skal tilrettelægges, så den omfatter varierende kørselshastigheder, vejbredder og trafikintensitet.

Det skal ved fastlæggelsen af kørselsruten sikres, at ansøgeren/kørekortindehaveren får lejlighed til at vise flest mulige af sine orienterings- og manøvrefærdigheder. Der skal tages hensyn til, at ruten så vidt muligt ikke bringer ansøgeren/kørekortindehaveren i særligt vanskelige færdselssituationer under de første minutters kørsel.

Kørsel på motorvej eller motortrafikvej samt kørsel i mørke kan indgå i køretesten, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.

2) Varighed

Køretesten bør have en varighed af ca. 30 minutter. Køretesten bør forlænges, hvis ansøgeren/kørekortindehaveren viser tegn på svigtende koncentrationsevne.

Køretesten bør dog straks afsluttes, hvis den prøvesagkyndige bedømmer, at forsat kørsel vil være til fare for færdselssikkerheden.

3) Indhold

Ved køretestens afholdelse er det vigtigt at tilvejebringe grundlag for den prøvesagkyndiges vurdering af ansøgerens/kørekortindehaverens hukommelse, orientering, rum- og retningssans samt koncentration.

Følgende elementer bør således indgå i køretesten

Ad hukommelse

– Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne huske en given besked om f.eks. at »køre til højre ad første sidevej«, også efter afledning (diskussion af færdsel, vejr eller lignende).

– Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne genkende og efterleve betydningen af nogle af de mest almindelige færdselstavler.

Ad orientering

– Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne placere køretøjet i korrekt vejbane efter planlagt rute mod angivent mål.

– Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne beherske almindelig parkering mellem holdende køretøjer.

– Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne beherske almindelig bakning.

Ad rum- og retningssans

– Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne tage hensyn til korrekt bremseafstand til forankørende køretøj.

– Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne køre med passende hastighed i forhold til øvrige trafikale og vejrmæssige forhold.

– Ansøgeren/kørekortindehaveren skal kunne beherske udkørsel ved vej med ubetinget vigepligt samt korrekt venstresving i lysreguleret kryds, hvor især bedømmelse af afstand til modkørende og disses hastigheder bør vurderes.

Ad koncentrationsevne

Den prøvesagkyndige skal iagttage, at ansøgeren/kørekortindehaveren ikke viser tegn på træthed/svigtende koncentrationsevne under kørslen. Er der mistanke herom, bør køretestens varighed forlænges, idet der dog skal tages højde for, at testsituationerne i sig selv er forskellige, og at testens tilrettelæggelse i høj grad afgør, hvor længe ansøgeren/kørekortindehaveren med rimelighed kan bevare koncentrationen.

III. Afgørelse om udstedelse/fornyelse/bevarelse af kørekort

På baggrund af en samlet vurdering af udfaldet af køretesten afgør politiet, om den pågældende bør have udstedt/fornyet sit kørekort eller kan bevare sin førerret. I vurderingen af forløbet af testen bør indgå, at den pågældende er henvist på grund af mulig svækkelse af de kognitive funktioner.

Hvis der under testen konstateres manglende kundskaber eller færdigheder af væsentlig betydning for evnen til at føre motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort, bør det indgå i vurderingen, om dette kan antages at skyldes svækkelse i de kognitive funktioner og dermed skyldes helbredsmæssige forhold, således at det af den grund ikke kan anbefales, at kørekort udstedes, fornyes eller at førerretten bevares.

Hvis det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om manglende kundskaber eller færdigheder skyldes helbredsmæssige forhold, kan sagen på ny forelægges Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

I situationer, hvor de manglende kundskaber og færdigheder ikke kan antages at skyldes helbredsmæssige forhold, kan den pågældende indkaldes til en kontrollerende køreprøve, jf. kørekortbekendtgørelsens § 75.

Kapitel 3

Udstedelse af kørekort

Kapitel 3

Udstedelse af kørekort

§ 3. Det er en betingelse for at få udstedt et dansk kørekort, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark.

Stk. 2. Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan, hvis betingelserne for udstedelse i øvrigt er opfyldt, dog få udstedt følgende kørekort

1) Internationalt kørekort.

2) Turistkørekort (udstedes af politiet).

Stk. 3. Personer, der hverken har sædvanlig bopæl i Danmark, i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv nr. 91/439/EØF om kørekort, kan, hvis betingelserne for udstedelse i øvrigt er opfyldt, dog få udstedt følgende kørekort

1) Duplikatkørekort.

2) Kørekort i anledning af fornyelse.

Stk. 4. Personer, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan aflægge køreprøve og få udstedt kørekort i Danmark.

Kapitel 4

Særligt om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring

Kapitel 4

Særligt om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring

§ 4. Prøvelse af, om betingelserne for at udstede kørekort er opfyldt, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgning om kørekort indleveres. I det omfang kompetencen er henlagt til politiet, foretages prøvelsen af politidirektøren i den politikreds, som den pågældende kommune er omfattet af.

Stk. 2. Prøvelsen af, om betingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt, skal ske snarest muligt efter ansøgningens indlevering. Hvis udstedelse af kørekort forudsætter afholdelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en kontrollerende køreprøve, skal prøvelsen under alle omstændigheder ske, inden den første prøve berammes.

Identifikation mv.

Kapitel 5

Inddragelse af kørekort, førerret mv.

Kapitel 5

Inddragelse af kørekort, førerret mv.

§ 5. Ansøgeren skal ved indlevering af en ansøgning om kørekort, der ikke forudsætter aflæggelse af en køreprøve eller en kontrollerende køreprøve, godtgøre sin identitet over for kommunen i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens §§ 4 og 5.

Stk. 2. Hvis udstedelse af kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren godtgøre sin identitet overfor den prøvesagkyndige i forbindelse med den teoretiske og den praktiske prøves afholdelse, jf. §§ 23 og 25.

Kapitel 6

Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

Kapitel 6

Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

§ 6. Hvis en ansøger ikke er dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges en opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse.

Stk. 2. Personer, der er statsborgere i et land, der er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er i visse tilfælde berettigede til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse eller -bevis.

Stk. 3. Asylansøgere, der under asylsagens behandling lovligt kan opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse eller -bevis, vil kunne få udstedt dansk kørekort efter det tidspunkt, hvor den pågældende har erhvervet sædvanlig bopæl her i landet. Tilsvarende gælder for personer med midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien mv.

Stk. 4. Er der i anledning af en ansøgning om kørekort tvivl om, hvorvidt ansøgeren har ret til at opholde sig i Danmark, kan spørgsmålet forelægges Udlændingeservice til udtalelse.

Sædvanlig bopæl

Kapitel 7

Ikrafttrædelse

Kapitel 7

Ikrafttrædelse

§ 7. Dokumentation for, at ansøgeren opfylder betingelserne for at have sædvanlig bopæl i Danmark, bør kun kræves i tilfælde, hvor der er tvivl om den pågældendes domicilstatus.

Lægeattesten mv.

§ 8. Lægeattest skal i alle tilfælde vedlægges i forbindelse med indgivelse af ansøgning om

1) Udstedelse af det første kørekort.

2) Udvidelse af kørekort til at gælde yderligere kategorier, traktor/motorredskab eller erhvervsmæssig personbefordring.

3) Fornyelse af kørekort.

4) Generhvervelse af førerretten, når denne har været inddraget af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed.

5) Udstedelse af dansk kørekort på baggrund af kørekort, der ikke er erhvervet i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, medmindre kørekortet er erhvervet på Færøerne, i Grønland, Island, Liechtenstein eller Norge.

§ 9. Kommunen skal påse, at lægeattesten er udstedt af ansøgerens egen læge eller anden speciallæge på den af Sundhedsstyrelsen godkendte blanket. Lægeattesten kan være udstedt af en anden læge, hvis ansøgeren oplyser en tilstrækkelig grund hertil. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis ansøgerens egen læge er bortrejst eller af andre årsager er forhindret i at udstede lægeattesten, eller hvis ansøgeren som følge af særlige omstændigheder er forhindret i at søge egen læge.

Stk. 2. Er lægeattesten og fotografiet efter lægeundersøgelsen udleveret til ansøgeren i en kuvert, skal det påses, at kuverten ikke herefter har været åbnet af ansøgeren. Åbning af kuverten kan accepteres, hvis dette er sket som led i sagsbehandling ved en anden offentlig myndighed, herunder militæret.

Stk. 3. Forevisning af ansøgerens sygesikringsbevis bør kun forlanges i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt lægeattesten er udfyldt af ansøgerens egen læge.

Helbredsmæssige forhold mv.

§ 10. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom eller alene oplysninger om ansøgerens synsstyrke, afgør kommunalbestyrelsen, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort. Afgørelsen træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 2. Indeholder lægeattesten andre helbredsmæssige oplysninger end oplysninger om synsstyrke, sender kommunen sagen til politiet, som afgør, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få udstedt kørekort. Politiets afgørelse af, om oplysningerne i lægeattesten giver anledning til at forelægge sagen for Sundhedsstyrelsen (ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution) eller andre eller til i øvrigt at indhente yderligere lægelige erklæringer eller vurderinger, træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 3. Hvis kommunen i øvrigt bliver opmærksom på forhold ud over de i lægeattesten anførte, som kan indebære risiko for, at ansøgeren ikke opfylder de helbredsmæssige betingelserne for at erhverve kørekort, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er helbredsmæssige forhold til hinder for, at der udstedes kørekort, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der af helbredsmæssige årsager ikke kan udstedes kørekort, eller at kørekort alene kan udstedes på særlige vilkår eller med tidsbegrænsning, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer herefter kommunen om afgørelsen, dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

Stk. 5. Hvis politiet træffer bestemmelse om, at ansøgeren skal aflægge en vejledende helbredsmæssig køretest efter kørekortbekendtgørelsens § 53, skal ansøgeren underrettes herom af politiet.

Stk. 6. Ansøgeren skal i øvrigt have lejlighed til at fremsætte bemærkninger til de udtalelser, som politiet indhenter, inden der træffes afgørelse, medmindre udtalelsen taler til gunst for ansøgeren.

Fotografiet

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal påse, at fotografiet opfylder kravene i kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om dispensation i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på fotografiet, hvis ansigtets hovedtræk tydeligt fremgår af fotografiet. Dette vil være tilfældet, hvis ansigtets hageparti, næse, kindben, øjne og øjenbryn ikke er tildækket, og hvis panden samtidig er afdækket i et sådant omfang, at ansigtsformen fremgår.

Kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp

§ 12. Ved førstegangserhvervelse af førerret skal ansøgeren ved indlevering af ansøgning om kørekort vedlægge et kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp, jf. kørekortbekendtgørelsens § 24. Kursusbeviset må ved indlevering af ansøgningen højst være ét år gammelt. Kursusbeviset tilbageleveres til ansøgeren, hvis denne anmoder om det, og der lægges i givet fald en kopi af det originale bevis på sagen.

Stk. 2. Har ansøgere med handicap ikke gennemført dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus, sender kommunen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om spørgsmålet om dispensation efter kørekortbekendtgørelsens § 24, stk. 5, 1. pkt. Ansøgeren skal til brug for politiets afgørelse godtgøre, at vedkommende ikke er i stand til at udføre de pågældende dele af kurset.

Stk. 3. Hvis ansøgeren ønsker dispensation fra kravet om et færdselsrelateret førstehjælpskursus, fordi ansøgeren mener at have gennemført et tilsvarende kursus i førstehjælp inden for det seneste år, sender kommunen ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse om spørgsmålet om dispensation efter kørekortbekendtgørelsens § 24, stk. 5, 2. pkt. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for det gennemførte kursus.

Stk. 4. Hvis ansøgeren ønsker dispensation fra kravet om et færdselsrelateret førstehjælpskursus, fordi ansøgeren i øvrigt mener at have tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp, sender kommunen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om spørgsmålet om dispensation efter kørekortbekendtgørelsens § 24, stk. 5, 2. pkt. Dispensation vil navnlig kunne gives, hvis ansøgeren godtgør at have tilstrækkelige færdigheder og viden som følge af den pågældendes uddannelse eller erhverv som f.eks. læge, falckredder mv.

Stk. 5. Træffer politiet afgørelse om dispensation i henhold til kørekortbekendtgørelsens § 24, stk. 5, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan dispenseres, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer herefter kommunen om afgørelsen, dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

Udfyldelse af stamkort

§ 13. Hvis udstedelse af kørekort ikke forudsætter afholdelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en kontrollerende køreprøve, skal kommunen ved indleveringen af ansøgningen med tydelig håndskrift anføre ansøgerens personnummer på et stamkort.

Stk. 2. Hvis udstedelse af kørekort forudsætter afholdelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en kontrollerende køreprøve, skal stamkortet først udfyldes, når den praktiske prøve er bestået, jf. § 27. I disse tilfælde påfører den prøvesagkyndige med tydelig håndskrift ansøgerens personnummer på stamkortet.

Stk. 3. På stamkortets bagside angiver kommunen henholdsvis den prøvesagkyndige, om ansøgeren vil afhente kørekortet hos kommunen eller ønsker det tilsendt. Hvis ansøgeren ønsker kørekortet tilsendt, anføres tillige ansøgerens navn og adresse på stamkortet.

Stk. 4. Ansøgeren skal i kommunens henholdsvis den prøvesagkyndiges påsyn udfylde underskriftsrubrikken på stamkortet. Underskriften skal afgives med sort pen og holdes inden for rubrikkens ramme.

Stk. 5. Er ansøgeren ikke i stand til at udfylde underskriftrubrikken, efterlades rubrikken blank, og der foretages i stedet afkrydsning i feltet »Ansøger er ikke i stand til at afgive underskrift«.

Stk. 6. Fotografiet af ansøgeren påklæbes stamkortet i det dertil markerede felt.

Stk. 7. Stamkortet må ikke udleveres til ansøgeren eller andre.

§ 14. De undervisningsplaner, der er nævnt i kørekortbekendtgørelsens § 25, stk. 3, udsendes for hver kategori som særskilte bekendtgørelser, som ved kgl. anordning er undtaget fra kundgørelse i Lovtidende. Bekendtgørelserne kan ses på politiets hjemmeside.

§ 15. Materiale, der anvendes til skriftlige teoriprøver, er strengt fortroligt. Prøvematerialet må ikke forevises for kørelærere eller andre, som i denne sammenhæng må anses for uvedkommende personer.

Stk. 2. Alle diasserier, lydbånd, koncepter med spørgsmål og svar samt rettemasker skal opbevares under lås på tjenestestedet.

Stk. 3. Prøvematerialet må under ingen omstændigheder opbevares ved prøvestedet, hvis de lokaler, der anvendes til afholdelse af teoriprøver, også anvendes af kørelærere. I så fald skal den prøvesagkyndige medbringe det nødvendige materiale fra tjenestestedet. Efter prøvens afholdelse skal prøvematerialet straks anbringes under lås på tjenestestedet.

§ 16. Har spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at få kørekort, været forelagt Sundhedsstyrelsen, anden lægelig myndighed eller andre, skal den prøvesagkyndige inden den praktiske prøves afholdelse underrettes herom.

§ 17. Hvis ansøgeren ikke i nødvendigt omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog, som den prøvesagkyndige behersker, skal politiet udvælge en tolk, der kan anvendes af ansøgeren ved køreprøven.

Stk. 2. Eventuelle tolkeudgifter afholdes af ansøgeren.

§ 18. Inden afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve skal den prøvesagkyndige kontrollere, at side 2 i ansøgningsblanket P 23 er udfyldt i henhold til følgende retningslinjer

1) Ved aflæggelsen af teoriprøven skal rubrikken om teori og øvelseskørsel være udfyldt og underskrevet.

2) Ved aflæggelsen af den praktiske prøve skal rubrikken om køreundervisning på et køreteknisk anlæg være udfyldt og underskrevet.

Stk. 2. Ved aflæggelsen af teoriprøven og den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige kontrollere, at der i køreundervisningen har været anvendt en lektionsplan.

Stk. 3. Ved aflæggelsen af den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige kontrollere, at erklæring om køreundervisning i ansøgningsblanket P 23 er udfyldt og underskrevet af kørelæreren/kørelærerne og ansøgeren.

Stk. 4. Den kørelærer, der personligt har undervist ansøgeren, skal udfylde og underskrive de rubrikker i ansøgningsblanketten, som vedrører den præsterede køreundervisning.

Stk. 5. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i kørsel på lukket øvelsesplads, i teori, i praktik eller i kørsel på køreteknisk anlæg, skal den kørelærer, der har foretaget den afsluttende undervisning inden for det pågældende område, udfylde og underskrive den dertil hørende rubrik. Det må i forbindelse hermed forudsættes, at den underskrivende kørelærer forinden har sikret sig, at den øvrige køreundervisning er gennemført i overensstemmelse med den relevante undervisningsplan.

Stk. 6. Det kan ikke anses for tilstrækkeligt, at en køreskoleleder eller lignende, der ikke selv har foretaget køreundervisningen, underskriver på vegne af en anden kørelærer.

Stk. 7. Den prøvesagkyndige skal kontrollere, at kørelærerens/kørelærernes underskrifter er anført direkte på ansøgningsblanketten. Anvender kørelæreren fortrykte mærkater, skal underskriften være påført således, at den strækker sig henover både mærkat og ansøgningsblanket.

Stk. 8. Afholdes køreprøven i forbindelse med et kørselsforbud finder stk. 1, nr. 1, samt stk. 3-7 tilsvarende anvendelse.

§ 19. I kørekortbekendtgørelsen er betingelserne for udstedelse af kørekort fastsat. Konstaterer den prøvesagkyndige umiddelbart inden eller i løbet af afholdelsen af en teoriprøve eller en praktisk prøve, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter omstændighederne afvises, eller prøven kan afbrydes. Prøven anses i så fald som ikke bestået.

Stk. 2. Ansøgeren må ikke møde til en praktisk prøve i beruset tilstand, jf. færdselslovens § 53.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud og generhvervelse af førerretten efter en ubetinget frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der gjaldt før den 1. september 2005.

§ 20. Ved aflæggelse af teoriprøve og praktisk prøve skal den prøvesagkyndige stikprøvevis kontrollere, at følgende betingelser for lektionsplanen er opfyldt

1) Lektionsplanen skal være udformet i nøje overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens § 29, stk. 2.

2) I forbindelse med hver lektions gennemførelse skal kørelæreren og ansøgeren med deres underskrifter have bekræftet, at der er undervist henholdsvis modtaget undervisning i indholdet af omhandlede lektion. Datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid skal endvidere være bekræftet.

Stk. 2. Konstaterer den prøvesagkyndige umiddelbart inden eller i løbet af afholdelsen af en teoriprøve eller en praktisk prøve, at en eller flere af de i stk. 1 nævnte betingelser ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter omstændighederne afvises, eller prøven kan afbrydes. Prøven anses i så fald som ikke bestået.

§ 21. Hvis en ansøger ikke har bestået køreprøven, skal politiet give ansøgeren en begrundelse herfor i overensstemmelse med afsnit 5.2.6. og 5.3.7. i Rigspolitichefens retningslinjer for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver.

Stk. 2. Ønsker ansøgeren at påklage afgørelsen til politidirektøren, skal klageren, forinden der træffes afgørelse, gøres bekendt med indholdet af den prøvesagkyndiges notat om køreprøven og eventuelle andre oplysninger, der tillægges betydning ved sagens afgørelse.

Teoriprøve

§ 22. Opfylder ansøgeren betingelserne for at erhverve kørekort, berammer kommunalbestyrelsen teoriprøven.

Stk. 2. Inden teoriprøven berammes, skal kommunen ved opslag i Kørekortregistret kontrollere, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet. Kommunen skal endvidere kontrollere, at betingelserne i kørekortbekendtgørelsens §§ 44 og 45 er opfyldt. Hvis køreprøven skal afholdes i forbindelse med frakendelse som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der gjaldt før den 1. september 2005, skal kommunen ved berammelsen af køreprøven kontrollere, at der som dokumentation for gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) foreligger et kursusbevis udstedt af en region. Hvis disse forhold, lægeattesten eller dokumentationen vedrørende kursus i førstehjælp ikke giver anledning til yderligere undersøgelser, kan berammelse ske.

Stk. 3. Kommunen forsyner ansøgningen med påtegning om tidspunktet for afholdelse af prøven og vedhæfter fotografiet. Ansøgningen gives til ansøgeren, som medbringer den til prøven.

Stk. 4. Hvis sagen forelægges politiet, fordi der er indikation i Kørekortregistret, jf. stk. 2, og politiet træffer afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udstede kørekort, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om afgørelsen, dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

§ 23. Før teoriprøve afholdes, skal den prøvesagkyndige kræve, at ansøgeren godtgør sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den nødvendige dokumentation, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise at afholde prøven. Prøven anses i så fald som ikke bestået.

Stk. 3. Teoriprøve kan dog gennemføres, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde kan godtgøre sin identitet. Bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den prøvesagkyndige gennemfører teoriprøven i overensstemmelse med Rigspolitichefens retningslinjer for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver.

Praktisk prøve

§ 24. Når teoriprøven er bestået, og ansøgeren opfylder betingelserne for at erhverve kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens §§ 47 og 48, berammer kommunalbestyrelsen den praktiske prøve.

Stk. 2. Inden den praktiske prøve berammes, skal kommunen dog ved opslag i Kørekortregistret kontrollere, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet. Hvis dette ikke er tilfældet, og alle øvrige betingelser er opfyldt, sker berammelsen straks. Hvis sagen skal forelægges politiet, finder § 22, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder gør sig gældende, kan politiet dispensere fra aldersbetingelsen i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 48. Dette vil navnlig kunne ske, hvis ansøgerens personlige eller erhvervsmæssige forhold bevirker, at vedkommende må forlade landet, før aldersbetingelsen er opfyldt, eller af andre årsager ikke har mulighed for at aflægge den praktiske prøve i rimelig tilknytning til dette tidspunkt. Kørekortet kan i alle tilfælde tidligst udstedes, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det pågældende kørekort.

Stk. 4. Træffer politiet afgørelse om dispensation i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 48, stk. 1, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan dispenseres, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer herefter kommunen om afgørelsen. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

Stk. 5. Den prøvesagkyndige gennemfører den praktiske prøve i overensstemmelse med Rigspolitichefens retningslinjer for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver.

§ 25. Før den praktiske prøve afholdes, skal den prøvesagkyndige kræve, at ansøgeren godtgør sin identitet, jf. kørekortbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den nødvendige dokumentation, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise at afholde prøven. Prøven anses i så fald som ikke bestået.

Stk. 3. Den praktiske prøve kan dog gennemføres, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde kan godtgøre sin identitet. Bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Er en praktisk prøve gennemført i tilfælde, hvor ansøgeren ikke er i besiddelse af den nødvendige dokumentation for sin identitet, skal den prøvesagkyndige gøre bemærkning herom på ansøgningsblanketten.

Stk. 5. Kan ansøgeren ikke ved aflæggelse af den praktiske prøve godtgøre sin identitet over for den prøvesagkyndige i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, må den prøvesagkyndige ikke udstede et midlertidigt kørekort, jf. § 28, stk. 1. Den prøvesagkyndige vejleder i så fald ansøgeren om at rette henvendelse til kommunen, som udsteder det midlertidige kørekort, når ansøgeren har dokumenteret sin identitet overfor kommunen i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsens §§ 4 og 5.

§ 26. Konstaterer eller formoder den prøvesagkyndige på grundlag af ansøgerens adfærd under den praktiske prøve, at de helbredsmæssige betingelser for at opnå kørekort ikke er opfyldt, angives dette i ansøgningen, uanset om prøven bestås.

§ 27. Er den praktiske prøve bestået, skal den prøvesagkyndige udfylde stamkortet med tydelig håndskrift i overensstemmelse med de i § 13 nævnte retningslinjer.

Stk. 2. Den prøvesagkyndige må ikke udlevere stamkortet og ansøgningen til ansøgeren eller andre.

Stk. 3. Den prøvesagkyndige sender stamkortet sammen med ansøgningen til kommunen.

§ 28. Er den praktiske prøve bestået, udsteder den prøvesagkyndige et midlertidigt kørekort. Dette gælder dog ikke i de i § 25, stk. 5, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Ansøgeren skal aflevere et eventuelt tidligere udstedt kørekort til den prøvesagkyndige. I de i § 25, stk. 5, nævnte tilfælde, hvor kommunen udsteder det midlertidige kørekort, skal et eventuelt tidligere udstedt kørekort dog afleveres til kommunen i forbindelse med, at ansøgeren godtgør sin identitet. Kommunen destruerer det tidligere udstedte kørekort.

Stk. 3. Den prøvesagkyndige skal gøre ansøgeren opmærksom på, at det midlertidige kørekort ikke gælder ved kørsel i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige. Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i andre lande, skal den prøvesagkyndige give vejledning om adgangen til at ansøge kommunen om udstedelse af et midlertidigt erstatningskørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 62.

Særligt om kontrollerende køreprøve

§ 29. Ved afholdelse af såvel den teoretiske som den praktiske del af den kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 75, stk. 1, og § 77, stk. 1, skal ansøgeren forevise sit kørekort for den prøvesagkyndige. Hvis prøven ikke bestås, inddrager den prøvesagkyndige kørekortet.

Stk. 2. Består en ansøger ikke en kontrollerende køreprøve, skal den prøvesagkyndige anføre dette på ansøgningen.

§ 30. Afgørelse om aflæggelse af samt indkaldelse til kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 75, stk. 1, træffes af politiet i henhold til bestemmelserne i bilag 2.

Stk. 2. Før politiet træffer afgørelse om indkaldelse til kontrollerende køreprøve efter kørekortbekendtgørelsens § 75, stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt med grundlaget for indkaldelsen samt have lejlighed til at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil.

§ 31. En kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder eller i anledning af en betinget frakendelse af førerretten, jf. kørekortbekendtgørelsens § 75, stk. 1, og § 77, stk. 1, skal almindeligvis aflægges senest tre måneder efter, at afgørelsen herom er endelig.

Stk. 2. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 51, stk. 2, dispensere fra denne frist, når særlige omstændigheder foreligger. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, når kørekortindehaveren dokumenterer, at fristen ikke med rimelighed kan overholdes, dog kun hvis den pågældende, f.eks. som følge af et længerevarende hospitalsophold, frihedsberøvelse eller lignende, ikke har mulighed for at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 3. Udlandsophold bør almindeligvis ikke medføre fravigelse af den fastsatte frist.

§ 32. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 69, stk. 2, i særlige tilfælde dispensere fra kravet i kørekortbekendtgørelsens § 69, stk. 1, om, at ansøgeren skal bestå en kontrollerende køreprøve, hvis der er forløbet tre år eller mere, siden kørekortets gyldighed udløb. Dette vil efter omstændighederne kunne ske i tilfælde, hvor ansøgeren ud fra en konkret vurdering kan anses for at være i besiddelse af tilstrækkelig kørerutine.

§ 33. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve vælge at udvide sit kørekort til at gælde andre kategorier, medmindre den kontrollerende køreprøve skal aflægges som følge af en ubetinget frakendelse af førerretten.

Stk. 2. Udvidelse kan kun ske, hvis dette indebærer aflæggelse af en køreprøve bestående af både en teoriprøve og en praktisk prøve, jf. herved kørekortbekendtgørelsens § 40, stk. 2.

Stk. 3. De vilkår og de retsvirkninger, der gælder for den kontrollerende køreprøve, som kørekortindehaveren oprindeligt skulle aflægge, gælder tilsvarende for den køreprøve, der træder i stedet.

Stk. 4. Bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 52, stk. 2 og 3, hvorefter kontrollerende køreprøve i visse tilfælde skal aflægges til samtlige de kategorier, som kørekortindehaveren fortsat ønsker at bibeholde, gælder tilsvarende i forbindelse med udvidelse af kørekortet. Er en kørekortindehaver ved ansøgningen om udvidelse omfattet af de nævnte bestemmelser i bekendtgørelsen, eller bliver den pågældende som følge af forsøget på udvidelse omfattet heraf, kan udvidelse ikke ske, medmindre dette i øvrigt er i overensstemmelse med betingelserne for erhvervelse af kørekort til den pågældende kategori.

Vejledende helbredsmæssig køretest

§ 34. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 53, stk. 1, 1. pkt., kræve, at en ansøger aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, hvis de lægelige oplysninger i forbindelse med en ansøgning om udstedelse eller fornyelse af kørekort giver anledning dertil.

Stk. 2. Køretesten afholdes dels med henblik på at vurdere, om ansøgeren kan erhverve eller forny kørekort, dels med henblik på at vurdere, hvilke tekniske og indretningsmæssige tilpasninger af køretøjet der i givet fald bør ske.

§ 35. Politiet kan i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 53, stk. 1, 2. pkt., jf. § 76, kræve, at en kørekortindehaver aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, hvis politiet har eller får kendskab til forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt en kørekortindehaver fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred.

Stk. 2. Køretesten har i disse tilfælde til formål at give politiet grundlag for at vurdere, om en kørekortindehavers helbredsmæssige tilstand, f.eks. som følge af en alders- eller sygdomsbetinget svækkelse, må skønnes at have en negativ indflydelse på evnen til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 3. Der skal ved køretesten foretages en bedømmelse af enhver relevant funktionsevne, herunder den pågældendes åndsevner.

Stk. 4. Er der tale om svækkelse af en kørekortindehavers åndsevner, kan det være nødvendigt at gennemføre en længerevarende køretest i stærk og kompliceret trafik med henblik på en nøje iagttagelse og vurdering af den pågældendes trafikale adfærd. Køretesten afholdes i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3.

Stk. 5. En kørekortindehaver skal forud for aflæggelsen af en vejledende helbredsmæssig køretest oplyses om formålet med og konsekvenserne af testen. Kørekortindehaveren skal herunder oplyses om, at den konstaterede adfærd under testen, manglende kundskaber eller færdigheder af væsentlig betydning for evnen til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort, vil kunne medføre, at kørekortindehaveren bliver indkaldt til en kontrollerende køreprøve.

§ 36. Under en vejledende helbredsmæssig køretest kan den prøvesagkyndige stille enkelte teoretiske spørgsmål med henblik på at vurdere, om en kørekortindehaver er i besiddelse af de nødvendige kundskaber.

Stk. 2. Teoretiske spørgsmål bør i almindelighed kun stilles med henblik på at vurdere en begået adfærdsfejl. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet ved en åbenbar misforståelse eller tilsidesættelse af en færdselsregulerende foranstaltning, eller til vurdering af om en bestemt (eventuelt fraværende) adfærd skyldes manglende kundskaber, f.eks. som følge af svækkede åndsevner.

§ 37. Når den vejledende helbredsmæssige køretest er aflagt, foretager politiet en vurdering af, om kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, eventuelt med særlige indskrænkninger.

Stk. 2. Politiet kan forelægge sagen for en lægelig myndighed med henblik på en vurdering af en eventuel begrænsning af kørekortets gyldighedstid eller med henblik på en vurdering af, om kørekortet ud fra en lægelig vurdering kan udstedes, fornyes eller bevares.

Stk. 3. Politiet kan på baggrund af en vejledende helbredsmæssig køretest indkalde ansøgeren til en kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder af væsentlig betydning for evnen til at føre køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Stk. 4. Hvis den vejledende helbredsmæssige køretest er aflagt i forbindelse med en ansøgning om erhvervelse eller fornyelse af kørekort som led i vurderingen af ansøgerens helbredsmæssige forhold, underrettes kommunen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 10, stk. 4.

Stk. 5. Hvis den vejledende helbredsmæssige køretest er aflagt i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 76, træffer politiet afgørelse og underretter vedkommende herom.

§ 38. Politiet kan forlange, at ansøgeren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.

Stk. 2. En vejledende helbredsmæssig køretest bør i almindelighed gennemføres i et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel. Køretesten kan dog efter politiets nærmere vurdering af det funktions- og sikkerhedsmæssige behov gennemføres i andre køretøjer.

Stk. 3. Køretøjets drifts- eller parkeringsbremse bør i alle tilfælde uden vanskelighed kunne betjenes fra pladsen ved siden af føreren.

Stk. 4. Skal en vejledende helbredsmæssig køretest aflægges i forbindelse med den første erhvervelse af kørekort, og sker dette i et køretøj, der ikke er godkendt til øvelseskørsel, f.eks. fordi køretøjet er særligt indrettet til ansøgeren, bør køretesten i videst muligt omfang gennemføres på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg.

Stk. 5. Hvis det skønnes nødvendigt, kan det kræves, at den pågældende på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg opnår nogen færdighed i at betjene køretøjet forinden afholdelsen af den vejledende helbredsmæssige køretest.

§ 39. Udgifter i forbindelse med kørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg kan kræves afholdt af ansøgeren.

§ 40. Hvis betingelserne for udstedelse af kørekort er opfyldt, registrerer kommunen ansøgningen i Kørekortregistret efter de herom fastsatte retningslinjer.

Stk. 2. Når kommunen registrerer en ansøgning i Kørekortregistret, anvendes nummeret på stamkortet som kørekortnummer. Når nummeret opdateres i Kørekortregistret, indtastes nummeret på stamkortet og de to efterfølgende tjekcifre. Disse tjekcifre udgør ikke en del af kørekortnummeret. Kørekortnummeret anføres på ansøgningsblanketten.

Stk. 3. Kommunen sender dagligt stamkortene, som er udfyldt i overensstemmelse med § 13, til Rigspolitichefen, Pas- og Kørekortsektionen, som udsteder kørekortet.

§ 41. Rigspolitichefen, Pas- og Kørekortsektionen, sender kørekortet til den modtager, der er angivet på bagsiden af stamkortet, jf. § 13, stk. 3.

Stk. 2. Kørekort udstedt på grundlag af en køreprøve eller en praktisk prøve aflagt for Forsvarets eller det statslige redningsberedskabs køredommere sendes til ansøgerens tjenestested, som er angivet på stamkortet.

§ 42. En kørekortindehaver, der dokumenterer, at kørekortet lider af en mangel på grund af en fejl ved udstedelsen eller ved behandlingen af ansøgningen om kørekort, er berettiget til at få udstedt et nyt kørekort.

Stk. 2. Foretages der ombytning til et nyt kørekort, skal kommunen inddrage det fejlbehæftede kørekort og destruere det.

Stk. 3. Ombytning af kørekort i medfør af stk. 1 kan inden for 30 dage fra udstedelsesdatoen ske ved, at kommunen fremsender det fejlbehæftede kørekort samt udfyldt blanket P504 til Rigspolitichefen.

Stk. 4. Anmoder kørekortindehaveren om ombytning i medfør af stk. 1, efter at der er forløbet 30 dage fra udstedelsesdatoen, skal kommunen udfylde et nyt stamkort, og kørekortindehaveren skal indlevere et nyt fotografi.

Stk. 5. Oplyser en ansøger, at et bestilt kørekort ikke er modtaget fra Rigspolitichefen, skal den pågældende udfylde en ansøgning om udstedelse af duplikatkørekort – blanket P22 – og kommunen skal behandle ansøgningen efter reglerne herom, jf. § 44 og kørekortbekendtgørelsens § 61.

Stk. 6. I de i stk. 1 og 5 nævnte tilfælde udstedes nyt kørekort uden betaling. Kørekortansøgerens dokumenterede udgifter til fremskaffelse af fotografi refunderes.

§ 43. Skal kørekortet udstedes med angivelse af vilkår, begrænsninger eller rettigheder, skal koderne i kørekortbekendtgørelsens bilag 8 anvendes. Koder indtastes af kommunen i forbindelse med opdatering af Kørekortregistret i overensstemmelse med Rigspolitichefens retningslinjer herom.

Duplikatkørekort

§ 44. Inden udstedelse af duplikatkørekort, der træder i stedet for et bortkommet eller beskadiget kørekort, skal kommunen undersøge, om betingelserne for udstedelse er opfyldt. Kommunen skal herunder ved opslag i Kørekortregistret undersøge, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet. Hvis sagen skal forelægges politiet, finder § 22, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis et bortkommet kørekort/duplikatkørekort indleveres til politiet, efter at duplikatkørekort er udstedt, inddrages det af politiet, som opdaterer Kørekortregistret og destruerer kørekortet. Hvis det genfundne kørekort indleveres til kommunen, opdaterer kommunen Kørekortregistret og destruerer kørekortet.

Stk. 3. Hvis der ansøges om udstedelse af duplikatkørekort ved navneændring, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Midlertidigt erstatningskørekort

§ 45. Kommunalbestyrelsen udsteder et midlertidigt erstatningskørekort, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Inden udstedelse af det midlertidige kørekort skal kommunen ved opslag i Kørekortregistret undersøge, om der er markeret indikation for, at ansøgningen skal forelægges for politiet. Hvis sagen skal forelægges politiet, finder § 22, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort anvendes blanket P500B. Kørekortet udstedes uden sikkerhedslaminat.

Stk. 3. Ved udstedelsen fastsætter kommunalbestyrelsen en begrænset gyldighedsperiode, der i almindelighed ikke bør være længere end en måned.

Navn i kørekortet

§ 46. Kørekortet udstedes lydende på ansøgerens fulde navn efter navneloven bestående af samtlige fornavne, mellemnavne og efternavne, hvis det er muligt inden for de givne antal positioner, der findes i Kørekortregistret, jf. § 47, stk. 2.

§ 47. Adresseringsmellemnavn, der er registreret i Det Centrale Personregister, kan på ansøgerens begæring anføres i kørekortet.

Stk. 2. Hvis et fornavn/mellemnavn, herunder adresseringsmellemnavn, jf. stk. 1, samt efternavn tilsammen er for langt til brug ved maskinel udskrivning fra Kørekortregistret, dannes et kørekortnavn indeholdende efternavn, mens fornavn/mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til første bogstav. Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn/mellemnavn, derefter i næstsidste og så fremdeles. På ansøgerens begæring kan forkortelser i fornavn/mellemnavn foretages i en anden rækkefølge, dog således at mindst et fornavn skrives fuldt ud.

§ 48. Kommunalbestyrelsen skal forelægge en ansøgning om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring for politiet, der træffer afgørelse, jf. kørekortbekendtgørelsens § 18, stk. 7. Politiets afgørelse om at nægte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring efter færdselslovens § 58 træffes efter en afvejning af samtlige foreliggende omstændigheder, herunder lovovertrædelsens art, grovhed og udførelsesmåde, domfældtes personlige forhold og den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået. Eventuelle ændringer i domfældtes livsforhold, som er sket efter dommen, tages ligeledes i betragtning.

Stk. 2. Kørekort nægtes, når det herefter skønnes, at ansøgerens adgang til erhvervsmæssig personbefordring begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet.

Stk. 3. Tilladelse bør ikke meddeles, før en eventuel prøvetid er forløbet kriminalitetsfri. Særlige begrænsninger i kørekortets indhold eller gyldighedstid bør i almindelighed ikke fastsættes.

Stk. 4. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes, inden ansøgeren har haft lejlighed til at aflægge køreprøve.

Stk. 5. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udstede kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, orienterer politiet kommunen om afgørelsen, hvorefter kommunen forestår den videre sagsbehandling. Træffer politiet afgørelse om, at der ikke kan udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, sender politiet sin afgørelse direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om afgørelsen, dog uden at anføre nærmere begrundelse herfor. Kommunen skal lægge politiets afgørelse til grund for den videre sagsbehandling.

§ 49. Ansøgeren skal have et sådant kendskab til det danske sprog, at køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring kan gennemføres uden benyttelse af tolk.

Stk. 2. Der bør dog ved bedømmelsen ikke lægges afgørende vægt på ordvalg og udtryksmåde, når der i øvrigt kan konstateres en tilfredsstillende forståelse for det krævede stof.

§ 50. Afvikles køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D samtidig med køreprøven til kategori D, skal der udfyldes to blanketter om ansøgning om kørekort; en for køreprøven til kategori D og en for køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring.

§ 51. Hvis godkendte kørelærere eller prøvesagkyndige og køredommere i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 18, stk. 4 og 5, anmoder om udstedelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til de kørekortkategorier, hvortil ansøgeren har godkendelse eller beskikkelse, uden aflæggelse af særlig køreprøve, afholder ansøgeren udgifter, der er forbundet med udstedelsen, f.eks. lægeattest, foto mv.

§ 52. Til fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kræves ikke, at indehaveren har udført erhvervsmæssig personbefordring.

§ 53. Politiet kan inddrage et kørekort på stedet, hvis kørekortet er så beskadiget eller slidt, at oplysningerne på kørekortet ikke er læsbare, jf. kørekortbekendtgørelsens § 71, stk. 3.

Stk. 2. Inddrages et kørekort i henhold til stk. 1, skal politiet straks udfærdige et midlertidigt kørekort og vejlede om adgangen til at få udstedt duplikatkørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 61.

Stk. 3. Politiet skal gøre indehaveren bekendt med, at det midlertidige kørekort ikke er gyldigt til kørsel i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, og oplyse om muligheden for at få udstedt et midlertidigt erstatningskørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 62.

Stk. 4. Politiet sender det inddragne kørekort til den kommune, hvor indehaveren har bopæl, med oplysning om årsagen til inddragelsen. Kommunen opdaterer Kørekortregistret.

§ 54. I forbindelse med sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille eller gentagne tilfælde af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der gjaldt før den 1. september 2005, inddrager politiet det originale kørekort. Hvis en ubetinget frakendelse af førerretten ikke er utvivlsom, udsteder politiet straks et midlertidigt kørekort.

Stk. 2. Den sigtede gøres bekendt med, at spørgsmålet om inddragelse af førerretten under sagen vil blive afgjort, når Retskemisk Afdelings erklæring om alkoholkoncentrationen i blodet foreligger, og at gyldigheden af det midlertidige kørekort kan forlænges, hvis erklæringen ikke foreligger, inden gyldigheden er udløbet.

Stk. 3. Den sigtede gøres ligeledes bekendt med, at det midlertidige kørekort ikke er gyldigt til kørsel i udlandet. Hvis den sigtede skal køre i udlandet, tager politiet straks stilling til, om førerretten skal inddrages.

Stk. 4. Den endelige afgørelse af spørgsmålet om inddragelse af førerretten under sagen træffes snarest muligt efter modtagelsen af Retskemisk Afdelings erklæring om alkoholkoncentrationen i blodet.

Stk. 5. Hvis erklæringen ikke giver grundlag for at inddrage førerretten, sender politiet det originale kørekort til den sigtede. Giver erklæringen grundlag for at inddrage førerretten, skal politiet snarest muligt gøre den sigtede bekendt med inddragelsen af førerretten og adgangen til at få inddragelsen prøvet for retten.

Stk. 6. Er der udstedt midlertidigt kørekort, betragtes førerretten som inddraget fra den dato, hvor det midlertidige kørekort udløber. Politiet kan dog inddrage det midlertidige kørekort, hvis erklæringen giver grundlag herfor.

Stk. 7. Det skal fremgå af politirapporten, hvis politiet har inddraget det originale kørekort og udstedt et midlertidigt kørekort. Hvis det originale kørekort er inddraget, opbevares det hos politiet.

§ 55. Når en person tvangsindlægges for første gang på grund af en akut mental uligevægtstilstand, skal politiet ikke inddrage kørekortet.

Stk. 2. I gentagelsestilfælde og i tilfælde, hvor den mentale uligevægtstilstand skønnes at være af længerevarende karakter, forelægger politiet den rapport, der er optaget i forbindelse med indlæggelsen, for Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution.

Stk. 3. Hvis den pågældende skønnes at lide af en sindssygdom, der medfører overhængende fare for færdselssikkerheden, inddrages kørekortet dog straks uden at afvente indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

§ 56. Bliver politiet bekendt med, at en kørekortindehaver ikke opfylder de helbredsmæssige betingelser for at erhverve kørekort, kan førerretten på baggrund af nærmere prøver eller undersøgelser inddrages, jf. færdselslovens § 60, stk. 1, og kørekortbekendtgørelsens § 76.

Stk. 2. Bestemmelserne vedrører tilfælde, hvor politiet bliver opmærksom på, at en kørekortindehavers helbred efter udstedelsen af et kørekort er blevet forringet.

Stk. 3. Der bør ikke tages skridt til inddragelse af førerretten, medmindre der kan konstateres en forværring af den pågældendes helbredsmæssige tilstand i forhold til tidligere udstedelse af kørekort.

Stk. 4. Sagerne vil i givet fald kunne forelægges Sundhedsstyrelsen ved indsendelse til den regionale embedslægeinstitution eller anden (special)læge til udtalelse.

§ 57. Er førerretten ubetinget frakendt en person, som har fået udstedt dansk kørekort på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, eller er et sådant kørekort inddraget af politiet, gælder følgende

1) Opbevares kørekortet af Rigspolitichefen, kan begæring om udlevering kun imødekommes, når den pågældende forlader landet og opgiver sin bopæl her. Hvis førerretten er inddraget af politiet, eller hvis førerretten er frakendt ubetinget, sendes kørekortet til udstedelsesmyndigheden med oplysning om, at kørekortet ikke er gyldigt til kørsel i Danmark. Fremsendelsen sker gennem Rigspolitichefen.

2) Er kørekortet i forvejen tilbagesendt vedkommende udstedelsesmyndighed, giver Rigspolitichefen meddelelse til udstedelsesmyndigheden.

§ 58. Ikke-danske kørekort opdeles i færøske, grønlandske og udenlandske kørekort.

Stk. 2. Udenlandske kørekort opdeles i

1) »EF-kørekort«: Disse omfatter kørekort erhvervet i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF (2. kørekortdirektiv). Det er i øjeblikket Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

2) Andre udenlandske kørekort. Disse kørekort omfatter tillige kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført 2. kørekortdirektiv, på baggrund af et kørekort fra et tredjeland.

§ 59. Gyldige færøske kørekort betragtes som kørekort udstedt her i landet.

Stk. 2. Gyldige grønlandske kørekort, erhvervet den 1. januar 1995 eller derefter, kan anvendes ved kørsel her i landet under midlertidigt ophold samt endvidere i indtil en måned efter det tidspunkt, hvor indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl i Danmark. Grønlandske kørekort til motorcykel har dog ikke gyldighed i Danmark.

Stk. 3. Gyldige »EF-kørekort« kan anvendes ved kørsel i Danmark under midlertidigt ophold, samt endvidere når indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl her, hvis den pågældende er fyldt 18 år. Kørekortet gælder til de i udstedelseslandet angivne kategorier og i den angivne gyldighedsperiode med den begrænsning, at kørekort udstedt med gyldighed udover indehaverens 70. år ikke kan anvendes ved kørsel efter det fyldte 70. år.

Stk. 4. Andre udenlandske kørekort kan, hvis de er gyldige, anvendes ved kørsel her i landet i indtil 14 dage, efter at indehaveren har erhvervet sædvanlig bopæl i Danmark, hvis den pågældende er fyldt 18 år.

Stk. 5. Et udenlandsk eller grønlandsk kørekort giver ikke adgang til at udføre erhvervsmæssig personbefordring her i landet, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 gælder dog ikke indehavere af kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.

§ 60. Hvis førerretten inddrages af politiet eller frakendes ubetinget for indehavere af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, gælder følgende

1) Internationale kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926, jf. bekendtgørelse nr. 241 af 9. august 1930, eller 19. september 1949, jf. bekendtgørelse af 2. marts 1956 (Lovtidende 1956 C, nr. 7) eller 8. november 1968, afleveres til politiet. Kørekortet inddrages ikke, men det gives påtegning om inddragelsen eller den ubetingede frakendelse i overensstemmelse med reglerne i den pågældende konvention. Inddragelsen eller den ubetingede frakendelse indberettes til Rigspolitichefen, der giver meddelelse til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed.

2) Færøske og grønlandske kørekort samt »EF-kørekort« indsendes til Rigspolitichefen med indberetning om årsagen til inddragelsen eller den ubetingede frakendelse. Rigspolitichefen sender med de nævnte oplysninger kørekortet videre til myndighederne i udstedelseslandet.

3) Andre udenlandske kørekort indsendes til Rigspolitichefen, der opbevarer kørekortet, indtil perioden for inddragelsen eller den ubetingede frakendelse udløber, eller indtil den pågældende opgiver sin bopæl her i landet og udrejser. Rigspolitichefen giver meddelelse til vedkommende udenlandske udstedelsesmyndighed.

Ombytning af kørekort

§ 61. Færøske kørekort og »EF-kørekort« ombyttes uden køreprøve til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog kørekortbekendtgørelsens § 98. Gyldigheden fastsættes efter reglerne i kørekortbekendtgørelsens kapitel 6, uanset om det ombyttede kørekort har længere gyldighedstid.

Stk. 2. Ombytning af »EF-kørekort« foretages i overensstemmelse med Europa-Kommissionens beslutning af 21. marts 2000 om ækvivalens mellem visse kategorier af kørekort.

Stk. 3. Et ombyttet »EF-kørekort« indsendes til Rigspolitichefen, der tilbagesender kørekortet til den udenlandske udstedelsesmyndighed.

Stk. 4. Et ombyttet færøsk kørekort tilbagesendes til politimesteren på Færøerne.

§ 62. Grønlandske kørekort erhvervet den 1. januar 1995 eller derefter kan ombyttes til et tilsvarende dansk kørekort på baggrund af en kontrollerende køreprøve. Dette gælder dog ikke for kørekort til kategori A, jf. kørekortbekendtgørelsens § 96, stk. 3.

Stk. 2. Et ombyttet grønlandsk kørekort tilbagesendes til politimesteren i Grønland.

§ 63. Andre udenlandske kørekort kan ombyttes på baggrund af en kontrollerende køreprøve, medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af Justitsministeriet.

Stk. 2. Et udenlandsk kørekort, som anført i stk. 1, skal ved ansøgning om ombytning indleveres til kommunen, som sender det til Rigspolitichefen, der opbevarer det, indtil gyldigheden udløber, hvorefter det kan udleveres til indehaveren.

Stk. 3. Så længe et udenlandsk kørekort efter ombytning er gyldigt, kan det normalt kun udleveres, når den pågældende opgiver sin bopæl her i landet og udrejser.

Stk. 4. Er en kørekortindehaver i besiddelse af gyldigt dansk kørekort, kan et gyldigt udenlandsk kørekort kun udleveres, hvis det danske kørekort samtidig afleveres. Udlevering bør almindeligvis kun ske, når den pågældende skal opholde sig midlertidigt i et andet land og dokumenterer eller sandsynliggør, at dette land ikke accepterer et dansk kørekort.

Stk. 5. Kommunen sender en anmodning om udlevering af et udenlandsk kørekort i henhold til stk. 3 og 4 til politiet, der træffer afgørelse.

Stk. 6. Træffer politiet i sager om udlevering af et udenlandsk kørekort i henhold til stk. 3 og 4 afgørelse om, at der ikke er noget til hinder for at udlevere det udenlandske kørekort, udleverer politiet kørekortet og underretter kommunen herom. Træffer politiet afgørelse om, at det udenlandske kørekort ikke kan udleveres, sender politiet afgørelsen direkte til ansøgeren. Politiet vejleder samtidig ansøgeren om adgangen til at påklage afgørelsen. Politiet orienterer kommunen om afgørelsen.

§ 64. Et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort kan tidligst ombyttes til et dansk kørekort, når ansøgeren er fyldt 18 år.

§ 65. Er et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort udstedt på særlige vilkår eller med begrænsninger, skal disse overføres til det danske kørekort, jf. kørekortbekendtgørelsens § 55. Vilkår og begrænsninger påføres kørekortet i overensstemmelse med bilag 8 i kørekortbekendtgørelsen.

§ 66. Hvis et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort i forbindelse med ombytning til et dansk kørekort er tilbagesendt til udstedelsesmyndigheden, skal ubetinget frakendelse eller administrativ inddragelse af førerretten særskilt indberettes til Rigspolitichefen, der giver meddelelsen herom videre til vedkommende udstedelsesmyndighed.

Deponerede danske kørekort

§ 67. Danske kørekort, der modtages fra udenlandske kørekortmyndigheder, destrueres af Rigspolitichefen.

§ 68. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 107 af 22. september 2003 om kørekort.

Justitsministeriet, den 14. december 2006

Lene Espersen

/Anette Arnsted

Cirkulære om kørekort

(Til politiet og kommunerne)