Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen

Kapitel 1: Udviklingsrådenes sammensætning, virksomhed og redegørelse.

Kapitlet beskriver de opgaver, som udviklingsrådene efter loven skal varetage, samt de muligheder rådene har for at behandle lokale problemstillinger. I sammenhæng med opgaverne beskrives tillige udviklingsrådenes sammensætning og virksomhed, dvs. sekretariatsbetjening og reglerne om udgiftsgodtgørelse m.v.

Kapitel 1

Udviklingsrådenes sammensætning, virksomhed og redegørelse

Sammensætning

2. Udviklingsrådets sammensætning skal i den enkelte region aftales mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.

Det er i den forbindelse et krav, at udviklingsrådet består af repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det vil være mest hensigtsmæssigt, at samtlige kommunalbestyrelser deltager som medlemmer af udviklingsrådet, men der er intet til hinder for, at det i særlige situationer aftales, at flere kommunalbestyrelser lader sig repræsentere i fællesskab. Selvom flere kommunalbestyrelser vælger en fælles repræsentant i udviklingsrådet, er det stadig den enkelte kommunalbestyrelse, der er forpligtiget til at udarbejde en redegørelse til udviklingsrådet, jf. kapitel 2. En redegørelse kan ikke udarbejdes som en fællesredegørelse for flere kommunalbestyrelser, og bl.a. af den grund vil det være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommunalbestyrelse er repræsenteret i udviklingsrådet, som skal behandle redegørelsen.

3. Det er ikke i medfør af loven eller bekendtgørelsen et krav, at repræsentanten for kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Det vil dog oftest være en fordel, at repræsentanten i udviklingsrådet tillige er medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet og har særligt kendskab til social- eller specialundervisningsområdet, idet drøftelserne i udviklingsrådet også vil berøre sammenhæng mellem udviklingen og den politiske prioritering inden for kommunen.

Under alle omstændigheder skal repræsentanten i udviklingsrådet fuldt ud kunne tegne kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forhold til udviklingsrådets opgaver og beslutninger, f.eks. en beslutning om at udviklingsrådet iværksætter en undersøgelse i en eller flere kommuner.

4. Det er et krav efter loven, at udviklingsrådet er sammensat med deltagelse af brugere i regionen. Det er kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, der efter forhandling fastsætter udviklingsrådets sammensætning, og som herunder skal sikre, at brugerne er repræsenteret i udviklingsrådet.

Hverken loven eller bekendtgørelsen fastsætter, hvilke konkrete brugerorganisationer der skal have mulighed for at være medlem af udviklingsrådet, med undtagelse af De Samvirkende Invalideorganisationer og Skole og Samfund, som skal være repræsenteret i udviklingsrådene.

Ved sammensætningen af udviklingsrådene skal kommunalbestyrelser og regionsråd derfor tage hensyn til den brugerorganisering, der eksisterer i regionen, og til at brugerorganisationerne repræsenterer brugere på såvel børne- som voksenområdet, samt at udviklingsrådene både omfatter handicapgrupperne og grupperne inde for udsatte børn og udsatte voksne. Kommunalbestyrelser og regionsråd bør med andre ord tilstræbe en repræsentativ sammensætning i forhold til servicelovens målgrupper og i forhold til brugerorganisationerne i regionen.

Der gælder ikke nærmere krav til brugerorganisationens organisering eller medlemstal m.v. Selv ganske små grupperinger og - i helt særlige tilfælde hvor der ikke findes brugerorganiseringer - enkeltpersoner uden en organisatorisk tilknytning kan derfor være repræsentant for brugerne på et af servicelovens områder, hvis kommunalstyrelserne og regionsrådet vurderer, at pågældende på relevant og kvalificeret vis kan varetage hensynene til brugerne på området.

Udviklingsrådene er lokalt forankrede, dvs. at de skal behandle og drøfte udviklingen i regionen og regionens kommuner. Der ligger heri en forudsætning om, at brugerorganisationerne i udviklingsrådet er lokalt funderet i regionen og besidder et tilstrækkeligt lokalkendskab. Visse brugerorganisationer på socialområdet har en mere landsdækkende karakter uden en egentlig organisatorisk forankring i lokalområderne. I disse tilfælde vil der ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet beslutter at lade den landsdækkende organisation være repræsenteret i udviklingsrådet.

Virksomhed

5. Til hvert udviklingsråd er der knyttet et sekretariat. Det er statsforvaltningen i den pågældende region, der sekretariatsbetjener udviklingsrådet. Kommunalreformen indebærer bl.a., at de nuværende 15 statsamter senest 1. januar 2007 omdannes til 5 statsforvaltninger med samme geografiske dækningsområde som de kommende regioner. De fem statslige regionale forvaltninger benævnes Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Syddanmark, Statsforvaltningen Sjælland og Statsforvaltningen Hovedstaden.

Statsforvaltningen skal så hurtigt som muligt i 2007 indkalde repræsentanter fra alle kommunalbestyrelser i regionen og fra regionsrådet til et forberedende møde om det regionale udviklingsråd.

På det forberedende møde skal repræsentanterne fra kommunalbestyrelserne og regionsrådet beslutte, hvilke brugerorganisationer der skal være repræsenteret i udviklingsrådet.

På det forberedende møde skal der endvidere vælges en formand for udviklingsrådet. Det er repræsentanterne fra kommunalbestyrelserne, der i blandt sig vælger en formand for udviklingsrådet.

På baggrund af det forberedende møde skal statsforvaltningen sikre, at udviklingsrådet er nedsat og funktionsdygtigt fra senest 1. marts 2007.

6. Der er ikke fastsat nærmere regler om udviklingsrådenes virksomhed i form af en forretningsorden, vedtægter e. lign. Udviklingsrådet skal derfor umiddelbart efter nedsættelsen udforme retningslinier eller en forretningsorden for udviklingsrådets praktiske virksomhed, f.eks. om den nærmere tilrettelæggelse af sekretariatsbetjeningen, formen for mødeindkaldelse, mødehyppighed, afstemning i udviklingsrådet, indkaldelse af stedfortrædere og evt. nedsættelse af undergrupper. Der er derfor vide muligheder for, at udviklingsrådet kan tilrettelægge en arbejdsform og et arbejdsprogram, der bedst muligt opfylder de konkrete behov og ønsker.

Ved fastlæggelsen af udviklingsrådets arbejdsprogram, skal rådet være opmærksom på de frister for bl.a. udarbejdelse af redegørelsen, der er fastsat i bekendtgørelsen, jf. vejledningens pkt. 12.

7. I bekendtgørelsens § 7 er det fastsat, at statsforvaltningen afholder udgifterne til udviklingsrådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation.

Endvidere yder statsforvaltningen vederlag og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af udviklingsrådet efter statens regler.

Redegørelse

8. Udviklingsrådet skal hvert år i årene 2008 til og med 2010 udarbejde en redegørelse til Socialministeriet og Undervisningsministeriet om udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet.

Udviklingsrådets redegørelse indgår i grundlaget for ministeriernes løbende vurdering af, hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd varetager deres opgaver efter 1. januar 2007. Samtidig indgår udviklingsrådenes redegørelser i socialministerens og undervisningsministerens årlige redegørelse til Folketinget om udviklingen på områderne.

9. Kravene til udviklingsrådets redegørelse er beskrevet nærmere i bekendtgørelsens § 4. Der kan sondres mellem en obligatorisk del af redegørelsen, dvs. emner som redegørelsen skal behandle, og en frivillig del, dvs. emner som udviklingsrådet kan vælge at behandle i redegørelsen.

10. I udviklingsrådets redegørelse skal følgende punkter indgå (den obligatoriske del) for både socialområdet og specialundervisningsområdet

a) En overordnet beskrivelse og vurdering af udviklingen i regionen. Beskrivelsen skal ske med udgangspunkt i de redegørelser, som kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal afgive til udviklingsrådet, og brugerorganisationernes udtalelser herom, samt oplysninger fra rapporten fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

b) En beskrivelse og vurdering af kommunernes behov for tilbud og dækningen heraf.

c) En særlig analyse og vurdering af problemstillinger som følge af kommunalreformen, og udviklingsrådets forslag til løsning på disse problemstillinger.

d) Oplysninger, som gør det muligt at identificere eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige myndighed.

e) Særlige temaer, som er udmeldt af socialministeren og undervisningsministeren.

Emnerne i litra a) og b) indebærer både, at udviklingsrådet skal udarbejde en objektiv beskrivelse af de faktiske forhold, og at udviklingsrådet skal foretage en vurdering af forholdene.

Emnet i litra c) berører det forhold, at udviklingsrådet - f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af emnerne under litra a) og b) - konstaterer problemstillinger, der med overvejende sandsynlighed kan henføres til kommunalreformen, dvs. problemstillinger, som er en konsekvens af, at ansvaret er samlet i kommunalbestyrelsen. I disse tilfælde skal problemstillingen beskrives og analyseres, og udviklingsrådet skal i tilknytning til analysen udarbejde et forslag til løsning på problemstillingen. Emnet er obligatorisk, dvs. i det omfang udviklingsrådet ikke konstaterer problemstillinger, der kan henføres til kommunalreformen, skal dette anføres i redegørelsen.

Oplysningskravet i litra d) indebærer, at den myndighed, dvs. en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som er knyttet til en problemstilling i udviklingsrådets redegørelse, skal navngives. Det er derfor ikke tilstrækkeligt i udviklingsrådets redegørelse at anføre, at en given problemstilling forekommer »i et antal kommuner«, »flere kommuner« eller »enkelte kommuner« m.v.

Emnet i litra e) er obligatorisk, hvis socialministeren og undervisningsministeren senest den 15. januar i redegørelsesåret udmelder et eller flere særlige temaer, som skal indgå i redegørelsen. Udmeldingen vil indeholde de nærmere retningslinier for, hvordan udviklingsrådet skal behandle temaet. Socialministeriet og Undervisningsministeriet vil så tidligt som muligt udmelde de særlige temaer, men af hensyn til at aktuelle problemstillinger skal kunne behandles, er fristen for udmeldingen den 15. januar i redegørelsesåret.

Udover emnerne og oplysningerne i litra a) - e) kan der være andre forhold, der bevirker, at udviklingsrådet skal behandle en problemstilling i redegørelsen. Hvis f.eks. socialministeren eller undervisningsministeren har anmodet udviklingsrådet om oplysninger eller om at undersøge og vurdere en konkret problemstilling, skal dette indgå i udviklingsrådets redegørelse. Hvis socialministeren eller undervisningsministeren iværksætter en generel spørgeskemaundersøgelse, skal dette også fremgå af de enkelte udviklingsråds redegørelser.

Ligeledes kan et samarbejde eller andre aktiviteter på tværs af udviklingsrådene have en sådan karakter, at det kan medtages i redegørelsen.

Det forudsættes generelt, at udviklingsrådet ved udarbejdelsen af redegørelsen vurderer i hvilket omfang, det er relevant at inddrage datagrundlag, redegørelser og rapporter m.v. fra de udviklingsråd, der fulgte implementeringen af grundtakstreformen.

Endelig er det en forudsætning, at udviklingsrådet vurderer den indgåede rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4, og stk. 5, nr. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen og regionsrådet i deres redegørelser til udviklingsrådet skal beskrive samarbejdet om bl.a. indgåelse af rammeaftalen.

11. Udviklingsrådet kan vælge (den frivillige del af redegørelsen) at sætte fokus på særlige temaer i redegørelsen. Det er udviklingsrådet, der fastlægger temaet, men det forudsættes, at temaet ligger inden for de rammer og emner, som udviklingsrådet skal beskæftige sig med.

Hvis udviklingsrådet vælger et særligt tema, og beslutter, at temaet skal indgå i redegørelsen, forudsættes det endvidere, at temaet eller problemstillingen beskrives og analyseres med henblik på udviklingsrådets vurdering eller forslag til løsninger på tilsvarende måde som ved de obligatoriske emner i redegørelsen. Det er derfor vigtigt, at der foreligger et tilstrækkeligt data- eller dokumentationsgrundlag, og i bekendtgørelsens § 5, stk. 3, har udviklingsrådet derfor hjemmel til at gennemføre særlige undersøgelser, herunder kvantitative eller kvalitative analyser. Det forventes at være i de færreste tilfælde, at et udviklingsråd kan iværksætte en tematisering uden at anvende bestemmelsen om undersøgelser og analyser.

12. Udviklingsrådets redegørelse skal sendes til Socialministeriet og Undervisningsministeriet inden den 1. maj i årene 2008 til og med 2010. Redegørelsen skal i sin helhed sendes i elektronisk form.

13. Redegørelserne fra de 5 regionale udviklingsråd skal samlet give et lettilgængeligt og overskueligt landsdækkende billede af udviklingen på socialområdet og specialundervisningsområdet. Bekendtgørelsens struktur og opregning af emner, der skal indgå i redegørelserne, bør derfor danne grundlag for den formmæssige udformning af redegørelserne, dvs. at emnerne bør være struktureret i redegørelsen med en tydelig markeret overskrift, der gengiver bekendtgørelsens krav til redegørelsens indhold. Samtidig vil det lette tilgangen til redegørelsen, hvis udviklingsrådets konklusion anføres i indledningen til hvert overordnet emne i udviklingsrådets redegørelse - eksempelvis i form af en markeret tekstboks.

Også en tydelig opdeling eller adskillelse i redegørelsen af henholdsvis socialområdet og specialundervisningsområdet vil være en forudsætning for en let tilgang til redegørelsen.

Det er i øvrigt en forudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater (statsforvaltningerne) samarbejder om retningslinier for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgående ensartet struktur og systematik, der gør tilgangen til redegørelserne så let som mulig.

Kapitel 2: Kommunalbestyrelsens redegørelse til udviklingsrådet.

Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til udviklingsrådet er et væsentligt grundlag for udviklingsrådets opgaver. Kapitlet beskriver kravene til indholdet af kommunalbestyrelsens redegørelse til udviklingsrådet og processen for redegørelsen, herunder høring af brugerorganisationer.

Kapitel 2

Kommunalbestyrelsens redegørelse til udviklingsrådet

Redegørelsens indhold

14. Alle kommunalbestyrelser i regionen skal udarbejde en redegørelse til udviklingsrådet, som en forudsætning for, at udviklingsrådet kan udarbejde en redegørelse til Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Kommunalbestyrelsen har efter lovens § 188, stk. 3, en forpligtelse til at udarbejde redegørelsen og følge de fastsatte krav til indhold og procedure m.v. En tilsidesættelse af dette lovkrav kan indbringes for de kommunale tilsynsmyndigheder.

15. Bekendtgørelsen indeholder i § 3, stk. 1, en række krav til kommunalbestyrelsens redegørelse, som gælder både det sociale område og specialundervisningsområdet. Bekendtgørelsens § 3, stk. 2, indeholder en række supplerende krav, som alene omfatter det sociale område, mens bekendtgørelsens § 3, stk. 3, indeholder krav til redegørelsen, som alene omfatter specialundervisningsområdet. Alle emnerne i § 3, stk. 1-3, er obligatoriske for de kommunale redegørelser.

Redegørelsens indhold på det sociale område

16. Bekendtgørelsen § 3 indebærer i sin helhed, at kommunalbestyrelsens redegørelse for det sociale område skal indeholde følgende emner

a) En sammenfattende beskrivelse af udvikling på det sociale område, opdelt i forhold til målgrupper på det sociale område.

b) En vurdering af den beskrevne udvikling, jf. ovenfor, sammenholdt med kommunalbestyrelsens overordnede politiske målsætninger for områderne.

c) En beskrivelse og vurdering af samarbejdet mellem kommunalbestyrelsen i regionen og regionsrådet og mellem kommunalbestyrelserne indbyrdes, herunder eventuelle problemstillinger i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale.

d) En beskrivelse af og dokumentation for særlige, lokale forhold i forbindelse med kommunalreformen.

e) En beskrivelse af problemstillinger, der er relateret til kommunalreformen og eventuelle forslag til løsninger.

f) En beskrivelse af samarbejdet med VISO, hvilke ydelser der gøres brug af, samt i hvilket omfang.

g) Kommunalbestyrelsens overvejelser og beslutninger om at overtage og drive tilbud beliggende i kommunen.

h) Kommunalbestyrelsens politisk fastsatte målsætninger for udvikling og forsyning med tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, herunder oplysninger om kommunens forventede brug og faktiske brug af pladser i egne og andre kommuners tilbud.

i) Kommunalbestyrelser, der indgår i et forpligtende samarbejde, skal beskrive og vurdere det forpligtende samarbejde på det sociale område.

Emnerne i litra a) og b) indebærer, at kommunalbestyrelsen skal udfærdige en beskrivelse af udviklingen på socialområdet i det forløbne år. Udgangspunktet for beskrivelsen kan være den sammenfattende statistik, som udarbejdes i det centrale informations- og analysesystem på baggrund af kommunernes egne kvartalsvise indberetninger. Kommunalbestyrelsen kan vælge at supplere denne statistik med en selvstændig dokumentation eller undersøgelser, som der skønnes at være behov for, for at kunne give en dækkende beskrivelse af udviklingen. Der kan f.eks. være behov for supplerende beskrivelser og dokumentation i tilfælde, hvor udviklingen afviger markant fra fastsatte målsætninger eller den forudsatte udvikling. Udviklingen kan både omfatte negative og positive udviklingstendenser.

Beskrivelsen af udviklingen det forgangne år på socialområdet skal sammenholdes med kommunalbestyrelsens målsætninger for områderne. Denne sammenstilling af faktiske udvikling og målsætninger for udviklingen skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens vurdering af udviklingen, herunder hvilke konsekvenser udviklingen vil kunne give anledning til i forhold til målsætningerne og planlægning inden for området.

Også på områder, hvor kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget entydige målsætninger for udviklingen, skal der foretages en vurdering af indsatsen på området.

Litra c) indebærer, at kommunalbestyrelsen skal beskrive og vurdere samarbejdet med de øvrige kommunalbestyrelser i regionen og samarbejdet med regionsrådet. Beskrivelsen omfatter blandt andet kommunernes indbyrdes køb og salg af pladser, samarbejdsformer og samarbejdsprojekter i og uden for rammeaftalen. I forhold til regionsrådet omfatter litra c blandt andet samarbejdet omkring rammeaftalen både med hensyn til processen i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen og indholdet af rammeaftalen. Beskrivelsen skal også omfatte samarbejde efter lovens § 5, stk. 8, hvorefter kommunalbestyrelsen kan anmode regionsrådet om at varetage kommunale driftsopgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.

Emnet i litra d) giver kommunalbestyrelsen mulighed for i den samlede redegørelse at tage højde for særlige lokale forhold, der i øvrigt kan påvirke de udviklingstendenser, vurderinger og målsætninger, der er beskrevet for de enkelte områder. Som eksempel kan nævnes - især større - bykommuners behov for pladser på forsorgshjem m.v.

I emnet i litra e) skal kommunalbestyrelsen beskrive den eller de problemstillinger, som kommunalbestyrelsen dels kan dokumentere og dels vurderer at kunne henføre til kommunalreformen. Det kan f.eks. dreje sig om, at kommunalreformens regulering har skabt en uhensigtsmæssig virkning, eller at en faktisk problemstilling har skabt behov for supplerende regulering. I alle tilfælde skal kommunalbestyrelsen på grundlag af en dokumentation af problemstillingen beskrive løsningsforslag, som efter kommunalbestyrelsens vurdering vil imødegå problemet.

I litra f) skal kommunalbestyrelsen beskrive samarbejdet med VISO. Beskrivelsen skal omfatte det gensidige samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og VISO, dvs. både hvilke og hvor mange ydelser, kommunalbestyrelsen har gjort brug af i VISO, og hvilke kontrakter VISO har indgået med kommunalbestyrelsen om at levere ydelser til VISOs netværk. I VISO sker der en registrering af brugen af VISOs ydelser, og disse registreringer stilles til rådighed for redegørelsesarbejdet.

Litra g) indebærer, at kommunalbestyrelsen skal beskrive kommunalbestyrelsens overvejelser og beslutninger om at overtage og drive tilbud beliggende i kommunen, dvs. kommunalbestyrelsens overvejelser og beslutninger i henhold til lovens § 186, hvorefter kommunalbestyrelsen kan overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen.

Emnet i litra h) sætter særligt fokus på tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. Emnet indebærer, at kommunalbestyrelsen skal beskrive de politisk fastsatte målsætninger for udvikling og forsyning med tilbud til denne målgruppe. Litra h) indebærer også, at kommunalbestyrelsen skal beskrive og vurdere samarbejdet med kommunalbestyrelser uden for regionen. Beskrivelsen omfatter blandt andet kommunernes indbyrdes køb og salg af pladser, samarbejdsformer og samarbejdsprojekter. Som en del af denne beskrivelse skal der for det år, som redegørelsen vedrører, indgå oplysninger om kommunalbestyrelsens forventede brug af pladser i egne og andre kommuners tilbud til målgruppen og oplysninger om det faktiske pladsforbrug. Oplysninger skal dermed samlet omfatte det forventede pladsforbrug og det faktiske pladsforbrug.

Litra i) indebærer, at de kommunalbestyrelser, der indgår i et forpligtende samarbejde efter lov om forpligtende samarbejde, skal beskrive og vurdere det forpligtende samarbejde på socialområdet.

Redegørelsens indhold på specialundervisningsområdet

17. For så vidt angår specialundervisningsområdet indebærer bekendtgørelsens § 3 i sin helhed - dvs. § 3, stk. 1, om de generelle redegørelseskrav og § 3, stk. 3, om de særlige redegørelseskrav for specialundervisningsområdet - at kommunalbestyrelsens redegørelse for specialundervisningsområdet skal indeholde følgende emner

a) En sammenfattende beskrivelse af udvikling på specialundervisningsområdet for så vidt angår specialpædagogisk bistand til småbørn, specialundervisning efter folkeskoleloven og specialundervisning for voksne.

b) En vurdering af den beskrevne udvikling, jf. ovenfor, sammenholdt med kommunalbestyrelsens overordnede politiske målsætninger for områderne.

c) En beskrivelse og vurdering af samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet og mellem kommunalbestyrelserne indbyrdes, herunder eventuelle problemstillinger i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale.

d) En beskrivelse af og dokumentation for særlige, lokale forhold i forbindelse med kommunalreformen.

e) En beskrivelse af problemstillinger, der er relateret til kommunalreformen og eventuelle forslag til løsninger.

f) En beskrivelse af samarbejdet med VISO, hvilke ydelser der gøres brug af, samt i hvilket omfang.

g) De politisk fastsatte målsætninger for specialundervisningsområdet, herunder principper for kommunens brug af eller samarbejde med pædagogisk-psykologisk rådgivning i andre kommuner, region eller VISO.

h) Oplysninger om forventet og faktisk brug af pladser i andre kommuners undervisningstilbud, herunder en vurdering af udviklingen og forsyningen på området.

i) Oplysninger om deltagerantal, indhold og omfang af kommunens eller regionens ungdomstilbud efter lov om specialundervisning for voksne.

j) Kommunalbestyrelser, der indgår i et forpligtende samarbejde, skal beskrive og vurdere det forpligtende samarbejde på det sociale område.

Litra a) og b) indebærer, at kommunalbestyrelsen skal udfærdige en beskrivelse af udviklingen på specialundervisningsområdet i det forløbne år. Beskrivelsen af udviklingen skal sammenholdes med kommunalbestyrelsens målsætninger for specialundervisningsområdet. Den faktiske udvikling og målsætninger for udviklingen skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens vurdering af udviklingen, herunder hvilke konsekvenser udviklingen vil kunne give anledning til i forhold til målsætningerne og planlægningen inden for området. Der kan være behov for supplerende beskrivelser og dokumentation i tilfælde, hvor udviklingen afviger markant fra målsætningerne eller den forudsatte udvikling. Også på områder, hvor kommunalbestyrelsen ikke har vedtaget entydige målsætninger for udviklingen, skal der foretages en vurdering af indsatsen på området.

I beskrivelsen indgår også de regionale kommunikationscentre, som kommunalbestyrelsen enten har overtaget i henhold til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen eller i henhold til § 7 d i lov om specialundervisning for voksne.

Litra c) indebærer, at kommunalbestyrelsen skal beskrive og vurdere samarbejdet med de øvrige kommunalbestyrelser i regionen og samarbejdet med regionsrådet. Beskrivelsen omfatter blandt andet kommunernes indbyrdes køb og salg af pladser, samarbejdsformer og samarbejdsprojekter i og uden for rammeaftalen. I forhold til regionsrådet omfatter litra c) blandt andet samarbejdet omkring rammeaftalen både med hensyn til processen i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen og indholdet af rammeaftalen. Beskrivelsen skal også omfatte samarbejde, hvor regionsrådet efter aftale med en kommunalbestyrelse varetager kommunale driftsopgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, jf. § 20, stk. 4, i folkeskoleloven og § 1, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne.

Litra d) giver kommunalbestyrelsen mulighed for i den samlede redegørelse at tage højde for særlige lokale forhold, der kan påvirke de udviklingstendenser, vurderinger og målsætninger, der er beskrevet inden for de enkelte områder.

I litra e) beskrives den eller de problemstillinger, som efter kommunalbestyrelsens vurdering kan henføres til kommunalreformen. Det kan f.eks. dreje sig om, at kommunalreformens regulering har skabt en uhensigtsmæssig virkning, eller at en faktisk problemstilling har skabt behov for supplerende regulering. I alle tilfælde bør kommunalbestyrelsen beskrive løsningsforslag, som efter kommunalbestyrelsens vurdering vil kunne imødegå problemet.

I litra f) skal kommunalbestyrelsen beskrive samarbejdet med VISO. Beskrivelsen skal omfatte det gensidige samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og VISO. Det vil sige både hvilke og hvor mange ydelser, som kommunalbestyrelsen har gjort brug af i VISO, og hvilke kontrakter VISO har indgået med kommunalbestyrelsen om at levere ydelser til VISOs netværk. I VISO sker der en registrering af brugen af VISOs ydelser, og disse registreringer stilles til rådighed for redegørelsesarbejdet.

I litra g) skal der angives de politisk fastsatte målsætninger for specialundervisningsområdet, herunder principperne for brug af eller samarbejde med pædagogisk-psykologisk rådgivning i andre kommuner, region og VISO.

Litra h) indebærer, at kommunalbestyrelsen skal beskrive og vurdere samarbejdet med kommunalbestyrelser uden for regionen. Beskrivelsen omfatter blandt andet kommunernes indbyrdes køb og salg af pladser, samarbejdsformer og samarbejdsprojekter.

Litra i) sætter særligt fokus på ungdomstilbuddet i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelsen skal beskrive de politisk fastsatte målsætninger for udvikling og forsyning med tilbud til denne målgruppe. Som en del af denne beskrivelse skal der indgå oplysninger om kommunalbestyrelsens forventede brug af pladser i egne og andre kommunernes tilbud til målgruppen og oplysninger om det faktiske pladsforbrug. Oplysninger skal dermed samlet omfatte det forventede pladsforbrug og det faktiske pladsforbrug.

Litra j) indebærer, at de kommunalbestyrelser, der indgår i et forpligtende samarbejde på specialundervisningsområdet i henhold til § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, skal beskrive og vurdere det forpligtende samarbejde.

Fælles bestemmelser om redegørelsens indhold

18. Socialministeren og undervisningsministeren kan senest den 15. januar i redegørelsesåret udmelde et eller flere særlige temaer, som skal indgå i kommunalbestyrelsens redegørelse. Udmeldingen vil indeholde de nærmere retningslinier for, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle temaet. Socialministeriet og Undervisningsministeriet vil så tidligt som muligt udmelde de særlige temaer, men af hensyn til at aktuelle problemstillinger skal kunne behandles, er fristen for udmeldingen den 15. januar i redegørelsesåret.

19. Det skal tilsvarende indgå i kommunalbestyrelsens redegørelse, hvis det pågældende udviklingsråd tager initiativ til at sætte fokus på særlige temaer. Udviklingsrådet kan i den forbindelse gennemføre særlige undersøgelser, herunder kvantitative eller kvalitative undersøgelser, som kan berøre den enkelte kommunalbestyrelse. I det omfang udviklingsrådets undersøgelse indebærer, at kommunalbestyrelsen skal bidrage med oplysninger eller vurderinger, skal dette fremgå af kommunalbestyrelsens egen redegørelse.

20. Udviklingsrådet kan anmode kommunalbestyrelsen om, at kommunalbestyrelsen supplerer redegørelsen, hvis udviklingsrådet finder, at der er behov for en belysning af særlige problemstillinger på socialområdet eller specialundervisningsområdet.

21. Redegørelserne fra kommunalbestyrelserne i regionen skal samlet give et lettilgængeligt og overskueligt regionalt billede af udviklingen på socialområdet og specialundervisningsområdet. Bekendtgørelsens struktur og opregning af emner, der skal indgå i redegørelserne, bør derfor danne grundlag for den formmæssige udformning af redegørelserne, dvs. at emnerne bør være struktureret i redegørelsen med en tydelig markeret overskrift, der gengiver bekendtgørelsens krav til redegørelsens indhold. Samtidig vil det lette tilgangen til redegørelsen, hvis kommunalbestyrelsens vurderinger og konklusioner anføres i indledningen til hvert overordnet emne i kommunalbestyrelsens redegørelse - eksempelvis i form af en markeret tekstboks.

Også en tydelig opdeling eller adskillelse i redegørelsen af henholdsvis socialområdet og specialundervisningsområdet vil være en forudsætning for en let tilgang til redegørelsen.

Det er i øvrigt en forudsætning, at udviklingsrådenes sekretariat tager initiativ til en drøftelse af retningslinier for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgående ensartet struktur og systematik, der gør tilgangen til kommunalbestyrelsernes redegørelser så let som mulig. Som beskrevet i pkt. 13 gælder de samme hensyn ved udviklingsrådenes redegørelser.

Processen for kommunalbestyrelsens redegørelse

22. Kommunalbestyrelsens redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet for det forudgående år skal indsendes til det pågældende udviklingsråd inden den 1. marts i årene 2008 til og med 2010.

23. Kommunalbestyrelsen skal senest samtidig med, at kommunalbestyrelsen sender redegørelsen til udviklingsrådet, sende redegørelsen til handicaprådet og brugerorganisationerne i kommunen med henblik på, at organisationerne kan afgive bemærkninger eller udtalelser til kommunalbestyrelsens redegørelse. Bemærkninger eller udtalelser sendes til pågældende kommunalbestyrelse, der eventuelt kommenterer udtalelserne og videresender til udviklingsrådet. Kommunalbestyrelsen skal ved udsendelse af redegørelsen oplyse om, at udviklingsrådet afslutter behandlingen af redegørelserne fra kommunalbestyrelserne senest 1. maj, eller et tidligere tidspunkt, som er aftalt i udviklingsrådet.

Samtidig med udsendelsen skal kommunalbestyrelsen offentliggøre redegørelsen på kommunens hjemmeside.

En liste over de organisationer, som kommunalbestyrelsen har sendt redegørelsen til, skal fremgå som et bilag til redegørelsen.

24. Høringssvar til kommunalbestyrelsens redegørelse skal sendes til kommunalbestyrelsen, der skal videresende samtlige høringssvar til udviklingsrådet. Kommunalbestyrelsen kan vælge at kommentere høringssvarene skriftligt eller under drøftelse i udviklingsrådet. Kommunalbestyrelserne bør så vidt muligt tilrettelægge høringsprocessen således, at høringssvarene afgives samtidig med, at kommunen sender redegørelsen til udviklingsrådene.

Kapitel 3: Regionsrådets redegørelse til udviklingsrådet.

Regionsrådet skal på samme måde som kommunalbestyrelsen aflevere en redegørelse til udviklingsrådet. Kapitlet beskriver krav til indhold og processen for regionsrådets redegørelse.

Kapitel 3

Regionsrådets redegørelse til udviklingsrådet

25. Alle regionsråd skal udarbejde en redegørelse til udviklingsrådet som en forudsætning for, at udviklingsrådet kan udarbejde en redegørelse til Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Regionsrådet har efter lovens § 188, stk. 3, en forpligtelse til at udarbejde redegørelsen og følge de fastsatte krav til indhold og procedure m.v. En tilsidesættelse af dette lovkrav kan indbringes for tilsynsmyndighederne.

26. Bekendtgørelsen indeholder i § 3, stk. 5, en række krav til regionsrådets redegørelse, som gælder både det sociale område og specialundervisningsområdet, og som alle er obligatoriske for den regionale redegørelse. Det drejer sig om følgende emner

a) En sammenfattende beskrivelse og vurdering af udviklingen i regionsrådets forsyningspligt i forhold til kommunerne, opdelt i forhold til målgrupper på det sociale område.

b) En sammenfattende beskrivelse og vurdering af udviklingen på specialundervisningsområdet for så vidt angår specialpædagogisk bistand til småbørn, specialundervisning efter folkeskoleloven og specialundervisning for voksne.

c) En beskrivelse og vurdering af samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, herunder eventuelle problemstillinger i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale.

d) En beskrivelse af og dokumentation for særlige regionale forhold i forbindelse med kommunalreformen.

e) En beskrivelse af problemstillinger, der er relateret til kommunalreformen og eventuelle forslag til løsninger.

f) En beskrivelse af samarbejdet med VISO, hvilke ydelser der gøres brug af, samt i hvilket omfang.

Emnerne i litra b) - f), der gælder både socialområdet og specialundervisningsområdet, svarer til de krav, der stilles til de kommunale redegørelser, og der henvises derfor til beskrivelsen af indholdet i disse krav ovenfor.

Emnet i litra a), der kun gælder socialområdet, indebærer, at regionsrådet skal beskrive udviklingen i regionsrådets forsyningspligt i forhold til kommunerne i det forgangne år og opdelt på de relevante målgrupper. Regionernes forsyningspligt i forhold til kommunerne er fastsat i lovens § 5, og regionsrådet skal beskrive, hvordan denne forsyningspligt har udviklet sig i det forløbne år.

I tilknytning til beskrivelsen af udviklingen i forsyningspligten skal regionsrådet vurdere udviklingen i forsyningspligten. Regionsrådet skal ikke vurdere den samlede forsyningssituation for målgrupperne, idet dette så at sige ville være en vurdering på vegne af kommunalbestyrelserne, og idet regionsrådets forsyningspligt i forhold til kommunerne er afledt af den forsyningspligt, som kommunalbestyrelserne har i forhold til borgerne. Regionsrådet skal derfor alene vurdere årsager til den konkrete udvikling eller udviklingstendenser i regionens forsyningspligt i forhold til kommunerne.

27. Socialministeren og undervisningsministeren kan senest den 15. januar i redegørelsesåret udmelde et eller flere særlige temaer, som skal indgå i regionsrådets redegørelse. Udmeldingen vil indeholde de nærmere retningslinier for, hvordan regionsrådet skal behandle temaet. Socialministeriet og Undervisningsministeriet vil så tidligt som muligt udmelde de særlige temaer, men af hensyn til, at aktuelle problemstillinger skal kunne behandles, er fristen for udmeldingen den 15. januar i redegørelsesåret.

28. Det skal tilsvarende indgå i regionsrådets redegørelse, hvis det pågældende udviklingsråd tager initiativ til at sætte fokus på særlige temaer. Udviklingsrådet kan i den forbindelse gennemføre særlige undersøgelser, herunder kvantitative eller kvalitative undersøgelser, som kan berøre regionsrådet. I det omfang udviklingsrådets undersøgelse indebærer, at regionsrådet skal bidrage med oplysninger eller vurderinger, skal dette fremgå af regionsrådets egen redegørelse.

29. Udviklingsrådet kan også anmode regionsrådet om, at regionsrådet supplerer redegørelsen, hvis udviklingsrådet finder, at der er behov for en belysning af særlige problemstillinger på socialområdet eller specialundervisningsområdet.

30. Redegørelserne fra regionsrådene skal give et lettilgængeligt og overskueligt regionalt billede af udviklingen på socialområdet og specialundervisningsområdet. Bekendtgørelsens struktur og opregning af emner, der skal indgå i redegørelserne, bør derfor danne grundlag for den formmæssige udformning af redegørelserne, dvs. at emnerne bør være struktureret i redegørelsen med en tydelig markeret overskrift, der gengiver bekendtgørelsens krav til redegørelsens indhold. Samtidig vil det lette tilgangen til redegørelsen, hvis regionsrådets vurderinger og konklusioner anføres i indledningen til hvert overordnet emne i regionsrådets redegørelse - eksempelvis i form af en markeret tekstboks.

Også en tydelig opdeling eller adskillelse i redegørelsen af henholdsvis socialområdet og specialundervisningsområdet vil være en forudsætning for en let tilgang til redegørelsen.

Det er i øvrigt en forudsætning, at udviklingsrådenes sekretariater tager initiativ til en drøftelse af retningslinier for fælles fremstillingsformer, der sikrer en gennemgående ensartet struktur og systematik, der gør tilgangen til regionsrådenes redegørelser så let som mulig.

31. Regionsrådets redegørelse om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet for det forudgående år skal indsendes til udviklingsrådet i regionen inden den 1. marts i årene 2008 til og med 2010.

32. Regionsrådet skal samtidig med afgivelsen af redegørelsen til udviklingsrådet offentliggøre redegørelsen på regionens hjemmeside. Hvis regionsrådets redegørelse giver anledning til udtalelser fra brugerorganisationer eller handicapråd, skal regionsrådet sende disse udtalelser til udviklingsrådet. Regionsrådet kan vælge at kommentere udtalelserne skriftligt eller ved drøftelse i udviklingsrådet.

Kapitel 4: Det centrale informations- og analysesystem.

Udover redegørelserne fra kommunalbestyrelserne og regionsrådet udgør informationerne i det centrale informations- og analysesystem et væsentligt grundlag for udviklingsrådenes drøftelse og vurdering af udviklingen på socialområdet. Informations- og analysesystemet bygger på kvartalsvise, statistiske indberetninger fra kommuner og regioner om udviklingen. Kapitlet beskriver de krav, som bekendtgørelsen fastsætter om indberetninger m.v. til informations- og analysesystemet. Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service administrerer systemet og udarbejder i den forbindelse en teknisk vejledning om kravene til indberetninger m.v.

Kapitel 4

Det centrale informations- og analysesystem

33. Som en del af grundlaget for kommunalbestyrelsernes, regionsrådenes og udviklingsrådenes beskrivelser og vurdering af udviklingen på det sociale område er der etableret et centralt informations- og analysesystem. Informations- og analysesystemet tilrettelægges og administreres af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.

34. Det centrale informations- og analysesystem omfatter alene det sociale område. Socialministeren og undervisningsministeren kan dog beslutte og i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at informations- og analysesystemet kan anvendes på specialundervisningsområdet.

35. Informations- og analysesystemet skal omfatte oplysninger, som kan belyse udviklingen på området. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger, der kan belyse det samlede systems kapacitet og opbygning, udviklingen i samarbejdet mellem kommuner og regioner, udviklingen af nye tilbud specielt med henblik på vurdering af kvaliteten af tilbuddene og andre områder, som efter f.eks. brugerorganisationernes opfattelse særligt bør følges.

36. Bekendtgørelsens § 6 beskriver grundlaget for oplysningerne i informations- og analysesystemet og kravene til kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes indberetninger til systemet. Oplysnings- eller datagrundlaget består af tre kilder: Kommunalbestyrelser og regionsråd skal kvartalsvis indberette statistiske oplysninger om udviklingen på det sociale område. Herudover har kommunalbestyrelser og regionsråd pligt til at medvirke i spørgeskemaundersøgelser m.v., der udsendes af Socialministeriet eller Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Endelig kan Socialministeriet efter drøftelse med KL og Danske Regioner supplere datagrundlaget i informations- og analysesystemet med andre relevante statistiske oplysninger m.v., som vurderes at ville kunne bidrage til belysning af udviklingen på det sociale område.

37. Bekendtgørelsen beskriver rettigheder og pligter i forhold til kommunalbestyrelser og regionsråd. Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service udarbejder nærmere tekniske specifikationer for indberetninger og datakrav m.v. til informations- og analysesystemet.

Krav til de kommunale og regionale indberetninger

38. Kommunalbestyrelser og regionsråd skal kvartalsvist indberette statistiske oplysninger om udviklingen på det sociale område til og i overensstemmelse med den database, som Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service skal etablere. Pligten til at indberette oplysninger er fastsat i lovens § 188, stk. 5, nr. 2.

Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service offentliggør de afsluttede kvartalsvise indberetninger med henblik på, at indberetningerne skal indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsernes, regionsrådenes og udviklingsrådenes redegørelser samt den løbende drøftelse i regionsrådet om udviklingen på socialområdet.

39. Kommunalbestyrelsens og regionsrådets indberetning skal ske i elektronisk form. Indberetningen kan undtagelsesvis ske på anden måde.

40. Indberetningerne er kvartalsvise, og fristen for indberetningen er den 15. i første måned efter det kvartal, som indberetningen vedrører. Falder den 15. på en lørdag, søndag eller helligdag skal indberetningen foretages første hverdag herefter. Den første indberetning skal ske den 15. april 2007.

Ændringer i databasen

41. Efter Socialministeriets offentliggørelse af de indberettede oplysninger har kommunalbestyrelsen og regionsrådet pligt til at påse, at de offentliggjorte oplysninger er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Hvis der herved opstår behov for at korrigere de offentliggjorte oplysninger, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet hurtigst muligt og senest 15 dage efter offentliggørelsen indberette korrektionen.

42. Socialministeriet kan revidere databasen for indberetninger, således at kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal indberette andre eller nye oplysninger til databasen. Et ændret indberetningskrav skal fremgå af databasen senest 15 dage forud for begyndelsen af det kvartal, som ændringen skal gælde for, og hvor der skal indberettes i overensstemmelse med ændringen.

Offentliggørelse

43. På samme måde som det kræves, at kommunalbestyrelsens og regionsrådets indberetninger sker i elektronisk form og via Internettet, skal Socialministeriet sørge for en elektronisk offentliggørelse dels af de kvartalsvise indberetninger og dels af den samlede statistiske dokumentation, der beskriver udviklingen på det sociale område.

Socialministeriet, den 12. december 2006

Eva Kjer Hansen

/Aksel Meyer

Vejledning om udviklingsråd som led i kommunalreformen

Indledning

I denne vejledning beskrives reglerne for de regionale udviklingsråd, der i en overgangsperiode fra 2007 og til og med 2010, nedsættes som led i kommunalreformen på social- og specialundervisningsområdet.

Reglerne for udviklingsrådene er fastsat i § 188 i lov om social service. Når der i det følgende henvises til »loven«, menes der lov om social service.

I medfør af § 188, stk. 5, og efter forhandling med undervisningsministeren, har Socialministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 162 af 10. marts 2006 om udviklingsråd som led i kommunalreformen. Denne bekendtgørelse omtales i det følgende som »bekendtgørelsen«.

Der nedsættes ét udviklingsråd i hver af de 5 regioner. Hensigten med reglerne er at skabe et forum mellem kommunalbestyrelser, regionsråd og brugerorganisationerne, som aktivt kan følge og drøfte udviklingen på social- og specialundervisningsområdet, efter at kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007. Samtidig er det hensigten at skabe et kvalificeret bidrag til beslutningsprocessen i kommunalbestyrelser og regionsråd ved tilrettelæggelse og implementering af indsatsen på socialområdet og specialundervisningsområdet.

Udviklingsrådenes arbejde omfatter både socialområdet og specialundervisningsområdet, dvs. specialundervisning, der gives i henhold til folkeskoleloven samt lov om specialundervisning for voksne.

Udviklingsrådene skal følge og vurdere implementeringen af kommunalreformen, og det er derfor områder, der berøres af reformen, som udviklingsrådene skal fokusere på i deres redegørelser, herunder bl.a. de områder, hvor amtskommunerne indtil kommunalreformens ikrafttræden har haft et myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar.

Vejledningens opbygning

1. Vejledningen er opbygget efter følgende systematik