Vejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv.\n(Vejledning nr. 7 til serviceloven)
Table of Provisions (995)
Statutory Text (995 Articles)
Bilag 1
Bekendtgørelse nr. 622, af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service
Kapitel 1 om kvalitetsstandarder generelt
Kapitel 1
Kvalitetsstandarder generelt
Servicelovens § 139
Kapitel 1
Kvalitetsstandarder generelt
3 – 5
Kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101
6 - 32
§ 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, kommunalbestyrelsen tilbyder borgere, der ønsker social behandling for stofmisbrug. Kvalitetsstandarden skal beskrive det serviceniveau på stofmisbrugsbehandlingsområdet, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, herunder de politiske målsætninger og prioriteringer, som ligger bag beslutningen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard og kommunalbestyrelsens opfølgning og revision på kvalitetsstandarden gøres alment tilgængelig for borgerne i kommunen, herunder som minimum på internettet.
Formålet med kvalitetsstandarden
8. Kvalitetsstandarden skal omfatte de målsætninger, som kommunalbestyrelsen træffer om indhold, omfang og udførelse af tilbud om behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101.
Kvalitetsstandarden skal være en konkretisering af, hvilke tilbud borgerne kan forvente, når de ønsker social behandling for stofmisbrug, og hvilke rettigheder, de har. Standarden skal endvidere gøre det synligt og gennemskueligt, om der er sammenhæng mellem kvalitet og de konkrete tilbud, som borgerne modtager.
Proces
9. Kommunalbestyrelsen skal første gang have udarbejdet en kvalitetsstandard inden 1. juli 2007, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Kvalitetsstandarden revideres efter behov og mindst hvert andet år.
Det forudsættes, at bruger- og evt. pårørendeorganiseringer inddrages i udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden. Herudover bør relevante samarbejdspartnere inddrages.
Udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden fremmer dialogen mellem det politiske niveau og borgere/brugere med henblik på at opnå gennemsigtighed og forståelse for de konkrete tilbud og kvaliteten heri.
Kvalitetsstandarden skal omfatte en beskrivelse af den konkrete organisering af kommunens misbrugsbehandling, således at misbrugerne og deres pårørende kan få informationer om, hvor de kan få behandling og hvilke typer af behandling, kommunen tilbyder.
Samarbejdes der med eksterne behandlingstilbud - fx i form af køb af enkeltpladser i eller uden for kommunen - skal det fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke kvalitetskrav kommunalbestyrelsen stiller til de behandlingstilbud, kommunen anvender til løsning af opgaverne efter servicelovens § 101. Kommunalbestyrelsen skal derfor sørge for, at der også informeres om kvalitet m.m. i de behandlingstilbud, kommunen benytter, jf. bekendtgørelsens § 3, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at forholdene i disse behandlingstilbud er i overensstemmelse med kvalitetsstandarden og de stillede kvalitetskrav.
Endelig skal det fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke stedlige private døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere, kommunalbestyrelsen har godkendt i medfør af servicelovens § 144, stk. 1.
Kvalitetsstandardens tilgængelighed
10. Der kan peges på 3 målgrupper for information om tilbud til stofmisbrugere
- Misbrugerne selv – aktive misbrugere og misbrugere, der helt eller delvist tidligere har gennemført behandlinger - har forskelligt behov for information om behandlingsform og rammerne for behandlingen.
- Deres pårørende.
- Samarbejdspartnere intern og eksternt.
Stofmisbrugere og deres pårørende har et stort informationsbehov. De har brug for en hurtig og let adgang til opdateret materiale, så de er i stand til at få den bedste rådgivning. Der er behov for viden om, hvem de skal kontakte, hvor og hvornår, hvilke muligheder, der er for behandling, politiske rammer og mål samt indhold i behandlingen. De pårørende har desuden behov for at få viden om, hvor de selv kan få hjælp til deres egen personlige krise, og om der er særlige tilbud til pårørende, om der er kurser m.v.
Kvalitetsstandarden skal gøres nemt tilgængelig for offentligheden. Kvalitetsstandarden samt informationer om indholdet i de behandlingstilbud, kommunen benytter, skal som minimum være tilgængelig på internettet, fx på kommunens hjemmeside, evt. med link til døgnbehandlingstilbuddenes hjemmeside.
Der kan eventuelt i samarbejde med bruger- og pårørendeorganiseringer overvejes andre former for tilgængelighed af kvalitetsstandarden.
Revision af standarden
11. Indholdet af kvalitetsstandarden bør løbende, målrettet og systematisk vurderes og justeres i samarbejde med bruger- og evt. pårørendeorganiseringer.
Aftaler med andre kommuner m.fl.
12. De aftaler, som kommunalbestyrelsen måtte have indgået med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private om samarbejdet om indsatsen for stofmisbrugere, skal beskrives i kvalitetsstandarden, herunder særligt tilrettelæggelsen af udslusningsfase og efterbehandling.
§ 1. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en kvalitetsstandard for de botilbud efter § 108 i lov om social service, som kommunalbestyrelsen visiterer til.
Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde information til borgerne om indhold, omfang og udførelse af de ydelser, kommunalbestyrelsen tilbyder ved ophold i de i stk. 1 nævnte botilbud og dermed beskrive det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard og kommunalbestyrelsens opfølgning og revision på kvalitetsstandarden gøres alment tilgængelig for borgerne i kommunen, herunder på internet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal revidere kvalitetsstandarden mindst hvert andet år.
Formål
35. Kvalitetsstandarden skal omfatte de målsætninger, som kommunalbestyrelsen træffer om indhold, omfang og udførelse af ydelserne i § 108-botilbud.
Standarden skal være en konkretisering af, hvad borgerne kan forvente i § 108-botilbud. Den skal gøre det synligt og gennemskueligt, hvilken service de kan forvente, og om der er sammenhæng mellem det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har besluttet, og de faktiske, konkrete ydelser borgerne modtager.
Det forudsættes, at repræsentanter for beboere i botilbud og eventuelt deres pårørende inddrages ved udarbejdelse og opfølgning på kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden vil fremme dialogen mellem det politiske niveau og borgere/brugere, der bl.a. skal ske gennem de kommunale handicapråd, med henblik på at opnå gennemsigtighed og forståelse for de ydelser, der tilbydes og niveauet herfor.
Proces
36. Kommunalbestyrelsen kan ved udarbejdelsen tage udgangspunkt i de politiske målsætninger om serviceniveauet i § 108-botilbuddene og de servicedeklarationer, der eksisterer. Det vil være naturligt, at kommunalbestyrelsen og forvaltningen under arbejdet gør sig overvejelser, om serviceniveauet er passende og lever op til forudsætningerne, og om der er sammenhæng mellem mål, indsats og resultater.
Kommunalbestyrelsen skal med 2-årige intervaller lave en gennemgang af botilbudsområdet på baggrund af de indvundne erfaringer, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4.
Endvidere skal kommunalbestyrelsen påse, at forholdene i de enkelte botilbud er i overensstemmelse med standarden, jf. bekendtgørelsens § 3.
Kvalitetsstandardens tilgængelighed
37. Kvalitetsstandarden skal offentliggøres på en måde, så den er alment tilgængelig for borgerne. Standarden skal som minimum være tilgængelig på internettet, fx på kommunens hjemmeside, så den er nemt tilgængelig. Hvis det enkelte § 108-botilbud har en hjemmeside, kan den også være tilgængelig der.
Kommunen bør i forbindelse med offentliggørelsen på internettet overveje, hvordan kvalitetsstandarden bedst muligt gøres tilgængelig for mennesker med handicap. Der henvises i den forbindelse til regeringens handlingsplan for handicapområdet fra februar 2003, hvorefter målsætningen er, at den offentlige forvaltning skal være kendetegnet ved, at handicapegnethed og tilgængelighed er med i alle overvejelser.
Der kan evt. i samarbejde med brugergrupper overvejes andre former for tilgængelighed af kvalitetsstandarden end de nævnte.
Revision
38. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år revidere kvalitetsstandarden.
Ved revisionen kan kommunalbestyrelsen vurdere standarden på baggrund af bl.a. de erfaringer, som kommunalbestyrelsen har gjort i forbindelse med opfølgningen, jf. bekendtgørelsens § 3. Det kan fx dreje sig om erfaringer fra beboerne og deres pårørende.
Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at ændre i kvalitetsstandarden.
Ud over den pligtige revision hvert andet år kan det være hensigtsmæssigt, at indholdet af kvalitetsstandarden løbende, målrettet og systematisk vurderes og justeres i samarbejde med brugere og evt. pårørende, så arbejdet med at revidere standarden bliver en dynamisk og fortløbende proces.
§ 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter en kvalitetsstandard for kommunens kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.
Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde information til borgerne om de tilbud og ydelser, borgeren kan tilbydes ved ophold i de kvindekrisecentre der er nævnt i stk. 1, herunder de politiske målsætninger og prioriteringer, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard og kommunalbestyrelsens opfølgning og revision af kvalitetsstandarden gøres alment tilgængelig for borgerne i kommunen, herunder på internettet.
Stk. 4. kommunalbestyrelsen reviderer kvalitetsstandarden hvert andet år.
Formålet med kvalitetsstandarden
50. Kvalitetsstandarden skal omfatte de målsætninger, som kommunalbestyrelsen træffer om indhold, omfang og udførelse af ydelserne efter § 109 i serviceloven.
Standarden skal være en konkretisering af, hvad borgerne kan forvente i kvindekrisecentertilbud efter § 109. Den skal gøre det synligt og gennemskueligt, hvilken service borgerne kan forvente, og om der er sammenhæng mellem det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har besluttet, og de faktiske, konkrete ydelser, som borgerne modtager.
Det forudsættes, at repræsentanter for beboere i kvindekrisecentre inddrages ved udarbejdelse og opfølgning på kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden vil fremme dialogen mellem det politiske niveau og borgere/brugere med henblik på at opnå gennemsigtighed og forståelse for de ydelser, der tilbydes og niveauet for ydelserne.
Proces
51. Kommunalbestyrelserne skal første gang have udarbejdet en kvalitetsstandard inden 1. juli 2007, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3. Kvalitetsstandarden revideres efter behov, og mindst hvert andet år. Der vil således med 2-årige intervaller skulle ske en gennemgang af kvindekrisecentrenes praksis på baggrund af de indvundne erfaringer.
Kommunalbestyrelsen skal herefter sørge for, at hvert enkelt kvindekrisecenter informerer borgerne om serviceniveauet i det pågældende center, jf. bekendtgørelsens § 3, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at forholdene i de enkelte kvindekrisecentre er i overensstemmelse med standarden, jf. bekendtgørelsens § 4.
Kvalitetsstandardens tilgængelighed
52. Kvalitetsstandarden skal offentliggøres på en måde, så den er alment tilgængelig for borgerne. Standarden skal som minimum være tilgængelig på internettet, fx på kommunens hjemmeside, så den er nemt tilgængelig. Hvis det enkelte kvindekrisecenter har en hjemmeside, kan den også være tilgængelig der.
Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med offentliggørelsen på internettet overveje, hvordan kvalitetsstandarden bedst muligt gøres tilgængelig for mennesker med handicap. Der henvises i den forbindelse til regeringens handlingsplan for handicapområdet fra februar 2003, hvorefter målsætningen er, at den offentlige forvaltning skal være kendetegnet ved, at handicapegnethed og tilgængelighed er med i alle overvejelser.
Der kan eventuelt i samarbejde med brugergrupper overvejes andre former for tilgængelighed af kvalitetsstandarden end de nævnte f.eks. på flere sprog.
Revision af standarden
53. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år revidere kvalitetsstandarden.
Ved revisionen kan kommunalbestyrelsen vurdere standarden på baggrund af bl.a. de erfaringer, som er gjort i forbindelse med opfølgningen, jf. bekendtgørelsens § 4. Det kan fx dreje sig om erfaringer fra beboerne.
Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at ændre i kvalitetsstandarden.
Selvom der kun skal ske revision hvert andet år, kan det være hensigtsmæssigt, at indholdet af kvalitetsstandarden løbende, målrettet og systematisk vurderes og justeres i samarbejde med brugere, så arbejdet med at revidere standarden bliver en dynamisk og fortløbende proces.
§ 1. Den stedlige kommunalbestyrelse godkender private opholdssteder jf. lovens § 142, stk. 5 og private botilbud jf. lovens § 144, stk. 1 som generelt egnede. Godkendelsen skal meddeles i en skriftligt begrundet afgørelse og skal angive hvilke målgrupper opholdsstedet eller botilbuddet er egnet til og antallet af pladser.
Stk. 2. Der skal ikke ske godkendelse efter stk. 1, når en kommune eller region har indgået aftale med tilbuddet om anvendelse af samtlige pladser. Aftalen skal omfatte tilsyn.
71. Bestemmelsen i § 1 i bekendtgørelsen fastslår, at den stedlige kommunalbestyrelse skal godkende private opholdssteder og botilbud som generelt egnede, når de opfylder betingelserne for godkendelse i bekendtgørelsen. Den undersøgelse, der skal lægges til grund før udstedelse af en generel godkendelse fra kommunalbestyrelsen, vil variere, afhængig af opholdsstedet eller botilbuddets karakter.
Baggrunden for godkendelses- og tilsynsordningen er at sikre, at det private opholdssted eller botilbud lever op gældende regler og standarder for god behandling af brugerne, som de fx er beskrevet i vejledning nr. 3 serviceloven (om særlig støtte til børn og unge og deres familie), og i vejledning nr. 4 til serviceloven om botilbud, mv. til voksne.
72. Det private opholdssted eller botilbud er forpligtet til at fremkomme med de oplysninger, der er nødvendige, for at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse i sagen. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sin vurdering af det enkelte opholdssted eller botilbud sikre, at sagen er belyst i det omfang, det er nødvendigt, for at kunne træffe afgørelse i sagen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at indkalde repræsentanter for opholdsstedet eller botilbuddet til en samtale om ansøgningen om godkendelse med henblik på en gensidig orientering om sagens videre forløb og få et overblik over de foreliggende oplysninger, herunder om fx pædagogik, metoder, normering, personaleforhold, bygningsmæssige forhold mv.
73. En godkendelse indebærer ikke, at kommunalbestyrelsen har taget stilling til andre myndigheders krav. Opholdsstedet eller botilbuddet må forinden selv sikre sig de fornødne tilladelser fra andre relevante myndigheder samt sikre sig, at regler i anden lovgivning kan opfyldes. Det kan fx være krav til arbejdsmiljø for personalet, krav om brandsikring eller eventuel autorisation eller registrering hos den lokale fødevareregion.
74. Kommunalbestyrelsen kan ikke afvise at godkende opholdsstedet eller botilbuddet, fordi det vurderes, at der ikke er behov for det pågældende tilbud. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke fastsætte særlige regler, hvorefter kun tilbud med et bestemt antal pladser kan godkendes. Kommunalbestyrelsen kan kun stille krav om antallet af pladser i forbindelse med en godkendelse, hvis dette er fagligt begrundet.
Formkrav til godkendelsen
75. Kommunalbestyrelsen skal meddele godkendelsen i en skriftlig afgørelse. Hvis der gives afslag på en ansøgning om godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddet som generelt egnet, skal afgørelsen begrundes. Der henvises til forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelser m.v.
Godkendelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke målgrupper opholdsstedet eller botilbuddet er egnet til og oplysninger om antallet af pladser. Opholdsstedet eller botilbuddet skal være opmærksom på, om der sker ændringer i målgruppen eller antallet af pladser, fordi godkendelsen så skal ændres og godkendes af kommunalbestyrelsen.
Godkendelsen skal i medfør af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, angive, at opholdsstedet eller botilbuddet er godkendt som fond i henhold til lov om social service.
Endelig skal opholdsstedets eller botilbuddets pædagogiske metode og målsætning fremgå af godkendelsen. Dette følger af bekendtgørelsens § 9, stk. 3.
Godkendelser betinget af vilkår
76. Kommunalbestyrelsen kan udstede godkendelser, der er betinget af vilkår, men der kan ikke visiteres til et tilbud, før der foreligger en endelig godkendelse
I forbindelse med opholdssteder og botilbud organiseret som fonde skal kommunalbestyrelsen altid vurdere, om fonden i kraft af sin vedtægt opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om fonde og visse foreninger for at være undtaget fra denne lovs bestemmelser (se nærmere om lov om fonde og visse foreninger nedenfor i kapitel 21). Hvis fonden ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om fonde og visse foreninger for at være undtaget fra fondslovens bestemmelser, kan Civilstyrelsen efter bestemmelsen i § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger vurdere, om fonden kan undtages fra loven. I disse situationer kan kommunalbestyrelsen godkende opholdsstedet eller botilbuddet, selv om Civilstyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse om undtagelse af fonden efter § 1, stk. 3. Kommunalbestyrelsens godkendelse skal dog indeholde et vilkår om, at spørgsmålet om fondens status skal forelægges for Civilstyrelsen, som herefter træffer afgørelse efter § 1, stk. 3. Civilstyrelsen behandler ansøgningen om undtagelse efter § 1, stk. 3, selv om kommunalbestyrelsens godkendelse er betinget af, at fonden undtages efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger.
Klage
77. Opholdssteder eller botilbud kan ikke indbringe afgørelser om afslag på godkendelse for anden administrativ klageinstans, jf. servicelovens § 142, stk. 6, vedrørende opholdssteder og servicelovens § 144, stk. 2, vedrørende botilbud.
Kommunen har indgået en generel aftale med et botilbud
78. Reglerne om godkendelse og tilsyn, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen gælder ikke, hvis en kommune med et botilbud har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser. Det er dog en betingelse, at den generelle aftale med botilbuddet også omfatter tilsyn. Tilsynet skal opfylde kravene til tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Reglerne om godkendelse og tilsyn, jf. § 1, stk. 2, gælder heller ikke, selvom kommunen videresælger en eller en mindre del af pladserne i et botilbud. Det skyldes, at kommunen fortsat er ansvarlig for at føre tilsyn med botilbuddet, selv om en eller en mindre del af pladserne er videresolgt til en anden kommune.
79. Det er en betingelse for, at kommunerne kan foretage visitation til godkendte opholdssteder og botilbud, at disse er optaget i Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14. Der henvises til bekendtgørelsens § 18 og til bekendtgørelse nr.780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen.
§ 1
§ 1
Videreførelse af den gældende bestemmelse om samlet ”formål” og ”område”
§ 1
§ 1
Videreførelse af den gældende bestemmelse om samlet ”formål” og ”område”
Bilag 2
Bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter § 108 i serviceloven
Kapitel 2 - 6 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug, jf. servicelovens § 101
Kapitel 2
Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.
Opbygning af kapitlerne om kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug.
6. Om de generelle forhold vedrørende kvalitetsstandarder, herunder forholdet til retssikkerhedsloven, henvises til kapitel 1.
Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder på stofmisbrugsbehandlingsområdet skal ses i sammenhæng med servicelovens formål på voksenområdet, jf. servicelovens § 81 Efter denne bestemmelse bør indsatsen sigte mod at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder ligesom indsatsen bør sigte mod at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Tilbuddene skal være sammenhængende og helhedsorienterede og det skal tilstræbes, at det samlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse.
7. De følgende kapitler 3 – 7 er bygget op, så de i hovedtræk følger systematikken i bekendtgørelsen om kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbruger
Kapitel 2
Opbygning af kapitlerne om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug
6 – 7
§ 2. Kvalitetsstandarden for stofmisbrugsbehandling, som er nævnt i § 1, skal som minimum omfatte en beskrivelse af de indsatsområder, der følger af § 101
1) De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet.
2) Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling.
3) Det overordnende mål for indsatsen, herunder de værdier og normer, som indsatsen bygger på.
4) Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af de konkrete typer af behandlingstilbud, der tilbydes.
5) Visitationsproceduren.
6) Behandlingsgaranti.
7) Muligheden for frit valg.
8) Hvilken målsætning, der er for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner.
9) Hvordan brugerinddragelsen sikres.
10) Reglerne for betaling for kost og logi m.v.
11) Information om sagsbehandling og klageadgang.
12) Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling.
13) Monitorering af indsatsen.
Stk. 2. Det skal desuden beskrives i kvalitetsstandarden, hvordan der i forbindelse med social behandling for stofmisbrug efter § 101 sikres opmærksomhed på forholdene for stofmisbrugerens eventuelle hjemmeboende børn under 18. år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen oplyser endvidere om den fremtidige indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet.
13. Der er med bekendtgørelsens § 2 fastsat en minimumsramme for hvilke områder, der skal omfattes af en kvalitetsstandard. Bestemmelsen er ikke udtømmende, og kommunalbestyrelsen kan således fastsætte yderligere standarder. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for indholdet af standarden på de enkelte punkter.
De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet
14. Kommunalbestyrelsen skal beskrive de opgaver, som kommunalbestyrelsen tilbyder på området for behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse om aktiviteter, mål og indsatsområder for stofmisbrugsbehandlingen.
Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte prioritering af opgaver, kvalitetsmål og de afsatte ressourcer på baggrund af udviklingen indenfor området, jf. § 4, stk. 1.
Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling
15. Kommunalbestyrelsen skal beskrive målgrupperne for tilbuddene for stofmisbrugsbehandling, herunder om der er specifikke behandlingstilbud til særlige målgrupper, fx unge under 18 år, misbrugere af hash, etniske minoriteter, gravide stofmisbrugere.
Det overordnede mål for indsatsen, herunder de værdier og normer, som indsatsen bygger på
16. Kommunalbestyrelsen skal beskrive det overordnede mål for indsatsen. Det skal oplyses, hvorledes kommunen skaber mulighed for, at den enkelte misbruger kan arbejde med at ændre sit misbrugsmønster med den hensigt at skabe bedre livskvalitet, og kan ændre de eventuelle livsforhold, som er medvirkende til udviklingen af misbrugsmønstret, jf. målsætningen i servicelovens § 81.
Det beskrives, hvorledes borgere med misbrugsproblemer tilbydes behandling med udgangspunkt i den enkeltes situation og på hvilken måde brugeren inddrages i såvel planlægningen som udformningen af tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen skal informere om de værdier og normer, som kommunalbestyrelsen har fastsat for det samlede indhold af stofmisbrugsbehandlingen. Informationen kan fx tage udgangspunkt i formålsbestemmelsen i servicelovens § 81.
Den organisatoriske struktur i forhold til behandlingstilbuddene, herunder en beskrivelse af de konkrete typer af behandlingstilbud, der tilbydes
17. Kommunalbestyrelsen beskriver, hvorledes den organisatoriske struktur er tilrettelagt, således at der sikres en vifte af tilbud, som tilgodeser de forskellige brugergrupper.
Kommunalbestyrelsen skal beskrive de konkrete tilbud, der kan forventes ved henvendelse om at komme i behandling for stofmisbrug, herunder tilbud, der kan reducere de fysiske og sociale skader.
Tilbuddene skal være differentierede med hensyn til brugernes livssituation og brugernes mål for behandling.
Kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvad der skal ske, hvis en behandling afbrydes eller skal genoptages.
Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden beskrive de konkrete typer af kommunens behandlingstilbud (fx skadesreduktion, stabilitet, motivation, forbehandling, omsorgstilbud, dagbehandling, døgntilbud, stedlige godkendte private døgntilbud, familiebehandling, udslusning og rådgivning til brugere, pårørende og samarbejdspartnere).
Såvel godkendte private døgntilbud som kommunale døgntilbud skal være tilsluttet DANRIS, jf. § 56, stk. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Visitationsproceduren
18. Kommunalbestyrelsen skal beskrive retningslinierne for den procedure, der anvendes i kommunen ved visitation til social behandling for stofmisbrug, jf. § 101.
Behandlingsgaranti
19. Kommunalbestyrelsen skal informere om lovens krav om, at der skal iværksættes tilbud om behandling 14 dage efter stofmisbrugeren henvendelse med anmodning om behandling.
Garantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at iværksætte social behandling for stofmisbrug inden for en frist på 14 dage efter misbrugerens henvendelse til kommunen med ønske om at komme i behandling.
Muligheden for frit valg
20. Kommunalbestyrelsen skal informere om muligheden for at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.
Kommunen kan informere om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling, kommunen tilbyder.
Det skal fremgå af kvalitetsstandarden, at kommunen vil være stofmisbrugeren behjælpelig med at søge relevant information i tilknytning til frit valg-muligheden.
Hvilken målsætning, der er for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner
21. Det skal fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke målsætninger kommunalbestyrelsen har for brugen af handleplaner.
Det beskrives, hvilke forhold kommunens behandling efter servicelovens § 101 dækker, og hvorledes tilrettelæggelsen af indsatsen koordineres med handleplanen efter servicelovens § 141. Koordineringen skal sikre en sammenhæng mellem den medikamentelle og psykosociale behandling og indsatsen over for de sociale problemstillinger, der i øvrigt kan være aktuelle for stofmisbrugeren. Endvidere skal det sikres, at der er en gennemskuelig og faglig kvalificeret overgang mellem de forskellige tilbud. Hensigten er, at det skal være muligt for stofmisbrugeren og pårørende at følge med i, om planerne anvendes som forudsat/aftalt mellem parterne og får den betydning, der er forudsat i loven. Da handleplaner er en fremadrettet plan for behandling og rehabilitering, bør der også i handleplanen indgå overvejelser om tiltag ved evt. tilbagefald.
Det skal derfor af kvalitetsstandarden fremgå, hvordan og hvornår handleplanen revideres og hvilke interne og eksterne samarbejdspartnere, der indgår i samarbejdet om handleplanen. På denne måde kan der følges op på, hvilke tilbud brugeren har fået, hvilken betydning indsatsen har haft for brugerens situation, og hvilke mål, som er nået.
Koordinering af handleplaner med kriminalforsorgen
22. Kommunen har en pligt til at koordinere handleplaner efter servicelovens § 141 med Kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006 om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper.
Formålet er at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet.
Målgruppen for de koordinerede handleplaner er personer, som er indsatte i fængsler og arresthuse, er under tilsyn af kriminalforsorgen eller er idømt en foranstaltningsdom efter straffelovens §§ 68 og 69, som kommunen skal tilbyde en handleplan.
Initiativet til koordinering af handleplaner påhviler kriminalforsorgen.
Kommunen har ansvaret for, at kommunens handleplaner koordineres med kriminalforsorgen og for løbende at sikre sig, at kommunens støtteforanstaltninger og indsatser i øvrigt koordineres med kriminalforsorgens tiltag og at evt. andre relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet.
Hvordan brugerinddragelsen sikres
23. De retningslinier for brugerindflydelse, der gælder i kommunen, bør beskrives, jf. servicelovens § 16, der omhandler adgangen for brugerne af tilbud efter serviceloven til at få indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbuddene.
Reglerne for betaling for kost og logi m.v.
24. Kommunalbestyrelsen skal informere om reglerne for betaling for kost og logi m.v. i forbindelse med døgnbehandling eller efterbehandling/udslusning i døgnophold i kommunale boformer efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2. Det skal fremgå, at forsørgelsesgrundlag og opholdsbetaling vil blive fastsat inden opholdets begyndelse og indarbejdet i handleplanen efter § 141.
Information om klageadgang
25. Kommunalbestyrelsen skal informere om muligheden for at klage til det sociale nævn over afgørelser om afslag på behandling efter servicelovens § 101, herunder manglende iværksættelse af tilbud senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling
26. Kommunalbestyrelsen beskriver personalesammensætningen og deres faglige baggrund, herunder kompetenceniveau og efter-/videreuddannelse med henblik på udvikling og vedligeholdelse af personalets faglige kvalifikationer.
Det beskrives, hvorledes det sikres, at den nødvendige faglige ekspertise via en tværfagligt sammensat personalegruppe er til stede i organisationen.
Monitorering af indsatsen
27. I kvalitetsstandarden skal de forskellige indsatstyper beskrives.
Der udarbejdes løbende materiale over udviklingen i brugergruppen med hensyn til deres forsørgelses- og boligforhold samt deres belastning på en række områder såsom fysisk og psykisk helbred, stof- og alkoholmisbrug, kriminalitet, sociale og arbejdsmæssige forhold. Til dette anvendes national og eller internationalt standardiserede monitoreringsmetoder.
Derudover monitoreres antal indskrevne, alder, køn og en række behandlingsvariable, såsom behandlingstype, tilbud, behandlingslængde, gennemførelse m.m.
Monitoreringen bør være ensartet kommunerne imellem, således at et egentlig landsdækkende overblik og sammenligningsgrundlag muliggøres.
Kommunalbestyrelserne indberetter til Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling og til Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse.
Endvidere indberetter døgntilbuddene til Dansk Registrerings- & Informationssystem (DANRIS), som administreres af Center for Rusmiddelforskning.
Opmærksomhed på stofmisbrugerens hjemmeboende børn
28. Kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvordan man sikrer, at der tages hånd om stofmisbrugerens eventuelle hjemmeboende børn under 18 år, når forældrene går i gang med behandling for deres stofmisbrug.
Kommunalt ansatte og private, der udfører opgaver for kommunen, er ligesom alle andre omfattet af servicelovens regler om underretningspligt efter §§ 153 og 154. Underretningspligten efter § 153 indtræder, hvis personen, der udfører en opgave, bliver opmærksom på, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten efter § 154 gælder for alle borgere og indtræder, hvis barnet udsættes for alvorlig fare eller omsorgssvigt.
Kvalitetsstandarden skal således beskrive den praktiske udmøntning af denne forpligtelse, herunder hvilke rutiner, der er for at spørge til eventuelle hjemmeboende børn og for, hvordan man håndterer underretningen til kommunen, hvis en sådan skønnes nødvendig.
Den fremtidige indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet
29. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen oplyse om den fremtidige indsats på området.
Her er der tale om mere overordnede politiske tilkendegivelser, der ikke har den samme konkrete karakter som de standarder for kvaliteten, der skal beskrives ud fra bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Med udgangspunkt i de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beskrive de mål, som kommunalbestyrelsen måtte have truffet om den fremtidige indsats på stofmisbrugsbehandlingsområdet, fx beslutninger om fokus på specifikke målgrupper for behandlingstilbuddene, og evt. tidsrammer for, hvornår målene forventes opfyldt.
§ 2
Videreførelse af den gældende bestemmelse om samlet ”formål” og ”område”
§ 2 a
§ 2 a
Videreførelse med red. Ændr.
§ 2. Kvalitetsstandarden skal udover de ydelser, der følger af §§ 83 og 85 i lov om social service, som minimum omfatte en beskrivelse af
1) Krav som kommunalbestyrelsen stiller til de fysiske rammer for boligerne og fællesfaciliteter i tilknytning hertil.
2) Visitationsprocedure.
3) Kommunalbestyrelsens fremtidige indsats på botilbudsområdet.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal derudover informere om følgende forhold
1) Udarbejdelse af og opfølgning på handleplaner.
2) Brugerindflydelse og eventuelle brugerråd.
3) Klageadgang og sagsbehandling, herunder klageadgang ved kommunalbestyrelsens beslutninger om væsentlige ændringer i den indsats, som beboeren modtager.
39. Der er med bekendtgørelsens § 2 fastsat en minimumsramme for hvilke områder, der skal omfattes af en kvalitetsstandard. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for indholdet af standarden på de enkelte punkter.
Ydelser efter servicelovens §§ 83 og 85
40. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter bl.a. servicelovens §§ 83 og 85, og den skal sikre, at det i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt, jf. servicelovens § 87. Lovens § 83 vedrører den personlige og praktiske hjælp og pleje, og lovens § 85 vedrører hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Der er vejledt nærmere om disse ydelser i Vejledning nr. 2 til serviceloven.
Det skal overordnet angives, hvilken særlig behandlingsmæssig eller socialpædagogisk støtte der tilbydes i kommunens botilbud. Der kan i den forbindelse indgå en angivelse af, at hjælpen skal understøtte beboerens fysiske og sociale udvikling. For både personlig hjælp, omsorg og pleje og socialpædagogisk bistand bør det beskrives, hvilke konkrete ydelser beboerne kan forvente og på hvilket niveau.
Det kan desuden beskrives, hvordan det forventes, at botilbuddene individualiserer hjælpen til forskellige målgrupper for at tilgodese deres særlige behov.
De fysiske rammer for den enkelte bolig og fællesfaciliteterne
41. Kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvilke krav de stiller til de fysiske rammer for boligerne og fællesfaciliteterne i tilknytning hertil. Der bør i beskrivelse indgå, hvilken standard kommunen har for størrelse af boligerne, faciliteter (fx køkken og bad), beliggenhed af og tilgængelighed til og i den enkelte bolig og på fællesfaciliteterne. Endvidere bør det fremgå, hvilke eventuelle faciliteter der er til eventuelle medfølgende børn. Kommunen skal endvidere beskrive, hvilke typer af hjælpemidler der indgår som basisinventar.
Visitationsprocedure
42. Kommunalbestyrelsen skal beskrive retningslinier for den procedure, der anvendes i kommunen ved visitation af beboere til § 108-botilbud.
Det bør fremgå, hvad man som borger eller pårørende skal gøre, hvis man har behov for et § 108-botilbud. Hvem skal man henvende sig til og hvor, og hvad der herefter er den videre procedure.
Det bør oplyses, hvordan kommunen inddrager den pågældendes ønsker om valg af botilbud, jf. reglerne om frit valg af botilbud i servicelovens § 108, stk. 2, og reglerne i betalingsbekendtgørelsen.
Den fremtidige indsats på botilbudsområdet
43. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen desuden oplyse om den fremtidige indsats på området.
Her er der tale om mere overordnede politiske tilkendegivelser, herunder beskrivelse af de mål, som kommunalbestyrelsen måtte have fastsat om den fremtidige indsats på botilbudsområdet, fx beslutninger om specialiseringsgrad og målgruppen for botilbuddene, om boligstørrelse og standard og evt. tidsrammer for, hvornår disse mål forventes opfyldt.
§ 2. Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre som nævnt i § 1, skal som minimum omfatte en beskrivelse af følgende områder
1) Antallet af pladser i det enkelte krisecenter og de fysiske rammer i krisecentret.
2) Den overordnede målsætning for kvindekrisecentrenes virksomhed.
3) en beskrivelse af de ydelser og tilbud, der tilbydes kvinder og børn på krisecentrene i amtet
4) Opholds- og kostbetaling for kvinder og børn, der opholder sig på krisecentre.
5) Procedurer for, hvorledes borgeren kan henvende sig til et kvindekrisecenter, og hvem der kan få ophold på kvindekrisecenter.
6) Fællesfaciliteter på krisecentrene.
7) Personalepolitik, herunder målsætning for kompetenceniveau og efteruddannelse for personalet på kvindekrisecentrene.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne oplyser endvidere om den fremtidige indsats på kvindekrisecenterområdet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelserne skal derudover informere om følgende forhold
1) Værdier og normer, som indsatsen bygger på.
2) Brugerindflydelse og eventuelle beboerråd.
Der er med bekendtgørelsens § 2 fastsat en minimumsramme for hvilke områder, der skal omfattes af en kvalitetsstandard. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for indholdet af standarden på de enkelte punkter.
Den overordnede målsætning for kvindekrisecentrenes virksomhed
54. Et kvindekrisecenter skal tilbyde midlertidigt, sikkert ophold til voldstruede og voldsramte kvinder og deres børn. Under opholdet skal kvinderne og deres børn tilbydes omsorg, støtte og rådgivning. Den overordnede angivelse af krisecentrenes målsætning kan indeholde såvel beskrivelse af som formålet med den omsorg, støtte og rådgivning der tilbydes i kvindekrisecentrene under opholdet. Derudover kan beskrivelsen angive, hvilken form for ambulant rådgivning kvindekrisecentret yder samt beskrive, hvorledes den bedst mulige udslusning fra kvindekrisecentret skal foregå.
Det kan ligeledes beskrives hvorledes opgavefordelingen mellem eventuelle frivillige og ansatte er.
Antallet af pladser i det enkelte kvindekrisecenter og d efysiske rammer
55. Kvalitetsstandarden skal angive antallet af pladser i det enkelte krisecenter i kommunen. Herudover skal standarden for værelser, faciliteter (fx køkken og bad), beliggenhed og tilgængelighed for fysisk handicappede kvinder mv. beskrives.
Kvinderne bør så vidt muligt tilbydes enkeltværelse med plads til kvinden og hendes eventuelle børn.
Vedrørende kvindekrisecentrenes fysiske rammer bør sikkerhedsforanstaltninger tænkes ind. Tryghed er en vigtig faktor under ophold på kvindekrisecenter, og det er vigtigt at kvinder og børn kan opholde sig indendørs på kvindekrisecentret eller på udenoms arealerne uden at frygte at eksempelvis kvindens tidligere ægtefælle eller samlever kan tiltvinge sig adgang.
Ydelser og tilbud, der tilbydes kvinder og børn på krisecentre
56. Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden angive rammerne for hvilke ydelser, der tilbydes på krisecentrene, ligesom der angives oplysninger om personalets uddannelsesmæssige baggrund.
Standarden kan indeholde retningslinjer for den støtte og omsorg, der tilbydes kvinderne og deres børn. I den forbindelse kan det fx være relevant at beskrive, hvordan det kan sikres, at kvindekrisecentrene individualiserer hjælpen til forskellige målgrupper for at tilgodese særlige behov, herunder at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk modtager fornøden hjælp til deres eventuelle særlige behov.
Børn, der tager ophold sammen med deres mor på et krisecenter, vil næsten altid have været udsat for mere eller mindre voldsomme oplevelse forud for opholdet. Det er derfor vigtigt, at der tages selvstændigt stilling til, hvordan børnene støttes i at bearbejde disse oplevelser, hvordan børnenes særlige behov i øvrigt varetages, og hvordan der støttes op omkring den daglige omsorg for børnene. Herunder er det vigtigt, at det beskrives, om og hvordan kontakten til børnenes netværk, dagtilbud, skole og kammerater kan bevares.
Der skal herunder gøres opmærksom på, at kommunalt ansatte og private, der udfører opgaver for kommunalbestyrelsen lige som alle andre er omfattet af servicelovens kapitel 27 om pligt til at underrette kommunen, hvis de bliver opmærksomme på, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte. Kvalitetsstandarden bør således beskrive den praktiske udmøntning af denne forpligtelse.
Desuden kan kommunalbestyrelsen udarbejde en målsætning og procedurer for udarbejdelse af handleplaner, jf. serviceloven § 141. En handleplan er et vigtigt koordinations- og samarbejdsredskab. Handleplanen er gensidigt forpligtende, og det er derfor væsentligt, at det tydeligt fremgår, hvem der har ansvaret for handleplanens udformning og opfølgning.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen angive procedurer for samarbejde med andre myndigheder og institutioner.
Endelig kan den personalemæssige dækning på forskellige tidspunkter af døgnet beskrives.
Opholds- og kostbetaling for kvinder og børn, der opholder sig på krisecentrene
57. Kommunalbestyrelsen skal som led i kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 2 bl.a. oplyse om opholds- og kostbetaling for kvinder og børn med ophold på kvindekrisecentret.
Procedurer for henvendelse og ophold på et krisecenter
58. I kvalitetsstandarden skal der indgå oplysninger om, henvendelse og ophold på et krisecenter. Det bør fremgå, hvad man som borger skal gøre, hvis man har brug for at henvende sig til et krisecenter og hvem, der kan opholde sig på et krisecenter. Af retningslinierne bør det ligeledes fremgå, hvad man som borger skal gøre, hvis der ikke er ledig plads på krisecentrene i kommunen.
Fællesfaciliteter
59. Kommunalbestyrelsen angiver i kvalitetsstandarden, hvilke fællesfaciliteter, der er i krisecentrene, fx lokaler til fritidsaktiviteter, opholdsrum, legerum og legeplads, mødelokale og faciliteter til f.eks. fællesmøder, m.m.
Personalepolitik
60. Kommunalbestyrelsen skal beskrive den overordnede målsætning for personalepolitikken på kvindekrisecentrene, herunder kompetenceniveau og efter-/videreuddannelse af personale med henblik på at udvikling og vedligeholdelse af personalets faglige kvalifikationer.
Den fremtidige indsats på kvindekrisecenterområdet
61. Efter bekendtgørelsens § 2 stk. 2, skal kommunalbestyrelsen oplyse om den fremtidige indsats på området. Her er tale om mere overordnede politiske tilkendegivelser, som ikke har samme konkrete karakter som de standarder for kvalitet, der skal beskrives ud fra bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, beskriver de mål, som kommunalbestyrelsen måtte have truffet om den fremtidige indsats på kvindekrisecentrene. Det kan fx være beslutninger om indsatsens indhold og kvalitet, bemanding på krisecentrene, krisecenterkapacitet herunder hensyntagen til særlige gruppers individuelle behov, og eventuelt tidsrammer for, hvornår disse mål forventes opfyldt.
Information fra kommunalbestyrelsen
62. Kommunalbestyrelsen skal udover de kvalitetskrav, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og den fremtidige indsats, der er omhandlet af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, informere om en række forhold, der har relevans for en samlet beskrivelse af kvaliteten i de kommunale kvindekrisecentre jf. servicelovens § 109. Kvalitetsstandarden skal gøres nemt tilgængelig for offentligheden. Kvalitetsstandarden samt informationer om indholdet i de behandlingstilbud, kommunen benytter, skal som minimum være tilgængelig på internettet, fx på kommunens hjemmeside, evt. med link til kvindekrisecentrenes hjemmeside og Tilbudsportalen.
Værdier og normer
63. Kommunalbestyrelsen skal informere om de værdier og normer, som indsatsen i kvindekrisecentre skal bygge på. Nøgleord kan være social og evt. kulturel integration, helhedsorienteret indsats, tilpasning til den enkeltes særlige behov, lighed og selv- og ligeværd.
Som led heri kan indgå emner som
- Beboernes medvirken ved beslutninger, der er af væsentlig betydning for dem.
- Hvordan beboernes behov og muligheder for støtte tilgodeses.
- Hvordan beboernes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse tilgodeses.
- Retningslinier for hvordan børnenes særlige behov tilgodeses.
- Beskrivelse af husregler/husorden, fx rygepolitik.
- Den enkeltes integritet, herunder fx andres adgang til den enkeltes værelse.
Brugerindflydelse
64. Et af hovedformålene med kvalitetsstandarden er at udbygge dialogen mellem borgere/brugere og myndighed. Det er derfor vigtigt, at der er god brugerinddragelse/-indflydelse ved udarbejdelse, opfølgning og revision af kvalitetsstandarden. Reglerne om brugerinddragelse, og om hvordan kommunalbestyrelsen udmønter disse regler, skal derfor indgå i kvalitetsstandarden. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved inddragelse af brugere benytter eksisterende brugergrupper eller brugerråd.
§ 2. Opholdsstedet eller botilbuddet skal være en selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog fravige kravet i stk.1, når
1) tilbuddet indgår i et andet privat botilbud eller opholdssted, der er godkendt eller opfylder betingelserne for godkendelse,
2) det er fagligt velbegrundet, og
3) tilbuddet befinder sig på samme fysiske adresse eller i umiddelbar nærhed af et privat botilbud eller opholdssted, der er godkendt eller opfylder betingelserne for godkendelse
Selvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi
80. Alle private opholdssteder og private botilbud skal efter bekendtgørelsens § 2 være selvstændige juridiske enheder med selvstændig økonomi. Der stilles i bekendtgørelsen ikke krav om en bestemt organisationsform, men opholdssteder og botilbud kan med fordel organiseres som fonde (selvejende institutioner). Det skyldes, at fonde kun anvender et eventuelt overskud af driften inden for fondens formål, og derfor i sig selv vil overholde retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, når fonden ikke har andre formål end drift af opholdssted eller botilbud. Se nærmere nedenfor i kapitel 21.
Enkeltmandsvirksomheder
81. Når et opholdssted eller et botilbud drives som enkeltmandsvirksomhed, fx i ejerens eget hjem, kan det være vanskeligt at vurdere, om virksomheden opfylder kravet om særskilt økonomi. I disse tilfælde foretager kommunen en skønsmæssig vurdering af, om ejeren er økonomisk solid.
Det anbefales, at kommunen og ejeren af enkeltmandsvirksomheden i fællesskab tager stilling til ejerforholdet til virksomhedens aktiver forud for større anskaffelser, eller før ejeren påtager sig større gældsforpligtelser. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om godkendelse kan kommunen aftale en procedure for stillingtagen til større anskaffelser eller gældsforpligtelser med ejeren af opholdsstedet eller botilbuddet. Kommunen kan foretage en vurdering af ejerens økonomiske formåen på baggrund af oplysninger, som indhentes i medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Fravigelse af kravet om selvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi
82. Bekendtgørelsens § 2, stk., 2 hjemler visse muligheder for at se bort fra kravene om selvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi.
Der kan ses bort fra kravene om selvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi i de tilfælde, hvor der optages personer under 18 år i et godkendt tilbud til personer over 18 år med samme funktionsnedsættelse. Disse tilbud kan drives som en juridisk enhed med fælles økonomi. De to tilbud udgør således tilsammen en selvstændig juridisk enhed, der er fælles om alle faciliteter. Dette indebærer blandt andet, at tilbuddene kan leje eller købe aktiver, som ejes i fællesskab og benyttes af begge tilbud. De kan fx have fælles køkken eller fælles faciliteter til genoptræning. Tilbuddene kan også have personale, som har ansættelsessted i det samlede tilbud.
I tilfælde, hvor betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen godkende det samlede tilbud. Der skal således kun udstedes en enkelt godkendelse, jf. § 1, som omfatter hele det samlede tilbud. Det samlede tilbud har fælles budget og regnskab.
For tilbud, der fungerer som både opholdssted og botilbud, angives i godkendelsen et cirkatal for fordelingen af pladser mellem personer under 18 år og personer over 18 år.
Begge tilbud skal enten være godkendt eller opfylde betingelserne for godkendelse. Det skal endvidere være fagligt velbegrundet at fravige kravene om selvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi. Hvis der er tale om tilbud til henholdsvis børn/unge og til voksne, som har samme behov, vil det være fagligt velbegrundet at fravige kravene.
Kommunalbestyrelsen kan kun anvende bestemmelsen i § 2, stk. 2, hvis de to tilbud befinder sig på samme fysiske adresse eller i umiddelbar nærhed. Ved samme fysiske adresse forstås samme matrikel, mens umiddelbar nærhed fortolkes fleksibelt i forhold til blandt andet de geografiske forhold. Betingelsen om umiddelbar nærhed kan være opfyldt, selv om de to ejendomme er beliggende på hver sin side af en kommunegrænse. Når to ejendomme befinder sig på hver sin side af kommunegrænsen, er det kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddene har hjemsted, der har godkendelseskompetencen.
Opholdssteder og botilbud omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 2, skal være opmærksomme på at tilpasse tilbuddets vedtægt, således at vedtægten er i overensstemmelse med godkendelsen.
Bekendtgørelsen
§ 2
§ 2
Videreførelse af den gældende bestemmelse om samlet ”formål” og ”område”
§ 2 a
§ 2 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 2
Bilag 3
Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service
Kapitel 3 beskriver de områder, der omfattes af kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 1.
Kapitel 3
Kvalitetsstandardens anvendelsesområde
Bekendtgørelsen
Kapitel 3
Kvalitetsstandardens anvendelsesområde
8 – 12
§ 3. Kommunalbestyrelsen sørger for i kvalitetsstandarden at informere borgerne om de kvalitetskrav m.m., som kommunen stiller til de døgnbehandlingstilbud, som kommunalbestyrelsen anvender til løsning af opgaver efter § 101.
Stk. 2. Informationen skal tillige indeholde oplysninger om behandlingsform, målgruppe, kerneydelser, personaleforhold, fysiske forhold, pris m.v. i de enkelte tilbud.
30. Det skal fremgå af kvalitetsstandarden, hvilke døgnbehandlingstilbud der samarbejdes med - i eller uden for kommunen – og hvilke kvalitetskrav kommunalbestyrelsen stiller til disse behandlingstilbud. Kommunalbestyrelsen skal derfor sørge for, at der også informeres om kvalitet m.m. i disse behandlingstilbud, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at forholdene i disse behandlingstilbud er i overensstemmelse med kvalitetsstandarden.
Kommunalbestyrelsen skal orientere om godkendelseskriterier for stedlige private døgntilbud, jf. servicelovens § 144.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at de døgnbehandlingstilbud, kommunen anvender, informerer om kvalitet m.v. på baggrund af den kvalitetsstandard, som kommunalbestyrelsen har besluttet.
De enkelte døgnbehandlingstilbud skal give en kort beskrivelse om dem selv (adresse, telefon, mail, behandlingsform, antal medarbejdere, uddannelse/erfaring, antal pladser, krav til misbrugeren, regler på stedet). Dette krav svarer i vidt omfang til den kommunale godkendelse af behandlingstilbudet, jf. servicelovens § 144. Informationen skal være en beskrivelse af indholdet i det enkelte behandlingstilbud og de særlige forhold, der gælder for behandlingstilbuddet.
Informationen skal være alment tilgængelig for borgerne. Dette kan fx ske på internettet, ved pjecer e.l.
Af beskrivelsen om de enkelte behandlingstilbud bør fremgå
- Behandlingstilbuddets målgrupper.
- Behandlingstilbuddets indhold, metoder, muligheder og begrænsninger.
- Evt. bruger- og pårørendeinddragelse.
- Personalets sammensætning, uddannelsesmæssige baggrund, anciennitet m.m.
- Den personalemæssige dækning på forskellige tidspunkter af døgnet.
- Fysiske forhold (fx om der er enkelt- eller dobbeltværelser, husregler m.m.).
Informationerne vedrørende de døgnbehandlingstilbud, kommunen anvender til løsning af opgaver efter servicelovens § 101, skal revideres mindst hvert andet år. Dette vil naturligt falde sammen med den revision af kvalitetsstandarden, som kommunalbestyrelsen foretager. Formålet er at skabe en dynamisk udvikling i kvaliteten i behandlingstilbuddene med respekt for de erfaringer, der er gjort, herunder af brugere, pårørende, samarbejdspartnere m.fl.. Det er et led i tilsynet, at kommunalbestyrelsen påser, at denne revision finder sted.
I relation til Tilbudsportalen, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006, skal kommunen løbende opdatere faktiske oplysninger om tilbuddene.
31. Kommunalbestyrelsen har efter retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Der henvises til omtalen af retssikkerhedslovens § 16 oven for i pkt. 5.
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal påse, at forholdene i de enkelte botilbud er i overensstemmelse med den fastsatte kvalitetsstandard. Kommunalbestyrelsen skal herunder inddrage de årlige redegørelser for botilbuddene om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. kap. 24 i lov om social service, den årlige statistik og redegørelse for klager over det enkelte botilbud.
Stk. 2. Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden inddrages repræsentanter for beboerne og eventuelt deres pårørende.
48. Kommunalbestyrelsen påser, at forholdene i de enkelte botilbud er i overensstemmelse med den kvalitetsstandard, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med dette indhente de enkelte botilbuds informationer til beboerne, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og vurdere, om de lever op til det fastsatte serviceniveau, eller om der er behov for ændring eller justeringer.
Kommunalbestyrelsen skal desuden inddrage de årlige redegørelser fra botilbuddene om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. servicelovens kap. 24, samt den årlige statistik og redegørelse for klager vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i det enkelte botilbud. Formålet er at få indarbejdet god praksis og derved minimere brug af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Desuden kan det ses som et led i det generelle pædagogiske udviklingsarbejde. Vedrørende klagerne over det enkelte botilbud, skal kommunen påse, at evt. kritisable forhold rettes op.
Det vil være hensigtsmæssigt, at opfølgningsarbejdet ud over at inddrage de årlige redegørelser fra botilbuddene om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten også inddrager oplysninger tilvejebragt via kommunalbestyrelsens almindelige tilsyn med botilbuddene, jf. retssikkerhedslovens 16.
Ved udarbejdelse af revision af kvalitetsstandarden skal kommunalbestyrelsen inddrage repræsentanter for beboerne og eventuelt deres pårørende. Det kan herunder overvejes, om der vil være behov for at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse. Formålet med at inddrage brugerne er at fremme dialogen, der er et vigtigt led i udarbejdelsen af kvalitetsstandarden.
Opfølgningen bør være løbende, målrettet og systematisk for at sikre en fortløbende udvikling på området. Kommunalbestyrelsen skal desuden bruge opfølgningen til at tage stilling til, om der er behov for ændringer i det serviceniveau, der er fastlagt i kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard.
Om forholdet til retssikkerhedslovens § 16, henvises til oven for pkt. 5.
Ikrafftræden
Bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandarder i botilbud efter servicelovens § 108 træder i kraft 1, januar 2007.
§ 3. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de enkelte kvindekrisecentre informerer borgerne om serviceniveauet på kvindekrisecentre vedrørende de forhold, der er nævnt i § 2, stk. 1 og stk. 3, nr. 1 og 3, fx i form af servicedeklarationer.
Stk.2. Kommunalbestyrelsen påser, at information, jf. stk. 1, revideres mindst hvert andet år.
65. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at hvert enkelt kvindekrisecenter i kommunen informerer borgerne om serviceniveauet vedrørende de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det drejer sig som minimum om
1) Antallet af værelser i det enkelte krisecenter og de fysiske rammer.
2) Fællesfaciliteter i tilknytning til krisecentrene.
3) Hvilke ydelser, der tilbydes i det enkelte krisecenter
4) Retningslinjer for opholds- og kostbetaling.
5) Personalepolitikken.
Desuden drejer det sig om de forhold, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
1) De værdier og normer, som indsatsen bygger på.
2) Brugerindflydelse og eventuelle brugerråd.
Informationen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan fx ske i form af en servicedeklaration. Informationen skal tage udgangspunkt i den beskrivelse af serviceniveauet, som kommunalbestyrelsen har fastsat i kvalitetsstandarden og være i overensstemmelse hermed. Informationen skal være en specifik og konkret beskrivelse af servicen i det enkelte krisecenter. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de enkelte punker ovenfor i afsnittet om indholdet af kvalitetsstandarden.
Informationen i det enkelte kvindekrisecenter skal revideres hvert andet år. Dette bør naturligt falde sammen med den revision af kvalitetsstandarden, som Kommunalbestyrelsen foretager hvert andet år. Formålet er at skabe en dynamisk udvikling i serviceniveauet i kvindekrisecentrene med respekt for de erfaringer, der er gjort.
§ 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at et godkendt opholdssted eller botilbud, lader andre aktiviteter med særskilt bevilling til botilbuddets eller opholdsstedets målgruppe indgå i opholdsstedets eller botilbuddets organisation med fælles økonomi, når
1) det er fagligt velbegrundet, og
2) aktiviteterne befinder sig på samme fysiske adresse eller i umiddelbar nærhed af botilbuddet eller opholdsstedet.
Stk. 2. Der skal være særskilte budgetter og regnskaber for det godkendte opholdssted eller botilbud og de øvrige aktiviteter med særskilt bevilling.
83. Bekendtgørelsens § 3 åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan godkende at der indgår andre aktiviteter med særskilt bevilling, i et godkendt opholdssteds eller botilbuds organisation og med fælles økonomi. Det er en forudsætning at disse tillægsaktiviteter især benyttes af beboere i opholdsstedet eller botilbuddet.
84. Bestemmelsen i § 3 kan kun anvendes, hvis den fælles økonomi er fagligt velbegrundet, og aktiviteterne befinder sig på samme fysiske adresse eller i umiddelbar nærhed af opholdsstedet eller botilbuddet. Ved samme fysiske adresse forstås samme matrikel, mens umiddelbar nærhed fortolkes fleksibelt i forhold til blandt andet de geografiske forhold. Betingelsen om umiddelbar nærhed kan være opfyldt, selvom de to ejendomme er beliggende på hver sin side af en kommunegrænse. Når to ejendomme befinder sig på hver sin side af kommunegrænsen, er det kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddene har hjemsted, der har godkendelseskompetencen.
Der skal dog fortsat være særskilte budgetter og regnskaber for opholdsstedet eller botilbuddet og de andre aktiviteter. Der skal også foretages en særskilt visitation til de aktiviteter, som indgår i opholdsstedet eller botilbuddet.
85. Det er uden betydning, om de øvrige aktiviteter iværksættes efter serviceloven eller efter anden lovgivning. De øvrige aktiviteter skal overholde de betingelser og krav, som lovgivningen opstiller for den enkelte aktivitet. Det indebærer også, at der skal føres tilsyn med den pågældende aktivitet af den myndighed, som efter lovgivningen har tilsynsforpligtelsen i forhold til aktiviteten. Bestemmelsen i § 3 bevirker således ikke, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med en aktivitet, som indgår i et opholdssted eller et botilbud, medmindre den pågældende aktivitet efter lovgivningen hører under kommunalbestyrelsens ansvar. Kommunalbestyrelsen kan dog anmode om at få adgang til budget og regnskab for den anden aktivitet, når det har en formodning om, at den anden aktivitet drives med et underskud, som påvirker opholdsstedets eller botilbuddets økonomi. Kommunalbestyrelsen kan bringe en godkendelse efter § 3 til ophør i tilfælde, hvor den pågældende aktivitet i opholdsstedet eller botilbuddet medfører et underskud, som påvirker opholdsstedets eller botilbuddets økonomi på en sådan måde, at det har indflydelse på driften.
86. Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 er begrænset til særlige tilfælde. Det vil sige, at bestemmelsen ikke skal anvendes i alle tilfælde, hvor dette er muligt. Bestemmelsen bør kun anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, og hvor der er en vis sandsynlighed for, at opholdsstedet/botilbuddet og den anden aktivitet vil kunne fortsætte som én enhed gennem en længere periode. Det kan fx være situationer, hvor der er en intern skole i et opholdssted, eller hvor der etableres aktivitetstilbud eller beskyttet beskæftigelse i forbindelse med et botilbud. Et andet eksempel kan være etablering af udslusningsboliger i tilknytning til et botilbud.
87. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen i § 3, at de forskellige aktiviteter fortsat har særskilte budgetter og regnskaber. I praksis betyder det, at bevillinger til henholdsvis opholdsstedet eller botilbuddet og til de særskilte aktiviteter kan anvendes til køb eller leje af bygninger eller inventar mv., som anvendes til begge formål. Det skal dog fremgå af budgetter og regnskaber for det enkelte tilbud og den enkelte aktivitet, hvor stor en andel af henholdsvis tilbuddets og aktivitetens bevilling som er anvendt til opfyldelse af de forpligtelser, der er indgået for begge enheder i fællesskab.
§§ 3-12
-
Nyt kapitel 2 om kommuner og regioner som følge af kommunalreformen
§ 3
§§ 3-12
Nyt kapitel 2 om kommuner og regioner som følge af kommunalreformen
-
§ 3
Bilag 4
Bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud
Kapitel 4 beskriver indholdet af kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 2.
Kapitel 4
Indholdet af kvalitetsstandarden
Bekendtgørelsen
Kapitel 4
Indholdet af kvalitetsstandarden
13 - 29
§ 4. Kommunalbestyrelsen reviderer kvalitetsstandarden mindst hvert andet år.
Stk. 2. Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden inddrages repræsentanter for stofmisbrugerne og eventuelt deres pårørende.
32. Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden skal kommunalbestyrelsen inddrage repræsentanter for brugerne og eventuelt deres pårørende. Relevante samarbejdspartnere bør inddrages i opfølgningen på kvalitetsstandarden.
Opfølgningen bør være løbende, målrettet og systematisk for at sikre en fortløbende udvikling på området.
Ikrafttrædelse
Bekendtgørelsen
§ 4. Kommunalbestyrelsen påser, at forholdene i de enkelte kvindekrisecentre er i overensstemmelse med den kvalitetsstandard, som er fastsat af kommunen.
Stk. 2. Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden inddrages repræsentanter for beboerne.
66. Kommunalbestyrelsen påser, at forholdene i det enkelte krisecenter er i overensstemmelse med den kvalitetsstandard, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med dette indhente de enkelte krisecentres informationer til beboerne, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og vurdere om de lever op til det fastsatte serviceniveau, eller om der er behov for ændring eller justeringer.
Ved udarbejdelse af revision af kvalitetsstandarden skal kommunalbestyrelsen inddrage repræsentanter for beboerne. Formålet med at inddrage brugerne er at fremme dialogen, der er et vigtigt led i udarbejdelsen af kvalitetsstandarden.
Opfølgningen bør være løbende, målrettet og systematisk for at sikre en fortløbende udvikling på området. Kommunalbestyrelsen skal desuden bruge opfølgningen til at tage stilling til, om der er behov for ændringer i det serviceniveau, der er fastlagt i Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard.
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen
§ 4. Opholdsstedet eller botilbuddet meddeler kommunalbestyrelsen, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget.
88. Forholdene i et opholdssted eller et botilbud kan ændre sig, fx ved udskiftning af medarbejdere, hvorved stedets pædagogiske ressourcer forøges eller formindskes, hvilket kan få konsekvenser for det antal eller den kreds af personer, der kan modtages. Opholdsstedet eller botilbuddet har derfor pligt til at oplyse kommunen om forhold, som ændrer godkendelsesgrundlaget. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at vurdere, om betingelserne for godkendelse fortsat er opfyldt. Oplysningspligten fremgår af § 4 i bekendtgørelsen.
89. Pligten til at give oplysninger om ændringer omfatter ikke oplysninger om strafbare forhold, hvis der er en konkret mistanke om, at selve opholdsstedet eller botilbuddet som juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette følger af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Der henvises herom til Justitsministeriets vejledning af 22. december 2004 om lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
90. Ændringer kan ikke sættes i værk, før kommunalbestyrelsen har haft mulighed for at vurdere, om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt, med mindre det vil være uforsvarligt ikke at iværksætte foranstaltningen med det samme. Et allerede godkendt opholdssted eller botilbud kan søge om godkendelse med henblik på en udvidelse af den kreds af brugere, som stedet er godkendt til at modtage. Der er tale om en ny ansøgning om godkendelse. Kommunen bør indgå i en dialog med et opholdssted eller et botilbud, som fx ønsker at udvide personkredsen så tidligt som muligt inden den formelle godkendelse, således at tilbuddet får mulighed for at tilrettelægge udbygningen af medarbejderstaben på en hensigtsmæssig måde.
§ 4
Videreførelse med red. ændr.
§ 4
Bilag 5
Bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen
Kapitel 5 beskriver kvalitetskravene til døgnbehandlingstilbuddene, jf. bekendtgørelsens § 3, samt forholdet til tilsynsområdet.
Kapitel 5
Kvalitetskravene til døgnbehandlingstilbud
Bekendtgørelsen
Kapitel 5
Kvalitetskrav til døgnbehandlingstilbud
30 - 31
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder første gang en kvalitetsstandard inden den 1. juli 2007.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder første gang en kvalitetsstandard inden den 1. juli 2007.
Afsnit II
Godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud
Indledning
67. Med hjemmel i servicelovens §§ 143, 149 og 144 er der i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 fastsat regler for godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud.
Vejledningen til denne bekendtgørelse er indeholdt i dette afsnit, som er bygget således op
§ 5. Opholdssteder og botilbud, som ikke er organiseret som enkeltmandsvirksomheder, skal have en vedtægt. Den skal indeholde
1) Angivelse af navn, hjemsted og formål.
2) Egenkapitalens størrelse ved oprettelsen og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i værdier).
3) Udpegning af ledelse og ledelsens opgaver, ansvar og dispositionsret over for tredjemand.
4) Regler om hæftelse for gældsforpligtelser.
5) Regler for, hvorledes der skal forholdes med budgetlægning, regnskabsførelse og revision.
6) Procedurer for vedtægtsændringer.
7) Regler for anvendelse af kapitalen i tilfælde af nedlæggelse.
8) Regler om bestyrelsens sammensætning.
9) Regler om, at der skal ske henvendelse til kommunalbestyrelsen med henblik på godkendelse af ekstraordinære økonomiske dispositioner, jf. § 11, stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender vedtægtsændringer.
Stk. 3. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om godkendelse af et opholdssted eller et botilbud som enkeltmandsvirksomhed, kan kommunalbestyrelsen anmode ansøgeren om at dokumentere, at denne råder over tilstrækkelige midler til at videreføre sine øvrige aktiviteter uden overførsel af midler fra opholdsstedet eller botilbuddet.
91. I forbindelse med godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddet skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at vedtægterne indeholder de regler og procedurer, som fremgår af § 5, stk. 1. De særlige regler for godkendelse af vedtægter for tilbud organiseret som fonde i § 7 er beskrevet nedenfor i kapitel 23. Kommunalbestyrelsen har endvidere efter § 6, stk. 2, mulighed for at udpege et medlem af bestyrelsen. Vælger kommunalbestyrelsen at udnytte denne ret, skal dette fremgå af vedtægterne. Endelig er godkendelsen af opholdsstedet eller botilbuddet afhængig af, at bestyrelsen er sammensat således, at mindst et medlem skal være uafhængig af stifteren, således som det er fastsat i § 6, stk. 3.
92. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 5, stk. 2, godkende vedtægtsændringer. Ved godkendelsen af vedtægtsændringer for opholdssteder eller botilbud organiseret som fonde, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om opholdsstedet eller botilbuddet fortsat opfylder betingelserne for at være undtaget fra fondslovgivningen efter reglerne i lov om fonde og visse foreninger.
Enkeltmandsvirksomheder skal ikke have en vedtægt, men bør have et dokument, som angiver virksomhedens navn, formål og hjemsted. Af dokumentet bør også fremgå, hvad kommunen og stedet har aftalt med henblik på at sikre at § 11, stk. 2, i bekendtgørelsen om anvendelse af et evt. overskud overholdes. Se nærmere herom i punkt 105 og 106.
§ 5
§ 5
Bilag 6
Paragrafnøgle for serviceloven
1. Fra ny servicelov til tidligere servicelov
2. Fra tidligere servicelov til ny servicelov
1. Fra ny servicelov til tidligere servicelov
Ny servicelov
Tidligere servicelov
Bemærkninger
Bilag 6
Paragrafnøgle for serviceloven
Kapitel 6 omhandler revision på kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 4.
Når der i nedenstående kapitler 3 – 6 henvises til »bekendtgørelsen« er det bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101.
Med denne vejledning bortfalder Socialministeriets vejledning nr. 47 af 26. maj 2004 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 85.
Kapitel 6
Opfølgning på kvalitetsstandarden
Bekendtgørelsen
Kapitel 6
Opfølgning mv.
32
Kvalitetsstandarder for botilbud efter servicelovens § 108
33 - 48
§ 6. Kommunalbestyrelsen skal ikke godkende sammensætningen af opholdsstedets eller botilbuddets bestyrelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ret til at udpege et medlem af bestyrelsen.
Stk. 3. Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de nævnte personer ved slægt- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, kan ikke udgøre bestyrelsens flertal. Bestyrelsen skal sammensættes således, at mindst et medlem er uafhængig af stifteren.
93. Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt ikke gøre godkendelsen af et opholdssted eller botilbud betinget af, at tilbuddets bestyrelse har en bestemt sammensætning. Dette fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan således ikke kræve, at bestemte navngivne personer skal indgå i bestyrelsen, medmindre kommunalbestyrelsen benytter bestemmelsen i § 6, stk. 2, til at udpege et medlem af bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke bestemme, at enkelte navngivne personer ikke må indgå i bestyrelsen, medmindre der er tale om personer, som efter § 6, stk. 3, ikke må indgå i bestyrelsen og udgøre dens flertal på grund af tilknytning til stifteren.
Kommunalbestyrelsen skal give afslag på en ansøgning om godkendelse, hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at bestyrelsen er sammensat således, at der ikke indgår mindst et medlem, som er uafhængig af stifteren. Godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddet forudsætter blandt andet, at tilbuddet opfylder betingelsen i § 6, stk. 3, om sammensætning af bestyrelsen således, at mindst et medlem er uafhængig af stifteren. Et afslag på godkendelse med henvisning til § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen, skal opfylde de almindelige regler for begrundelse i forvaltningslovens kapitel 6. Det anbefales, at kommunalbestyrelsen og repræsentanter for opholdsstedet eller botilbuddet drøfter spørgsmålet om bestyrelsens uafhængighed fra stifteren forud for meddelelsen af et afslag på godkendelse.
Der gælder ikke krav om tilstedeværelsen af en bestyrelse i enkeltmandsvirksomheder.
Bekendtgørelsen
§ 6
§ 6
Bilag 7
Stikordsregister
Stikord afsnit I
Punkt
A
Aftaler med andre kommuner
12
Aktiviteter
14
Antallet af pladser på kvindekrisecentre
55
B
Behandlingsgaranti
19
Betaling for kost og logi
24
Botilbudskvalitetsstandarder
33
Brugerinddragelse
23, 32, 46, 50, 64
Brugerorganisationer
9
Brugerråd
46
Brugertilfredshed
48
Børn (kvindekrisecentre)
56
C
D
Døgnbehandlingstilbud
30
E
F
Faglige kvalifikationer
26
Forholdet til retssikkerhedsloven § 16
5
Formål (botilbud)
35
Formål (kvindekrisecentre)
50, 54
Formål (overordnet)
4, 8, 16
Fremtidig indsats
29, 43, 61
Frit valg
20
Fællesfaciliteter
41, 59
Fysiske rammer for den enkelte bolig
41
G
H
Handleplaner
21, 22, 45
Hjemmeboende børn
28
I
Inddragelse
9, 64
Indledning (generel)
1
Indledning (specifik)
2
Information om klageadgang
25
Information fra kommunalbestyrelsen
44, 62
J
K
Klageadgang
25, 47
Kompetenceudvikling
26
Koordinering af handleplaner
22
Krav om kvalitetsstandarder
8, 17
Kriminalforsorgen
22
Kvalitetskrav
30
Kvalitetsstandarder (definition)
2
Kvalitetsstandarder (for botilbud)
33
Kvalitetsstandarder (for kvindekrisecentre)
Kvalitetsstandarder (generelt)
3
Kvindekrisecentre
49
L
M
Magtanvendelse
48
Minimumsramme
13, 39, 64
Monitorering af indsatsen
27
Målgruppe
10, 15, 54
N
O
Organisatorisk struktur
17
Opfølgning på handleplaner
45
Opfølgning på kvalitetsstandarder
32, 48, 66
Opgave på stofmisbrugsbehandlingsområdet
14
Opholds- og kostbetaling (kvindekrisecentre)
58
Opmærksomhed på hjemmeboende børn
28
Overgang til andre tilbud
21
P
Personalepolitik
60
Proces
36, 51
Q
R
Revision af standarden
11, 38, 53
S
Samarbejde med eksterne behandlingstilbud
9
Serviceniveau
34
Socialpædagogisk støtte
40
Stofmisbrugsbehandlingsområdet
6
T
Tilbudsportalen
4, 30
Tilgængelighed
10, 37, 52
Tilsynsforpligtigelsen
5
Tværkommunal erfaringsudveksling
4
U
Underretningspligt
28
V
Vejledninger der bortfalder
1, 7
Vejledningens indhold
1
Visitationsproceduren
18, 42
Værdier og normer
63
W
X
Y
Ydelser efter servicelovens §§ 83 og 85
40
Ydelser og tilbud (kvindekrisecentre)
56
Z
Æ
Ø
Å
Årlige redegørelser
48
Stikord afsnit II
Punkt
A
Aftale med et botilbud
78
Aktieselskab eller anpartsselskab
94
Almenboligloven
104
B
Betaling
103
Bestyrelsesforhold
93
Budgetter og regnskaber
87
C
Civilstyrelsen
76
D
E
Ejendomsudgifter
103
Enkeltmandsvirksomheder
81
Erhvervslejeloven
104
F
Fondsmyndighed
97, 116
Fondsorganisering
76, 95, 96
Formkrav til godkendelsen
75
Formueforøgelse
105
Fravigelse af krav om selvstændig juridisk enhed
82
Fysiske rammer
100
G
Godkendelse af fysiske rammer
100
Godkendelse af personale
109
Godkendelse af personale (private opholdssteder og botilbud)
110
Godkendelse af pædagogik
99
Godkendelse af økonomi (budgetrammen)
101
Godkendelse og tilsyn (generelt)
68
Godkendelse til ophør
113
Godkendelser betinget af vilkår
76
Godkendelses- og tilsynsordningen
71, 73
Godkendte opholdssteder og botilbud
79
H
Henlæggelser
105
I
Indledning
67
J
K
Krav om selvstændig juridisk enhed
80
Klage
77
L
Lejeudgifter
104
Lønudgifter
102
M
Medarbejderoplysninger
111
Midlertidige ophold
69
N
Nedsættelsen af opholdsbetalingen
106
O
Oplysningspligt (opholdsstedet eller botilbuddet)
88
Opsigelse af aftale om lejemål
114
P
Pladsprisen
108
Private opholdssteder og botilbud
70, 72, 74
Q
R
Regnskabsaflæggelse
Relevante oplysninger
72
Renteudgifter
103
Revision
120
S
Samme fysiske adresse
84
Selvejende institutioner
95
Selvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi
80
Stedlige kommunalbestyrelse
71
Strafbare forhold
89
Særlige tilfælde
86
Særskilt bevilling
83
T
Tilbudsportalen
79, 118
Tilsyn
117
U
Underretning
115
V
Vederlag til bestyrelsesmedlemmer
Vedtægtsændringer
92
Videresalg af pladser
78
W
X
Y
Z
Æ
Ændringer
90
Ø
Økonomi
80
Økonomiske dispositioner
106
Øvrige aktiviteter
85
Å
Årsregnskab
119
Stikord afsnit III
Punkt
A
Andre former for støtte
148
Afslag
158
B
Baggrunden for § 18
124
Beskrivelse af støtteformål for § 18
140, 141, 142, 143, 144, 145, 146
C
Charter for samspillet
132
D
Definition af centrale begreber
125, 126, 127, 128, 129, 130
E
F
Formål
122
Formue
157
G
Gode råd til det lokale samarbejde
134, 135
H
I
J
K
Kommunernes økonomiske støtte
137
Krav til ansøgninger
155
L
Lokal forankring af samarbejdet
160, 161, 162
M
Myndighedsansvar
139
N
O
P
Q
R
Regnskabstekniske oplysninger
159
Redegørelser for den lokale udvikling
163, 164, 165, 166
S
Samarbejde med de frivillige sociale organisationer
131, 133
Statens tilskud til kommunerne
136
Støtteformål for § 118
140
Støttebeløbets størrelse
147
Støttebetingelserne opfyldes ikke
156
T
Tilrettelæggelse af støttetildelingen
149, 150, 151, 152, 153, 154
U
V
Vejledningens struktur
123
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
Bilag 7
Stikordsregister
Kapitel 7 – 11 om kvalitetsstandard for botilbud, jf. servicelovens § 108
Kapitel 7
Kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens § 108
Opbygning af kapitlerne om botilbudskvalitetsstandarden.
33. Om de generelle forhold vedrørende kvalitetsstandarder henvises til kapitel 2 oven for.
Med kommunalreformen og etableringen af Tilbudsportalen, er der sket visse ændringer i kravene vedrørende udarbejdelse af kvalitetsstandarder for § 108-botilbud efter serviceloven, hvilke er udmøntet i bekendtgørelsen og dermed også i nærværende vejledning.
Vejledningens kapitler om kvalitetsstandarder for botilbud er bygget således op
Kapitel 7
Opbygning af kapitlerne om kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens § 108
33. 34
§ 7. For opholdssteder og botilbud etableret som fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger, skal godkendelsen angive, at opholdsstedet eller botilbuddet er lovligt etableret som fond i henhold til lov om social service.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender vedtægterne, jf. § 5, for opholdssteder og botilbud oprettet som fonde.
Stk. 3. Vedtægterne kan godkendes, hvis der er en klar adskillelse mellem stifterens økonomi og fondens økonomi, og hvis kommunen vurderer, at vedtægtens regler om anvendelse af fondens formue ved ophør er i overensstemmelse med fondens formål.
Stk. 4. Væsentlige vedtægtsændringer og opløsning skal godkendes af Civilstyrelsen.
§ 7
Videreførelse med red. ændr.
§ 7
Bilag 8
Indholdsfortegnelse
Indledning
1
Afsnit I
Kvalitetsstandarder
2 - 66
Indledning
2
Kapitel 8 beskriver formål, proces, tilgængelighed revision m.v.
Kapitel 8
Kommunalbestyrelsens opgaver
Bekendtgørelsen
Kapitel 8
Kommunalbestyrelsens opgaver
35 - 38
§ 8. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende opholdssteder og botilbud oprettet som aktieselskab eller anpartsselskab, hvis selskabet har en bestyrelse, der opfylder betingelserne i § 6, stk. 3.
94. Godkendelse af opholdssteder og botilbud organiseret som aktieselskab eller anpartsselskab forudsætter efter bekendtgørelsens § 8, at selskabet har en bestyrelse. Bestyrelsen skal opfylde de krav om uafhængighed fra stifter, som fremgår af § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, som giver kommunalbestyrelsen ret til at udpege et medlem af bestyrelsen gælder også for bestyrelser for aktieselskaber og anpartsselskaber.
§ 8
Videreførelse med red. ændr.
§ 8 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 8
§ 8 a
Kapitel 9 beskriver indhold, ydelser efter loven, fysisk rammer, visitation m.v.
Kapitel 9
Indhold af kvalitetsstandarden
Bekendtgørelsen
Kapitel 9
Indhold af kvalitetsstandarden
39 - 43
§ 9. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets eller botilbuddets pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbejde i forhold til opholdsstedets eller botilbuddets målgruppe.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende fagligt forsvarligt pædagogiske metoder, selv om de afviger fra de metoder, som anvendes i tilsvarende kommunale tilbud.
Stk. 3. Den pædagogiske metode og målsætning skal fremgå af godkendelsen.
99. De pædagogiske metoder kan godkendes, hvis de er fagligt forsvarlige, selv om de afviger fra de metoder, som anvendes i tilsvarende kommunale tilbud. Opholdsstedet eller botilbuddet skal offentliggøre den godkendte pædagogiske målsætning, således at den visiterende myndighed og borgeren, der visiteres til opholdsstedet eller botilbuddet, er bekendt med opholdsstedets eller botilbuddets pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbejde. Oplysniner om et opholdssteds eller botilbuds pædagogiske metode, målgrupper, særlige ydelser mv. hører i øvrigt til de oplysninger, der skal indberettes til og fremgå af Tilbudsportalen, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen.
Godkendelse af fysiske rammer
Bekendtgørelsen
§ 9
Videreførelse med red. ændr.
§ 9
Kapitel 10 beskriver information, handleplaner, brugerindflydelse m.v.
Kapitel 10
Information fra kommunalbestyrelsen
44. Kommunalbestyrelsen skal ud over de kvalitetskrav, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, informere om en række forhold, der har relevans for en samlet beskrivelse af kvaliteten i de kommunale § 108-botilbud, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Udarbejdelse af og opfølgning på handleplaner
45. Handleplanerne, jf. servicelovens § 141, er et vigtigt koordinations- og samarbejdsredskab, og der bør skabes et klart billede af, hvad de kan bruges til.
Informationen fra kommunalbestyrelsen bør således indeholde målsætninger for brugen af handleplaner, som beboeren og de pårørende kan forholde sig til. Det bør fremgå, hvilke forhold en handleplan normalt vil omhandle. Hensigten er, at det skal være muligt for beboere og pårørende at følge med i, om planerne anvendes som forudsat/aftalt mellem parterne og får den betydning, der er forudsat i loven.
Da handleplanen som udgangspunkt er gensidigt forpligtende, er det væsentligt, at det tydeligt fremgår, hvem der har ansvaret for handleplanens udformning og opfølgning, og hvordan samarbejdet mellem de involverede brugere/pårørende, botilbud og forvaltning kan forventes tilrettelagt.
Der henvises i øvrigt om brugen af handleplaner til » Sådan arbejder du med individuelle handleplaner, en håndbog « udgivet af PLS Rambøll, maj 2002 med støtte fra Socialministeriet.
Brugerindflydelse og evt. brugerråd
46. Et af hovedformålene med kvalitetsstandarden er at udbygge dialogen mellem borgere/brugere og myndighed. Det er derfor vigtigt, at der er god information om brugerinddragelse/-indflydelse ved udarbejdelse, opfølgning og revision af kvalitetsstandarden. Reglerne om brugerinddragelse, og hvordan kommunen udmønter disse regler, skal derfor indgå i kvalitetsstandarden. Kommunalbestyrelsen kan ved inddragelse af brugere benytte eksisterende brugergrupper eller råd, herunder evt. grupper af pårørende.
Servicelovens § 16, stk. 1, omhandler adgangen for brugerne af tilbud efter serviceloven til at få indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbuddene. De retningslinier for brugerindflydelse, der gælder i kommunen, bør beskrives.
Servicelovens § 16, stk. 2, omhandler muligheden for at nedsætte råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Hvis kommunalbestyrelsen har nedsat et råd , bør kommunalbestyrelsens retningslinier for rådet nævnes.
Endelig bør nævnes reglen om kommunale handicapråd efter § 37 a i retssikkerhedsloven, der skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske forhold, jf. nærmere herom i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt. 324 ff.
Kapitel 10
Information fra kommunalbestyrelsen
44 -46
§ 10. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets eller botilbuddets fysiske rammer som egnet til formålet.
100. Ved godkendelsen af de fysiske rammer skal det blandt andet vurderes, om bygningerne lever op til et passende niveau af fysisk tilgængelighed, om de trafikale forhold gør beliggenheden egnet til formålet, og om bygningerne giver beboerne mulighed for aktiviteter og et privatliv. Der kan især lægges vægt på køkken, toilet- og badeforhold. Som udgangspunkt bør der kunne tilbydes enkeltværelse.
Det er opholdsstedets eller botilbuddets ansvar at indhente de fornødne godkendelser, tilladelser o.l. fra andre myndigheder. Et eksempel herpå er eventuel autorisation eller registrering hos den lokale fødevarekontrol. Et andet eksempel er, at det skal være lovligt i henhold til planlovgivningen at drive opholdsstedet eller botilbuddet i området.
§ 10
§ 10
Videreførelse med red. ændr.
§ 10
Videreførelse med red. Ændr.
§ 10
§ 10
Videreførelse med red. Ændr.
§ 10
Videreførelse med red. Ændr.
Kapitel 11 omhandler beskriver klageadgang, opfølgning m.v
Når der i nedenstående kapitler 8-11 henvises til »Bekendtgørelsen« er det bekendtgørelse nr. 620 af 15.juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens § 108.
Med denne vejledning bortfalder Socialministeriets vejledning nr. 31 af 30. april 2003 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud efter § 92 i serviceloven.
34. Kommunalbestyrelsen beskriver i kvalitetsstandarden serviceniveauet for kommunens botilbud efter servicelovens § 108 med hensyn til indhold, omfang og udførelse. Desuden sørger kommunalbestyrelsen for, at hver enkelt botilbud informerer borgerne om botilbuddets serviceniveau, fx i form af servicedeklarationer. Mange af de oplysninger, der skal informeres om i forbindelse med kvalitetsstandarden vil være de samme som skal fremgå af Tilbudsportalen, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006.
Kapitel 11
Klageadgang og opfølgning mv.
Klageadgang
47. Der bør informeres om muligheden for at klage over afgørelser vedrørende visitation eller ophold i et § 108-botilbud.
Det skal herunder oplyses, hvem klagen skal rettes til og hvilken procedure, der er i forbindelse med behandling af klagen, herunder frister og hvilke afgørelser, der kan påklages m.v. Reglerne findes i retssikkerhedslovens kapitel 7.
Der bør desuden informeres om reglerne om sagsbehandling og klageadgang i forbindelse med magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i servicelovens kapitel 24.
Opfølgning på kvalitetsstandarden
Bekendtgørelsen
Kapitel 11
Klageadgang og sagsbehandling
47 - 48
Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre, jf. servicelovens § 109
49 - 66
§ 11. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets eller botilbuddets budget, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og den kreds af brugere, som stedet ønsker at modtage. Budgetrammen godkendes som helhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i overensstemmelse med § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration godkende anvendelsen af et eventuelt overskud ved driften af opholdsstedet eller botilbuddet og skal sikre at henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraordinære dispositioner falder inden for opholdsstedets eller botilbuddets formål.
Stk. 3. Udgifter til leje af fast ejendom må ikke overstige, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom.
Stk. 4. Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
Stk. 5. Ved godkendelse af opholdsstedets eller botilbuddets budget, kan goodwill ikke medregnes.
§ 11
§ 11
Videreførelse med red. ændr.
§ 11 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 11
Videreførelse med red. Ændr.
§ 11
§ 11 a
§ 11
Videreførelse med red. Ændr.
Kapitel 12 – 16 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre, servicelovens § 109
Afsnit II: Godkendelse og tilsyn. Private opholdssteder og midlertidige botilbud
Kapitel 12
Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre, jf. servicelovens § 109.
Opbygning af kapitlerne om kvalitetsstandarden
49. Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre skal ses i sammenhæng med servicelovens formål på voksenområdet, jf. servicelovens § 81. Efter denne bestemmelse bør indsatsen sigte mod at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder ligesom indsatsen bør sigte mod at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Tilbuddene skal være sammenhængende og helhedsorienterede og det skal tilstræbes, at det samlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse.
Vejledningens kapitler om kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre er bygget op, så de i hovedtræk følger systematikken i bekendtgørelse nr. 631 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre
Kapitel 12
Opbygning af kapitlerne om kvalitetsstandarden
49 -
§ 12. Pladsprisen for opholdssteder efter servicelovens § 142, stk. 5, angives af kommunen ved godkendelsen.
Stk. 2. Pladsprisen for private botilbud efter servicelovens § 144, stk. 1, fastsættes af botilbuddet på baggrund af det godkendte budget. Den anbringende myndighed bestemmer, hvad den vil betale for anbringelsen.
Godkendelse af budgetrammen
101. I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, af den samlede budgetramme skal det vurderes, om budgettet afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og den kreds af brugere, som stedet ønsker at modtage. Der skal ikke foretages en godkendelse af enkeltposter i budgettet, og der kan ikke stilles krav til de enkelte poster. Der kan fx ikke stilles krav om indkøb af inventar hos en bestemt leverandør eller krav om anvendelse af en bestemt regnskabsfører. Kommunalbestyrelsen kan afvise at godkende budgettet, hvis det indeholder goodwill, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 5.
Når kommunalbestyrelsen har godkendt opholdsstedets eller botilbuddets budget, betyder det ikke, at opholdsstedet eller botilbuddet er bundet af budgettet i alle enkeltheder. Tilbuddet har mulighed for at overføre midler mellem de enkelte poster på budgettet, såfremt det stadig kan sandsynliggøres, at der er den fornødne sammenhæng mellem pris og kvalitet og bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 43 bliver overholdt – se herom pkt. 105. Det vil dog ikke være muligt at overføre midler fra »øvrige udgifter« til lønbudgettet.
Lønudgifter
102. I forbindelse med godkendelse af lønudgifter kan kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i de tilsvarende gennemsnitlige udgifter til lønninger i tilsvarende kommunale tilbud. Fastlæggelsen af den samlede lønramme beror dog også på en konkret vurdering af blandt andet medarbejdersammensætningen og normering med udgangspunkt i det enkelte opholdssteds eller botilbuds særlige målgruppe.
Ejendomsudgifter, som indgår i det samlede budget
103. Bekendtgørelsen indeholder ingen særlige regler om udgifter til fast ejendom, som ejes af opholdsstedet eller botilbuddet. Det anbefales imidlertid, at kommunalbestyrelsen vurderer ejendomsudgifterne ud fra en omkostningsbestemt ejendomsudgift. Den omkostningsbestemte ejendomsudgift fastsættes på baggrund af udgifterne til ejendommens drift, herunder renter af godkendte prioritetslån, ejendomsskatter, afgifter, renovation, vand, el, varme, ejendomsforsikringer og vedligeholdelse.
Opholdssteder eller botilbud organiseret som fonde (selvejende institutioner) kan herudover medtage afdrag på prioritetslån i det omfang, det er godkendt af kommunalbestyrelsen.
Opholdssteder eller botilbud organiseret som selskaber med begrænset ansvar (A/S og ApS) eller som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) kan ikke medtage afdrag på prioritetslån som en ejendomsudgift. Derimod kan opholdsstedet eller botilbuddet medtage en forrentning (afkast) af den samlede godkendte indskudte kapital, som en udgift i budgettet. Den samlede godkendte indskudte kapital kan bestå af
- betaling,
- kontantbetaling,
- den indskudte kapital, fx i forbindelse med ombygninger og forbedringer samt allerede afholdte afdrag på prioritetslån.
Der kan herudover tages udgangspunkt i en opgørelse af ejendommens friværdi pr. dato, hvor tilbuddet begynder at anvende ejendommen. Forrentningen af den samlede godkendte indskudte kapital er bestemt ved den årlige gennemsnitlige obligationsrente, som offentliggøres af Nationalbanken.
Der bør ikke godkendes renteudgifter fra låneoptagelse i den del af ejendommens friværdi, som stammer fra almindelige stigninger i ejendomspriserne – ligeledes bør der heller ikke godkendes en forrentning heraf.
Opholdsteder og botilbud kan optage lån i ejendommens friværdi, men forpligtelserne som følge af lånoptagelsen må ikke påvirke pladsprisen. Afdragene på lånene og renteudgifter skal således betales uafhængigt af fastsættelsen af pladsprisen på stedet. For personer, der stiller ejendommen til rådighed for tilbuddet, gælder, at afdragene på lånene og renteudgifter skal afholdes af personernes privatøkonomi, således at afdragene er uafhængige af tilbuddet og dettes regnskab. Det skal ske for at sikre, at retssikkerhedslovens § 43 overholdes – se herom pkt. 105 .
Vedligeholdelsesudgifter kan fastsættes efter en konkret vurdering med baggrund i almindeligt anerkendte satser for vedligeholdelse med udgangspunkt i bygningernes art, anvendelse og størrelse.
Lejeudgifter
104. I overensstemmelse med princippet i § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det fastsat i bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at udgifterne til leje af fast ejendom ikke må overstige, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom.
Ved normale lejeudgifter forstås lejeudgifter, der er fastsat på baggrund af den lovgivning, som regulerer lejeforholdet mellem opholdsstedet eller botilbuddet og udlejeren. Det indebærer, at der ved normale lejeudgifter forstås markedslejen, hvis der er tale om erhvervslejemål omfattet af erhvervslejeloven. Hvis lejemålet ikke er omfattet af erhvervslejeloven eller almenboligloven, vil normale lejeudgifter være lejeudgifter fastsat på baggrund af lejefastsættelsesprincipperne i lejeloven henholdsvis boligreguleringsloven. Er der tale om et erhvervslejemål, beror det på lejeaftalen, om udgiften til el, vand, varme og renovation afholdes af lejeren særskilt. Vedligeholdelsesudgifter kan medtages i opholdsstedets eller boformens budget, i det omfang udgifterne ikke efter lejeaftalen skal afholdes af udlejeren. Det anbefales, at det aftales med udlejer, at udlejer afholder udgifter til den udvendige vedligeholdelse.
Ved uenighed om vurderingen af markedslejen, kan vurderingen foretages af en valuar udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening.
Oversigt over udgifter til fast ejendom
Organisering
Ejendommen er ejet af til-
Buddet
Ejendommen er lejet
Selvejende institution
Omkostningsbestemt ejen-
domsudgift inklusiv afdrag
Markedsleje
Enkeltmandsvirksomhed
Omkostningsbestemt ejen-
domsudgift eksklusiv afdrag,
men inklusiv afkast af
indskudt kapital
Markedsleje eller lejefastsættel-
sesprincipperne i lejeloven hen-
holdsvis boligreguleringsloven
Anden selskabsform med
begrænset ansvar
Omkostningsbestemt ejen-
domsudgift eksklusiv afdrag,
men inklusiv afkast af
indskudt kapital
Markedsleje
Henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner mv.
105. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område foreskriver i § 43, stk. 1, at myndigheden skal tage stilling til, hvorledes man skal forholde sig med formue, som kan opstå i forbindelse med, at en kommune betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning. Formålet med § 43, stk. 1, er at sikre, at kommunen kun betaler de udgifter, der er forbundet med at få udført en opgave. Kommunen må således ikke overføre midler til privat formueforøgelse ved at betale mere end de faktiske omkostninger ved at få udført en opgave af private. Overskud i et botilbud eller opholdssted, der ikke efter kommunalbestyrelsens afgørelse kan hensættes eller opspares, skal benyttes til nedsættelse af opholdsbetalingen for det efterfølgende år. Der kan dog hensættes midler til konsolidering, udvikling og bygningsmæssige forbedringer mv. Se nærmere herom punkt 106.
Da bestemmelsen i § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ikke indeholder begrænsninger i forhold til organisationsformer, gælder bestemmelsen og § 11, stk. 2, i bekendtgørelsen for alle omfattede private opholdssteder og botilbud, herunder også enkeltmandsvirksomheder, foreninger, aktieselskaber og anpartsselskaber.
106. Selv om overskud ved driften som hovedregel skal anvendes til nedsættelse af opholdsbetalingen for det efterfølgende år, kan et opholdssted eller et botilbud foretage henlæggelser med henblik på konsolidering, udvikling, uddannelse, større vedligeholdelsesarbejder, udvidelser af de bygningsmæssige rammer eller med henblik på at foretage nødvendige reparationer og lignende. Der kan foretages henlæggelser med henblik på konsolidering af egenkapitalen, således at 3. mands krav, fx opsigelsesvarsler i leje- og ansættelseskontrakter, kan opfyldes. Henlæggelsen skal dog godkendes af kommunalbestyrelsen, som efter § 11, stk. 2, i bekendtgørelsen skal sikre, at anvendelsen af ethvert overskud af driften og at henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraordinære dispositioner falder inden for opholdsstedets eller botilbuddets formål. Opholdsstedets eller botilbuddets formål fremgår af tilbuddets vedtægter eller af det dokument, som angiver en enkeltmandsvirksomheds navn, formål og hjemsted – se herom pkt. 92. Endvidere skal anvendelsen af de henlagte midler være i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 43, jf. ovenfor, pkt. 105.
Bestemmelsen i § 11, stk. 2, har ikke til formål at forhindre opholdsstedet eller botilbuddet i at foretage henlæggelser til fornyelser. Den konkrete henlæggelse skal imidlertid godkendes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering. Der er ikke fastsat krav om, at henlæggelser kun må udgøre en bestemt procentdel af opholdsstedets eller botilbuddets midler. For at sikre en hensigtsmæssig drift og undgå uønskede lukninger forudsættes en fleksibel vurdering af det konkrete tilbud. Der kan anvendes en model, hvor kommunalbestyrelsen godkender en nærmere defineret årlig hensættelse af et overskud. Det må kun i undtagelsestilfælde tilrådes, at institutionen viderefører driften, såfremt der er tale om en betydelig negativ egenkapital. Det bør i så fald forudsættes, at det er forventeligt, at egenkapitalen inden for en overskuelig tidsramme bliver positiv.
Kommunalbestyrelsen kan afvise at godkende en henlæggelse, hvis det ikke er sandsynligt, at tilbuddet vil fortsætte, eller hvis det vurderes, at de foreslåede udvidelser eller forbedringer ikke er økonomisk forsvarlige. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke nægte at godkende en henlæggelse til forbedring eller udvidelse af tilbuddet med den begrundelse, at der ikke er behov for yderligere pladser. Kommunalbestyrelsen skal også godkende ekstraordinære økonomiske dispositioner, hvis de falder inden for opholdsstedets eller botilbuddets formål. Ved ekstraordinære økonomiske dispositioner forstås tilfælde, hvor tilbuddet fx pantsætter en bygning med henblik på at skaffe midler til indretning af en sansehave.
Vederlag til bestyrelsesmedlemmer
107. Det fremgår af § 11, stk. 4 i bekendtgørelsen, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
Pladsprisen
108. Bekendtgørelsen indeholder regler om pladsprisen i § 12. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte pladsprisen i opholdssteder til børn, hvorimod pladsprisen i botilbud til voksne forhandles mellem botilbuddet og den visiterende myndighed.
§ 12
§ 12
Videreførelse med red. ændr.
§ 12
§ 12
Videreførelse med red. Ændr.
§ 12
Videreførelse med red. Ændr.
Kapitel 13 beskriver anvendelsesområde, formål, proces m.v., jf. bekendtgørelsens § 1.
Kapitel 13
Kvalitetsstandardens anvendelsesområde
Bekendtgørelsen
Kapitel 13
Kvalitetsstandardens anvendelsesområde
50 - 53
§ 13. Opholdsstedets eller botilbuddets ledelse har ansvaret for personalets ansættelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til målgruppen og kan i særlige tilfælde indkalde medarbejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund til en samtale.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som godkendende myndighed indhente relevante oplysninger om medarbejderne, herunder om uddannelsesbaggrund og evt. straffeattest.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afholde en samtale med opholdsstedets eller botilbuddets leder eller medarbejdere med særlige opgaver forud for ansættelsen.
109. I private opholdssteder og botilbud er det ledelsen, der har kompetencen til og ansvaret for ansættelse af personale, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, som omtaler »ledelsen« og ikke »bestyrelsen«, da bekendtgørelsen ikke indeholder krav om nedsættelse af en bestyrelse i enkeltmandsvirksomheder. Kommunalbestyrelsen skal således ikke godkende ansættelser eller afskedigelser af personale i private opholdssteder eller botilbud. Er der tale om et privat opholdssted eller botilbud organiseret som enkeltmandsvirksomhed, skal kommunen heller ikke godkende ansættelser eller afskedigelser af personale. Bestyrelsen for det private opholdssted eller botilbud eller ejeren af en enkeltmandsvirksomhed er også ansvarlig for eventuelle frivillige, som er tilknyttet opholdsstedet eller botilbuddet.
Ledelsen af opholdssteder for børn og unge skal være opmærksom på lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2005. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 627 af 15. juni 2006 om indhentelse af børneattester ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og frivillige organisationer.
Da kommunalbestyrelsen skal godkende opholdsstedet eller botilbuddet som generelt egnet, skal kommunalbestyrelsen godkende den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til målgruppen. Dette fremgår af § 13, stk. 2, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan således afslå at godkende et opholdssted eller et botilbud, hvis der i bemandingen ikke findes personale med tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage den opgave, som det pågældende opholdssted eller botilbud ønskes godkendt til. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af interne retningslinier for bemandingen af tilsvarende kommunale tilbud ved vurderingen af medarbejdergruppens personlige og faglige kvalifikationer og kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav til medarbejdere ved private opholdssteder og botilbud, der rækker videre, end de krav, som stilles til medarbejdere ved tilsvarende kommunale tilbud.
110. Kommunalbestyrelsen har en række beføjelser i forbindelse med godkendelsen af den samlede medarbejdergruppe i private opholdssteder og botilbud i medfør af § 13, stk. 2-4.
Medarbejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund er for eksempel medarbejdere, hvis uddannelse ikke svarer til stillingsbetegnelsen for den konkrete stilling ved det pågældende opholdssted eller botilbud. Der kan fx være tale om ansættelse af en læreruddannet medarbejder i en stilling, som normalt besættes af en socialpædagog. Kommunalbestyrelsen kan dog kun i særlige tilfælde indkalde medarbejderen til en samtale. Der er tale om tilfælde, hvor personen med den utraditionelle uddannelsesmæssige baggrund ikke kan dokumentere erfaring fra tidligere ansættelser i lignende stillinger. Der kan endvidere være tale om tilfælde, hvor særlige forhold i øvrigt giver anledning til mistanke om, at personen ikke kan varetage opgaven, fx hvor personen er blevet afskediget fra andre lignende stillinger.
111. Kommunalbestyrelsen kan efter § 13, stk. 3, kun indhente relevante oplysninger om medarbejderne og lederen. Det kan fx være oplysninger om tidligere ansættelsesforhold. Hvis kommunalbestyrelsen indhenter personfølsomme oplysninger om medarbejderne i elektronisk form, skal bestemmelserne i §§ 7 og 8 i persondataloven overholdes. Det vil sige, at den pågældende medarbejder skal give samtykke til, at oplysningerne bliver indhentet.
Kommunalbestyrelsen kan altid afholde en samtale med opholdsstedets eller botilbuddets leder eller med medarbejdere med særlige opgaver forud for ansættelsen. Særlige opgaver kan fx være psykologbistand til beboerne.
112. Kommunalbestyrelsen kan blive opmærksom på forhold, som gør, at det ikke anser en eller flere medarbejdere for egnede til ansættelse i et opholdssted eller et botilbud, fx på grund af tidligere kriminalitet. Det kan forekomme både i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med kommunalbestyrelsens tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om godkendelse eller fortsat godkendelse af botilbuddet eller opholdsstedet på baggrund af indholdet af oplysningerne om medarbejderens kriminalitet. Det er en konkret vurdering, om oplysningerne vil have betydning for godkendelsen eller opretholdelsen af en allerede givet godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan som hovedregel ikke videregive oplysninger om medarbejderens kriminalitet til botilbuddet eller opholdsstedet. Dette følger af bestemmelserne i persondatalovens § 8 og forvaltningslovens § 15. Kommunalbestyrelsen skal dog altid foretage en konkret vurdering af, om oplysningerne kan videregives til botilbuddet eller opholdsstedet i henhold til de nævnte bestemmelser om henholdsvis videregivelse af oplysninger og aktindsigt. Der henvises til Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 47 om forvaltningsloven og kapitel 49 om persondataloven og til Justitsministeriets vejledning fra 1986 til forvaltningsloven, punkt 82-86.
I sådanne tilfælde bør kommunalbestyrelsen anmode lederen af opholdsstedet eller botilbuddet om en redegørelse for forholdet. Hvis redegørelsen ikke viser, at forholdene er tilfredsstillende, kan kommunalbestyrelsen henholdsvis give afslag på godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddet eller med fornødent varsel træffe afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen. Der henvises herom til kapitel 26 nedenfor.
§ 13
-
Ny som følge af kommunalreformen
§ 13 a
-
Ny bestemmelse som følge af kommunalreformen (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 13
Videreførelse med red. ændr.
§ 13
Ny som følge af kommunalreformen
-
§ 13 a
Ny bestemmelse som følge af kommunalreformen (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
-
§ 13
Kapitel 14 beskriver kravene til indholdet af kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 2.
Kapitel 14
Indholdet af kvalitetsstandarden
Bekendtgørelsen
Kapitel 14
Kommuners indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale arbejde.
Kapitel 14
Indholdet af kvalitetsstandarden
54 - 64
§ 14. En godkendelse af et opholdssted eller et botilbud kan bringes til ophør, når kommunalbestyrelsen finder, at forholdene på opholdsstedet eller i botilbuddet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal inden ophøret have genvurderet godkendelsen på baggrund af en forhandling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter de anbringende myndigheder om opholdsstedets eller botilbuddets ophør. Dette skal så vidt muligt ske med forudgående varsel.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen underretter Civilstyrelsen jf. § 7, stk. 4, om ophør af et opholdssted eller et botilbud etableret som fond.
113. Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 14 bringe en godkendelse til ophør, hvis kommunalbestyrelsen finder, at forholdene på opholdsstedet eller i botilbuddet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget. Før godkendelsen kan bringes til ophør, skal kommunen føre en forhandling med bestyrelsen af opholdsstedet eller botilbuddet med henblik på at bringe forholdene i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget, således at en flytning af beboerne så vidt muligt bliver undgået. I enkeltmandsvirksomheder, hvor der ikke findes en bestyrelse, skal forhandlingen føres med ejeren. Bestyrelsen af opholdsstedet eller botilbuddet kan lade en bisidder deltage i forhandlingerne med kommunen. Kommunalbestyrelsen vil kunne anmode opholdsstedet eller botilbuddet om at stoppe nyindskrivninger, indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget.
114. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt give opholdsstedet eller botilbuddet et passende forudgående varsel. Ved fastsættelsen af det passende varsel, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt tage hensyn til bestyrelsens mulighed for at opsige aftaler om lejemål og andre aftaler med tredjemand. Tilsvarende gælder for enkeltmandsvirksomheder.
115. I tilfælde, hvor godkendelsen af et opholdssted eller et botilbud bringes til ophør, (tilbagekaldes) skal kommunalbestyrelsen underrette de visiterende kommuner. Dette skal så vidt muligt også ske efter forudgående varsel, således at beboerne kan flytte til et andet egnet tilbud. Dette bør så vidt muligt foregå på en måde og over en periode, der tager fornødent hensyn til dem, der har ophold på stedet.
116. Kommunalbestyrelsen er fondsmyndighed i forhold til opholdssteder eller botilbud oprettet som fonde, når de er undtaget fra fondslovgivningen i kraft af godkendelsen. Selv om godkendelsen af fonden til at drive opholdssted eller botilbud efter serviceloven er tilbagekaldt, er kommunalbestyrelsen fortsat fondsmyndighed for fonden, hvilket omfatter indhentelse af tilladelse fra Civilstyrelsen, hvis fonden ønskes opløst, jf. § 7, stk. 4, i bekendtgørelsen, og tilsyn med at fondens midler uddeles i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser. Hvis fonden ikke ønskes opløst, skal Civilstyrelsen hurtigst muligt og helst inden for en måned underrettes om, at godkendelsen til at drive opholdssted eller botilbud efter serviceloven bringes til ophør. Hvis Civilstyrelsen efter § 7, stk 4, i bekendtgørelsen, giver tilladelse til, at fonden kan fortsætte med andre aktiviteter, bliver Civilstyrelsen fondsmyndighed for fonden, når de nye vedtægter træder i kraft.
§ 14
-
Ny som følge af kommunalreformen
§ 14
Videreførelse med red. ændr.
§ 14 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 14
Ny som følge af kommunalreformen
-
§ 14
§ 14 a
Kapitel 15 omhandler information om kvalitetsstandarden.
Kapitel 15
Kvindekrisecentrets information om kvalitetsstandarden
Bekendtgørelsen
Kapitel 15
Kvindekrisecentrets information om kvalitetsstandarden
65
§ 15....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med opholdsteder og botilbud oprettet som fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger. Dette omfatter tilsyn med,
1) om fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med vedtægterne og med grundlaget for godkendelsen, herunder betingelserne i § 11, og
2) om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabsaflæggelse og revision.
95. Lov om fonde og visse foreninger gælder for fonde, som ikke er erhvervsdrivende. Selvejende institutioner er fonde i selskabsretlig forstand. Dette gælder også selvejende institutioner, som udfører opgaver for en kommune efter reglerne i lov om social service. Efter lov om fonde og visse foreninger er selvejende institutioner imidlertid i vidt omfang undtaget fra bestemmelserne i lov om fonde og visse foreninger, herunder fra reglerne om Civilstyrelsens tilsyn som fondsmyndighed.
Efter lov om fonde og visse foreninger gælder loven ikke for
1) fonde, med hvilke en kommune har indgået aftale til opfyldelse af kommunens forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver (§ 1, stk. 2, nr. 2),
2) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning (§ 1, stk. 2, nr. 6).
3) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning (§ 1, stk. 2, nr. 7).
Fonde (selvejende institutioner) omfattet af de tre nævnte undtagelser falder uden for lov om fonde og visse foreninger, uden der skal træffes en egentlig afgørelse herom. Civilstyrelsen har i § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger mulighed for at bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven. I den forbindelse undersøger Civilstyrelsen blandt andet, om kommunalbestyrelsen godkender regnskab eller budget, ekstraordinære dispositioner, herunder salg og pantsætning af fast ejendom, vedtægtsændringer, herunder ændringer i opløsningsbestemmelsen, og anvendelsen af midlerne ved fondens opløsning.
96. Når kommunalbestyrelsen godkender opholdssteder og botilbud, som er etableret som fonde undtaget fra lov om fonde og visse foreninger, skal kommunalbestyrelsen angive i godkendelsen, at opholdsstedet eller botilbuddet er lovligt etableret efter lov om social service. Dette fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen. Godkendelsen forudsætter, at kommunalbestyrelsen har godkendt vedtægten for fonden, når den er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger efter de nævnte bestemmelser. Vedtægten kan efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, kun godkendes, hvis der er en klar adskillelse mellem stifterens økonomi og fondens økonomi, og hvis kommunen vurderer, at vedtægtens regler om anvendelse af fondens formue ved ophør er i overensstemmelse med fondens formål.
97. Da det var forudsat i forarbejderne til lov om fonde og visse foreninger, at kommunalbestyrelsen (eller tidligere tillige amtsrådet) skulle føre tilsyn med de undtagne selvejende institutioner som fondsmyndighed, er der i § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen fastsat regler, som præciserer kommunalbestyrelsens opgaver som fondsmyndighed i forbindelse med tilsynet med de selvejende institutioner, som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger.
Opgaven som fondsmyndighed indebærer et tilsyn med, at fondens midler kun anvendes i overensstemmelse med fondens formål, som det er formuleret i vedtægterne. Endvidere skal fondsmyndigheden påse, at fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med grundlaget for godkendelsen. Det vil sige, at fondsmyndigheden skal påse, at de økonomiske dispositioner følger betingelserne for godkendelse af fonden i § 7, stk. 3. Efter § 7, stk. 3, kan vedtægterne kun godkendes, hvis der er en klar adskillelse mellem stifterens økonomi og fondens økonomi. Denne adskillelse mellem fondens økonomi og stifterens økonomi skal ikke kun foreligge ved godkendelsen, men skal efterleves løbende. Fonden må således ikke overføre midler fra fonden til fondens stifter eller til personer, som har et nært interessefællesskab med fondens stifter. Kommunalbestyrelsen skal som fondsmyndighed føre tilsyn med, at dette ikke sker.
98. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende fonde, som ikke opfylder betingelserne for at være undtaget fra lov om fonde og visse foreninger. Det vil fx være fonde, som udfører andre opgaver end opgaver på det sociale område. Som hovedregel vil selvejende institutioner, som kun udfører opgaver for en kommune efter lov om social service, være undtaget fra reglerne i lov om fonde og visse foreninger. Civilstyrelsen skal dog vurdere, om fonden fortsat opfylder betingelserne for at være undtaget fra reglerne i lov om fonde og visse foreninger, hvis reglerne i fondens vedtægter ændres. Det er derfor fastsat i § 7, stk. 4, at væsentlige vedtægtsændringer og opløsning af en fond skal godkendes af Civilstyrelsen.
§ 15
Videreførelse af den gældende bestemmelse
§ 15. Den stedlige kommunalbestyrelse fører tilsyn med de godkendte tilbud og med at de krav, der følger af godkendelsesgrundlaget, overholdes.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med opholdsteder og botilbud oprettet som fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger. Dette omfatter tilsyn med,
1) om fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med vedtægterne og med grundlaget for godkendelsen, herunder betingelserne i § 11, og
2) om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabsaflæggelse og revision.
117. Efter bekendtgørelsens § 15 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at betingelserne for godkendelse fortsat er opfyldt, herunder føre tilsyn med det pædagogiske indhold. Der skal således alene føres tilsyn med, om det enkelte godkendte opholdssted eller botilbud fortsat er generelt egnet. Kommunalbestyrelsen skal fx påse, at der ikke modtages flere personer end opholdsstedet eller botilbuddet er godkendt til. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at de personer, som optages, falder inden for den målgruppe, som opholdsstedet og botilbuddet er godkendt til. Kommunalbestyrelsen skal ikke vurdere, om konkrete anbringelser er i overensstemmelse med en generel godkendelse, medmindre der sker ophold, der klart falder uden for den målgruppe, tilbuddet er godkendt til at modtage.
Bestemmelsen i § 15 i bekendtgørelsen omhandler ikke det såkaldte personrelaterede tilsyn, som skal udføres af den visiterende kommune i overensstemmelse med reglerne i §§ 16 og 39 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
I § 15, stk. 2 indeholder bekendtgørelsen regler om tilsyn med opholdssteder og botilbud oprettet som fonde, hvorefter kommunalbestyrelsens fører tilsyn som fondsmyndighed.
I bekendtgørelsens § 18, er der henvist til kravet om optagelse i Tilbudsportalen
Bekendtgørelsen
§ 15
§ 15
Videreførelse med red. ændr.
§ 15 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 15 b
Videreførelse med red. ændr.
§ 15
§ 15 a
§ 15 b
Kapitel 16 omhandler kommunalbestyrelsernes opfølgning på kvindekrisecentrenes forhold, jf. bekendtgørelsens § 4.
Når der i de efterfølgende kapitler 13 – 16 henvises til »bekendtgørelsen« er det til bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter servicelovens 109.
Med denne vejledning bortfalder Socialministeriets vejledning nr. 27 af 31. marts 2004 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 93a i lov om social service.
Kapitel 16
Opfølgning på kvalitetsstandarden
Bekendtgørelsen
Kapitel 16
Opfølgning
66
Afsnit II
Godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud
67 - 121
Indledning
67
§ 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.
Kernen i tilsynsforpligtelsen er, at kommunalbestyrelsen har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene samt at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.
Kommunalbestyrelsen skal også påse, at opgaverne tilrettelægges og udføres på en måde, så de lever op til lovens krav og til de beslutninger om standarden, som kommunalbestyrelsen selv har truffet. Som et led i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelsen reagere, hvis dets medlemmer får informationer, der kan give anledning til kritik af den måde, opgaverne udføres på.
Fastsættelsen af den generelle kvalitetsstandard og udmøntningen heraf i praksis kan således ses som et redskab, kommunalbestyrelsen kan benytte som led i tilsynet med det konkrete tilbud, der er omfattet af kvalitetsstandarden. Det gør det mere enkelt for kommunalbestyrelsen at vurdere, om de enkelte tilbud lever op til det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat. Arbejdet med kvalitetsstandarden kan dog ikke medføre indskrænkning eller anden begrænsning i tilsynet efter retssikkerhedslovens § 16.
Derudover giver regelsættet mulighed for en åben debat om serviceniveauet såvel generelt som for de enkelte behandlingstilbud.
§ 16. Opholdssteder og botilbud godkendt efter § 1 skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven kapitel 5, regnskabsklasse A, medmindre andet følger af særlige regler. Såfremt opholdsstedets eller botilbuddets balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal medarbejdere overstiger grænser fastsat i § 4 i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), skal årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens afsnit III, regnskabsklasse B.
Stk. 2. Kommunen kan stille yderligere krav til det enkelte opholdssteds eller det enkelte botilbuds regnskabsaflæggelse, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed i opholdsstedets eller botilbuddets økonomi.
Stk. 3. Ved regnskabsaflæggelsen anvendes et regnskabsår på 12 måneder.
119. Bekendtgørelsens § 16 fastsætter reglerne for udarbejdelse af årsregnskab. Årsregnskaber, der aflægges efter regnskabsklasse A i årsregnskabsloven, skal i det mindste bestå af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelser på egenkapitalen. Revisors påtegning af årsregnskabet efter § 17, jf. nærmere nedenfor, skal ligeledes indgå i årsrapporten. Årsregnskaber, der aflægges efter regnskabsklasse B i årsregnskabsloven, skal herudover indeholde en ledelsesberetning.
Hvis der indregnes forhold, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse tydeligt fremstå adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i resultatopgørelsen og balancen. Der skal således være en klar adskillelse mellem de erhvervsmæssige aktiviteter (den sociale virksomhed) og private forhold. Virksomheden skal herudover bl.a. særskilt oplyse om, hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere.
Efter bestemmelsens § 16, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til regnskabsaflæggelsen, for at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed i økonomien for det enkelte opholdssted henholdsvis botilbud. Regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med årsregnskabsloven vil dog normalt være tilstrækkeligt.
Revision
Bekendtgørelsen
§ 16
§ 16
§ 16
§ 16
Videreførelse med red. Ændr.
§ 16
Videreførelse med red. Ændr.
Kapitel 17 – 28 Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud, jf. servicelovens § 143, § 144 og § 149.
Der er tale om godkendelse af og tilsyn med opholdssteder for børn og unge anbragt uden for hjemmet og for godkendelse af og tilsyn med private midlertidige boformer for voksne efter servicelovens § 107.
Afsnit III. Kommunernes samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Kapitel 17 om godkendelse generelt
Kapitel 17
Generelt om godkendelse og tilsyn
Serviceloven
Kapitel 17
Generelt om godkendelse og tilsyn
68 - 79
§ 17. Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Kommunernes Revision, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andet kommunalt revisionsorgan.
Stk. 2. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af opholdsstedets eller botilbuddets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt. Revisor skal herunder efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af kommunen.
Stk. 3. Revisor skal ved en påtegning på årsregnskabet bekræfte, at det er revideret. Påtegningen skal indeholde oplysninger om den stedfundne revision og om eventuelle bemærkninger, den har givet anledning til.
Stk. 4. En revisor, der fratræder sit hverv, har, når den tiltrædende revisor retter henvendelse, pligt til at oplyse grundene til sin fratræden.
120. Bekendtgørelsens § 17 fastsætter regler om revision af godkendte opholdssteder og botilbud. Det fremgår heraf, at årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Kommunernes Revision, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andet kommunalt revisionsorgan. Opholdstedets eller botilbuddets bestyrelse vælger revisor, men kommunalbestyrelsen har mulighed for at stille krav til revisoren. God offentlig revisionsskik som nævnt i § 17, stk. 2 skal forstås som defineret af Rigsrevisionen.
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen
§ 17
§ 17
Videreførelse med red. Ændr.
Kapitel 18 om krav til etablering som selvstændig juridisk enhed og undtagelser hertil
Kapitel 18
Krav om etablering som selvstændig juridisk enhed og undtagelser herfra
Bekendtgørelsen
Kapitel 18
Krav om etablering som selvstændig juridisk enhed og undtagelser herfra
80 – 87
§ 18. Den stedlige kommunalbestyrelse skal sørge for, at tilbud, der er omfattet af denne bekendtgørelse optages i Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14.
118. Det er den kommunalbestyrelse, der har godkendt et opholdssted eller et botilbud, der skal sikre, at tilbuddet optages i Tilbudsportalen. Med optagelse i Tilbudsportalen vil botilbuddet eller opholdsstedet ud over det tilsyn, der fremgår af bekendtgørelsen om godkendelse og tilsyn også være omfattet af det tilsyn, der følger af servicelovens § 14, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen.
§ 18
§ 18
Videreførelse med red. Ændr.
§ 18 . Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3 . Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.
124. Hensigten med servicelovens § 18 er at styrke samspillet mellem kommunerne på den ene side og det frivillige sociale arbejde på den anden side.
»En forbedring af samarbejdet vil gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte, og det vil styrke det forebyggende arbejde«, hedder det i bemærkningerne til forslaget til lov om social service fra 1997, der introducerede støtte- og samarbejdsordningen i den daværende servicelovs § 115. Samarbejdet skal medvirke til, at kommunerne kender de indsatser, der faktisk finder sted i frivilligt regi for at sikre et godt samspil med de offentlige sociale tilbud i kommunerne.
I bemærkningerne understreges endvidere, at det øgede samspil skal finde sted med respekt for det frivillige arbejdes egenart og styrke, og at kommunerne fortsat har det fulde myndighedsansvar for den sociale indsats.
Udvalget om frivilligt socialt arbejde udgav i 1997 »Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund«. Udvalget pegede på en række af de barrierer og problemer, der gjorde, at det lokale samarbejde ikke fungerede på en måde, der var til gavn for kommunerne og for de frivillige sociale organisationer.
Udvalget vurderede, at en væsentlig faktor i udviklingen af det lokale samarbejde ville være at forbedre kommunernes relativt svage økonomiske engagement i det lokale frivillige sociale arbejde. Derfor kom serviceloven til at indeholde en bestemmelse om kommunernes forpligtelse til at afsætte et årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Formålet med at forpligte kommunerne til at samarbejde med og yde økonomisk støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger var at skabe bedre rammer for at udvide det eksisterende samarbejde.
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger.
131. Lovens intention er, at kommunerne skal fremme samarbejdet med det lokale frivillige sociale arbejde i bred forstand med henblik på at skabe gode rammer for det frivillige sociale arbejde og sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud. Det er vigtigt, at samarbejdet er baseret på kendskab til og respekt for de forskellige vilkår, der kendetegner hhv. en kommune og en frivillig social organisation. Respekt for det frivillige arbejdes egenart og styrke, og at kommunerne fortsat har det fulde myndighedsansvar for den sociale indsats, er således grundlæggende forudsætninger.
For at et samarbejde skal lykkes, kræver det vilje og initiativ fra begge sider. Loven pålægger kommunerne at samarbejde, men uden de frivillige organisationers og foreningers medvirken, kan kommunerne ikke opfylde deres samarbejdspligt. Et vigtigt bidrag til samarbejdet fra de frivillige sociale organisationer og foreninger er tydelighed om deres værdigrundlag og formål og om, hvordan deres frivillige sociale indsats gør en forskel for borgerne. Desuden kan det være nyttigt, at de tager stilling til, hvor langt de vil gå i et samarbejde. Herved vil en række misforståelser og mulige konflikter kunne undgås.
Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige.
132. Socialministeriet anbefaler, at samspillet mellem kommuner og frivillige sociale organisationer og foreninger bygger på de principper, der er nedfældet i »Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige«, som blev udarbejdet i 2001.
I Charteret hedder det bl.a. om værdien af den frivillige indsats eller den frivillige sektors egenart
– »Den frivillige indsats tager udgangspunkt i menneskers ønske om at skabe aktiviteter og påvirke samfundsudviklingen på lokalt, nationalt og internationalt plan.
– Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark er en engageret og kritisk med- og modspiller til det offentlige. Det bidrager til livskvalitet og velfærd for den enkelte, de mange og samfundet. Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark kan vise det offentlige nye veje og bidrage til samfundsudviklingen.
– Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fremmer, at mennesker med forskellige forudsætninger mødes i forpligtende fællesskaber og aktiviteter.
– Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fremmer interessen for det fælles og er af afgørende betydning for et levende demokrati. Det bidrager til udvikling af afgørende kompetencer i forhold til demokratisk forståelse, meningsdannelse, samarbejde, ledelse og organisering.«
Om samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark er formuleret disse principper
– »Samspillet skal baseres på tillid og respekt for hinandens opgaver og roller. De frivillige organisationers ret til selv at vælge og prioritere deres opgaver skal respekteres.
– Der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats; men den skal ikke erstatte den offentlige indsats.
- Foreninger og organisationer, der modtager offentlig støtte, bør have beskrevet værdier, mål og rammer for deres arbejde. Beskrivelsen udarbejdes af dem selv uden offentlig indblanding.«
Chartret kan rekvireres ved henvendelse til Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde
Hvem skal kommunerne samarbejde med?
133. Samarbejdet bør sigte mod lokale sociale foreninger, lokale afdelinger af landsorganisationer, som virker lokalt, og andre frivillighedsinitiativer også af mindre formaliseret art.
Det kan herudover være en god ide, at samarbejde på tværs af kommunegrænser om aktiviteter, der dækker et større område, fx når en frivillig social forening gør en frivillig social indsats for borgere i et større område, uden at være etableret i hver enkelt kommune.
Kommunerne har i forvejen et samarbejde med en række selvejende institutioner, der er drevet af frivillige sociale organisationer og foreninger. Sigtet med § 18 er, at også de aktiviteter, der primært eller udelukkende drives med frivillig arbejdskraft, inddrages i samarbejdet, og at disse støttes økonomisk.
Gode råd til det lokale samarbejde
134. Idékataloget »Lokalt samarbejde om frivilligt socialt arbejde« munder ud i nogle generelle råd til det lokale samarbejde, som det kan være nyttigt at bygge på
– Afklar, hvilke mål, der skal være for samarbejde: Det er vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på, at samarbejdet er et middel til et mål. Man kan nå til en afklaring om fælles mål i en dialog mellem kommunerne og de frivillige organisationer og foreninger.
– Tag initiativ til samarbejde: Erfaringerne viser, at både kommuner og frivillige sociale organisationer kan tage initiativ til dialog og samarbejde, hvis man har gjort sig klart, hvad man vil arbejde for at opnå med samarbejdet.
– Afklar behovet for formalisering: Formelle samarbejdsstrukturer kan skabe klarhed og forudsigelighed, og dermed mindske grundlaget for mistænksomhed, men også komme til at virke ufleksibelt over for nye initiativer og idéer. Fordele og ulemper ved formalisering bør derfor afvejes i forhold til det konkrete samarbejde og det mål, man vil opfylde med samarbejdet.
– Skab rum for ligeværdige dialoger: Samarbejdet bør ikke i alle situationer kædes sammen med uddelingen af § 18-støtten. Der bør også være plads til en dialog med de frivillige sociale organisationer og foreninger, hvor tilskuddet ikke er styrende, men derimod de mål, man ønsker at opfylde med samarbejdet.
– Evaluer samarbejdet: Det er en langsigtet investering for kommuner og frivillige sociale organisationer og foreninger at opbygge et godt samarbejde. For at udviklingen ikke skal gå i stå, er det væsentligt, at man evaluerer løbende. Hvis en samarbejdsform skal være et middel, og ikke et mål i sig selv, må man vurdere, om den stadig er hensigtsmæssig i forhold til målet.
Pjecen »Det frivillige sociale arbejde og kommunalreformen« indeholder derudover gode eksempler på, hvordan samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer kan organiseres, styrkes og fremtidssikres i de nye kommuner.
Elementer, der kan indgå i det generelle samarbejde
135. I bemærkninger til bestemmelsen i § 18 stk. 1 står, at der ikke i bestemmelsen ligger et krav om, hvornår og i hvilket omfang der skal samarbejdes, men alene en generel forpligtelse til at fremme samarbejdet.
Det er vigtigt at slå fast, at der ikke findes én rigtig model for samarbejdet. Erfaringer fra de kommuner, der er nået længst på området, viser, at strategier, metoder og organisering skal skræddersyes til den enkelte kommune. Idékataloget »Samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer om socialt arbejde« giver gode eksempler og inspiration til forskellige måder, man kan organisere samarbejdet på. Idékataloget beskriver også nogle af de barrierer og udviklingsmuligheder, som man skal tage højde for, at der kan være i samarbejdet mellem frivillige organisationer og kommuner.
Nedenfor nævnes en række eksempler på elementer, der kan indgå i det lokale samarbejde
– Kontaktperson til det frivillige sociale arbejde: Kommunen kan udpege en fast kontaktperson i forvaltningen. Erfaringerne fra arbejdet med § 115-redegørelsen for 2003 og 2004 samt 2005 viser, at det er afgørende for samarbejdet, at den frivillige verden har en tydelig indgang til kommunen.
– Vejviser til det frivillige sociale arbejde : Kommunen eller fx et lokalt frivilligcenter kan udarbejde en vejviser til de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger. En vejviser kan give kommunen bedre overblik over den frivillige verdens sociale indsats og potentielle samarbejdspartnere i den frivillige verden. Desuden kan en vejviser være et godt redskab for borgerne til at få indblik i mulighederne for at få hjælp og støtte i den frivillige verden og for selv at komme til at gøre en frivillig indsats.
– Samarbejde med og støtte til et frivilligcenter: Frivilligcenter er en nyere fællesbetegnelse for det, der tidligere blev kaldt frivillighedsformidling eller frivillighus. Frivilligcentrenes formål er at synliggøre, støtte og inspirere det frivillige arbejde i samarbejde med lokale foreninger, kommunen og erhvervslivet. Kerneopgaverne for et fuldt udbygget frivilligcenter er: formidling af frivilligt arbejde, selvhjælpsarbejde, opstart og drift af projekter og projektvugge, foreningsservice, støtte til netværksdannelse, borgerinformation.
– Afholdelse af fælles temadage for de frivillige organisationer og foreninger og de ansatte i kommunen kan udbrede kendskabet til hinanden og forbedre samarbejdsrelationerne i det daglige arbejde.
– Etablering af faste samarbejdsfora med deltagelse af repræsentanter fra såvel frivillige sociale organisationer og foreninger som repræsentanter for kommunen. Samarbejdsforaene kan dække hele det sociale område, eller der kan være forskellige fora, hvor man samarbejder om indsatsen for forskellige af socialpolitikkens målgrupper og den socialt forebyggende indsats.
– Samarbejde med frivilligråd: Hvis de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger har organiseret sig i et tværgående råd, der repræsenterer det lokale frivillige sociale foreningsliv, er et sådant råd en oplagt samarbejdspartner for kommunen. Rådet kan evt. gives høringsret eller ret til at indstille til socialudvalget i forskellige spørgsmål af betydning for det frivillige foreningsliv, fx udformning af en frivilligpolitik eller fordelingen af § 18-støtten (jf. punkt 151).
– Samarbejde med udvalgte lokale frivillige sociale foreninger om konkrete indsatser fx den sociale indsats for bestemte målgrupper eller om socialt forebyggende arbejde. (Se publikationen Velfærd på flere måder). Samarbejdet kan have forskellig formaliseringsgrad lige fra mundtlige aftaler til egentlige partnerskabskontrakter. Partnerskabskontrakter adskiller sig fra bl.a. driftsoverenskomster ved at hovedvægten snarere ligger på ligeværdighed, netværk, dialog, idéudveksling og gensidig læring end på økonomisk støtte.
– En frivilligpolitik i kommunerne om rammer og mål for samarbejdet med de frivillige sociale organisationer og foreninger. Det vil være naturligt, at der ved udviklingen af rammerne for samarbejdet lægges vægt på en demokratisk proces med inddragelse af de frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er endvidere vigtigt, at frivilligpolitikken er kendt af alle aktører og omsættes i praksis i det daglige samarbejde.
§ 18.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
138. Kommunerne skal årligt afsætte et beløb til støtte af det lokale frivillige sociale arbejde jf. § 18, stk. 2. Sigtet er at støtte op om den frivillige sociale indsats, således at de økonomiske barrierer for en udvikling af denne indsats mindskes samt at opmuntre de frivillige sociale organisationer til at udbygge eksisterende sociale aktiviteter og udvikle nye.
§ 18 bygger på princippet om respekt for det frivillige sociale arbejdes egenart og styrke. I Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bliver det slået fast som et grundprincip, at økonomiske tilskud skal gives, så de frivillige organisationers selvbestemmelse ikke anfægtes. Derfor skal støtten ydes uden, at kommunen stiller detaljerede krav til organisering, og den bør ydes som støtte til aktiviteten i sin helhed og ikke specificeres til at dække bestemte udgiftstyper.
Kommunen har myndighedsansvaret
139. Kommunerne har ansvaret for at varetage de opgaver, der påhviler kommunen efter loven, og dette gælder, uanset hvem der faktisk udfører opgaverne. Det kommunale ansvar fastholdes med bestemmelserne i § 18.
Kommunen kan derfor ikke med henvisning til, at man har støttet frivillige sociale aktiviteter på et område, fraskrive sig de forpligtelser, som kommunen har efter loven.
Kommunen bliver ikke ansvarlig for aktiviteterne i en frivillig social organisation i og med, at den yder tilskud til disse efter reglerne i § 18. Kommunen har kun ansvaret for opgaver som udføres på vegne af kommunen.
Generel beskrivelse af støtteformål for § 18-støtten
140. Støtten tager bl.a. sigte på den situation, at en frivillig organisation eller forening af egen drift og på eget initiativ gør en frivillig social indsats. Kommunens rolle er her at vurdere, om man vil støtte den pågældende aktivitet økonomisk. § 18 kan også indgå som et led i et samarbejde mellem kommunen og en frivillig social organisation om indsatsen for en bestemt socialpolitisk målgruppe eller om en socialt forebyggende indsats.
Mål og rammer for støtten til den frivillige indsats
141. Den økonomiske støtte skal rette sig mod den del af det frivillige sociale arbejde, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det er ikke primært et spørgsmål om kvantitet, men mere et spørgsmål om at tilbuddet enten ikke kan eksistere eller på afgørende måde ville miste sin kvalitet, hvis den frivillige indsats ikke fandtes. Det vil sige, at det er betingelsen, at den frivillige indsats er kernen i projektet. Tilskuddet skal fungere som en støtte til den specifikt frivillige indsats.
Selv om den frivillige sociale indsats er ulønnet, forudsætter den som regel, at der er visse økonomiske midler til rådighed, som kan skabe en ramme om indsatsen. Det kan handle om lokaler, en telefon og en eller anden form for kontorarbejde. Men det kan også være nødvendigt med et lønnet personale til organisering af indsatsen, til supervision, til indslusning af nye frivillige, til at sikre økonomiske midler osv. Ofte vil det knibe med egenindtægterne til finansiering heraf. Støtten kan derfor konkret også bruges til at finansiere lønninger til ansatte osv.
Støtte til konkrete aktiviteter
142. Ved tildeling af støtte skal hovedvægten lægges på at støtte konkrete aktiviteter, fx besøgsvennetjeneste, krisecentre og sociale aktiviteter for truede børn og unge (jf. også punkt 130).
Det er vigtigt at være opmærksom på aktiviteter, som foregår uden for den normale kreds af det, som henregnes til frivillige sociale organisationer. Det kan i særlige tilfælde handle om aktiviteter, der foregår i tilknytning til boligforeninger, idrætsforeninger, fagforeninger eller virksomheder, men som har et tydeligt socialt sigte.
Genbrugsbutikker, hvis overskud går til hjælpearbejde i udlandet, kan også betragtes som en frivillig social aktivitet, hvis det at yde en frivillig indsats i den sammenhæng i sig selv er til gavn for nogle mennesker, som ellers ikke ville være inden for et lokalt socialt fællesskab, fx ensomme eller psykisk syge.
Støtte til foreninger og organisationer
143. Der er dog også mulighed for at støtte en organisations eller forenings virke i almindelighed. Der vil derfor også være mulighed for at støtte foreninger i deres opstartfase, fx i forhold til udsatte grupper, for hvem bare det at få organiseret en forening kan være det første skridt på vejen til en bedre tilværelse.
Sammensatte aktiviteter
144. Nogle sociale tilbud og institutioner, hvor der foregår frivilligt socialt arbejde, er sammensat af både en driftsoverenskomstdækket aktivitet drevet med professionel arbejdskraft, og en anden del, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det kan være på selvejende institutioner som fx kvindekrisecentrene, hvor bl.a. krisevagterne, som typisk fungerer uden for normal arbejdstid, udføres af frivillig arbejdskraft og ligger som en aktivitet ud over det, der er dækket af en driftsoverenskomst eller aftale med kommunen. Via § 18 stk. 2 vil det derfor, afhængigt af de konkrete omstændigheder, være muligt at støtte den frivillige del af institutionens virksomhed, men kun den del af de lønnede aktiviteter, som direkte vedrører koordineringen af den frivillige indsats.
Lokal forankring
145. Det er intentionen med § 18, at kommunerne skal fremme samarbejde med og støtte det lokale frivillige arbejde i bred forstand.
Der findes dog situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at støtte frivillige sociale organisationer, foreninger og projekter, der dækker et større område eller går på tværs af kommunegrænser. Kommuner kan i disse situationer vælge at støtte organisationer eller aktiviteter, der ikke har adresse i den pågældende kommune. Kommunen kan tillige vælge at støtte frivillige sociale foreninger og aktiviteter, der relaterer sig til opgaver, der er forankret i regionsregi. Det kan være en god idé, at en gruppe af nabokommuner hver afsætter en mindre del af deres § 18-støtte, som de så fordeler i enighed til denne type frivillige sociale foreninger og aktiviteter.
Graden af organisering af den støttede aktivitet
146. Sigtet med støtten er at styrke den frivillige indsats, der foregår i de frivillige sociale organisationer og foreninger, men der bør også være mulighed for at støtte borgerinitiativer af en mindre formel karakter fx forskellige former for »græsrodsorganiseringer«.
Hvis der er frivillige, der vil yde en indsats, men der ikke findes en forening på det pågældende felt, er der også mulighed for at støtte frivillige aktiviteter, som kommunen påtager sig at koordinere. Der kan fx være tale om en telefonkæde for pensionister osv. Det er dog ikke hensigten, at § 18-midlerne i større omfang og over længere tid skal benyttes til at støtte kommunalt organiserede aktiviteter. Derfor bør kommunen undersøge, om en eksisterende frivillig social organisation eller forening kan tage ansvar for den pågældende aktivitet, eller om der er basis for, at de frivillige, som udfører aktiviteten, danner en ny forening.
Der bør ikke gives støtte til enkeltpersoner.
Støttebeløbets størrelse
147. Det er ikke fastsat i loven, hvor stort et beløb den enkelte kommune skal afsætte til økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Det er dog en forudsætning for den kompensation, som kommunerne modtager fra staten (jf. kap. 32), at tilskuddet samlet set går til det frivillige sociale arbejde.
Der kan derfor være en forventning om, at den enkelte kommune uddeler et støttebeløb i samme størrelsesorden som det beløb, kommunen får tildelt via bloktilskuddet. På www.social.dk vil man kunne finde oversigter over de enkelte kommuners og amters andel af bloktilskuddet de enkelte år, frem til året før det indeværende år.
Det er dog op til en lokalpolitisk afgørelse at fastsætte støttebeløbets størrelse. Nogle kommuner har hidtil via § 18 støttet det frivillige sociale arbejde med langt mere, end de er blevet kompenseret for via deres andel af det statslige bloktilskud, fordi man lokalt tillægger det frivillige sociale arbejde stor værdi. Andre har støttet med mindre end den statslige kompensation, og bidrager dermed ikke fuldt ud til at opfylde målet om, at midlerne samlet set skal bruges til støtte for det lokale frivillige foreningsliv. Det kan i nogle tilfælde være begrundet i et meget beskedent lokalt frivilligt socialt engagement.
Andre former for støtte
148. Kommunerne kan yde forskellige former for støtte til de lokale frivillige sociale aktiviteter, som ligger ud over § 18-støtten. Det kan fx være i form af at stille lokaler til rådighed, gratis sekretariatsbistand og gratis trykning af materialer. Der er også mulighed for at aftale at støtte en forening gennem ansættelse af personer i fleksjob eller lign., som kan være med til at understøtte den frivillige sociale aktivitet.
Via servicelovens regler i § 79 om generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte er der desuden hjemmel til at yde støtte til det frivillige sociale arbejde for voksne, herunder ældre. Som eksempler på aktiviteter, der kan støttes efter § 79, kan nævnes klubarbejde, undervisning, foredrag, studiekredsarbejde, gymnastik og anden form for motion, (forudsat at disse aktiviteter ikke kan støttes efter speciallovgivning). Kommunen kan vælge at stille et beløb til rådighed, som brugerne selv forvalter, eller stille lokaler til rådighed. Der kan altså være et vist overlap til aktiviteter, der kan støttes efter § 18. Derfor blev det også ved indførelsen af § 18 understreget, at der skal være tale om en aktivitetsudvidelse, hvis § 18 benyttes til at finansiere sådanne aktiviteter.
Kommunen kan ikke slå fordeling af tilskud efter § 18 og § 79 sammen, fordi
- der er tale om forskellige målgrupper, idet tilbud efter § 79 skal have et aktiverende eller forebyggende sigte. Dette gælder ikke for tilbud efter § 18,
- det som udgangspunkt er kommunen, som skal stå for tilbud efter § 79, hvilket ikke er tilfældet for midler efter § 18, hvor der er tale om tilskud. Kommunen kan dog overlade opgaven med at iværksætte tilbud efter § 79 til andre, herunder frivillige organisationer.
- kommunens tilbud efter § 79 skal være åbne for alle inden for den målgruppe, som kommunen definerer.
- der er et særligt system for rapportering for brug af midler efter § 18, som ikke gælder for midler efter § 79.
- tilbud efter § 79 er kommunalt finansierede, hvorimod § 18 udspringer af en statslig bevilling til frivilligt socialt arbejde.
§ 18-støttens lokale formål og målgrupper
149. Det skal understreges, at det er op til en lokal politisk afgørelse at prioritere, hvilke frivillige sociale aktiviteter, der skal have støtte. For eksempel kan kommunen vælge at prioritere frivillige sociale aktiviteter for bestemte målgrupper (fx unge, flygtninge og indvandrere, ældre eller socialt udsatte) eller bestemte frivillige sociale aktiviteter (fx et frivilligcenter, en social café eller en telefonrådgivning). Der kan også lægges vægt på aktivitetstyper, fx netværksskabende eller socialt forebyggende aktiviteter.
Kontinuitet og fornyelse i gruppen af støttemodtagere
150. § 18-støtten kan have en dobbelt funktion. Dels kan den være med til at skabe forudsætninger for udvikling af nye frivillige sociale initiativer og foreninger, dels kan den være en vigtig forudsætning for, at igangværende initiativer kan fortsætte på det aktuelle niveau. Kommunen har en vigtig opgave i at finde en god lokal balance i dette forhold mellem støtte til fornyelse og til en kontinuert indsats.
Organisationer og foreninger kan have behov for en vis kontinuitet og forudsigelighed i støtten. Kommunen kan beslutte at reservere en del af den samlede støtte til bestemte organisationer, foreninger eller projekter som flerårlig støtte, hvis der vurderes at være behov for at sikre en vis kontinuitet i støtten.
Men støtten bør over en periode ikke fast begrænses til et fåtal af organisationer, da man derved går glip af den udviklingsdynamik, der kan ligge i en fornyelse i modtagerkredsen. Den enkelte frivillige organisation eller forening har ikke et krav på at få kommunal støtte, heller ikke selvom den har været støttet gennem en årrække.
Kommunen kan vælge at forny beslutningen om at prioritere at støtte bestemte områder og aktiviteter fra år til år. I dette tilfælde skal kommunen i forbindelse med ansøgningsrunden sørge for at melde klart ud, hvilke aktiviteter eller områder de aktuelt prioriterer at støtte.
Medindflydelse ved fordelingen af støtten
151. Kommunen kan inddrage lokale frivillige sociale foreninger og organisationer i fastlæggelsen af kriterierne for tildeling af § 18-støtten, fx ved at de frivillige inddrages i udformningen af kommunens frivilligpolitik. Det er også muligt at give indflydelse på selve fordelingen af § 18 støtten
Ifølge § 17 stk. 4 i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
Kommunalbestyrelsen kan fx beslutte at nedsætte et sådant udvalg til at rådgive kommunalbestyrelsen om forskellige spørgsmål om samarbejdet med de frivillige sociale organisationer og kommunen, herunder fordelingen af § 18 midlerne. Udvalget kan sammensættes, som man lokalt finder de mest hensigtsmæssigt og kan eksempelvis bestå af både kommunalbestyrelsesmedlemmer og repræsentanter for de frivillige sociale organisationer.
Udvalget har ikke nogen beslutningskompetence, men kan indstille til kommunalbestyrelsen eksempelvis om fordeling af § 18 støtten.
God tilskudsforvaltning
152. Kommuner bør udvise god og gennemskuelig forvaltningspraksis i forbindelse med uddeling af § 18-støtte.
Kommunen bør gennem anvendelse af forskellige kommunikationskanaler, der når ud til de frivillige sociale foreninger og aktiviteter, give klar besked om
· Ansøgningsfrister. Det bør fx fremgå om der er én eller flere årlige ansøgningsrunder, eller om der løbende kan søges.
· Puljens størrelse, og hvorvidt puljen er opdelt i delpuljer.
· Formålet med støtten, fx hvilke områder og typer af aktiviteter, der evt. gives særlig prioritet det enkelte år.
· Hvilke krav, der evt. stilles til ansøgeren.
· Hvilke krav, der evt. stilles til selve ansøgningens udformning (formkrav).
· På hvilket grundlag, der træffes beslutning om støtte.
· Hvem der har fået støtte, fx offentliggørelse på kommunens hjemmeside.
· Afslag til ansøgere, der ikke har fået støtte.
Information om § 18-støtten
153. En udbredt fremgangsmåde til at informere offentligheden om mulighederne for at søge § 18-midler er annoncering i lokale aviser og annoncering på kommunens hjemmeside. Nogle steder afholder man informationsmøder eller temadage for de frivillige, eller sender materiale ud til frivillige foreninger og organisationer. Det vil ofte være nødvendigt med en kombination af flere informationstiltag for at nå bredt ud til de frivillige sociale organisationer og foreninger.
Ansøgningsfrister eller løbende behandling af ansøgninger
154. Kommunerne kan fx vælge at have en eller to årlige frister for ansøgninger for § 18-støtte eller at behandle ansøgningerne løbende. De faste ansøgningsfrister har den fordel, at de giver mulighed for at se på ansøgningerne som helhed og foretage prioriteringer. Ulempen kan være, at man ikke har mulighed for at støtte nye, støtteværdige initiativer til at komme hurtigt i gang, hvis man netop har uddelt alle midlerne. En kombination af fast ansøgningsfrist og reservation af en mindre del af støttebeløbet til nye initiativer, der opstår i årets løb, kan være en god løsning.
Hvis det ikke er muligt at uddele det samlede støttebeløb inden for de fastlagte kriterier og frister, kan kommunen vælge at overføre restbeløbet til det efterfølgende år.
Krav til ansøgninger, regnskab, revision mv.
155. For at give kommunalbestyrelsen et godt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for tildelingen af § 18-støtten, bør der være krav om, at ansøgerne kort kan redegøre for indholdet i deres indsats, og hvordan den gør en forskel for borgerne i aktivitetens målgruppe.
Ved fastlæggelse af kommunens krav til regnskab og afrapportering bør kravene afpasses efter den frivillige forenings organisatoriske kapacitet således, at disse krav ikke bliver en større byrde end nødvendigt for den frivillige sociale indsats. Det må dog kunne sandsynliggøres, at støtten er brugt til det formål, den er givet til.
Krav til revision bør fastsættes under hensyn til størrelsen af det bevilgede beløb. For beløb under fx 100.000 kr. bør revisionskravene være lempelige, og der bør normalt ikke stilles krav om brug af en statsautoriseret eller registreret revisor, men en valgt revisor skal ligesom andre revisorer ved sin underskrift bekræfte, at regnskabet overholder de stillede krav mv. og dokumentere, at pengene er brugt til formålet.
Når den frivillige forening ikke opfylder betingelser knyttet til støtten
156. Kommunen kan i forbindelse med tildelingen af § 18-støtten skriftligt præcisere, hvad der skal ske, hvis den frivillige sociale organisation eller forening ikke kan (eller vil) bruge tilskuddet til det formål, den er bevilget til eller fx ikke opfylder rapporteringskravet. Det kan fx præciseres, at pengene skal tilbagebetales under nærmere angivne betingelser.
Betydningen af formue
157. Kommunen kan vælge at tillægge ansøgerforeningens økonomiske forhold vægt i prioriteringen af støtten. Således kan kommunen vælge ikke at støtte foreninger, der har en større likvid formue. Der er dog ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for at støtte foreninger, der har formue, med midler til en konkret aktivitet, men det er selvfølgelig ikke hensigten, at midlerne skal indgå i foreningens opsparing.
Afslag
158. Afslag skal efter forvaltningsloven gives skriftligt og indeholde en begrundelse.
Kommunen kan fx give afslag til organisationer, foreninger eller projekter, hvis ansøgningen falder uden for de(t) formål, som man fra lokalpolitisk hold har besluttet at prioritere. Hvis to eller flere ansøgninger falder ind under de(t) særligt udmeldte formål, kan kommunen beslutte kun at støtte et enkelt af disse projekter.
Det kan være hensigtsmæssigt, at afslaget indeholder en konstruktiv tilbagemelding på ansøgningen, som kan være en støtte til at forbedre kommende ansøgninger.
Regnskabstekniske oplysninger mv.
159. Generelt skal kommunernes administration af § 18 følge de almindelige bestemmelser for kommunernes regnskabsførelse. Spørgsmål vedr. kommunernes administration af tilskud hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
I det kommunale budget og regnskabssystem skal § 18-støtte konteres på konto 5.70.9a, gruppe 003: »Støtte til frivilligt socialt arbejde«. Støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 79 skal konteres på konto 5.32.33, gruppe 002: »Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte (§ 79)«. Af hensyn til muligheden for at danne sig et overblik over kommunernes samlede støtte til frivillige sociale arbejde, bør det så vidt muligt undgås, at der konteres støtte til frivillige sociale aktiviteter på andre konti, fx i forbindelse med aktivitetstilbud og væresteder for socialt udsatte.
§ 18 .
Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.
Retssikkerhedsbekendtgørelsen
§ 18
§ 18
Videreførelse med red. ændr.
Henvisning til læreplaner tilføjes
Kapitel 19 om opholdsstedets eller botilbuddets oplysningspligt
Kapitel 19
Opholdsstedets eller botilbuddets oplysningspligt
Bekendtgørelsen
Kapitel 19
Opholdsstedets, botilbuddets oplysningspligt
88 -90
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1340 af 15. december 2004 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud bortfalder.
121. Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 1340 af 15. december 2004, som bortfalder ved kommunalreformen.
Afsnit III
Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger
Formål mv.
122. Formålet med vejledningen er at give en uddybning af § 18 i lov om social service om kommuners samspil med de frivillige sociale organisationer, og af kapitel 14 i Socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vejledningen henvender sig til ansatte i kommunerne, der arbejder med frivilligt socialt arbejde og til andre, der beskæftiger sig med frivilligt socialt arbejde, enten som frivillige eller ansatte i frivillige sociale organisationer og foreninger.
Kommunalreformen medfører, at ansvaret for den sociale indsats samles i kommunerne. Derfor får kommunerne også ansvaret for støtten til frivillige sociale aktiviteter på hele det sociale område. På den måde skabes de bedste forudsætninger for sammenhæng mellem den offentlige sociale indsats og de frivillige sociale aktiviteter.
Det samlede beløb, der fordeles til § 18-støtte over bloktilskuddet er uændret, idet amternes andel på 7,5 pct. af det samlede bloktilskud til § 18-støtte overføres til kommunerne.
Vejledningens struktur
123. Afsnittet indeholder flg. kapitler
§ 19
§ 19
Videreførelse med red. ændr.
§ 19
Videreførelse med red. Ændr.
§ 19
Kapitel 20 om godkendelse af organisation
Kapitel 20
Godkendelse af organisation
Bekendtgørelsen
Kapitel 20
Godkendelse af organisation
91 - 92
§ 20
§ 20
§ 20
Videreførelse med red. Ændr.
§ 20
Kapitel 21 om bestyrelsesforhold
Kapitel 21
Bestyrelsesforhold
Bekendtgørelsen
Kapitel 21
Bestyrelsesforhold
93 - 94
§ 21
§ 21
Videreførelse med red. ændr.
§ 21
Videreførelse med red. Ændr.
§ 21
Kapitel 22 om selvejende institutioner
Kapitel 22
Selvejende institutioner
Bekendtgørelsen
Kapitel 22
Selvejende institutioner
95 - 98
§ 22
§ 22
Videreførelse med red. ændr.
§ 22
Videreførelse med red. Ændr.
§ 22
Kapitel 23 om godkendelse af pædagogisk og fysiske rammer
Kapitel 23
Godkendelse af pædagogik
Bekendtgørelsen
Kapitel 23
Godkendelse af pædagogik
99 - 100
§ 23
§ 23
§ 23
Videreførelse med red. Ændr.
§ 23
Kapitel 24 om godkendelse af økonomi
Kapitel 24
Godkendelse af økonomi
Bekendtgørelsen
Kapitel 24
Godkendelse af økonomi
101 - 108
§ 24
§ 24
Videreførelse med red. Ændr.
Kapitel 25 om godkendelse af personale
Kapitel 25
Godkendelse af personale
Bekendtgørelsen
Kapitel 25
Godkendelsens ophør
Bekendtgørelsen
Kapitel 25
Godkendelse af personale
109 - 112
§ 25
§ 25 a
§ 25
Videreførelse med red. ændr.
§ 25
Videreførelse med red. Ændr.
§ 25 a
Videreførelse med red. Ændr.
§ 25
Kapitel 26 om godkendelsens ophør
Kapitel 26
Godkendelsens ophør
113 - 116
§ 26
§ 26
Videreførelse med red. ændr.
§ 26 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 26
Videreførelse med red. Ændr.
§ 26
§ 26 a
Kapitel 27 om tilsyn
Kapitel 27
Tilsyn
Bekendtgørelsen
Kapitel 27
Tilsyn
117 - 118
§ 27
§ 27
Videreførelse med red. ændr.
§ 27 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 27
Videreførelse med red. Ændr.
§ 27
§ 27 a
Kapitel 28 om regnskabsaflæggelse, revision m.v.
Når der i kapitlerne 17 – 28 henvises til »bekendtgørelsen« er det til bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud.
Med denne vejledning bortfalder Socialministeriets vejledning nr. 65 af 1. juli 2005 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud efter § 49, stk. 2 og §§ 91 og 93 i serviceloven.
Kapitel 28
Regnskabsaflæggelse
Bekendtgørelsen
Kapitel 28
Regnskabsaflæggelse, mv.
119 - 121
Afsnit III
Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger
122 - 123
§ 28
§ 28 a
§ 28
Videreførelse med red. ændr.
§ 28
Videreførelse med red. Ændr.
§ 28 a
Videreførelse med red. Ændr.
§ 28
Kapitel 29 – 36 Vejledning om kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger.
Afsnit I
Kvalitetsstandarder
Indledning
2. Efter bestemmelsen i servicelovens § 139 kan socialministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne samt følge disse beslutninger op, i daglig tale kvalitetsstandarder.
Med kravet om kvalitetsstandarder skabes der pligt til at formulere og offentliggøre målsætninger for et nærmere afgrænset område. Standarderne skaber synlighed og sammenhæng for borgerne og generel sammenlignelighed dels mellem kommunerne og dels i forhold til beslægtede områder.
Kvalitetsstandarder adskiller sig fra almindelig serviceinformation ved, at standarden er udtryk for en politisk besluttet servicestrategi eller målsætning. Dermed er standarden som helhed udtryk for, hvordan et område efter en kommunalbestyrelses opfattelse bør varetages.
I denne vejledning omhandles følgende kvalitetsstandarder, der er fastsat i medfør af servicelovens § 139
– Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006, om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101.
– Bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens § 108
– Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter servicelovens § 109.
I de følgende kapitler om kvalitetsstandarder vil henvisning til »bekendtgørelsen« betyde den bekendtgørelse, der omhandler reglerne om kvalitetsstandard på det pågældende område, jf. oven for.
Kapitel 29 om baggrunden for og formålet med servicelovens § 18.
Kapitel 29
Baggrunden for § 18
Serviceloven
Kapitel 29
Baggrunden for § 18
124
§ 29
§ 29
Videreførelse med red. ændr.
§ 29 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 29
Videreførelse med red. Ændr.
§ 29
§ 29 a
Kapitel 30 om begreberne »frivilligt«, »socialt«, »frivillige organisationer og foreninger« og »frivilligt socialt arbejde«.
Kapitel 30
Definition af centrale begreber
I loven bruges der nogle begreber om den frivillige sociale indsats. Disse vil blive beskrevet kort. Det drejer sig om, hvad det vil sige, at arbejdet er frivilligt, at det er socialt samt begreberne frivillige organisationer og foreninger og frivilligt socialt arbejde.
»Frivilligt«
125. At arbejdet er frivilligt betyder
– Indsatsen udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. Personer, som arbejder i en frivillig organisation som led i aktivering eller lignende ansættelsesforhold, er således ikke frivillige.
– Indsatsen er ikke-lønnet. Der kan dog ydes godtgørelse for omkostninger, for eksempel i forbindelse med transport samt symbolske betalinger.
– Indsatsen udføres over for andre end familie og slægt. Eksempelvis hører almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer ikke ind under definitionen af frivilligt arbejde.
– Indsatsen skal være til gavn for andre end én selv og ens familie, dvs. at det er den værdi, arbejdet har over for andre, der gør det til frivilligt arbejde. Det betyder også, at det afgrænses fra ren deltagelse i en selvhjælpsgruppe.
– Indsatsen er af formel karakter, dvs. at aktiviteten skal foregå inden for rammerne af en organisation, forening, eller anden form for organisering, projekt, mv. eller som aftalt frivilligt arbejde. Det betyder også, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, for eksempel at følge en ældre eller handicappet person over gaden eller bære indkøbsposer hjem fra Brugsen, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde.
Definitionerne bygger på ovennævnte »Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund«.
»Socialt«
126. Det er vanskeligt at afgrænse det sociale område. Derfor er det også vanskeligt at afgrænse, hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte.
I »Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund« kædes frivilligt socialt arbejde sammen med såvel det sociale som det sundhedsmæssige område, og der er tradition for at inkludere frivillig sundhedsindsats, når man taler om frivilligt socialt arbejde.
Mht. det sociale område kan man tage udgangspunkt i, om aktiviteten retter sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med, dvs. udsatte børn og unge, ældre, personer med et handicap, udsatte eller vanskeligt stillede grupper. Der er dog ikke skarpe grænser til integrationsområdet. Målgruppen er således bredere end for Socialministeriets pulje til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker (PUF-puljen).
»Frivillig organisation eller forening«
127. En frivillig organisation eller forening har følgende kendetegn
– D en er frivilligt grundlagt , dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv. Eksempelvis kan de kommunale ældreråd og handicapråd, jf. § 30 og § 37a i retssikkerhedsloven, ikke betragtes som en frivillig forening.
– D ens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være »non-profit«), og et evt. overskud må ikke udloddes til »ejerne«, fx foreningens medlemmer, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål.
– Den frivillige indsats er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats.
– Der er frivilligt medlemskab.
Definitionerne bygger på »Bet. nr. 1332: Betænkning om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund«
»Frivillige sociale organisationer og foreninger«
128. Frivillige sociale organisationer og foreninger er frivillige organisationer og foreninger, der virker inden for det sociale område, jf. punkt 126 og 127.
Frivillige sociale organisationer og foreningers aktiviteter er organiseret på forskellig vis. Nogle drives udelukkende på basis af en frivillig indsats, andre udelukkende med lønnet indsats, men med en frivillig, ulønnet bestyrelse. Herimellem findes der flere organiseringsformer, der bygger på en kombination af frivillig og lønnet indsats. Aktiviteter, der primært drives med lønnet arbejdskraft er typisk organiseret som selvejende institutioner under den frivillige organisation.
Frivillige sociale organisationer og foreninger kan både være lokale foreninger med adresse i kommunen eller landsdækkende organisationer og andre organisationer, hvis frivillige sociale aktiviteter går på tværs af kommunegrænser. Organisationer, hvis arbejde og aktiviteter ikke har et direkte lokalt sigte, og hjælpearbejde, hvor overskuddet går til udlandet, kan også høre ind under denne definition. Men det forudsætter, at den frivillige sociale indsats er kernen i udførelsen af arbejdet eller aktiviteten.
I relation til § 18-samarbejdet er det mest typisk, at kommunen vælger at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, hvis aktiviteter er lokalt forankrede, men det er også muligt at støtte foreninger og aktiviteter, der dækker et større geografisk område (jf. punkt 145).
»Frivilligt socialt arbejde«
129. Frivilligt socialt arbejde er en samlet betegnelse for frivillig indsats, frivillig organisation og for de aktiviteter, som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivillig arbejdskraft eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale område.
Eksempler på frivillige sociale aktiviteter
130. I forlængelse af de ovennævnte definitioner af frivilligt socialt arbejde, kan der, inden for definitionens rammer, nævnes en række konkrete aktiviteter, som i sig selv er eksempler på frivilligt socialt arbejde
– rådgivninger, fx telefonrådgivninger
– besøgsvennetjenester
– støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis
– ledsageordninger på frivillig basis
– frivilligcentre og kontaktsteder
– foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper
– forskellige former for aflastningstjenester for pårørende mv.
– krisecentre, fx kvindekrisecentre
– sociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter
– sociale aktiviteter, fx med truede unge eller etniske minoriteter eller i boligområder
– brugerorganisering, fx for hjemløse eller mennesker med misbrug
Kapitel 30
Definition af begreber
125 - 130
§ 30
§ 30
Videreførelse med red. ændr.
§ 30
Videreførelse med red. Ændr.
§ 30
Kapitel 31 om samarbejde og samspil mellem kommunerne og frivillige sociale organisationer.–
Kapitel 31
Samarbejde med de frivillige organisationer og foreninger
Serviceloven
Kapitel 31
Samarbejde ned de frivillige organisationer og foreninger
131 - 135
§ 31
§ 31
Videreførelse med red. ændr.
§ 31
Videreførelse med red. Ændr.
§ 31
Kapitel 32 om statens støtte til kommunerne vedr. frivilligt socialt arbejde.
Kapitel 32
Statens tilskud til kommunerne
136. Kommunerne skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde, jf. § 18, stk. 2. Som kompensation for støtten, modtager kommunerne et tilskud fra staten, der samlet set er på 100 mio. kr. opgjort i pris og lønniveauet for 1997. Beløbet reguleres for pris- og lønudviklingen og udgjorde således i 2006 128,9 mio. kr.
På www.social.dk kan man finde oversigter over de enkelte kommuners andel af bloktilskuddet de enkelte år frem til året før det indeværende år.
Derudover får kommunerne tilskud til kompensation for de udgifter de har i forbindelse med at administrere § 18-støtten. Denne kompensation udgør 3 pct. af statens samlede § 18-kompensation. Beløbet er en supplerende kompensation og skal derfor ikke trækkes fra det beløb, kommunerne modtager til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Statens kompensation til kommunerne udbetales som bloktilskud. Bloktilskud er betegnelsen for de generelle tilskud, som kommunerne årligt modtager fra staten. Det beløb, som kommunerne modtager som tilskud til støtte til det frivillige sociale arbejde, er derfor ikke øremærket. Det betyder, at det ikke i loven er fastsat, hvor stort et beløb den enkelte kommune skal afsætte til økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Det er dog en forudsætning for den kompensation, som kommunerne modtager fra staten, at tilskuddet samlet set går til det frivillige sociale arbejde.
Kapitel 32
Statens tilskud til kommunerne
136 -
§ 32
§ 32
Videreførelse med red. ændr.
§ 32
Videreførelse med red. Ændr.
Henvisning til læreplaner tilføjes
§ 32
Videreførelse med red. Ændr.
Henvisning til læreplaner tilføjes
§ 32
Kapitel 33 om kommunernes økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde.
Kapitel 33
Kommunernes økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde
137. I dette kapitel beskrives ansvarsfordelingen mellem kommunerne og de frivillige sociale organisationer og foreninger i relation til § 18-støtten. Endvidere beskrives støttebeløbet og alternative former for støtte samt hvilke formål, aktiviteter og organisationer, der kan støttes.
Serviceloven
Kapitel 33
Kommunernes økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde
137 - 148
§ 33
§ 33
Videreførelse med red. ændr.
§ 33 a
Videreførelse
§ 33
Videreførelse med red. Ændr.
§ 33
§ 33 a
Kapitel 34 om tilrettelæggelsen af støttetildelingen i kommunerne
Kapitel 34
Tilrettelæggelsen af støttetildelingen
I dette kapitel beskrives, hvordan støttetildelingen kan tilrettelægges lokalt, herunder spørgsmål om kontinuitet og fornyelse i gruppen af støttemodtagere, muligheder for medindflydelse på fordelingen af støttebeløbet til de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger, samt spørgsmål om tilskudsforvaltning.
Kapitel 34
Tilrettelæggelse af støttetildelingen
149 - 159
§ 34
Videreførelse med red. ændr.
§ 34
§ 34
Videreførelse med red. Ændr.
§ 34
Kapitel 35 om fastsættelse af kommunale rammer for samarbejdet.
Kapitel 35
Lokal forankring af samarbejdet
Serviceloven
Kapitel 35
Lokal forankring af samarbejdet
160 - 162
§ 35, stk. 3, 1. pkt.
§ 35
§ 35
Videreførelse med red. ændr.
§ 35, stk. 3, 1. pkt.
§ 35
Videreførelse med red. Ændr.
§ 35
Kapitel 36 om de årlige redegørelser om samarbejdet.
Med denne vejledning bortfalder Socialministeriets vejledning nr. 3 af 5. januar 2006 om kommuner og amters samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger i følge § 115 i lov om social service.
Kapitel 36
Redegørelser om den lokale udvikling
I dette kapitel uddybes lovteksten i § 18 stk. 4, samt bestemmelserne i Retssikkerhedsbekendtgørelsen om redegørelser om den lokale udvikling i § 18-samarbejdet og – støtten.
Serviceloven
Kapitel 36
Fokus på fælles mål
163 – 166
§ 36
§ 36
Videreførelse
§ 36 a
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 36
Videreførelse med red. Ændr.
§ 36
Videreførelse med red. Ændr.
§ 36
§ 36 a
§ 37
§ 37 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 37
Videreførelse med red. ændr.
§ 37
Videreførelse med red. Ændr.
§ 37
§ 37 a
§ 38
§ 38
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 38
Videreførelse med red. Ændr.
§ 38
§ 39
§ 39
Videreførelse med red. ændr.
§ 39
Videreførelse med red. Ændr.
§ 39
§ 40
§ 40
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 40 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 40 b
Videreførelse med red. ændr.
§ 40
Videreførelse med red. Ændr.
§ 40
§ 40 a
§ 40 b
§ 41
§ 41
Videreførelse med red. ændr.
§ 41 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 41
Videreførelse med red. Ændr.
§ 41
§ 41 a
§ 42
§ 42
Videreførelse med red. ændr.
§ 42 a
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 42
Videreførelse med red. Ændr.
§ 42
§ 42 a
§ 43
§ 43
Videreførelse med red. ændr.
§ 43
Videreførelse med red. Ændr.
§ 43
§ 44
§ 44
Videreførelse med red ændringer
§ 44
Videreførelse med red. Ændr.
§ 44
§ 45
§ 45
Videreførelse med red. ændr.
§ 45
Videreførelse med red. Ændr.
§ 45
§ 46
§ 46
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 46
Videreførelse med red. Ændr.
§ 46
§ 47
§ 47
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 47
§ 47
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 48
§ 48
Videreførelse med red. ændr.
§ 48
§ 48
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 49
§ 49 a
§§ 49
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 49 b, 1. pkt.
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 49
Videreførelse med red. Ændr.
§ 49
§ 49 a
§ 49 b, 1. pkt.
§ 50
§ 50
§ 50
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 50
§ 51
§ 51
Videreførelse med red. ændr.
§ 51
Videreførelse med red. Ændr.
§ 51
§ 52
§ 52
Videreførelse med red. ændr.
§ 52
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 52
§ 53
§ 53
§ 53
§ 53
Videreførelse med red. Ændr.
§ 54
Videreførelse med red. ændr.
§ 54
§ 54
Videreførelse med red. Ændr.
§ 54
§ 55
§ 55
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 55, stk. 2
§ 55
Videreførelse med red. Ændr.
§ 55
§ 55, stk. 2
§ 56
§ 56
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 56
Videreførelse med red. Ændr.
§ 56
§ 57 a
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 57
§ 57 a
§ 57
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 57
Videreførelse med red. Ændr.
§ 57 a
Videreførelse med red. Ændr.
§ 57
§ 57 a
§ 58
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 58 c
§ 58
§ 58 b
Videreførelse med red. ændr.
§ 58 a
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 58 c
Videreførelse med red. ændr.
Ikke indarbejdet i LBK 929/2006
§ 58
Videreførelse med red. Ændr.
§ 58
§ 58 a
§ 58 b
§ 59
§ 59
Videreførelse med red. ændr.
§ 59 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 59
§ 59
Videreførelse med red. Ændr.
§ 59 a
§ 60
§ 60
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 60
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 60
§ 61
§ 61
Videreførelse med red. ændr.
§ 61
Videreførelse med red. Ændr.
§ 61
§ 62. Kommunerne skal afgive oplysning om deres samarbejde med frivillige sociale organisationer og deres støtte til frivilligt socialt arbejde. Oplysningerne indberettes en gang årligt inden den 1. april til Socialministeriet eller til den, som Socialministeriet udpeger.
Stk. 2 Socialministeren kan anmode udvalgte kommuner om at afgive supplerende oplysninger om indsatsen på særlige indsatsområder. De særlige indsatsområder udvælges af socialministeren efter drøftelse med de kommunale parter og Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.
Årlige redegørelser
163. Socialministeriet følger den overordnede udvikling i § 18-samarbejdet gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. Redegørelsen skal samtidig være en støtte til den lokale udvikling af samarbejdet, fx ved at viderebringe positive erfaringer på tværs af kommunerne. Sigtet er altså ikke at kontrollere, om den enkelte kommune lever op til lovgivningens intentioner.
Redegørelserne har en bred målgruppe, som rummer aktører både på centralt og lokalt niveau, og både i den frivillige verden og i det offentlige. Der kan nævnes: Folketingets Socialudvalg, Socialministeriet, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, de kommunale parter, frivillige sociale organisationer, kommunale medarbejdere og politikere.
Redegørelsernes form skal være kortfattet og direkte, så den umiddelbart appellerer til travle læsere. Evt. kan der være tale om en kortfattet præsentation af centrale pointer, suppleret med uddybende bilag.
Redegørelsernes indhold
164. Redegørelserne består af en årligt tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner med en grundstamme af et begrænset antal spørgsmål, som gentages hvert år. Formålet med denne del af undersøgelsen er at give et landsdækkende billede af udviklingen i samarbejdet og støtten over tid på relativt få hovedvariable.
Redegørelsen skal endvidere hvert år gå i dybden med forskellige centralt udvalgte problemstillinger (jf. punkt 165). Der skal udvælges temaer og problemstillinger, der er væsentlige i forhold til udviklingen af samspillet, og hvor belysningen af temaet kan være med til at bringe samarbejdet videre.
Der er således vide rammer for valg af tema. Temaerne kan spænde fra problemstillinger i samspillet, der belyses med en analytisk eller forskningsmæssig tilgang det ene år til en meget anvendelsesorienteret formidling af værktøjer og eksempler på god praksis det næste.
Fastlæggelse af temadelen
165. Temaet for redegørelsen besluttes af socialministeren efter indstilling fra en gruppe med repræsentanter fra Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, samt Socialministeriet.
Gruppen kan vælge yderligere at inddrage nøglepersoner eller organisationer. Det kunne fx være en kommunal frivilligkoordinator eller en repræsentant for Socialchefforeningen.
Gruppen kan endvidere de enkelte år beslutte særlige aktiviteter som led i at indkredse redegørelsens tema, fx et miniseminar med kommunale praktikere og repræsentanter for frivillige sociale organisationer.
Gruppen mødes efter offentliggørelsen af § 18-redegørelsen for det forudgående år, så resultater fra denne kan indgå i grundlaget for beslutningen om temaet for det kommende års redegørelse.
Kommuners medvirken til de årlige redegørelser
166. Alle kommuner skal årligt udfylde et spørgeskema med oplysninger om samarbejdsformer og om støtten til det lokale frivillige sociale arbejde. Svarfristen er 1. april, og det er indtil videre Ankestyrelsens Analysekontor, der står for dataindsamlingen.
Derudover kan et mindre udvalg af kommuner blive bedt om at medvirke til belysningen af særlige temaer eller indsatsområder inden for det lokale samspil mellem kommunen eller amtet og de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger. Det vil typisk være et konsulentfirma eller en forskningsinstitution, som står for indsamlingen og bearbejdningen af disse oplysninger.
Socialministeriet, den 5. december 2006
Eva Kjer Hansen
/Frode Svendsen
Bilag 1-5
Bilag 1: Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service
Bilag 1 indeholder bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service.B
Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 2: Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for botilbud efter § 108 i serviceloven
Bilag 2 indeholder bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter § 108 i serviceloven.B
Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 3: Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service
Bilag 3 indeholder bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.B20
Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 4: Bekendtgørelse om bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud
Bilag 4 indeholder bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud.
B2006 Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
Bilag 5: Bekendtgørelse om Tilbudsportalen
Bilag 5 indeholder bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen.B20060
Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.
§ 62
§ 62
Videreførelse med red. ændr.
§ 62 a
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 62 b
Videreførelse med red. ændr.
§ 62
Videreførelse med red. Ændr.
§ 62
§ 62 a
§ 62 b
§ 63
§ 63
§ 63, stk. 3
Videreførelse med red. ændr.
§ 63
Videreførelse med red. Ændr.
§ 63
§ 63, stk. 3
§ 64
§ 64
Videreførelse med red. ændr.
§ 64
Videreførelse med red. Ændr.
§ 64
§ 65
§ 65
Videreførelse med red. ændr.
§ 65
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 65
§ 66
-
Ny – liste over anbringelsessteder
§ 66
Videreførelse med red. ændr.
§ 66
Ny – liste over anbringelsessteder
-
§ 66
§ 67
§ 67
Videreførelse med red. ændr.
§ 67 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 67 b
§ 67
Videreførelse med red. Ændr.
§ 67
Videreførelse med red. Ændr.
§ 67
§ 67 a
§ 67 b
§ 68
§ 68
§ 68
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 68
§ 69, stk. 1 og 3
Videreførelse med red. ændr.
§ 69
§ 69
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 69, stk. 1 og 3
§ 70 a
Videreførelse af den gældende bestemmelse
§ 70
§ 70
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 70 a
§ 71
§ 71
Videreførelse med red. ændr.
§ 71
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 71
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 71
§ 72
§ 72
Videreførelse med red. ændr.
§ 72
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 72
§ 73
§ 73
Videreførelse med red. ændr.
§ 73 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 73
Videreførelse med red. Ændr.
§ 73
§ 73 a
§ 74
§ 74
Videreførelse med red. ændr.
§ 74
Videreførelse med red. Ændr.
§ 74
§ 75
§ 75 i
Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge af kommunalreformen
§ 75 h
§ 75
Videreførelse med red. Ændr.
§ 75
§ 75 a
§ 75 b
§ 75 c
§ 75 d
§ 75 e
§ 75 f
§ 75
Videreførelse med red. ændr.
§ 75 g
§ 75 h
§ 75 i
§ 75 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 75 b
Videreførelse med red. ændr.
§ 75 c
Videreførelse med red. ændr.
§ 75 d
Videreførelse med red. ændr.
§ 75 e
Videreførelse med red. ændr.
§ 75 f
Videreførelse med red. ændr.
§ 75 g
Videreførelse med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 76
§ 76
Videreførelse med red. ændr.
§ 76
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 76
§ 77
§ 77
Videreførelse med red. ændr.
§ 77
§ 77
§ 78
§ 78
Videreførelse med red. ændr.
§ 78
Videreførelse med red. Ændr.
§ 78
§ 79
§ 79
Videreførelse med red. ændr.
§ 79
Videreførelse med red. Ændr.
§ 79
§ 80
§ 80
Videreførelse med red. ændr.
-
§ 80
Videreførelse med red. Ændr.
§ 80
§ 81
§ 81
Udgået
§ 81
Videreførelse med red. Ændr.
§ 81
-
Udgået
§ 82
§ 82
Videreførelse med red. ændr.
§ 82
Videreførelse med red. Ændr.
§ 82
§ 83
§ 83
Videreførelse med red. ændr.
§ 83
Videreførelse med red. Ændr.
§ 83
Videreførelse med red. Ændr.
§ 83
§ 84
§ 84
Videreførelse med red. ændr.
§ 84
Videreførelse med red. Ændr.
§ 84
§ 85
§ 85
Videreførelse med red. ændr.
§ 85
Videreførelse med red. Ændr.
§ 85
§ 86
§ 86
Videreførelse med red. ændr.
§ 86
Videreførelse med red. Ændr.
§ 86
§ 87
§ 87
Videreførelse med red. ændr.
§ 87
Videreførelse med red. Ændr.
§ 87
§ 88
§ 88
Videreførelse med red. ændr.
§ 88
Videreførelse med red. Ændr.
§ 88
§ 89
§ 89
Videreførelse med red. ændr.
§ 89
Videreførelse med red. Ændr.
§ 89
§ 90
§ 90
Videreførelse med red. ændr.
§ 90
Videreførelse med red. Ændr.
§ 90
§ 91
§ 91
§ 91
Videreførelse med red. Ændr.
§ 91
§ 92
§ 92
Videreførelse med red. ændr.
§ 92
Videreførelse med red. Ændr.
§ 92
§ 93
§ 93
Videreførelse med red. ændr.
§ 93 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 93
Videreførelse med red. Ændr.
§ 93
§ 93 a
§ 94
§ 94 b
§ 94 a
§ 94
Videreførelse med red. ændr.
§ 94 a
§ 94 b
Videreførelse med red. ændr.
§ 94
Videreførelse med red. Ændr.
§ 94 a
Videreførelse med red. Ændr. (Socialministerens lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 94
§ 94 a
§ 95
§ 95
Videreførelse med red. ændr.
§ 95 a
Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 95
Videreførelse med red. Ændr.
§ 95
§ 95 a
§ 96
§ 96
Videreførelse med red. ændr.
§ 96
Videreførelse med red. Ændr.
§ 96
§ 97
§ 97
Videreførelse med red. ændr.
§ 97
Videreførelse med red. Ændr.
§ 97
§ 98
§ 98
Videreførelse med red. ændr.
§ 98
Videreførelse med red. Ændr.
§ 98
§ 99
§ 99
Videreførelse med red. ændr.
§ 99
Videreførelse med red. Ændr.
§ 99
§ 100
§ 100
Videreførelse med red. ændr.
§ 100
Videreførelse med red. Ændr.
§ 100
§ 101, stk. 1
§ 101, stk. 2, 1. pkt.
Videreførelse med red. ændr.
§ 101
§ 101
Videreførelse med red. Ændr.
§ 101, stk. 1
§ 101, stk. 2, 1. pkt.
§ 102
§ 102
Videreførelse med red. ændr.
§ 102
Videreførelse med red. Ændr.
§ 102
§ 103
§ 103
Videreførelse med red. ændr.
§ 103 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 103
Videreførelse med red. Ændr.
§ 103
§ 103 a
§ 104
§ 104
Videreførelse med red. ændr.
§ 104
Videreførelse med red. Ændr.
§ 104
§ 105
§ 105
Videreførelse med red. ændr.
§ 105
Videreførelse med red. Ændr.
§ 105
§ 106
§ 106
Videreførelse med red. ændr.
§ 106
Videreførelse med red. Ændr.
§ 106
§ 107
§ 107
Videreførelse med red. ændr.
§ 107
Videreførelse med red. Ændr.
§ 107
Videreførelse med red. Ændr.
§ 107
§ 108
§ 108
Videreførelse med red. ændr.
§ 108
Videreførelse med red. Ændr.
§ 108
§ 109
§ 109 h
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 i
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 j
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 k
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 l
Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge af kommunalreformen
§ 109 m
Videreførelse med red. ændr.
§ 109
Videreførelse med red. Ændr.
§ 109
§ 109 a
§ 109 b
§ 109
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 c
§ 109 d
§ 109 e
§ 109 f
§ 109 g
§ 109 h
§ 109 i
§ 109 j
§ 109 k
§ 109 l
§ 109 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 m
§ 109 b
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 c
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 d
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 e
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 f
Videreførelse med red. ændr.
§ 109 g
Videreførelse med red. ændr.
§ 110
§ 110 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 110
Videreførelse med red. Ændr.
§ 110 a
§ 111
§ 111
Videreførelse med red. ændr.
§ 111
Videreførelse med red. Ændr.
§ 111
§ 112
§ 112 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 112
§ 112
Videreførelse med red. Ændr.
§ 112
§ 112 a
§ 113
§ 113
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 113
Videreførelse med red. Ændr.
§ 113
§ 114
Videreførelse med red. ændr.
§ 114
§ 114
Videreførelse med red. Ændr.
§ 114
§ 115.
Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
160. De meget frie rammer for, hvordan samarbejdet og § 18-støtten kan tilrettelægges, skal skabe de bedst mulige forudsætninger for, at man finder den samarbejdsform, som er bedst i overensstemmelse med de lokale forhold og ønsker, og som styrker den lokale frivillige sociale indsats. Der er fx stor forskel på de sociale problemer og behov, der kendetegner forskellige kommunetyper. Det er endvidere vigtigt for et godt lokalt samarbejde, at den lokale frivillige sociale verden har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende i en lokal dialog om samarbejdet og støtten.
Det er en naturlig følge af det store rum for lokal indflydelse på tilrettelæggelsen, at der bliver stor variation i, hvordan den enkelte kommune tilrettelægger samarbejdet og støtten. Der findes mange eksempler på vidt forskellige modeller for tilrettelæggelse af samarbejdet og støtten, som fungerer godt lokalt. Desværre er der også eksempler på, at samarbejdet fungerer mindre godt eller er meget beskedent. Da tilrettelæggelsen af samarbejdet sker lokalt, er det ikke muligt for Socialministeriet at gribe ind, når kommunen holder sig inden for den overordnede ramme for § 18.
Konflikter og uenigheder
161. Hvis en lokal frivillig social forening er utilfreds med forholdene omkring § 18, må den gøre sin indflydelse gældende lokalt. Mange henvendelser til Socialministeriet har gennem årene drejet sig om kommuner, der ikke uddeler hele det beløb i støtte til foreningerne, som de får i kompensation fra staten i bloktilskud (jf. kap. 32). De frivillige sociale organisationer kan fx gøre deres synspunkt om dette gældende lokalt over for kommunalbestyrelsen og i den lokale presse og understøtte betydningen af det frivillige engagement ved at skabe opmærksomhed om deres positive bidrag til den sociale indsats.
Det vil også være kommunalbestyrelsen, der i givet fald behandler en klage på § 18-området. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Fokus på fælles mål
162. Det er vigtigt for en god lokal dynamik, at både kommunen og den frivillige sociale organisation fokuserer på at skabe et godt lokalt samarbejdsklima med fokus på fælles mål, frem for en ensidig fokusering på støttebeløbenes fordeling og størrelse. Begge parter i samarbejdet bør i relation til § 18 have det overordnede mål for øje om at gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte og om at styrke det socialt forebyggende arbejde.
§ 115
Videreførelse med red. ændr.
§ 115
§ 115
Videreførelse med red. Ændr.
§ 115
§ 116
§ 116
Videreførelse
§ 116
Videreførelse med red. Ændr.
§ 116
§ 117
§ 117
Videreførelse
§ 117
Videreførelse med red. Ændr.
§ 117
§ 118
§ 118
Videreførelse med red. ændr.
§ 118
Videreførelse med red. Ændr.
§ 118
§ 119
§ 119
Videreførelse med red. ændr.
§ 119 a
Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 119
Videreførelse med red. Ændr.
§ 119
§ 119 a
§ 120
§ 120
Ændret som følge af kommunalreformen
§ 120 a
Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 120 b
Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 120
Videreførelse med red. Ændr.
§ 120
§ 120 a
§ 120 b
§ 121
§ 121
Videreførelse med red. ændr.
§ 121
Videreførelse med red. Ændr.
§ 121
§ 122
§ 122
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 122
Videreførelse med red. Ændr.
§ 122
§ 123
§ 123
Videreførelse med red. ændr.
§ 123
Videreførelse med red. Ændr.
§ 123
§ 124
§ 124
Videreførelse med red. ændr.
§ 124
Videreførelse med red. Ændr.
§ 124
§ 125
§ 125
Videreførelse med red. ændr.
§ 125
Videreførelse med red. Ændr.
§ 125
§ 126
§ 126
Ophævet
§ 126
Videreførelse med red. Ændr.
§ 126
§ 127
§ 127
Videreførelse med red. ændr.
-
§ 127
Videreførelse med red. Ændr.
§ 127
§ 128
§ 128
Udgået
§ 128
Videreførelse med red. Ændr.
§ 128
-
Udgået
(§§ 129-131 d)
§ 129
§ 129
Videreførelse med red. Ændr.
§ 130
§ 130
Videreførelse med red. Ændr.
§ 131
§ 131
Videreførelse med red. ændr.
§ 131
Videreførelse med red. Ændr.
§ 131
§ 132
§ 132
Videreførelse med red. ændr.
§ 132
Videreførelse med red. Ændr.
§ 132
§ 133
§ 133
Videreførelse med red. ændr.
§ 133
Videreførelse med red. Ændr.
§ 133
§ 134
§ 134
Videreførelse med red. ændr.
§ 134
Videreførelse med red. Ændr.
§ 134
§ 135
§ 135, stk. 2
Videreførelse med red. ændr.
§ 135
Videreførelse med red. Ændr.
§ 135, stk. 2
§ 136
§ 136
Videreførelse med red. ændr. samt ny pga. kommunalreformen
§ 136
Videreførelse med red. Ændr. samt ændr. som følge af kommunalreformen
§ 136
§ 137
§ 137
Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen
§ 137
Videreførelse med red. Ændr.
§ 137
§ 138
§ 138
Videreførelse med red. ændr.
§ 138
Videreførelse med red. Ændr.
§ 138
§ 139. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op.
3. Med udgangspunkt i servicelovens § 139 er der, jf. oven for pkt. 2, fastsat retningslinier for kommunalbestyrelsernes udarbejdelse af kvalitetsstandarder vedrørende social behandling for stofmisbrug, botilbud efter servicelovens § 108 og kvindekrisecentre efter lovens § 109. Ud over generelle beslutninger om indhold og omfang og udførelse m.v. er der efter bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om, at kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet serviceinformation og en beskrivelse af formålet med hjælpen.
Formålet med kvalitetsstandarder
4. Standarderne skal medvirke til at gøre det gennemskueligt, hvad borgerne kan forvente ud fra de politiske beslutninger, kommunalbestyrelsen har truffet. De kan desuden bruges til at fastlægge sagsbehandlingsrutiner og medvirke til tværkommunal erfaringsudveksling samt til at sammenligne ydelsesniveauer og typer af tilbud på tværs af kommunegrænser. Endelig rummer en kvalitetsstandard mulighed for at skabe sammenhæng i tilbuddet i forhold til den enkelte bruger, herunder eventuelle børn og pårørende, og i forhold til andre samarbejdspartneres indsats på området.
Kommunalbestyrelsen skal gøre oplysninger om de fastsatte kvalitetsstandarder tilgængelig for borgerne. Af kvalitetsstandarden skal fremgå, hvordan borgeren informeres om forholdene på det enkelte tilbud.
Med kommunalreformen etableres Tilbudsportalen, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006. Mange af de oplysninger, som skal indberettes til Tilbudsportalen, vil være de samme som skal fremgå af kvalitetsstandarden og oplysningerne om forholdende på det enkelte tilbud. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at tilrettelæggelsen af informationerne sker på en måde, så de både opfylder kravene til information om kvalitetsstandarden og til de oplysninger, der skal fremgå af Tilbudsportalen.
Forholdet til retssikkerhedslovens § 16
5. Kommunalbestyrelsen har efter retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på, jf. nærmere i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit IX.
Retssikkerhedslovens § 16
§ 139
§ 139
Ikrafttrædelsesbest.
§ 139
Videreførelse med red. Ændr.
§ 139
§ 140
§ 140, stk. 1
Videreførelse med red. ændr.
§ 140 a
Videreførelse med red. ændr.
§ 140
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 140, stk. 1
§ 140 a
§ 141
§ 141
Videreførelse med red. Ændr.
§ 142
§ 142, stk. 8
§ 142
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 142, stk. 8
§ 143. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler for godkendelse af plejefamilier og opholdssteder efter § 142, stk. 1,2, 4 og 5
§ 143
§ 143
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 144. Private botilbud efter § 107 skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med botilbud til voksne.
§ 144
§ 144
Videreførelse med ændr. pga. kommunalreformen
§ 144
Videreførelse med red. Ændr.
§ 144
Videreførelse med red. Ændr.
§ 144
§ 145. Godkendelser givet efter lov om social service af amtsrådet før den 1. januar 2007 overtages af den stedlige kommune og gælder indtil den aftalte revision eller ophør.
68. Servicelovens § 143 og § 149 bemyndiger socialministeren til at fastsætte regler for godkendelse af og tilsyn med plejefamilier og opholdssteder efter servicelovens § 142, stk. 1, 2, 4 og 5. Bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 omhandler godkendelse og tilsyn med private opholdssteder efter § 142, stk. 5, til børn og unge og regulerer ikke godkendelse af og tilsyn med plejefamilier.
69. § 144 bemyndiger socialministeren til at fastsætte regler om godkendelse og tilsyn for botilbud til voksne til midlertidigt ophold. Bekendtgørelse 621 af 15. juni 2006 omfatter ikke boliger, hvor der er indgået en lejekontrakt med beboeren, men alene boformer efter § 107. Boformer efter servicelovens § 107 er ikke omfattet af lejelovgivningen, jf. servicelovens § 111.
70. Bekendtgørelsen omhandler kommunernes opgaver i forbindelse med godkendelse og tilsyn med private opholdsteder og private botilbud. I bekendtgørelsen er flere opgaver henlagt til »kommunalbestyrelsen,« da der er tale om en beslutningsret (afgørelser, aftaler m.v.) eller selve ansvaret for opgavevaretagelsen. Når bekendtgørelsen derimod henlægger en opgave til »kommunen,« er der ikke tale om en beslutningsret, men om regler, som kun forbereder eller beskriver kommunens beslutningsret.
Bekendtgørelsen
§ 145
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 145
Videreførelse med red. ændr.
2. Fra tidligere servicelov til ny servicelov
Tidligere servicelov
Ny servicelov
Bemærkninger
-
§ 145
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 145
§ 146
§ 146
Videreførelse med red. Ændr.
§ 146
Videreførelse med red. Ændr.
§ 147
§ 147
Videreførelse med red. Ændr.
§ 148
§ 148
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 148
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 149. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om tilsyn med plejefamilier, netværksplejefamilier og opholdssteder efter § 142, stk. 1, 2, 4 og 5.
§ 149
-
Ophævet
§ 149
Ophævet
-
§ 150
-
Ophævet
§ 150
Ophævet
-
§ 151
§ 151
Videreførelse med red. Ændr. samt ændr. som følge af kommunalreformen
§ 152
§ 152
Videreførelse
§ 153
§ 153
Videreførelse med red. Ændr.
§ 154
§ 154
Videreførelse
§ 155
§ 155
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 156
§ 156
Videreførelse
§ 157
§ 157
Videreførelse
§ 158
§ 158
Videreførelse med red. Ændr.
§ 159
§ 159
Videreførelse med red. Ændr.
§ 160
§ 160
Videreførelse med red. Ændr.
§ 161
§ 161
Videreførelse med red. Ændr.
§ 162
§ 162
Videreførelse med red. Ændr.
§ 163
§ 163 a
§ 163
Videreførelse med red. Ændr.
§ 163 a
Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 164
§ 164 a
§ 164
Videreførelse med red. Ændr.
§ 164 a
Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 165
§ 165 a
§ 165 b
§ 165
Ændret som følge af kommunalreformen
§ 165 a
Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 165 b
Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)
§ 166
§ 166
Videreførelse med red. Ændr.
§ 166
Videreførelse med red. Ændr.
§ 167
§ 167
Anbringelsesreform
Videreførelse med red. ændr.
§ 168
§ 168
Videreførelse med red. Ændr.
§ 169
§ 169
Videreførelse med red. Ændr.
§ 170
§ 170
Videreførelse med red. Ændr.
§ 171
§ 171
Ophævet
§ 172
§ 172 a
§ 172 a
Videreførelse med red. Ændr.
Ikke indarbejdet i LBK 929/2006
§ 172
Videreførelse med red. Ændr.
§ 173
(§§ 129-131d)
Ny finansieringsbestemmelse pga. kommunalreformen
§ 173
Ny finansieringsbestemmelse pga. kommunalreformen
§ 174
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 174
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 175
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 175
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 176
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 176
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 177
§ 177
Videreførelse med red. Ændr.
§ 178
§ 178
Videreførelse med red. Ændr.
§ 179
§ 179
Videreførelse med red. Ændr.
§ 180
§ 180
Videreførelse med red. Ændr.
§ 181
§ 181
Videreførelse med red. Ændr.
§ 182
§ 182
Videreførelse med red. Ændr. samt ny pga. kommunalreformen
§ 183
§ 183
Konsekvensændr. som følge af kommunalreformen
§ 184
§ 184
Videreførelse med red. Ændr.
§ 185
-
Ny pga. ressortomlægning
§ 185
Ny pga. ressortomlægning
-
§ 186
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 186
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 187
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 187
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 188
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 188
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 189
§ 189
Ikrafttrædelsesbest.
§ 190
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 190
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 191
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 191
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 192
§ 192 a
§ 192
Videreførelse med red. Ændr.
§ 192 a
Videreførelse med red. Ændr.
§ 193
§ 193
Videreførelse med ændr. Pga. kommunalreformen
§ 194
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 194
Ny pga. strukturaftalen
-
§ 195
-
Ny pga. strukturaftalen
§ 195
Ny pga. strukturaftalen
§ 196
§ 196
Videreførelse med red. Ændr.
Bilag
Vejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv.
(Vejledning nr. 7 til serviceloven)
Indledning
1. Vejledning nr. 7 til serviceloven indgår som del af en mere samlet fremstilling af Socialministeriets vejledning til serviceloven, der gælder fra den 1. januar 2007. Der foreligger på nuværende tidspunkt følgende syv vejledninger
- Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. Vejledning nr. 1 til serviceloven.
- Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. Vejledning nr. 2 til serviceloven.
- Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til serviceloven.
- Vejledning om botilbud mv. til voksne. Vejledning nr. 4 til serviceloven.
- Vejledning om særlig støtte til voksne. Vejledning nr. 5 til serviceloven.
- Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Vejledning nr. 6 til serviceloven.
- Vejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer mv. Vejledning nr. 7 til serviceloven.
Denne vejledning 7 til lov om social service omfatter samspillet mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer og foreninger, kvalitetsstandarder og godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud til midlertidigt ophold for voksne.
Vejledningen knytter sig således til bekendtgørelserne om kvalitetsstandarder 1) for social behandling af stofmisbrug, jf. servicelovens § 101, 2) om boformer efter servicelovens § 108, og 3) om kvindekrisecentre, jf. servicelovens § 109, samt til bekendtgørelsen om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og boformer til midlertidigt ophold for voksne. Vejledningen omfatter herudover servicelovens § 18 om kommunens tilskud til og samarbejde med de frivillige sociale foreninger og organisationer.
Med vejledningen bortfalder
- Socialministeriets vejledning nr. 47 af 26. maj 2004 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 85.
- Socialministeriets vejledning nr. 31 af 30. april 2003 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens § 92.
- Socialministeriets vejledning nr. 27 af 31. marts 2004 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 93a i lov om social service.
- Socialministeriets vejledning nr. 65 af 1. juli 2005 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud efter § 49, stk. 2, og §§ 91 og 93 i serviceloven.
- Socialministeriets vejledning nr. 3 af 5. januar 2006 om kommuner og amters samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger ifølge § 115 i lov om social service.
Vejledningen er bygget således op
Afsnit I: Kvalitetsstandarder