Vejledning om styrkelse af forældreansvaret\n(Styrkelse af forældreansvaret)

Bilag 1

Lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse

(Styrkelse af forældreansvaret)

Bilag 1 indeholder lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret).

Loven er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Kapitel 1: Generelt om styrkelse af forældreansvaret

Kapitlet beskriver formålet med lov om styrkelse af forældreansvar, definerer forældreprogrammer og forældrepålæg og beskriver sammenhængen mellem de forskellige foranstaltninger, som kan tages i anvendelse.

Kapitel 1

Generelt om styrkelse af forældreansvaret

Formålet

3. Hovedformålet med lov om styrkelse af forældreansvaret er at yde støtte til udsatte børn og unge ved at stille krav til deres forældre om, at de påtager sig ansvaret som forældre.

Det fremgår af lov om forældremyndighed og samvær, at en forældremyndighedsindehaver har et særligt ansvar over for sit barn, indtil det fylder 18 år, medmindre barnet før det fyldte 18. år har indgået ægteskab. Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og tage hånd om barnets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Ifølge lov om forældremyndighed og samvær påhviler der den, der har forældremyndigheden, en pligt til at påse, at barnet får helt elementære behov som mad og husly dækket. Forældremyndighedsindehaveren har herudover ret til at træffe beslutninger på barnets vegne og kan således bestemme, hvad barnet må lave, og hvor det må opholde sig, samt hvor barnet skal gå i skole.

Dette forældreansvar bygger på antagelsen om, at et barns nærmeste er dets forældre, og at disse derfor er nærmest til at yde barnet beskyttelse og varetage dets interesser.

Forældremyndigheden og den pligt, der følger heraf, er ikke bare en formel ting. Forældre er i de fleste tilfælde – hvor børn og forældre bor sammen – de vigtigste personer i styringen af opdragelsen. De deltager i de fleste omsorgssituationer, de råder og disponerer over ting, børn sætter pris på, og de bestemmer som udgangspunkt over børnenes frihed. Forældre bliver særligt vigtige for børnene på grund af de følelsesmæssige bånd og de fælles erfaringer og oplevelser. Forældrenes egen adfærd er den vigtigste påvirkning, idet børn lægger mærke til, hvad forældrene gør.

Forældrene bliver derved modeller for børnene. Forældrene er stadigvæk helt centrale figurer i et barns eller en ungs liv, selv om børnene, efterhånden som de bliver ældre, i stigende grad påvirkes af andre som fx søskende, kammerater, andre voksne og senere lærere i skolen. Forældrene har en afgørende indflydelse i forhold til barnets eller den unges udvikling, adfærd og holdninger.

Derfor får det også stor betydning, hvis forældrene ikke kan eller ikke vil påtage sig det ansvar, der følger med at være forældre. Nogle forældre vil gerne påtage sig ansvaret, men har ikke redskaberne til det, og andre forældre mangler forståelsen for, at de har et særligt ansvar.

Kommunerne har derfor fået nye muligheder med reglerne om forældrepålæg i servicelovens § 41 a for at styrke forældreansvaret. Med disse regler kan kommunen meddele et forældrepålæg til de forældre, der faktisk er i stand til påtage sig deres ansvar, men som af forskellige årsager ikke vil eller har intentioner om at gøre det. Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som forældremyndighedsindehaveren skal påtage sig.

De nye regler udvider kommunernes samlede vifte af muligheder for at yde særlig støtte til børn og unge, og giver kommunerne et nyt redskab i indsatsen for de udsatte børn og unge og deres forældre, som skal supplere og ses i sammenhæng med de allerede eksisterende redskaber.

Frivillighed før tvang

4. Det generelle udgangspunkt er, at frivillighed går forud for tvang. Det følger af det almindelige proportionalitetsprincip, som det blandt andet kommer til udtryk i servicelovens formulering om at anvende »de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger«. Det skal således først vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffes afgørelse om forældrepålæg.

Efter servicelovens § 40 har kommunen mulighed for at iværksætte forskellige typer af frivillige foranstaltninger. En indsats efter § 40 skal med udgangspunkt i barnets eller den unges og familiens konkrete situation forsøge at løse problemerne og ikke blot mindske symptomerne på problemerne. Det vil derfor ofte være relevant at tilbyde frivillige forældreprogrammer med udgangspunkt i § 40 til forældre, der ikke opfylder deres forældreansvar.

Forældreprogrammer

5. Et forældreprogram kan defineres som fastlagte forløb, hvor der fokuseres på forældrenes evne til at udfylde forældrerollen.

Formålet med et forældreprogram er at skabe en holdningsændring hos forældrene, hvor forældrene i højere grad søger at leve op til deres forældreansvar og understøtte barnets eller den unges behov og udvikling og forstår nødvendigheden af at påtage sig forældreansvaret. Herudover skal forældreprogrammer give forældrene nogle konkrete redskaber, så de bliver i stand til udover at få en holdningsændring at skabe en adfærdsændring i forhold til ansvaret for deres barns udvikling.

I § 40, stk. 3, oplistes en række forskellige typer af foranstaltninger, og kommunen har således mulighed for at tilbyde forældreprogrammer inden for de eksisterende rammer i serviceloven, f.eks. efter § 40, stk. 3, nr. 2 (praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet), med hjemmel i § 40, stk. 3, nr. 3 (familiebehandling eller lignende støtte) eller efter § 40, stk. 3, nr. 10 (anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling eller praktisk og pædagogisk støtte).

Mulighederne for at tilbyde forældreprogrammer er nærmere beskrevet i denne vejlednings kapitel 3. Der kan herudover findes information med beskrivelser af og erfaringer med forskellige typer forældreprogrammer i Styrelsen for Social Services inspirationsmateriale om forældreprogrammer.

Forældrepålæg

6. Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som forældremyndighedsindehaverne skal påtage sig. Med et forældrepålæg stilles således krav om konkret, aktiv deltagelse fra forældremyndighedsindehaverne i forbindelse med deres barns udvikling.

Forældrepålæg er en pålagt foranstaltning i modsætning til frivillige foranstaltninger efter serviceloven, som fx støtteforanstaltninger efter § 40. Der er derfor en række betingelser, som skal være opfyldt, før der kan meddeles et forældrepålæg. I denne vejlednings kapitel 4 om forældrepålæg beskrives og uddybes betingelser og rammer for ordningen med forældrepålæg.

Hvis forældre ikke efterlever et forældrepålæg, skal kommunen træffe afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet med den virkning, at betingelserne for at få udbetalt børnefamilieydelse ikke er opfyldt. Det forudsætter dog, at klare informationer viser, at et pålæg ikke er efterlevet, og at dette ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Reglerne ved manglende efterlevelse af et forældrepålæg uddybes i vejledningens kapitel 6.

Sammenhæng mellem forældreprogrammer, forældrepålæg og øvrige foranstaltninger

7. Som det fremgår af servicelovens § 4, er det centralt at se hele den kommunale og hele den amtskommunale indsats på børne- og ungeområdet i en sammenhæng. Kommunen og amtskommunen skal sikre, at den indsats, der iværksættes over for børn og unge og deres familier efter serviceloven, indgår som en del af den samlede indsats over for børn og unge. Der lægges dermed op til en sammenhængende indsats, der på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer skal opfylde det overordnede formål.

Forældreprogrammer og forældrepålæg skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger, der er mulige i medfør af bl.a. lov om social service. De foranstaltninger, som kommunen kan vælge at iværksætte, omfatter dels tilbud om forskellige former for hjælp og støtte i hjemmet og nærmiljøet, og dels anbringelse af barnet uden for hjemmet med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverens side vil alene komme på tale i de situationer, hvor der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af fx utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, vold eller andre alvorlige overgreb.

Der er som udgangspunkt ingen direkte sammenhæng mellem forældreprogrammer og forældrepålæg. Forældreprogrammer kan tilbydes forældrene som en forebyggende foranstaltning efter lov om social service § 40, uden at det får som følge, at der træffes afgørelse om forældrepålæg, hvis forældrene ikke vil modtage tilbuddet eller reelt ikke deltager i programmet. På den anden side er det også muligt at skride direkte til en afgørelse om forældrepålæg, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, eller det vil være formålsløst i den konkrete sag at sætte et forældreprogram i gang på frivillig basis.

Hvis problemerne i en familie har en karakter, så et forældrepålæg vurderes at være relevant men ikke tilstrækkeligt til at løse problemerne, kan kommunen – samtidig med at der træffes afgørelse om forældrepålæg – gøre brug af de muligheder, den i øvrigt har fx for iværksættelse af forebyggende foranstaltninger efter lov om social service § 40.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i almindelighed bør iværksættes en forebyggende indsats over for unge og deres forældre, der har behov for hjælp til at forstå samfundets forventninger og krav.

Kapitel 1 Generelt om styrkelse af forældreansvaret

3

Formålet

3

Frivillighed før tvang

4

Forældreprogrammer

5

Forældrepålæg

6

Sammenhæng mellem forældreprogrammer, forældrepålæg og øvrige foranstaltninger

7

Bilag 2

Sammenskrivning af lov om en børnefamilieydelse

Bilag 2 indeholder en sammenskrivning af lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, med de ændringer, der følger af lov nr. 1029 af 22/11/2000 § 8, lov nr. 1162 af 19/12/2003, lov nr. 1166 af 19/12/2003 § 2, lov nr. 428 af 06/06/2005 § 11, lov nr. 431 af 06/06/2005 § 50, lov nr. 1406 af 21/12/2005 § 1 og lov nr. 289 af 07/04/2006 § 2.

Sammenskrivningen er udeladt her, da lovbekendtgørelsen og ændringslovene har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Kapitel 2: Sagsbehandling i de indledende faser

Kapitlet beskriver de indledende sagsbehandlingstrin, hvor kommunen bliver opmærksom på problemer hos et barn eller en ung og foretager en undersøgelse af barnets eller den unges forhold.

Kapitel 2

Sagsbehandling i de indledende faser

8. I dette kapitel beskrives de indledende sagsbehandlingstrin, som er generelle for sager om særlig støtte til børn og unge.

Sagsbehandlingen og afgørelserne vil være underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Det vil blandt andet sige, at forældremyndighedsindehaveren har ret til aktindsigt, skal parthøres og har krav på at få en begrundelse for myndighedens afgørelse og klagevejledning. Det vil også sige, at det er den offentlige myndigheds ansvar at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang og at sikre, at de oplysninger, de ligger til grund for afgørelsen, er korrekte (officialmaksimen). Der henvises med hensyn til disse spørgsmål til forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og Socialministeriets Vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det skal dog bemærkes, at reglerne om handleplaner efter § 58a i serviceloven ikke gælder for forældrepålæg.

Indhentelse af oplysninger og inddragelse af relevante fagpersoner

9. I et sagsforløb, der kan medføre iværksættelse af et forældreprogram eller meddelelse om et forældrepålæg og eventuelt efterfølgende stop for udbetalingen af børnefamilieydelse, vil der være behov for, at kommunen indhenter en række oplysninger og inddrager visse medaktører. Inddragelsen sker i alle led af sagsbehandlingen, fra kommunen får kendskab til en sag, hvor et barn eller en ung må antages at have behov for særlig støtte, til der er truffet afgørelse om manglende efterlevelse af pålægget.

Indhentelse af oplysninger sker blandt andet som led i en § 38-undersøgelse, og som det fremgår af § 38 stk. 4, skal kommunen som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre.

Andre medaktører, end de i § 38 stk. 4 oplistede, kan blandt andet være øvrigt personale på en skole eller i en klub, politiet eller private, i det omfang de udfører opgaver for det offentlige, og dermed er omfattet af de samme regler som offentlige institutioner og offentligt ansatte.

Når kommunen skal vurdere, om betingelserne for at meddele et forældrepålæg er opfyldt, er det vigtigt, at der er indhentet tilstrækkelige relevante oplysninger fra offentlige myndigheder og private, da et forældrepålæg er en indgribende foranstaltning.

Indhentelse af oplysninger reguleres efter §§ 11 a – 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis forældrene til et barn ikke selv ønsker at medvirke til oplysningen af en sag, kan kommunen ud fra et omsorgshensyn til barnet eller den unge indhente alle relevante oplysninger uden samtykke. Kommunen skal dog uanset denne adgang først forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Reglerne om indhentelse af oplysninger er nærmere uddybet i Socialministeriets Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område og i Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene (»Dialogvejledningen«) .

Kommunen bliver opmærksom på problemer hos et barn eller en ung

10. Kommunen kan ad flere veje blive opmærksom på, at et barn eller en ung har problemer af et sådant omfang, at han eller hun har behov for særlig støtte.

Det kan være, fordi familien selv henvender sig, eller fordi kommunen gennem længere tid har haft kontakt til familien.

I visse tilfælde vil kommunen modtage underretning fra privatpersoner, der har fået kendskab til, at et barn eller ung har brug for hjælp og støtte. I andre tilfælde vil kommunen blive underrettet af fagpersoner, der i deres daglige arbejde med børn og unge er blevet opmærksom på et konkret barn og dets behov for særlig støtte.

Fælles for de to typer af underretninger er, at barnet eller den unge har problemer af en sådan art, at der er behov for, at kommunen går ind og vurderer, om der skal ydes en særlig indsats over for barnet eller den unge.

Kommunens opgave over for den gruppe af børn og unge, som har behov for særlig støtte, er at søge disse børn og unges opvækstvilkår sikret på en sådan måde, at de får en tryghed i udfoldelsesmuligheder og en sikkerhed for at udvikle sig på linie med deres jævnaldrende, som ikke har tilsvarende vanskeligheder.

Der er ingen lovbestemte krav til indholdet eller udformning af en underretning. Denne kan således variere i form og indhold alt efter, hvem der foretager underretningen. Vigtigst er det, at underretningen bliver videreformidlet til kommunen, som derved bliver gjort opmærksom på det barn eller den unge, som må have behov for særlig støtte.

Reglerne om underretningspligt gennemgås nærmere nedenfor. Der henvises endvidere til Socialministeriets Vejledning om særlig støtte til børn og unge, til Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene (»Dialogvejledningen«) og til Socialministeriets Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Underretningspligt

Kapitel 2 Sagsbehandling i de indledende faser

8

Indhentelse af oplysninger og inddragelse af relevante fagpersoner

9

Kommunen bliver opmærksom på problemer hos et barn eller en ung

10

Underretningspligt

11

Undersøgelse efter § 38 i serviceloven

14

Høring af barnet eller den unge

15

§ 2.

Stk. 1. Retten til børnefamilieydelse er betinget af,

1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskatlovens § 1,

2) at barnet opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2,

3) at barnet ikke har indgået ægteskab,

4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler, og

5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service § 41 a, stk. 6

Stk. 2

Det fremgår af lov om en børnefamilieydelse, at betingelserne for at få udbetalt børnefamilieydelsen skal være opfyldt den første dag i kvartalet fx den 1. januar. Det betyder, at hvis en kommune har truffet afgørelse om et forældrepålæg den 15. november og en måned herefter vurderer, at pålægget ikke efterleves, så skal der træffes en afgørelse om dette inden den 1. januar, med det resultat at udbetalingen af børnefamilieydelsen for januar kvartal stoppes.

Børnefamilieydelsen udbetales af told- og skatteforvaltningen med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

For yderligere information om børnefamilieydelsen se bilag 2 med sammenskrivning af lov om en børnefamilieydelse.

Bilag 3

Sammenskrivning af bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service

Bilag 1 indeholder en sammenskrivning af bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service med den ændring der følger af bekendtgørelse af 19. maj 2006.

Sammenskrivningen er udeladt her, da de to bekendtgørelser har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Kapitel 3: Forældreprogrammer og andre frivillige foranstaltninger

Kapitlet beskriver, hvilke muligheder kommunen har for at tilbyde frivillige foranstaltninger, der kan give forældrene bedre forudsætninger for at løfte forældrerollen.

Kapitel 3

Forældreprogrammer og andre frivillige foranstaltninger

16. I dette kapitel beskrives mulighederne for at tilbyde en frivillig foranstaltning som eksempelvis et forældreprogram efter § 40 i serviceloven.

Kapitel 3 Forældreprogrammer og andre frivillige foranstaltninger

16

Hvornår kan kommunen tilbyde deltagelse i et forældreprogram?

17

Indholdet af forældreprogrammer

18

Eksempler på forældreprogrammer

19

Bilag 4

Indholdsfortegnelse

Punkt

Indledning

1

Vejledningens opbygning

2

Kapitel 4: Forældrepålæg

Kapitlet beskriver, hvornår kommunen kan meddele forældre, der ikke lever op til deres forældreansvar, et forældrepålæg. Kapitlet beskriver også, hvilke slags forældrepålæg kommunen kan meddele, og hvilke krav der er til afgørelser om forældrepålæg.

Kapitel 4

Forældrepålæg

20. I dette kapitel beskrives reglerne og de forskellige sagsbehandlingstrin ved afgørelser om forældrepålæg.

Afgørelse om forældrepålæg

21. Der kan træffes afgørelse om et forældrepålæg, hvis forældrene nægter at tage imod et frivilligt tilbud, eller hvis kommunen ikke mener, at det i det konkrete tilfælde er formålstjenstligt at iværksætte et frivilligt forældreprogram.

Det skal altid først vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffes afgørelse om forældrepålæg, men der er samtidig mulighed for at gå direkte til et forældrepålæg uden først at give et frivilligt tilbud, hvis de konkrete problemers karakter taler for det.

For eksempel kan en skole oplyse kommunen om, at et forældrepar konsekvent nægter at deltage i forældremøder, konsultationer og lignende. Hvis kommunen efter en undersøgelse af barnets forhold vurderer, at forældrenes manglende deltagelse er et væsentligt problem i forhold til det konkrete barns skolegang, og at det er af væsentlig betydning af hensyn til barnets behov for særlig støtte, kan kommunen skønne, at det mest hensigtsmæssige er at gå direkte til at pålægge forældrene at deltage i forældremøder og forældrekonsultationer frem for først at tilbyde en frivillig foranstaltning.

Målgruppen for forældrepålæg

22. Muligheden for at meddele forældre et forældrepålæg supplerer de eksisterende muligheder for at yde særlig støtte efter § 40 i serviceloven. Målgruppen for anvendelsen af forældrepålæg er derfor familier, hvor en § 38-undersøgelse har vist, at der er behov for at iværksætte en foranstaltning. Det er således vigtigt at se muligheden for forældrepålæg i sammenhæng med de foranstaltninger, der allerede i dag er mulige i medfør af lov om social service.

Mere specifikt er målgruppen for forældrepålæg de forældre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil eller ikke har intentioner om at gøre det.

I de fleste sager, hvor et barn eller ung har behov for særlig støtte, vil kommunen have et løbende samarbejde og en løbende dialog med forældrene. Kommunen har på baggrund af samarbejdet og dialogen mulighed for at vurdere, om forældrene er villige til at samarbejde. Det kan bl.a. inddrages i vurderingen, om forældrene har været lydhøre og samarbejdsvillige i forhold til tidligere forslag om foranstaltninger og løsningsforslag fra kommunens side.

Før der meddeles et forældrepålæg, skal kommunen desuden for det første vurdere, at det vil hjælpe det konkrete barn eller ung i forhold til eksempelvis at få en god skolegang eller at stoppe en kriminel udvikling, hvis forældrene udfører nogle konkrete pligter eller opgaver. For det andet skal det vurderes, at forældrene er i stand til at udføre de konkrete opgaver og pligter, og at de vil blive styrket i deres forældrerolle, hvis de efterlever pålægget.

Forældre, der på grund af individuelle vanskeligheder, f.eks. fordi de er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil derfor som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen, idet de netop på grund af deres særlige forhold ikke kan forventes til enhver tid at opfylde deres forældreforpligtelser.

I visse tilfælde kan der være tale om normalt begavede forældre, som er både fysisk og psykisk raske, men som ikke har de nødvendige ressourcer til at varetage opgaven som forældre fx på grund af manglende forståelse for børneopdragelse og evt. manglende forståelse af danske normer og adfærd. Et forældrepålæg vil ikke være et egnet redskab over for disse forældre, idet det ikke vil kunne bidrage til løsning af problemerne i familien. Disse forældre og børn vil ofte have brug for rådgivning og vejledning omkring forældrerollen, hvorfor de bør støttes på anden vis, fx ved at kommunen tilbyder familien at deltage i et nærmere tilrettelagt forældreprogram.

Eksempel inden for målgruppen

23. Tine er 16 år og har netop afsluttet 9. klasse. Tine har begået grov kriminalitet i form af hærværk og tyveri, og kommunen skal derfor lave en handleplan efter servicelovens § 58 a. I den forbindelse indkalder kommunen Tines forældre til et møde. Forældrene nægter at deltage i mødet og forholder sig generelt afvisende overfor at samarbejde med kommunen om at løse problemerne.

Efter en undersøgelse af Tines forhold vurderer kommunen, at forældrene grundlæggende er i stand til at påtage sig deres forældreansvar, samt at det er vigtigt, at forældrene inddrages og deltager i løsningen af problemerne. Forældrene falder derfor med deres adfærd inden for målgruppen for et forældrepålæg, og de meddeles et pålæg om at deltage i de møder, som kommunen indkalder dem til i forbindelse med deres datters kriminalitet. Et forældrepålæg vil her kunne mindske risikoen for, at der bliver behov for en mere indgribende foranstaltning.

Der henvises endvidere til eksemplerne under punkt 39 og 40 .

Eksempel uden for målgruppen

24. David er 13 år og går i 6. klasse. Han er en meget vild dreng, og hans opfarende adfærd er blevet mere og mere forstyrrende for undervisningen. Da David en dag på et ret uskyldigt drilleri reagerer meget voldeligt overfor en kammerat og overfor den lærer, der forsøger at løse konflikten, kontakter Davids klasselærer først Davids forældre og dernæst kommunen.

Davids forældre var ikke opmærksomme på, at David har adfærdsmæssige problemer. Forældrene tilkendegiver klart over for kommunen, at de gerne vil samarbejde om at løse problemerne. Forældrene er derfor ikke inden for målgruppen for et forældrepålæg, da det mest hensigtsmæssige vil være at iværksætte en frivillig foranstaltning efter § 40.

Betingelser for at meddele et forældrepålæg

25. I § 41 a stk. 1 opstilles der to generelle betingelser, der skal være opfyldt, før der kan meddeles et forældrepålæg.

Kapitel 4 Forældrepålæg

20

Afgørelse om forældrepålæg

21

Målgruppen for forældrepålæg

22

Eksempel inden for målgruppen

23

Eksempel uden for målgruppen

24

Betingelser for at meddele et forældrepålæg

25

Ulovligt fravær

29

Kriminalitet

30

Adfærds- eller tilpasningsproblemer

31

Forældremyndigheden nægter at samarbejde

32

Indhentelse af oplysninger

34

Forældrepålægs indhold

35

Tidsmæssig afgrænsning af forældrepålæg

36

Krav til en afgørelse om forældrepålæg

37

Eksempler på forældrepålæg

Eksempel 1

38

Eksempel 2

39

Kapitel 5: Opfølgning

Kapitlet beskriver, hvordan kommunen skal følge op på, om forældrepålægget er efterlevet og på, om forældrepålægget stadig skal opretholdes.

Kapitel 5

Opfølgning

40. I de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at betingelserne for at meddele et forældrepålæg er opfyldt, kan kommunen træffe en afgørelse og fastsætte det nærmere indhold i forældrepålægget. Et forældrepålæg kan variere i indhold og udstrækning, alt efter hvilke konkrete problemer der søges afhjulpet i den enkelte familie.

Forudsætningen for, at forældrepålægget får den nødvendige effekt, så barnet eller den unge med støtte og opbakning fra forældrene kommer ind i en positiv udvikling, er, at forældrepålægget også efterleves i praksis.

For at kunne sikre, at forældrepålægget efterleves i praksis, følger der en forpligtelse for kommunen til løbende at holde sig orienteret om barnets eller den unges forhold og i særdeleshed om forældrenes efterlevelse af de handlepligter, som forældrepålægget fastsætter.

Opfølgning er også central i forhold til den løbende vurdering af, om forholdene der lå bag pålægget stadig eksisterer, og om forældrepålægget stadig er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.

Inddragelse af fagpersoner og private personer

41. Kommunens muligheder for at følge op på et forældrepålæg ville være af meget begrænset omfang, hvis kommunen ikke kunne drage nytte af den viden, som de fagpersoner, der er tættest på barnet eller den unge, sidder inde med. Ordningen lægger derfor op til, at fagpersoner kan inddrages i sagsforløbet omkring et forældrepålæg, i det omfang det er nødvendigt for kommunernes vurdering af, om et meddelt forældrepålæg efterleves i praksis.

Fagpersonerne har ofte den direkte kontakt til barnet eller den unge og dets forældre, hvorfor de også er de nærmeste til at kunne bemærke eventuelle problemer i forhold til et barn eller en ung, og forældrenes evne eller vilje til at samarbejde omkring løsningen af barnets eller den unges problemer. Det er derfor naturligt, at kommunen først og fremmest inddrager disse fagpersoner i sagsforløbet og gør brug af deres viden og erfaringer i forhold til den involverede familie.

For at sikre, at kommunerne kan holde sig orienteret om forældrenes aktiviteter og efterlevelse af et meddelt pålæg, har kommunen beføjelse til at meddele de relevante fagpersoner, f.eks. pædagogerne i et klubtilbud eller folkeskolelæreren, oplysninger om forældrepålægget og dets indhold i forhold til de implicerede forældre.

Kommunernes adgang til at videregive oplysninger til relevante fagpersoner er reguleret i forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v. Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 4, kan kommunen videregive oplysninger om et meddelt forældrepålæg og indholdet heraf til relevante fagpersoner, hvis videregivelsen af oplysningerne er et nødvendigt led i sagens behandling.

Hvis kommunen konkret skønner, at der er behov for skolens inddragelse for at følge med i, om forældrene efterlever et pålæg om f.eks. at følge barnet i skole, har kommunen beføjelse til at give skolen meddelelse om, at der i forhold til de implicerede forældre er truffet afgørelse om et pålæg bestående i, at forældrene skal følge barnet i skole hver dag i en bestemt periode.

Kommunens adgang til at videregive oplysninger om et meddelt forældrepålæg til relevante private personer er reguleret i forvaltningslovens § 27 sammenholdt med straffelovens § 152. Det følger af disse regler, at fortrolige oplysninger kan videregives bl.a. til private, hvis videregivelsen i det konkrete tilfælde må anses for berettiget. I det omfang videregivelsen af oplysningerne om forældrepålægget er nødvendig for kommunens mulighed for at påse overholdelsen af pålægget, må videregivelsen anses for berettiget.

Hvis kommunen sender orienteringen til fagpersonen eller andre private på en måde, der medfører, at videregivelsen af oplysningerne er omfattet af lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), f.eks. ved at maile eller faxe orienteringen, skal reglerne i persondataloven iagttages. En oplysning om forældrepålæg er en oplysning, som er omfattet af persondatalovens § 8, der omhandler behandling af fortrolige oplysninger. Videregivelsen fra kommunens socialforvaltning til andre (uanset om det er kommunale tilbud, selvejende institutioner i kommunen, andre myndigheder eller helt private) kan ske, hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling, jf. § 8, stk. 3, i persondataloven.

Den omstændighed, at kommunerne skal bruge oplysningerne om forældrenes aktiviteter og efterlevelse af pålægget med henblik på at vurdere, om betingelserne for at få udbetalt børnefamilieydelsen er opfyldt, nødvendiggør, at kommunerne med de beføjelser, der består i henhold til §§ 11 a – 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan indhente alle oplysninger, der må anses for nødvendige for at behandle sagen.

Kommunen har ansvaret for at følge op

42. Forpligtelsen til at holde øje med, om et forældrepålæg efterleves, ligger udelukkende hos kommunen, som til brug for vurderingen heraf inddrager relevante fagpersoner eller privatpersoner og indhenter oplysninger, som kan belyse, om et pålæg efterleves. Der påhviler ikke de pågældende fagpersoner eller privatpersoner en egentlig tilsynsforpligtelse, hvorefter de af egen drift skal påse, at forældrene efterlever pålægget.

Kommunen kan som led i opfølgningen f.eks. løbende tage kontakt til skolen, som vil være orienteret om forældrepålægget, og bede om oplysninger om, hvorvidt skolen er bekendt med, at forældrene har sørget for at følge barnet i skole i overensstemmelse med det meddelte pålæg. Skolen har ikke pligt til aktivt at følge med i, om pålægget efterleves, men kan benytte sig af deres viden omkring forældrenes fremmøde med barnet. Kommunen kan i disse tilfælde indhente oplysningerne hos skolen efter de gældende bestemmelser i §§ 11 a – 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvornår skal der følges op?

43. Den omstændighed, at forældrepålæggene kan sammensættes på flere forskellige måder, indebærer, at der ikke på forhånd kan sættes intervaller eller tidsmæssige grænser for, hvornår og i hvilket omfang kommunen skal søge at indhente oplysninger omkring forældrenes efterlevelse af pålæggene.

Et forældrepålæg kan f.eks. indeholde tre forskellige handlepligter, hvorefter forældrene skal

· Følge barnet eller den unge i skole hver dag i en periode på 30 dage begyndende fra en bestemt dato.

· Sørge for, at barnet eller den unge deltager i fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge dertil i en periode på 3 måneder.

· Deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang i et helt skoleår.

I disse tilfælde vil kommunen skulle følge op på forældrepålægget på forskellige tidspunkter for derved at kunne vurdere, om forældrene efterkommer de enkelte handlepligter i forældrepålægget.

Kommunen kan f.eks. følge op på et sådant forældrepålæg ved at rette henvendelse til barnets skole efter ca. 14 dage fra kommunens afgørelse for at få oplyst, om forældrene er mødt frem med barnet eller den unge i overensstemmelse med forældrepålægget om, at barnet eller den unge skal følges i skole hver dag.

På samme måde kan kommunen vælge at rette henvendelse til den fritidsklub, som skal modtage barnet eller den unge, fortløbende i den angivne periode på 3 måneder for at få oplyst, om barnet eller den unge reelt møder op til fritidsaktiviteten, herunder om forældrene har været synlige ved barnets fremmøde i det konkrete fritidstilbud.

Endelig kan kommunen med deres kendskab til, hvornår skolen afholder deres konsultationer og forældremøder, rette henvendelse til skolen umiddelbart efter møderne for derved at få oplyst, om forældrene er mødt op i overensstemmelse med forældrepålægget.

Bortfald af forældrepålæg

Kapitel 5 Opfølgning

40

Inddragelse af fagpersoner og private personer

41

Kommunen har ansvaret for at følge op

42

Hvornår skal der følges op?

43

Bortfald af forældrepålæg

44

Kapitel 6: Hvis et forældrepålæg ikke efterleves

Kapitlet beskriver, hvornår et forældrepålæg ikke er efterlevet. Kapitlet beskriver også, at konsekvensen for forældremyndighedsindehaveren ved manglende efterlevelse af et forældrepålæg er, at der stoppes for udbetaling af børnefamilieydelsen.

Kapitel 6

Hvis et forældrepålæg ikke efterleves

45. I dette kapitel beskrives konsekvenserne af manglende efterlevelse af et forældrepålæg. Manglende efterlevelse af et forældrepålæg resulterer i stop for udbetaling af børnefamilieydelsen, med mindre den manglende efterlevelse beror på undskyldelige omstændigheder.

Afgørelse om manglende efterlevelse

Kapitel 6 Hvis et forældrepålæg ikke efterleves

45

Afgørelse om manglende efterlevelse

46

Særligt om børnefamilieydelsenom

47

Kapitel 7: Klageadgang

Kapitlet beskriver klagemulighederne i sager om forældrepålæg.

Bilag 1: Lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret).

Bilag 2: Sammenskrivning af lov om en børnefamilieydelse.

Bilag 3: Sammenskrivning af bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunerne efter lov om social service.

Kapitel 7

Klageadgang

48. I dette kapitel beskrives klageadgangen i sager om forældrepålæg. Der er de samme muligheder for klage over en afgørelse, hvad enten det gælder en konkret afgørelse om forældrepålæg, eller det gælder en konkret afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg. Afgørelser efter § 41 a er omfattet af de almindelige klageregler.

Vejledning om klagemuligheder

49. En afgørelse om forældrepålæg eller en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg skal være ledsaget af en vejledning om klageadgangen med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klagen.

Ankeinstanserne

Kapitel 7 Klageadgang

48

Vejledning om klagemuligheder

49

Ankeinstanserne

50

Bilag

Bilag 1: Lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret)

Bilag 2: Sammenskrivning af lov om en børnefamilieydelse

Bilag 3: Sammenskrivning af b ekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.

§ 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en udtømmende beskrivelse af, hvem kommunen kan forlange at få oplysninger af. Efter denne bestemmelse kan kommunen indhente oplysninger fra

· andre offentlige myndigheder (hvor »myndigheder« også omfatter institutioner),

· uddannelsesinstitutioner (både helt private og offentlige uddannelsesinstitutioner, selvejende uddannelsesinstitutioner, frie grundskoler og højskoler),

· sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar,

· arbejdsløshedskasser,

· pengeinstitutter, arbejdsgivere og

· private, der udfører opgaver for det offentlige.

Kommunen kan desuden anmode private (naboer, frivillige foreninger og andre private, der ikke er omfattet af § 11, stk. 1), der har kendskab til forholdene, om at belyse sagen. De har dog ikke pligt til at give oplysninger, og de skal gøres opmærksom på, at de ikke er forpligtet til at svare.

Hvis forældrene til et barn ikke selv ønsker at medvirke til oplysningen af en sag, kan kommunen med hjemmel i § 11 c, stk. 1, nr. 1, indhente alle relevante oplysninger uden samtykke.

Forældrepålægs indhold

§ 35. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 3 . Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for støtte. Socialministeren kan fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til sådanne forhold.

Stk. 4.

11. Reglerne om visse gruppers særlige forpligtelse til at underrette kommunen i sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte findes i servicelovens § 35. Der er fastsat nærmere regler i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Bekendtgørelsen er ændret ved bekendtgørelse af 19. maj 2006. En sammenskrivning af de to bekendtgørelser findes i bilag 3 til denne vejledning.

Reglerne om underretningspligt og videregivelse af oplysninger er nærmere beskrevet i Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene (»Dialogvejledningen«) samt i Socialministeriets hæfte »Hvad må du sige?«.

Efter Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen har følgende personer pligt til at underrette kommunen, når de i deres daglige virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte

· Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv,

· Læger, der ikke er omfattet af nr. 1,

· Ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler,

· Personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner og klubber drevet som selvejende institution efter aftale med kommunen, puljeordninger, privatinstitutioner, dagpasning med økonomisk tilskud og private dagpasningsordninger, og

· Personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.

Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne. Vanskeligheder kan eksempelvis afhjælpes gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge og gennem dialog og samarbejde, eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen.

§ 36. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

12. § 36 i serviceloven supplerer bestemmelsen i § 35, idet den fastsætter en generel underretningspligt, som gælder for alle borgere i Danmark. Den generelle underretningspligt indtræder i det øjeblik, man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

En kommunes overvejelser om forældrepålæg i en konkret sag kan således fx starte med en underretning fra en skoleleder om, at et konkret barn har store problemer i skolen, fordi han eller hun har meget stort fravær uden lovlig grund. Underretningen kan ligeledes indeholde oplysninger om, at skolen ikke kan få et samarbejde i gang med forældremyndighedsindehaverne om barnets eller den unges problemer, enten fordi forældrene ikke magter det, eller fordi de ikke vil påtage sig et medansvar for at løse problemerne.

13. For både § 35 og § 36 gælder det, at den person, som underretter kommunen, ikke skal vurdere, om fx et forældreprogram eller et forældrepålæg kunne være en relevant løsning på barnets eller den unges problemer. Det er alene kommunen, der vurderer, om og i hvilket omfang der er behov for støtte, og om støtten skal bestå i et forældrepålæg eller andre foranstaltninger efter serviceloven.

Undersøgelse efter § 38 i serviceloven

§ 38. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelser herom træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9, og § 39.

Stk. 2. Kommunens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 3. I sin undersøgelse skal kommunen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. § 40 og § 62 a.

Stk. 4. Kommunen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, jf. § 37 a. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 5. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt som forholdene tillader.

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvist ikke kan afsluttes inden fire måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.

Stk. 9. Hvis forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke giver samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

14. En kommune er efter servicelovens § 38, stk. 1, forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Der kan derfor ikke gennemføres en frivillig foranstaltning efter § 40, som eksempelvis et forældreprogram, eller træffes afgørelse om et forældrepålæg efter § 41 a, hvis der ikke først er gennemført en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold.

I sager hvor et barn eller en ung har et behov for særlig støtte, er det således et generelt krav, at der gennemføres en grundig undersøgelse. Undersøgelsen omfatter blandt andet forældrenes forhold. En § 38-undersøgelse er derfor velegnet til at afdække, om forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar, og om den manglende ansvarstagen skyldes manglende vilje eller manglende evner. Dette er helt centralt, da de forældre, der på grund af individuelle vanskeligheder ikke er i stand til at varetage forældreansvaret, som udgangspunkt ikke er omfattet af målgruppen for reglerne om forældrepålæg. Dette uddybes nedenfor i pkt. 24.

Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i bekræftende fald hvilke.

En § 38-undersøgelse skal som udgangspunkt være afsluttet inden for 4 måneder.

For nærmere information om fremgangsmåden ved § 38-undersøgelser henvises til Socialministeriets Vejledning om særlig støtte for børn og unge.

Høring af barnet eller den unge

§ 40. Kommunen træffer afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 41. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 38 eller § 39. Kommunen skal altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud

1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,

3) Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 40 b, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt opholdssted, i et kommunalt døgntilbud eller i et botilbud godkendt af amtskommunen efter reglerne i § 94 a.

5) Aflastningsordning, jf. § 40 b, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted.

6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.

7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.

8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på eget værelse, i et kommunalt døgntilbud, på en døgninstitution eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov, jf. §§ 40 b, 49, 49 a og 51.

9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

10) Anden hjælp, der har til formål a yde rådgivning, behandling eller praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4.

Hvornår kan kommunen tilbyde deltagelse i forældreprogram?

17. Tilbud om deltagelse i et frivilligt, målrettet forældreprogram vil ofte være et velegnet første skridt med henblik på at give forældrene bedre forudsætninger for at løfte forældrerollen. Kommunen har mulighed for at tilbyde forældreprogrammer efter § 40, stk. 3, nr. 2 (praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet), efter § 40, stk. 3, nr. 3 (familiebehandling eller lignende støtte), eller efter § 40, stk. 3, nr. 10 (anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling eller praktisk og pædagogisk støtte).

Kommunen kan på baggrund af en konkret vurdering af barnets og familiens problemer med hjemmel i servicelovens § 40 tilbyde frivillig deltagelse i et forældreprogram.

Som ved alle foranstaltninger efter § 40 skal tre betingelser være opfyldt, før der kan iværksættes foranstaltninger.

For det første skal det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.

For det andet skal der som udgangspunkt være gennemført en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. afsnittet om § 38-undersøgelse.

Endelig skal der for det tredje som hovedregel foreligge et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. På dette sidste punkt adskiller iværksættelse af forældreprogrammer sig væsentligt fra afgørelse om forældrepålæg, idet en afgørelse om forældrepålæg ikke kræver samtykke.

Indholdet af forældreprogrammer

18. Forældreprogrammer fungerer efter erfaringerne bedst, når de målrettes mod en specifik gruppe af forældre med nogle konkrete problemer. Hvis det på baggrund af kortlægningen i forbindelse med § 38-undersøgelsen viser sig, at forældrene har nogle konkrete problemer i forhold til at tage ansvar for deres børn - eksempelvis problemer med at håndtere konflikter i hjemmet, eller manglende kendskab til de sociale normer i det danske samfund - kan kommunen tilbyde forældrene deltagelse i et forældreprogram, der er målrettet i forhold til de konkrete problemer.

Forældreprogrammer har ikke et fast defineret indhold, men vil ofte have karakter af et kursusforløb. Udover selve undervisningsdelen vil et alsidigt forældreprogram lægge vægt på rådgivning og supervision omkring forældrerollen.

19. Generelt for yderligere information om erfaringer med forskellige typer forældreprogrammer henvises til inspirationsmateriale om forældreprogrammer udarbejdet af Styrelsen for Social Service. Inspirationsmaterialet beskriver 18 konkrete forældreprogrammer, der spænder fra det generelt forebyggende til det behandlende. I materialet indgår både udenlandske og danske erfaringer med forældreprogrammer.

§ 41 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, jf. stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

Stk. 2

Den første generelle betingelse for at meddele et forældrepålæg er, at et barns eller en ungs udvikling er i fare. Et barns eller en ung udvikling vil være i fare, hvis det antages, at barnet eller den unge har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter, at barnet eller den unge som følge af sine individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre jævnaldrende, bl.a. for så vidt angår personlig udfoldelse og opnåelse af gode sociale relationer. Samtidig skal muligheden for at meddele et forældrepålæg ses i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger, der er mulige i medfør af lov om social service. Det vil sige, at kommunen skal vælge den foranstaltning, der bedst kan hjælpe den unge.

Før der meddeles et forældrepålæg, skal der derfor, på baggrund af § 38-undersøgelsen, foreligge en sagligt velbegrundet stillingtagen, som tilkendegiver, at barnet eller den unges udvikling er i fare.

Den anden betingelse er, at kommunen vurderer, at forholdene beror på, at forældremyndighedsindehaveren ikke i tilstrækkelig omfang har levet op til sit ansvar som forælder og dermed har været medvirkende til barnets eller den unges negative udvikling. Det kan fx være tilfældet, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et barns fravær. Denne betingelse hænger nøje sammen med definitionen af målgruppen og er nøjere beskrevet ovenfor.

26. Afgørelser om forældrepålæg kan kun træffes i forhold til forældremyndighedsindehaveren. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, træffes afgørelsen i forhold til begge forældremyndighedsindehavere. Det vil således være op forældremyndighedsindehaverne sammen at sikre, at pålægget efterleves.

I de tilfælde, hvor et barn eller en ung har fast ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren, vil der ikke kunne anvendes et forældrepålæg. Begrundelsen herfor er, at det alene er forældremyndighedsindehaveren, der i kraft af indholdet i forældremyndigheden kan holdes fast på et defineret ansvar for barnet.

27. I nogle tilfælde kan der være problemer i forhold til flere børn eller unge i en familie. Hvis kommunen overvejer at anvende forældrepålæg for at løse problemerne, skal betingelserne være opfyldt og afgørelserne træffes individuelt i forhold til hvert enkelt barn på baggrund af konkrete vurderinger.

28. I § 41 a stk. 2, opstilles, hvilke konkrete situationer der kan begrunde et pålæg.

§ 41 a.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børnefamilieydelsen, jf. lov om en børnefamilieydelse.

Stk. 6

Herudover skal kommunen, som det fremgår af § 41 a stk. 5, oplyse forældrene om konsekvenserne af, at et forældrepålæg ikke efterleves, nemlig at betingelserne for at få udbetalt børnefamilieydelse ikke længere er til stede, og at udbetaling af ydelsen derfor vil blive stoppet.

En afgørelse om forældrepålæg skal også være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klagen. Klagereglerne er nærmere beskrevet i denne vejlednings kapitel 7.

Eksempler på forældrepålæg

Eksempel 1

38. Mads er 13 år og går i 7. klasse. Mads er enebarn. Han har boet alene med sin mor, fra han var 5 år, da forældrene blev skilt, og moderen har den fulde forældremyndighed.

Mads møder meget ofte for sent eller slet ikke i skole og har som regel ikke lavet lektier. Lærerne vurderer det som et væsentlig problem i forhold til hans skolegang, at Mads har så stort ulovligt fravær. Mads’ lærere har desuden i flere tilfælde taget Mads i at sniffe lightergas. Derudover oplever Mads’ lærere, at Mads’ mor ikke møder op til forældremøder og forældrekonsultationer, så de har svært ved at få en dialog i gang med Mads’ mor om problemerne.

Når Mads’ mor bliver kontaktet fra skolen, afviser hun lærernes oplysninger om, at Mads ikke kommer til tiden, og at han ikke har lavet lektier. Og hun er ikke enig i, at der er et problem med Mads’ skolegang.

Skolen underretter de sociale myndigheder, som vurderer, at Mads har behov for særlig støtte og derfor laver en undersøgelse af Mads’ forhold efter servicelovens § 38. I den forbindelse indhenter kommunen en række oplysninger, og på baggrund af en helhedsbetragtning af familiens ressourcer og problemer vurderes det, at det er problematisk i forhold til Mads’ udvikling, at han har så stort ulovligt fravær. Kommunen vurderer, at Mads’ mor grundlæggende er i stand til at påtage sig sit ansvar, men at hun ikke prioriterer sin søns skolegang særlig højt.

Mads’ mor stiller sig stadig afvisende i forhold til problemerne, og det lykkes ikke at blive enige om en frivillig foranstaltning. Undersøgelsen resulterer derfor i, at kommunen meddeler Mads’ mor et forældrepålæg.

I forældrepålægget fastsættes det, at moderen personligt skal følge Mads i skole til undervisningsstart hver dag i tre måneder. Herudover pålægges hun at deltage i samtlige forældremøder og forældrekonsultationer på skolen i seks måneder.

Kommunen underretter Mads’ skole om, at der er meddelt et forældrepålæg til Mads’ mor, samt hvilke pligter pålægget indeholder.

Kommunen følger herefter løbende op på pålæggets efterlevelse ved at tage kontakt til skolelederen. Samtidig overvejes det løbende, om pålægget stadig er relevant i forhold til Mads’ problemer.

Eksempel 2

39. Anna er 14 år, går i 8. klasse, og bor hjemme hos sine forældre. Forældrene bor sammen og deler forældremyndigheden.

Anna er del af en gruppe unge, som politiet flere gange har set i gang med at stjæle cykler og knallerter. Herudover har politiet flere gange taget Anna for besiddelse og brug af euforiserende stoffer. Anna er stadig mindreårig, hvorfor politiet kontakter forældrene og gør opmærksom på, at deres datter indgår i en kriminel gruppe. Forældrene accepterer ikke politiets forklaring om, at Anna er på vej ud i kriminalitet. De mener, at hun er ung, og at hun skal have lov til at prøve sine egne grænser af.

Politiet kan ikke nå ind til forældrene og kontakter derfor kommunen. Anna og hendes familie er allerede kendt i kommunen, da Anna også har haft problemer i skolen. Skolen har kontaktet kommunen, fordi de ikke kan få en dialog i gang med forældrene omkring Annas problemer. Anna har en truende adfærd – både over for skolelæreren og over for de andre børn.

Kommunen foretager en § 38-undersøgelse af Anna og hendes families forhold, hvor der blandt andet indhentes oplysninger fra politi og skole. På baggrund af denne undersøgelse, vurderer kommunen, at Anna har problemer, der er så store, at der skal sættes en foranstaltning efter serviceloven i værk for familien. Det vurderes, at forældrene mangler viden om børneopdragelse og konkrete redskaber til at sætte grænser for deres barn.

På denne baggrund tilbyder kommunen Annas forældre at deltage i et forældreprogram. Forældreprogrammet strækker sig over 3 måneder med undervisning og rådgivning 2 hverdagsaftener hver uge.

Annas forældre nægter at deltage i et sådan forældreprogram, da de for det første ikke mener, at der er problemer og for det andet mener, at det vil tage for meget af deres tid.

Idet forældrene ikke frivilligt vil deltage i forældreprogrammet, vælger kommunen derfor at meddele Annas forældre et forældrepålæg. Forældrene pålægges at deltage i det pågældende forældreprogram, da kommunen bl.a. vurderer, at det vil være egnet til at løse problemerne, står i rimeligt forhold til problemerne og ikke hindrer forældrene i at udfylde deres øvrige familiemæssige og arbejdsmæssige forpligtelser.

Kommunen underretter kursuslederen om, at der er meddelt et forældrepålæg til Annas forældre, som forpligter dem til at deltage i kursuslederens forældreprogram.

Kommunen følger herefter løbende op på pålæggets efterlevelse ved at tage kontakt til kursuslederen en gang om måneden. Kursuslederen oplyser, at Annas forældre møder op til samtlige undervisningsgange.

§ 41 a.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,

1) at forholdet, der lå bag pålægget ikke længere eksisterer, eller

2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.

44. § 41 a, stk. 7 regulerer, hvornår et pålæg bortfalder. Der er tale om en udtømmende opregning.

Pålægget bortfalder ved kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det forhold, der har begrundet pålægget, ikke længere er til stede, fx hvis barnet eller den unge, som tidligere har haft et omfattende ulovligt skolefravær, nu møder i skole hver dag.

Et forældrepålæg, der er meddelt på grund af ulovligt skolefravær, eller fordi undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes, bortfalder ikke som følge af, at forældrene hjemtager barnet eller den unge til hjemmeundervisning. Kun hvis det vurderes, at undervisningspligten rent faktisk opfyldes, er der grundlag for at træffe afgørelse om bortfald.

Et pålæg bortfalder endvidere ved kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det ikke længere er egnet til at løse de foreliggende problemer. Det kan fx være i en situation, hvor et pålæg om at sikre barnets eller den unges deltagelse i bestemte fritidsaktiviteter i kommunen ikke længere er meningsfyldt, fordi forældremyndighedsindehaveren og barnet er flyttet til en anden landsdel, eller hvor forældremyndighedsindehaveren har efterlevet pålægget, men det har vist sig, at det ikke har påvirket barnets eller den unges problemer i en positiv retning.

Kommunerne skal i øvrigt være opmærksomme på, at bortfald af et konkret pålæg kan kombineres med et nyt pålæg med nye handlepligter.

Kommunen kan træffe afgørelsen om bortfald af pålægget af egen drift og skal gøre det, hvis den bliver opmærksom på, at grundlaget har ændret sig. Kommunen kan også tage sagen op på baggrund af en henvendelse fra forældrene.

§ 41 a.

Stk. 6. Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal kommunen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.

Stk. 7

46. Hvis en kommune, på baggrund af de informationer de får under deres løbende opfølgning på et forældrepålæg, vurderer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, skal kommunen træffe afgørelse om, at forældrepålægget ikke er efterlevet. En sådan afgørelse resulterer i, at udbetalingen af børnefamilieydelsen for det kommende kvartal stoppes, hvilket beskrives nærmere i næste afsnit om stop for udbetaling af børnefamilieydelsen.

Efter § 41 a, stk. 3 er det kommunens opgave at følge op på og vurdere, om et meddelt forældrepålæg er efterlevet. Det betyder fx, at kommunen skal undersøge, om en forældremyndighedsindehaver, som har fået pålæg om at sikre, at barnet opholder sig hjemme på visse tidspunkter, har taget skridt til at sikre dette. Kommunen kan i den forbindelse tage kontakt til politiet for at få bekræftet, at politiet ikke længere møder barnet eller den unge på gaden sent om natten.

Udgangspunktet er, at et forældrepålæg skal efterleves fuldt ud i hele den periode, pålægget er i kraft.

Hvis forældremyndighedsindehaveren pludselig viser vilje til at efterleve pålægget omkring det tidspunkt, hvor betingelserne for at være berettiget til børnefamilieydelsen skal være opfyldt, jf. pkt. 49, skal kommunen vurdere, om den opståede vilje er reel, eller om der er tale om forsøg på omgåelse. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet, med henvisning til forældrenes forsøg på at omgå reglerne, kræver det dog klare oplysninger, der støtter denne antagelse.

Det skal ikke vurderes, i hvilken grad et forældrepålæg er efterlevet, men blot konstateres om det er efterlevet eller ej, og om en eventuel manglende efterlevelse skyldes undskyldelige omstændigheder. Det vil sige, at ét tilfælde af manglende efterlevelse skal føre til afgørelse om manglende efterlevelse, med mindre der er undskyldelige omstændigheder. Da stop for udbetaling af børnefamilieydelsen kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende familie, er det dog vigtigt, at kommunen træffer sin afgørelse om manglende efterlevelse på baggrund af klare informationer.

Herudover er det en forudsætning for at træffe afgørelse om manglende efterlevelse, at der ikke er undskyldelige omstændigheder ved den manglende efterlevelse. Det kan fx være, hvis en forældremyndighedsindehaver er blevet pålagt at deltage i et forældreprogram, som den pågældende ikke har haft mulighed for at deltage i på grund af sygdom og fx kan fremlægge en lægeerklæring. Det er kommunen, der vurderer, om der i de konkrete tilfælde foreligger undskyldelige omstændigheder.

Efter 41 a, stk. 6 skal afgørelse om manglende efterlevelse af et pålæg træffes med virkning for det førstkommende kvartal og for ét kvartal af gangen. Hvis forældremyndighedsindehaveren efter et kvartal med stop for udbetaling af børnefamilieydelsen stadig ikke efterlever pålægget, og kommunen vurderer, at betingelserne for at opretholde pålægget stadig er gældende, skal kommunen træffe en ny afgørelse med efterfølgende stop for udbetaling af børnefamilieydelsen for det næste kvartal også.

Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på de tidsterminer, der gælder i forhold til udbetalingen af børnefamilieydelsen, jf. pkt. 49.

Der ligger ikke i forbindelse med afgørelsen om manglende efterlevelse af pålæg en vurdering hos kommunen om det hensigtsmæssige i at stoppe for udbetalingen af børnefamilieydelsen i den konkrete sag. Der er alene tale om en konstatering af, at et forældrepålæg ikke er efterlevet.

Særligt om børnefamilieydelse

47. Med reglerne om styrkelse af forældreansvaret er det blevet tilføjet som en betingelse for at få børnefamilieydelse efter lov om en børnefamilieydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, jf. lov om en børnefamilieydelse § 2, stk. 1, nr. 5.

Lov om en børnefamilieydelse

§ 41 a.

Stk. 2. Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om,

1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller

4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 3

De fire nævnte situationer i § 41 a stk. 2 udgør en udtømmende liste over forhold, der kan føre til en afgørelse om forældrepålæg. Nedenfor gennemgås nærmere, hvornår der kan være tale om de fire forskellige slags forhold

Ulovligt fravær

§ 41 a.

Stk. 2

1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

29. Regelmæssig deltagelse i undervisningen er en forudsætning for, at den enkelte elev får det maksimale faglige og sociale udbytte af den undervisning, der tilrettelægges i folkeskolen. Ifølge folkeskolelovens § 35 skal forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.

Undervisningspligten indebærer blandt andet, at anmodning om fravær, der ikke er begrundet i sygdom, skal godkendes af skolen. I modsat fald er der tale om ulovligt fravær.

Ulovligt fravær kan have mange årsager.

Skyldes fraværet, at en elev har svært ved at følge med i skolen, forudsættes det, at problemet bliver løst i samarbejde mellem skolen, eleven, forældrene og eventuelt pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på en eventuel iværksættelse af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Ulovligt fravær kan være begrundet i, at en elev udebliver fra skolen i kortere eller længere tid, uden at forældrene griber ind (dvs. pjækkeri), eller begrundet i, at forældrene selv lægger hindringer i vejen for deres barns opfyldelse af undervisningspligten, f.eks. ved at tage deres barn med på en kortere eller længere ferie i udlandet. I sådanne tilfælde kan et forældrepålæg om eksempelvis at følge barnet i skole være en formålstjenlig foranstaltning.

Der kan også være andre årsager til ulovligt fravær. Der kan være tale om børn fra familier, som ikke har tradition for uddannelse, eller hvor der ikke er forståelse for betydningen af elevers kontinuerlige fremmøde i skolen. I sådanne tilfælde vil det ofte være formålstjenligt at tilbyde rådgivning og vejledning til forældrene om skolegangens betydning for barnets udvikling.

Ulovligt fravær vil ofte medføre, at eleven ved genoptagelse af sin normale skolegang får vanskeligheder ved at følge undervisningen på det klassetrin, som eleven tilhører.

For nærmere information om ulovligt fravær i folkeskolen henvises til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om elevers fravær fra undervisning i folkeskolen.

Reglerne om fravær fra undervisning i friskoler er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005 om friskoler og private grundskoler m.v.

Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at skolens leder skal påse, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og at forældrene kan anmodes om at give skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udebliven fra undervisning. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.

Reglerne om styrkelse af forældreansvar omfatter både ulovligt fravær fra undervisning i folkeskolen og i friskolerne.

Ved »undervisningspligten ikke i øvrigt opfyldes« forstås, at barnet eller den unge ikke modtager en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I tilfælde, hvor barnet eller den unge hjemmeundervises eller hjemtages til hjemmeundervisning under sådanne omstændigheder som nævnt i § 41 a, stk. 1, skal der således foretages en vurdering af, om undervisningspligten opfyldes. Efter friskolelovens § 35, stk. 1, fører kommunalbestyrelsen tilsyn med den undervisning, børnene eller de unge får i hjemmet m.v. (hjemmeundervisning).

Kriminalitet

§ 41 a.

Stk. 2

2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

30. Fokus er her de tidlige faser, hvor barnet eller den unge er på vej ud i en kriminel løbebane. Formålet med et forældrepålæg i disse tilfælde er at forebygge, at barnet eller den unge ender i alvorligere kriminalitet fx bandekriminalitet. Et enkeltstående butikstyveri vil typisk ikke være tilstrækkeligt til at begrunde et forældrepålæg. Et forældrepålæg vil typisk heller ikke være egnet ved meget alvorlige forbrydelser, hvor der ofte skal en mere omfattende indsats til.

Det er ikke et krav, at barnet eller den unge er dømt for kriminalitet. I den forbindelse bemærkes, at unge under den kriminelle lavalder på 15 år ikke kan ifalde strafferetligt ansvar.

Politiet skal underrette kommunen om et barn eller en ungs kriminalitet i en række tilfælde.

For så vidt angår unge under 15 år, er der i retsplejelovens § 821 d, stk. 1 og 2, fastsat regler om politiets underretning af de sociale myndigheder i forbindelse med sager, hvor børn under 15 år er mistænkt. Politiet skal som udgangspunkt underrette de sociale myndigheder i forbindelse med anholdelse og afhøring.

For så vidt angår unge mellem 15 og 18 år skal politiet underrette de sociale myndigheder om sagen, når en sigtet mellem 15 og 18 skal afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf. Underretningen sker til de sociale myndigheder i den kommune, hvor sigtede bor. En repræsentant for de sociale myndigheder skal så vidt muligt have adgang til at overvære de afhøringer, der foretages af politiet eller af retten.

I andre tilfælde – dvs. når den unge ikke anholdes eller afhøres – skal de sociale myndigheder i den kommune, hvor den unge har bopæl, underrettes, hvis den unge har begået kriminalitet, der ikke er bagatelagtig, og hvor der kan være behov for støtte fra de sociale myndigheder. Underretning af de sociale myndigheder skal også ske, hvis der i øvrigt foreligger oplysninger, der giver formodning om, at den unge har behov for særlig støtte.

Yderligere information om politiets underretning af de sociale myndigheder kan findes i Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2004.

Adfærds- eller tilpasningsproblemer

§ 41 a.

Stk. 2

3) At barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer,

31. Alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer hos et barn eller en ung kan være flere forskellige ting, og det kan komme til udtryk på en række forskellige måder.

Der kan fx være tale om problemer, der kommer til udtryk i skolen, ved at barnet eller den unge opfører sig truende eller på anden måde uacceptabelt over for jævnaldrende eller lærere. Er det ikke muligt at skabe den nødvendige dialog med eleven og forældrene, skal skolen inddrage de kommunale skolemyndigheder.

Andre eksempler kan være truende adfærd, der kommer til udtryk i det offentlige rum. Der kan eksempelvis være tale om et barn eller en ung, der efter politiets vurdering er på vej ind i grupperingsmæssig sammenhæng, hvor der er stor risiko for, at barnet eller den unge involveres i vold eller anden kriminalitet.

Det er særlig vigtigt at være opmærksom på børn med handicap. Når det drejer sig om børn med handicap som eksempelvis ordblindhed eller ADHD, kan det være svært at se handicappet. Man skal her være opmærksom på, om manglende forældreansvar er en del af årsagen til eventuelle problemer, eller om adfærden alene skyldes barnets handicap. Forældrepålægget skal kun anvendes, der hvor et større forældreanvar vil bidrage til at løse problemet. På samme måde skal man være særligt opmærksom på børn, der eventuelt endnu ikke har fået en diagnose for handicappet.

Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde

§ 41 a.

Stk. 2

4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

32. Det er som hovedregel nødvendigt, at forældrene deltager aktivt i løsningen af et barn eller ungs problemer og samarbejder med kommunen herom. Her kan være tale om situationer, hvor forhold omkring fx barnet eller den unges skolegang eller den sociale situation i øvrigt kræver, at forældrene tager særlig del i løsningen af problemerne.

Manglende samarbejde kan eksempelvis tænkes at bestå i, at forældremyndigheden ikke kommer til forældremøder eller ikke møder op, når kommunen har indkaldt dem til et møde, fx i forbindelse med udarbejdelse af en handleplan, jf. § 58 a i lov om social service.

Der kan også være tale om en situation, hvor forældremyndighedsindehaveren afviser at samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om planlægning af den unges uddannelse efter folkeskolens 9. klasse. Det forudsættes, at grundbetingelsen om, at barnets eller den unges udvikling er i fare, stadig er opfyldt.

33. Kommunen kan og skal til brug for vurderingen, af om disse betingelser er opfyldt, indhente relevante oplysninger fra offentlige myndigheder og private. Problemernes art og omfang skal kortlægges og beskrives gennem den § 38-undersøgelse, der skal foretages.

Indhentelse af oplysninger

34. Det er centralt i forhold til barnet, den unges og forældremyndighedernes retssikkerhed, at kommunen indsamler de nødvendige relevante oplysninger for at kunne foretage en kvalificeret vurdering af, om betingelserne er opfyldt.

§ 41 a

Stk. 3. Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren skal

1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole,

2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang,

3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted,

4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller

6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Stk. 4

35. Det fremgår af § 41 a stk. 3, at et forældrepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren. Forældrepålægget skal være et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete handlepligter, som forældremyndighedsindehaveren skal påtage sig med henblik på, at barnets eller den unges udvikling bringes uden for fare. Formålet er at sikre, at forældremyndighedsindehaveren bidrager til løsningen af barnets eller den unges problemer. Det afgørende er, at forældrepålægget skal være egnet til at løse problemerne i den konkrete sag.

Det er en konkret vurdering, hvilke handlepligter der er egnede til at løse problemerne i den konkrete sag. Det er også en konkret vurdering, om det er tilstrækkeligt at lade forældrepålægget indeholde én handlepligt, eller om det skal være en sammensætning af flere handlepligter. Forældrepålægget skal dog stå i rimeligt forhold til formålet, og det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at forældrepålæg kan være en indgribende foranstaltning for den enkelte forælder.

I pålægget skal kommunen klart angive, hvad den eller de konkrete handlepligter skal bestå i.

§ 41 a stk. 3, indeholder en liste over mulige pålæg. Listen er ikke udtømmende, da det beror på en konkret vurdering, hvilke pålæg der kan være egnede til at løse konkrete problemer.

Kommunen har således mulighed for at fastlægges de konkrete pålæg inden for visse rammer, som afgrænses af

· At pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løsning af problemerne i den konkrete sag. Det vil sige, at der skal være en direkte sammenhæng mellem pålæggenes indhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barnet eller den unge.

· At efterlevelsen af pålægget skal være realistisk for forældrene. Det betyder, at der ved fastlæggelsen af pålægget fx skal tages højde for barnets eller den unges alder i forhold til, om forældrene har reel mulighed for at efterleve pålægget.

· At pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst. Det vil sige, at der skal være et rimeligt forhold mellem, hvor indgribende pålægget er, og hvor omfattende problemet er.

· At forældrene kun kan pålægges at foretage handlinger e.l., som ligger inden for rammerne af ansvarlig forældremyndighedsudøvelse. Det vil sige, at forældrene fx naturligvis ikke kan pålægges at låse deres børn inde.

· At forældrepålæggene skal være sagligt velbegrundede og i øvrigt ligge inden for formålet i lov om social service. Det vil sige, at forældrepålægget skal være egnet til at løse problemet, således at barnet gives samme udviklingsmuligheder som andre børn.

· At pålæggets indhold i den konkrete sag skal fastlægges, så forældrene har mulighed for at opfylde deres øvrige forpligtelser fx i forhold til familiens øvrige børn og i forhold til arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

Tidsmæssig afgrænsning af forældrepålæg

§ 41 a.

Stk. 4. Afgørelsen om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.

Stk. 5

36. Et forældrepålæg skal meddeles for en på forhånd fastlagt periode, der højst kan være 12 måneder. Det er vigtigt af hensyn til forældremyndighedsindehavernes retssikkerhed, at det af afgørelsen fremgår klart, hvor længe forældrepålægget gælder.

Kommunen kan beslutte, at pålægget skal forlænges med højst 6 måneder af gangen, hvis betingelserne for at træffe afgørelse om forældrepålæg stadig er opfyldt. Inden forældrepålægget kan forlænges, skal der foretages en ny vurdering af, om de handlepligter, der er indeholdt i forældrepålægget, stadig er egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer.

Der fastsættes ikke en grænse for, hvor mange gange et pålæg kan forlænges, eller hvor længe en forældremyndighedsindehaver i alt kan være underlagt forældrepålæg.

Der sættes dog en naturlig grænse for den tidsmæssige udstrækning ved, at betingelserne til stadighed skal være opfyldt herunder den betingelse, at forældrepålægget skal være egnet til at løse problemerne.

Både for den enkelte afgørelse og for afgørelsen inklusiv forlængelser gælder det, at den tidsmæssige udstrækning skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst.

Som eksempel kan nævnes et pålæg om at deltage i et forældreprogram bestående af to weekend-ophold. Et sådan pålæg vil typisk kun skulle vare den periode, som de to weekend-ophold varer. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke møder op til weekend-opholdene, vil pålægget kunne forlænges, ligesom udbetalingen af børnefamilieydelsen vil kunne stoppe, jf. kapitel 6 om manglende efterlevelse af forældrepålæg.

Krav til en afgørelse om forældrepålæg

37. Det er vigtigt, at både forældrene og barnet eller den unge informeres om, hvilken foranstaltning der er truffet afgørelse om. Herudover skal selve afgørelsen om forældrepålæg indeholde en række nødvendige informationer.

Både afgørelser om forældrepålæg og afgørelser om manglende efterlevelse af et forældrepålæg skal være skriftlige. Det følger af forvaltningslovens generelle regler om skriftlighed.

Det er kommunens opgave at sikre, at det klart fremgår for forældremyndighedsindehaverne, hvilke konkrete opgaver og pligter de får pålagt. Kommunen skal også sikre, at det står tydeligt for dem, hvordan de kan efterleve det og dermed også, hvornår et pålæg anses for ikke at være efterlevet. Når det gælder to-sprogede forældre bør kommunen derfor være opmærksom på, om det er nødvendigt at få pålægget oversat til forældrenes modersmål.

§ 58. Forinden myndigheden træffer afgørelse efter §§ 39, 40 og 41-46, § 47, stk. 2-4, og §§ 55-57, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom.

Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omgang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

15. § 58 giver myndigheden pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale, inden der træffes afgørelser, som berører barnet eller den unge. Det vil sige, at barnet eller den unge blandt andet skal tilbydes en samtale, inden der træffes afgørelser om iværksættelse af foranstaltninger eller ophør af foranstaltninger.

Barnet eller den unge skal derfor både tilbydes en samtale, inden der træffes afgørelse om en frivillig foranstaltning, som for eksempel et forældreprogram, eller en tvangsmæssig foranstaltning, som for eksempel et forældrepålæg.

Formålet med at høre barnet eller den unge er at give kommunen et førstehåndskendskab til det barn eller den unge, sagen drejer sig om, samt at få kendskab til barnets egen mening og holdning til den påtænkte foranstaltning. Endvidere er det vigtigt, at barnet under samtalen orienteres om, hvad der skal ske og hvorfor.

Herudover er det vigtigt, at barnet eller den unge informeres om, at der er truffet en afgørelse om en foranstaltning, inden den iværksættes, og hvad foranstaltningen indebærer. Dette er vigtigt for at sikre, at barnet eller den unge får det størst mulige udbytte af foranstaltningen og føler sig tryg ved forandringerne. Der er tale om en opgave, som det må anses for naturligt, at forældrene varetager. Men hvis kommunen bliver opmærksom på, at forældrene ikke kan eller evner at fortælle barnet eller den unge, hvad der skal ske, er det forvaltningens opgave at søge sikret, at barnet eller den unge får den nødvendige information. Her kan det bl.a. være relevant at være særlig opmærksom på to-sprogede forældre, der kan have manglende forståelse for foranstaltningen og derfor have svært ved at give barnet eller den unge den nødvendige information.

For nærmere information om høring af barnet eller den unge efter § 58 i serviceloven henvises til Socialministeriets Vejledning om særlig støtte for børn og unge.

§ 121. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

50. Forældremyndighedsindehaveren kan indbringe en afgørelse om forældrepålæg eller en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg for det sociale nævn, som er 1. klageinstans.

Det sociale nævn har mulighed for at afvise, stadfæste, hjemvise, ophæve eller ændre en kommunal afgørelse, der er klaget over. Ankestyrelsen kan behandle klagesager over afgørelser om forældrepålæg eller afgørelser om manglende efterlevelse af forældrepålæg, hvis det skønnes, at sagerne har principiel eller generel karakter. For yderligere information henvises til Socialministeriets Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Socialministeriet, den 6. juni 2006

Eva Kjer Hansen

/Nina Eg Hansen

Vejledning om styrkelse af forældreansvaret

Indledning

1. Denne vejledning udsendes til brug for de sociale myndigheders arbejde med styrkelse af forældreansvaret. Samtidig udsender Styrelsen for Social Service et inspirationsmateriale til kommunernes arbejde med forældreprogrammer.

Det fremgår af regeringsgrundlaget »Nye mål« fra februar 2005, at der skal ydes en markant indsats over for forældres ansvar for, at deres børn får mulighed for at udvikle sig, får en god skolegang og ikke begiver sig ind på en kriminel løbebane.

Regeringen nedsatte i 2003 en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til initiativer, der kunne sætte fokus på forældres ansvar, og som kunne være relevante i Danmark. Arbejdsgruppen skulle blandt andet inddrage erfaringerne fra de »Parenting Programmes« og »Parenting Orders«, man har indført i Storbritannien.

Den tværministerielle arbejdsgruppe afleverede august 2005 sin rapport til socialministeren. På baggrund heraf fremsatte regeringen et lovforslag om styrkelse af forældreansvaret, som blev vedtaget i Folketinget den 21. marts 2006 og offentliggjort som lov nr. 289 af 7. april 2006.

Loven giver mulighed for, at kommunerne kan pålægge forældre at foretage bestemte aktive handlinger i forhold til deres børn med henblik på at sikre, at det enkelte barn igen kommer ind i en positiv udvikling. Herudover indføres et stop for udbetaling af børnefamilieydelsen, hvis forældrene ikke efterlever pålægget. Endelig opfordres kommunerne til i højere grad at tilbyde fokuserede forældreprogrammer i forhold til at styrke forældrenes ansvarsfølelse og forældreevne.

Denne vejledning beskriver de nye regler og sammenhængen til allerede gældende regler. For vejledning om de generelle regler om støtte til børn og unge henvises til Socialministeriets Vejledning om særlig støtte til børn og unge. Der henvises i øvrigt til Socialministeriets Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område og til Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene (»Dialogvejledningen«).

Vejledningens opbygning

2. I det følgende skitseres kort vejledningens opbygning