Skrivelse om visse spørgsmål ved behandlingen af sager om udeblivelse efter tilsigelse til afsoning

Skrivelse om visse spørgsmål ved behandlingen af sager om udeblivelse efter tilsigelse til afsoning

Udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 1 er på baggrund af ændringen af straffuldbyrdelseslovens § 50, 2. pkt. blevet ændret således, at udeblivelse efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund, vil medføre, at den indsatte fratages muligheden for at kunne meddeles tilladelse til udgang efter reglerne i udgangsbekendtgørelsens afsnit II, jf. dog § 31, stk. 3, i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen.

Herudover er der fortsat andre virkninger knyttet til det forhold, at en indsat udebliver efter tilsigelse til afsoning. Således vil forholdet blandt andet indgå i overvejelser om anbringelse i lukket fængsel, jf. anbringelses- og overførselsvejledningens pkt. 29, i vurderingen af misbrugsrisikoen ved tilladelse til udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, nr. 6 og i overvejelser om løsladelse efter straffelovens § 40a, jf. løsladelsesvejledningens pkt. 33.

Under henvisning til ovenstående skal følgende bemærkes i relation til det tilfælde, at den indsatte, som begrundelse for udeblivelse, anfører, at denne ikke har modtaget indkaldelsen til afsoning

Reglerne om indkaldelse til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring mv. fremgår af iværksættelsesbekendtgørelsens kapitel 3. Efter § 11 i bekendtgørelsen skal indkaldelse til udståelse af fængselsstraf ske skriftligt, jf. dog § 11, stk. 2-5. Indkaldelsen til udståelse af fængselsstraf jf. § 11 er et såkaldt påbud om at fremmøde til et bestemt tidspunkt. Det betyder, at kravet til indkaldelsen blot er, at den er kommet frem til folkeregisteradressen, og at den dermed ikke nødvendigvis behøver at være kommet den dømte til kundskab.

Det er praksis som udgangspunkt at anse afgørelser, breve mv. afsendt fra en offentlig myndighed for i overensstemmelse med sædvanlig postgang (A-post) at være kommet frem til adressaten dagen efter afsendelse. Bevisbyrden for at et brev afsendt af en offentlig myndighed anses for at være kommet frem, påhviler den offentlige myndighed. Kriminalforsorgens institutioner vil normalt kunne løfte denne bevisbyrde ved at henvise til en fast, pålidelig procedure for afsendelse af post. Det er videre en forudsætning, at der i det konkrete tilfælde ikke er holdepunkter for at antage, at den faste procedure blev fraveget på tidspunktet for afsendelsen. I den forbindelse skal det undersøges, at det pågældende brev var stilet til korrekt folkeregisteradresse (og ikke efterfølgende er kommet retur).

Brevet må herefter anses for at være kommet frem, medmindre der foreligger oplysninger, der kan sandsynliggøre et andet forløb. I den forbindelse bemærkes, at det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret (officialprincippet), at det er den myndighed, der skal træffe afgørelse i en sag, der har ansvaret for at få sagen tilstrækkelig oplyst. Sagsoplysningen kan ske i samarbejde med andre myndigheder eller evt. parten selv. Uanset at der fra myndighedens side nærmere er redegjort for proceduren for afsendelse af post (intern postgang), vil officialprincippet i visse sager kunne tilsige, at der, for at sagen kan betragtes som fuldt oplyst, skal indhentes oplysninger om f.eks. den eksterne postgang hos Post Danmark. I de tilfælde, hvor en dømt påberåber sig, at indkaldelsen til afsoning ikke er modtaget, skal institutionen derfor ligeledes vurdere, om der er grundlag for i den konkrete sag at igangsætte en undersøgelse af den eksterne postgang.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 19. april 2006

Jakob Schiøler