Legislator Case Law & Legislation
C20060002010 DK

Cirkulæreskrivelse om personalets adgang til at se TV i arbejdstiden\n(Til kriminalforsorgens fængsler og arresthuse)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 2006 20 Valid

Cirkulæreskrivelse om personalets adgang til at se TV i arbejdstiden

(Til kriminalforsorgens fængsler og arresthuse )

Efter drøftelse i Justitsministeriets centrale samarbejdsudvalg for Kriminalforsorgen skal direktoratet herved præcisere, at personalet som udgangspunkt ikke bør se TV, herunder video og DVD, i arbejdstiden.

Direktoratet har dog ingen bemærkninger til, at personalet ser TV sammen med de indsatte i disses fælles opholdsrum, såfremt det i øvrigt er foreneligt med tjenesten.

Direktoratet har heller ikke bemærkninger til, at tjenestestedets leder i særlige tilfælde efter en konkret vurdering tillader personalet at se TV i arbejdstiden, hvis det i øvrigt er foreneligt med tjenesten.

Der kan herudover på de enkelte tjenestesteder efter drøftelse i det lokale samarbejdsudvalg indgås aftale om personalets adgang til at se TV efter afmønstring og til opmønstring. Endvidere kan der indgås aftale om, at personale, der gør tjeneste på områder, hvor der ikke er direkte klientkontakt, tilsvarende kan få adgang til at se TV i arbejdstiden. Det er dog en afgørende forudsætning herfor, at de sikkerhedsmæssige opgaver fortsat vil kunne varetages på forsvarlig vis, og at personalet ikke ser TV i teknik/overvågningsrum.

Denne cirkulæreskrivelse vil blive optaget i Kriminalforsorgens Administrative Regelsamling.

Skrivelse af 10. december 1986 om personalets adgang til at se TV i arbejdstiden ophæves.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 15. marts 2006

William Rentzmann

/Hanne Olesen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →