DK
Vejledning om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde
Table of Provisions (62)
Statutory Text (62 Articles)
Bilag 1
Eksempler
Bilag 1
Eksempler
Særlige dagtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, § 32 i serviceloven
Regionen har tre institutioner, Myretuen, Paddehatten og Solsikken, og har derudover indgået overenskomst med den selvejende institution Rosenvænget.
Kommunerne indmelder behov til regionsrådet
Aftaleår
Prognose
Prognose
Prognose
2007
2008
2009
2010
Kommunernes behov, som de er beskrevet i den årlige redegørelse
- børn med autisme
- børn med bevægelseshandicap
- børn med hjerneskade
25
19
8
24
18
8
24
18
6
24
18
6
Kommunernes behov,
i alt
52
50
48
48
Regionerne byder ind med pladser
på baggrund af kommunernes indmeldinger
Aftaleår
Prognose
Prognose
Prognose
* mulighed for 5 ekstra pladser i akut- og ventelistesituationer
2007
2008
2009
2010
Myretuen – børn med autisme
10+ 5*
10+ 5*
10+ 5*
10+ 5*
Paddehatten – børn med autisme
10
9
9
9
Solsikken – børn med bevægelseshandicap
17
16
15
15
Rosenvænget – børn med hjerneskade
8
8
6
6
Regionens pladser i alt
45
43
40
40
X. kommune byder ind med pladser
Aftaleår
Prognose
Prognose
Prognose
2007
2008
2009
2010
Månehuset – børn med autisme
5
5
5
5
Andebakken- børn med bevægelseshandicap
3
3
3
3
X. Kommunes pladser i alt
8
8
8
8
Særlige udviklingsbehov
Der vil i Paddehatten, som er en specialbørnehave for børn med autisme, i særlig grad blive lagt vægt på sproglig stimulation med dertil knyttet særlig ekspertise.
Rådgivningsopgaver
Regionens særlige dagtilbud har rådgivningsopgaver i forhold til dels forældre, dels de almindelige daginstitutioner i kommunen med børn med handicap.
VISO-rådgivning
Regionsrådet har indgået kontrakt med VISO om specialrådgivning fra ekspertisen i Rosenvænget til børn med hjerneskade.
Akut- og ventelistesituationer
Myretuen kan udvides med 5 pladser, såfremt der opstår akutte behov for særlige dagtilbudspladser til børn med autisme.
Bruger- og pårørendeinddragelse
Der skal for Myretuen, Paddehatten, Solsikken og Rosenvænget udarbejdes retningslinier, der sikrer forældrene indflydelse på pædagogiske retningslinier, aktivitetstilbud og udvikling af børnenes kommunikationsfærdigheder.
Bilag 1
Servicelovens § 107
15
Servicelovens § 108
1, 41, 43
Servicelovens § 186
3, 18, 33, 38
Servicelovens § 190
3, 18, 33
Servicelovens § 194
21
Selvejende institutioner
20-23
Sikrede afdelinger
1, 40
Sindslidende
4, 15, 43
Specialiserede
1, 7, 18, 40
Specialrådgivning
7, 27, 36, 43, bilag 1
Specialundervisning
5, 22
Store institutioner
1, 42
Sundhedsaftale
15
Sundhedsloven
15
Sundhedsområdet
13, 15
Systematik
T
Takster
27, 33, 35, 37, 43
Tekniske installationer
47
Tidsfrister
2
Tilbud til børn og unge
1, 19, Bilag 1
Tilbudsportal
6, 27, 29
Tilpasning
10,17, 22, 51, 54
Tillægsydelse
43
Tilsyn
56
Tilsynsmyndighed
56
U
Udleje
26
Udvikle
1, 33
Udviklingsansvar
33, 49
Udviklingshæmmede
4, 43
Udviklingsplan
1, 28, 42, 45
Udviklingsråd
5, 28
Udviklingstendenser
27, 28, 43, 45
Uenighed
54, 56
Uforbrugte boliger
26
Uforbrugte pladser
25
V
Venteliste
15, 27, 28, 35, 43, 48,
Bilag 1
VISO
7, 33, Bilag 1
Å
Åbenhed
6, 19
Bilag 1
Eksempler
Kapitel 1
Begrebsdefinitioner
Kapitel 1: Begrebsdefinitioner.
Kapitlet definerer de begreber, der bruges gennem vejledningen.
Kapitel 1
Begrebsdefinitioner
Tilbud omfattet af rammeaftalen
3. For at lette læsevenligheden af vejledningen vil samlebetegnelsen for de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen være »tilbud omfattet af rammeaftalen« eller »rammeaftalens tilbud«.
Tilbud omfattet af rammeaftalen/rammeaftalens tilbud er
1) De sociale tilbud og almene ældreboliger, som regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal levere, jf. § 5, i serviceloven og § 185 b, stk. 1, i almenboligloven.
2) De sociale tilbud og almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen har overtaget efter §§ 186 og 190 i serviceloven og § 185 c i lov om almene boliger m.v. og § 10 i lov nr. 575 af 24. juni 2005 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love.
De myndigheder, som i rammeaftalen er forpligtet til at levere tilbud, er
1) Regionsråd, som efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal levere sociale tilbud og almene ældreboliger, jf. § 5, i serviceloven og § 185 b, stk. 1, i almenboligloven.
2) Kommunalbestyrelser, der har overtaget sociale tilbud og almene ældreboliger efter §§ 186 og 190 i serviceloven og § 185 c i lov om almene boliger m.v. og § 10 i lov nr. 575 af 24. juni 2005 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love.
Almene ældreboliger
4. Med almene ældreboliger forstås i denne vejledning boliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Persongruppen omfatter stærkt fysisk handicappede, sindslidende og udviklingshæmmede over 18 år.
Andre b e greber i kommunalreformen
Udviklingsråd
5. Som led i kommunalreformen nedsættes der i hver region et udviklingsråd, som i en 4-årig overgangsperiode skal overvåge udviklingen på det sociale område. Derfor skal kommunalbestyrelserne i en region og regionsrådet årligt fremsende redegørelser til udviklingsrådet i regionen om udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet. På baggrund af disse redegørelser udarbejder udviklingsrådene en rapport, som skal sendes til Socialministeriet. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om udviklingsråd som led i kommunalreformen.
Tilbudsportalen
6. Som led i kommunalreformen skal der oprettes en Tilbudsportal, som indeholder en oversigt over alle godkendte tilbud på det sociale område landet over. Tilbudsportalen indeholder oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud efter §§ 32 og 36, § 67, stk. 1-3, §§ 101, 103, 104, 107-110 og § 142, stk. 1, 4 og 5, i serviceloven.
Formålet med Tilbudsportalen er blandt andet at styrke grundlaget for valg af konkrete tilbud til den enkelte borger og at skabe åbenhed og gennemskuelighed i de tilbud, der er registreret i portalen. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om Tilbudsportalen.
VISO
7. VISO er forkortelsen for den Nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, der oprettes i statsligt regi. VISO skal sikre en systematisk opsamling på videns- og metodeudviklingen med henblik på at yde gratis vejledende specialrådgivning til kommuner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.
VISO bliver en del af en styrelse - Styrelsen for specialrådgivning og social service - i Odense. Den største del af rådgivningen fra VISO skal ydes af faglige eksperter, der har deres daglige arbejdsplads i tilbud og kommuner landet over.
Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation – VISO.
Kapitel 1
Begrebsdefinitioner
3
Tilbud omfattet af rammeaftalen
3
Almene ældreboliger
4
Andre begreber i kommunalreformen
5
Udviklingsråd
5
Tilbudsportalen
6
VISO
7
Bilag 2
Stikordsregister
Bilag 2
Stikordsregister
Stikord
Punkt
A
Administration
47
Afhændelse
51, 52
Akutpladser
25, 28
Akutudvalg
35, 48
Almene Boligorganisationer
23
Almenboligloven § 185 b, stk. 1
3, 22, 23
Almenboligloven § 185 b, stk. 2
18,22,24
Almenboligloven § 185 b, stk. 3
7, 8, 22
Almenboligloven § 185 b, stk. 4
17, 18, 22, 51, 52, 56
Almenboligloven § 185 b, stk. 5
1
Almenboligloven § 185 c, stk. 1
18, 24, 49, 51, 53
Almenboligloven § 185 c, stk. 2
18
Amtskommunale tilbud
1
Anskaffelsessum
8, 12
Anvisningsret
26, 47
B
Bekendtgørelsens §§ 2 og 3
8 - 16
Bekendtgørelsens § 4
19
Bekendtgørelsens § 5
18
Bekendtgørelsens § 6
17
Bekendtgørelsens § 7
24, 27, 29. 38
Bekendtgørelsens § 8
27-29, 32-38, 38, 43
Bekendtgørelsens § 9
43
Bekendtgørelsens § 10
42
Bekendtgørelsens § 11
41
Bekendtgørelsens § 12
27, 43
Bekendtgørelsens § 14
26
Beliggenhedskommune
29, 38, 46, 51, 52, 53
Belægningsprocent
43
Bestillingssystem
25
Bofællesskab
15
Boligafgift
26, 47
Botilbud
15, 33, 36, 42, 43
Bruger- og pårørendeinddragelse
27, 34, Bilag 1
Budgetoverslagsår
16, 39, 50
Budgetår
16, 39
Byg- og driftsherre
23
D
Dialog
19
Dispositionsret
26
Driftsoverenskomst
21
E
Efterspørgsel
15, 28, 52, 54
Ejendoms- og kapitalomkostninger
43
F
Finansiere
33,
Finansieringsansvar
1
Forebyggende foranstaltninger
8, 13
Forsyningsansvar
1, 56
Forsyningspligt
1, 8, 13, 14, 15, 21
Funktionsevne
1, 4, 19, 22, 24, 41, Bilag 1
Færøerne
27, 31, 41
G
Gennemsigtighed
19
Godkendte tilbud
6
Grundkapitallån
26
Grønland
27, 31, 41
H
Handicap
4, 8, 28, 33, 41, 55, 57
Handicapråd
8, 55
Hjemmesider
19, 54, 55
Hoved- og deltilbud
32
Huslejeniveau
8, 12
I
Indhold
1, 2, 8-11, 27, 28, 32, 33, 42, 51
Individuelle ydelser
37, 43
Indholdsmæssige krav
8, 11
Indsatser
13
Internet
19, 55
J
Justering
2, 25, 28, 45, 52, 54
K
Kapacitet
1, 18, 28, 43
Kommunalreform
1, 5, 6, 24
Koordinationspligt
1
L
Lands- og landsdelsdækkende tilbud
1, 18, 40
Leverandøransvar
1
Lommepenge
43
Løn
43, 56
M
Midlertidige løsninger
28, 45
Modtagepligt
41
Myndighedsstruktur
1
Målgruppe
8, 9, 10, 25, 27, 29, 30, 33, 38, 41, 43, 46, 52
O
Offentliggøre
19, 54, 55
P
Periode
5, 16
Pladsbehov
25
Prisniveau
12
Private tilbud
6, 19, 20, 20, 21, 36
R
Rapport
5
Regions Sjælland
1, 41
S
Samarbejde
19, 20, 22, 23, 27, 28, 33, 45, 55
Samarbejdsproces
Servicelovens § 3
56
Servicelovens § 5
3, 19 20
Servicelovens § 6
1, 8, 17, 18, 40, 52, 56
Servicelovens § 9
42
Servicelovens § 32
Bilag 2
Stikordsregister
Kapitel 2
Redegørelserne - fælles bestemmelser
Kapitel 2: Redegørelserne – fælles bestemmelser.
Kapitlet beskriver, hvad kommunalbestyrelsernes redegørelser skal indeholde.
Kapitel 2
Redegørelserne - fælles bestemmelser
Serviceloven
Kapitel 2
Redegørelserne – fælles bestemmelser
8
Redegørelsernes indhold
10
Behov for tilbud og almene ældreboliger
10
Indholdsmæssige krav
11
Prisniveau for de regionale almene ældreboliger
12
Forebyggende foranstaltninger
13
Hvilke opgaver løser kommunen selv
14
Andre vigtige oplysninger
15
Periode
16
§ 2. Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse efter § 1, nr. 1 og 2, skal indeholde oplysninger om
1) Behovet for og forventet brug af sociale tilbud i regionen, jf. § 5, stk. 1-3, i lov om social service, fordelt på målgrupper, samt en beskrivelse af de indholdsmæssige krav til tilbuddene.
2) Behovet for og forventet brug af almene ældreboliger i regionen, jf. § 185 b, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., fordelt på målgrupper, samt en beskrivelse af de indholdsmæssige krav til boligerne, jf. § 5, stk. 3, i lov om social service.
3) En angivelse af prisniveauet for de regionale almene ældreboligers anskaffelsessum, herunder huslejeniveau.
4) Oplysninger om, hvad kommunalbestyrelsen har af forebyggende foranstaltninger eller opgaver, som de selv løser eller planlægger at løse på de områder, der er omfattet af regionens forsyningspligt eller andre kommuners forsyningspligt inden for regionen.
5) Andre oplysninger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse er vigtige for regionens forsyningspligt, herunder køb af pladser i tilbud beliggende i andre regioner.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsens angivelse af behov for og forventede brug af tilbud og almene ældreboliger, der er omfattet af rammeaftalen, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, afviger væsentligt fra det foregående år, skal dette begrundes i redegørelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens redegørelse skal omfatte budgetåret og de efterfølgende tre budgetoverslagsår.
§ 2, stk. 1, nr. 5, er en opsamlingsbestemmelse, der kan anvendes til at oplyse regionsrådet om emner, som kan være relevante for drøftelsen af rammeaftalen, men som ikke kan defineres på forhånd. Det er et kriterium for anvendelsen af bestemmelsen, at oplysningen skal have betydning for rammeaftalen.
Det kan være oplysninger om planerne inden for andre sektorer, fx i forhold til kriminalforsorgen. Det kan fx være om overførsel af domfældte til alternativ afsoning i sociale behandlingstilbud, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78.
Efter sundhedslovens § 205 skal regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgå aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Kommunalbestyrelsen kan komme med sin vurdering af, om sundhedsaftalen har betydning for forsyningen på det sociale område. Det kan fx have en betydning for indsatsen for mennesker med sindslidelser. Overvejelser om planlægning af en øget udskrivning af sindslidende til egen bolig, bofællesskab eller botilbud for sindslidende iht. servicelovens § 107 kan betyde en efterfølgende øget efterspørgsel efter kommunale sociale tilbud og ydelser, som kan betyde ventelister, hvis der ikke tages højde for det i tide.
Periode
16. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, skal kommunalbestyrelsens redegørelse omfatte budgetåret og de efterfølgende tre budgetoverslagsår.
Bilag 3
Indholdsfortegnelse
Bilag 3
Indholdsfortegnelse
Punkt
Indledning
1
Vejledningens opbygning
2
Kapitel 3
Rammeaftalen
Kapitel 3: Rammeaftalen.
Kapitlet beskriver, hvad en rammeaftale er, og hvilke tilbud der er omfattet af aftalen.
Kapitel 3
Rammeaftalen
17. I dette kapitel er der både fælles bestemmelser for det sociale område og det almene ældreboligområde, og der er afsnit, som er opdelt efter de to områder. Det fremgår af hvert afsnit, hvorvidt det er fælles eller opdelt.
Hvad er en rammeaftale
Serviceloven
Kapitel 3
Rammeaftalen
17
Hvad er en rammeaftale?
18
Hvad er omfattet af rammeaftalen
20
Tilbud på det sociale område, som er omfattet af rammeaftalen
20
Rammeaftalen omfatter ikke
21
Koordinering med andre områder
22
Almene ældreboliger, som er omfattet af rammeaftalen
23
Rammeaftalen omfatter ikke
24
Rammeaftalens bestillingssystem
25
§ 3. Kommunalbestyrelsens redegørelse sendes til regionsrådet inden den 1. maj.
Stk. 2. I forbindelse med kommunalbestyrelsernes udarbejdelse af redegørelserne forudsættes inddragelse af handicapråd og relevante brugerorganisationer.
9. Indholdet i redegørelserne er nærmere beskrevet i §§ 2 og 3 i bekendtgørelsen, som både omfatter det sociale område og det almene ældreboligområde.
Ved beskrivelsen af tilbuddene på det sociale område kan det være hensigtsmæssigt at opdele målgrupperne efter målgruppens bestemmelser i serviceloven. Derefter kan målgruppen yderligere differentieres, hvis der er behov for det.
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis opdelingen så vidt muligt følger den samme systematik som i rammeaftalen.
Ved beskrivelsen af de almene ældreboliger kan boligerne ligeledes opdeles efter målgrupper.
I det følgende beskrives bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1- 5.
Redegørelsernes indhold
Behov for tilbud og almene ældreboliger
10. Efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen beskrive behovet for og det forventede brug af de tilbud og de almene ældreboliger, der er omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgrupper.
Hvis behovet og det forventede forbrug afviger væsentligt i forhold til det foregående år, skal dette begrundes i redegørelsen, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen. Det kan fx være, at der sker en kraftig stigning i antallet af stofmisbrugere i en kommune, eller at efterspørgslen efter visse typer af tilbud bliver markant mindre.
Aftaleparterne kan indbyrdes aftale en proces for løbende tilpasning, jf. punkt 54.
Indholdsmæssige krav
11. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af de indholdsmæssige krav til tilbud omfattet af rammeaftalen. Det vil sige, at kommunen skal beskrive, hvilke nærmere behov der skal opfyldes, og hvad indholdet i tilbuddet og de almene ældreboliger skal være. Med hensyn til anbefalinger om systematik i beskrivelserne henvises til punkt 9.
Prisniveau for de regionale almene ældreboliger
12. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, skal redegørelsen indeholde en angivelse af prisniveauet for de regionale almene ældreboligers anskaffelsessum, herunder huslejeniveauet for de pågældende boliger.
Forebyggende foranstaltninger
13. Efter § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen skal redegørelsen indeholde oplysninger om forebyggende foranstaltninger i kommunen, som har betydning for regionsrådets forsyningspligt eller andre kommuners forsyningspligt inden for regionen. Det kan være forebyggende foranstaltninger på sundhedsområdet, fx udvikling af tværgående, koordinerede og målrettede indsatser, som kan have betydning for udviklingen i antallet af stofmisbrugere.
Hvilke opgaver løser kommunen selv
14. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4. skal redegørelsen også indeholde oplysninger om de opgaver, som kommunalbestyrelsen selv løser eller planlægger at løse på de områder, der er omfattet af regionsrådets forsyningspligt, eller andre kommuners forsyningspligt inden for regionen.
Andre vigtige oplysninger
15. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, skal redegørelsen indeholde andre oplysninger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse kan være vigtige for regionsrådets forsyningspligt.
Kapitel 4
Rammeaftalens indhold på det sociale område
Kapitel 4: Rammeaftalens indhold på det sociale område.
Kapitlet beskriver de nærmere krav til rammeaftalens indhold på det sociale område.
Kapitel 4
Rammeaftalens indhold på det sociale område
27. Efter bekendtgørelsens § 7 skal rammeaftalen forholde sig til en række punkter. Der findes ingen fast skabelon for, hvordan aftalen skal udformes. Form og oplysning skal aftales mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Det kan fx aftales, hvor meget af teksten der skal beskrives nærmere i bilag.
Det afgørende er, at den samlede aftale forholder sig til de punkter, som er beskrevet i bekendtgørelsens § 8.
Bekendtgørelsen
Kapitel 4
Rammeaftalens indhold på det sociale område
27
Erfarings- og udviklingslinier
28
Det samlede antal pladser og tilbud
29
Fagligt indhold og kompetencer i tilbuddene
32
Udvikling af tilbud
33
Bruger- og pårørende
34
Akutte situationer og ventelister
35
Specialrådgivning
36
Aftale om takster
37
Kommunal overtagelse af regionale tilbud
38
Budget- og budgetoverslagsår
39
Specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud
40
Udviklingsplaner for store institutioner
42
§ 4. Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog om udviklingen på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt skabe gennemsigtighed og åbenhed for borgerne.
Rammeaftalen skal udarbejdes i en gensidig dialog og proces mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Rammeaftalen skal skabe gennemsigtighed og åbenhed for borgerne og være let tilgængelig. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal offentliggøre rammeaftalen på deres hjemmesider på internettet.
Hvad er omfattet af rammeaftalen?
Tilbud på det sociale område, som er omfattet af rammeaftalen
Serviceloven
Kapitel 5
Takster på det sociale område
Kapitel 5: Takster på det sociale område.
Kapitlet beskriver, hvilke elementer taksterne for kommunernes køb af pladser skal indeholde.
Kapitel 5
Takster på det sociale område
43. Rammeaftalen skal fastlægge takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser, der ligger i tilknytning til pladsen, og for specialrådgivningsydelser, jf. bekendtgørelsen § 8, nr. 8.
Opgørelsen af taksterne fremgår af bekendtgørelsens § 12.
Bekendtgørelsen
Kapitel 5
Takster på det sociale område
43
Køb af specialrådgivning
43
§ 5. På baggrund af kommunalbestyrelsernes redegørelser, jf. § 2, udarbejder regionsrådet et samlet forslag til dækning af kommunernes behov for de sociale tilbud og almene ældreboliger, der er omfattet af rammeaftalen.
Stk. 2. Der udarbejdes én samlet rammeaftale for regionen, der omfatter det sociale område og det almene ældreboligområde.
19. Der udarbejdes én samlet rammeaftale, der både omfatter det sociale område og det almene ældreboligområde.
I rammeaftalen skal regionsrådet på grundlag af de kommunale redegørelser, jf. nærmere punkt 8, komme med et samlet udspil for hele regionen til dækning af kommunalbestyrelsernes behov for tilbud, der er omfattet af rammeaftalen.
Rammeaftalerne i alle fem regioner giver i forening et landsdækkende overblik over tilbud, der er omfattet af rammeaftalen.
Bekendtgørelsen
§ 5. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere
1) tilbud efter §§ 103-104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110,
2) særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter §§ 32 og 36,
3) døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 67, stk. 2,
4) sikrede døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3, og
5) tilbud om behandling af stofmisbrugere efter § 101.
Stk. 2. Regionsrådet skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler.
Stk. 3. Regionsrådet skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger m.v.
Stk. 4. Regionsrådet opfylder sin forpligtelse efter stk. 1-3 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med kommuner, andre regioner eller private tilbud.
20. Rammeaftalen skal i henhold til § 5, i serviceloven fastlægge omfanget af regionsrådets pligt til at levere tilbud til kommunerne. Regionsrådet kan opfylde sin forpligtelse ved at bruge egne tilbud og ved at samarbejde med kommuner, andre regioner eller private tilbud, herunder selvejende institutioner. Rammeaftalen skal også beskrive de aftaler om pladser, en region indgår med kommuner, som ligger geografisk udenfor regionen.
Rammeaftalen omfatter ikke
21. Rammeaftalen omfatter ikke de tilbud efter § 67, stk. 1, som kommunalbestyrelserne skal overtage pr. 1. januar 2007, jf. § 194, i serviceloven. Tilbud efter § 67 i serviceloven er døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Baggrunden er, at regionsrådene ikke har nogen forsyningspligt på dette område.
Deraf følger også, at rammeaftalen ikke omfatter de tilbud efter § 67, som regionsrådet efter § 5, stk. 6, i serviceloven kan drive efter aftale med kommunalbestyrelsen i henhold til § 194, stk. 2, i serviceloven. Her er der tale om en ren driftsaftale vedrørende et kommunalt tilbud. Bestemmelsen indebærer, at en region ikke kan indgå driftsoverenskomst med private tilbud, herunder tilbud etableret som selvejende institutioner.
Endelig omfatter rammeaftalen ikke de kommunale driftsopgaver, som regionsrådet efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan varetage, hvis de ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen, jf. servicelovens § 5, stk. 8.
Koordinering med andre områder
22. I det omfang det sociale område har snitflader eller sammenhæng til andre ressortområder som fx specialundervisningsområdet, bør dette beskrives i rammeaftalen.
Rammeaftalen på specialundervisningsområdet kan fx indgå som bilag til rammeaftalen på det sociale område og det almene ældreboligområde.
Almene ældreboliger, som er omfattet af rammeaftalen
Almenboligloven
Kapitel 6
Rammeaftalens indhold på det almene ældreboligområde
Kapitel 6: Rammeaftalens indhold på det almene ældreboligområde.
Kapitlet beskriver de nærmere krav til rammeaftalens indhold på det almene ældreboligområde.
Kapitel 6
Rammeaftalens indhold på det almene ældreboligområde
Bekendtgørelsen
Kapitel 6
Rammeaftalens indhold på det almene ældreboligområde
44
Erfarings- og udviklingslinier
45
Antal almene ældreboliger
46
Betaling for almene ældreboliger
47
Akutte situationer og ventelister
48
Udvikling af almene ældreboliger
49
Budget- og budgetoverslagsår
50
Kommunal overtagelse af regionale almene ældreboliger
51
§ 6. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse for kommunens behov for og forventede brug af tilbud, jf. § 5, i regionen.
Almenboligloven
§ 6.
Stk. 2. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 15. oktober indgå en årlig rammeaftale for regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud jf. § 5. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Regionsrådet skal sørge for, at regionens tilbud anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen.
Almenboligloven
§ 6. Rammeaftalen indgås mellem
1) Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, jf. § 6, stk. 2, i lov om social service og § 185 b, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.
2) Kommunalbestyrelserne i regionen indbyrdes, herunder de kommunalbestyrelser, som har overtaget tilbud efter §§ 186 og 190 i lov om social service og almene ældreboliger efter § 185 c i lov om almene boliger m.v. og § 10 i lov nr. 575 af 24. juni 2005 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love.
Dette afsnit er fælles bestemmelser for det sociale område og det almene ældreboligområde.
18. En rammeaftale skal indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet om regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud efter servicelovens § 6, stk. 2, og almene ældreboliger efter § 185 b, stk. 4, i almenboligloven.
Serviceloven
Kapitel 7
Justering af rammeaftalen
Kapitel 7: Justering af rammeaftalen.
Kapitlet indeholder en beskrivelse af mulighederne for at justere aftalen i løbet af året samt en gennemgang af, hvilke tidsfrister der gælder for udarbejdelse af de kommunale redegørelser og rammeaftalen.
Bilag 1: Bilaget indeholder et eksempel på, hvordan en redegørelse og rammeaftale kan opliste behov og forventede behov for pladser.
Det vil fremgå af hvert kapitel og afsnit hvilke områder, de gælder for.
Kapitel 7
Justering af rammeaftalen
Kapitlet indeholder fælles bestemmelser for det sociale og det almene ældreboligområde.
Bekendtgørelsen
Kapitel 7
Justering af rammeaftalen
52
Tilpasning af tilbud og almene ældreboliger
52
Tilpasning af tilbud og almene ældreboliger, som overtages eller er overtaget af en beliggenhedskommune
53
Proces for løbende tilpasning
54
Tidsplan og proces for rammeaftalens indgåelse
55
Uenighed om rammeaftalen
56
§ 7. Rammeaftalen skal fastlægge
1) Regionsrådets forpligtelse i forhold til samtlige kommunalbestyrelser under ét i regionen i det kommende kalenderår.
25. Rammeaftalen fastlægger regionsrådets forpligtelse i forhold til samtlige kommunalbestyrelser under ét i regionen. Rammeaftalerne på det sociale område er ikke tænkt som et simpelt bestillingssystem for pladser, hvor den afgivne bestilling ikke kan fraviges. Det betyder, at rammeaftalen ikke medfører, at der gives en »trækningsret« for den enkelte kommunalbestyrelse i overensstemmelse med det behov for pladser, som de har oplyst.
I rammeaftalen skal regionsrådet angive det samlede antal pladser, der stilles til rådighed. Pladserne skal ikke specificeres i forhold til de enkelte kommuner.
Det vil sige, at der er fleksibilitet i forhold til rammeaftalen. Ingen pladser, der er omfattet af rammeaftalen, er øremærket til bestemte kommuner, men kan anvendes på tværs af kommunerne alt efter de aktuelle behov. Såfremt der mere konstant måtte være uforbrugte pladser, skal rammeaftalen justeres, således at de uforbrugte pladser nedlægges, anvendes som akutpladser eller opretholdes til at imødekomme uforudsete pladsbehov. Det kan også drøftes, om pladserne eller tilbuddet skal omlægges til andre målgrupper. Der skal være enighed blandt kommunalbestyrelserne om sådanne justeringer.
26. På det almene ældreboligområde gælder beskrivelsen i punkt 25, for så vidt angår de almene ældreboliger, som regionsrådet overtager fra amtskommunerne fra 1. januar 2007. Dette betyder bl.a., at disse boliger ikke skal specificeres i forhold til de enkelte kommuner.
Med hensyn til almene ældreboliger, som en kommune anmoder regionsrådet om at etablere, gælder, at den enkelte kommunalbestyrelse er forpligtet til at betale grundkapitallånet for de almene ældreboliger, som den pågældende kommunalbestyrelse har anført at have behov for i den årlige redegørelse. Det er derfor nødvendigt, at regionsrådet i rammeaftalen specificerer disse boliger i forhold til de enkelte kommunalbestyrelser.
Har en kommune efterspurgt flere ældreboliger, end der viser sig at være behov for, er kommunalbestyrelsen alligevel bundet af sin forpligtelse til at betale grundkapitallånet. Dispositionsretten over de uforbrugte boliger kan eventuelt søges overdraget til andre kommunalbestyrelser i regionen, som har efterspurgt færre ældreboliger, end der er behov for, eller til andre regioner.
Opmærksomheden henledes endvidere på bekendtgørelsens § 14, stk. 3, hvorefter den kommunalbestyrelse, som har anvisningsretten til en almen ældrebolig, skal betale udgiften til leje (boligafgiften) ved ledighed. Betalingen skal ske fra det tidspunkt, hvor den ledige almene ældrebolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.
Dette betyder, at den kommunalbestyrelse, som har anvisningsretten til en almen ældrebolig, er forpligtet til at betale lejen for boligen, såfremt den ikke kan udlejes til anden side.
§ 8. Rammeaftalen efter § 5 skal indeholde oplysninger om følgende
1) Erfarings- og udviklingslinier, herunder vurdering af foregående års rammeaftale, og udmøntningen heraf, langsigtede udviklingstendenser samt en vurdering af samarbejdet mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.
2) Oplysninger om det samlede antal pladser og tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgrupper, herunder pladser forbeholdt personer, som har bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland, jf. § 108, stk. 5, og pladser i sikrede boformer, jf. § 108, stk. 6, i lov om social service.
3) En beskrivelse af det faglige indhold og kompetencerne i tilbuddene. Beskrivelsen bør fra og med 2007, tage udgangspunkt i den beskrivelse, der ligger i Tilbudsportalen, jf. § 14 i lov om social service.
4) Forslag til udvikling af tilbuddene, både udviklingen i behovene hos allerede optagne borgere, og nye typer af behov, der fordrer udvikling af nye behandlingstilbud.
5) Retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse i de enkelte tilbud jf. kapitel 5 i lov om social service.
6) Håndtering af akut opståede behov for pladser og tilbud, herunder et beredskab til at undgå ventelister.
7) Ydelser med hensyn til specialrådgivning.
8) Specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt for specialrådgivningsydelser, jf. §§ 12 og 13.
9) Budget og budgetoverslag for de følgende 3 år for de enkelte tilbud, som er omfattet af rammeaftalen.
De enkelte punkter vil blive nærmere beskrevet i det følgende
Erfarings- og udviklingslinier
28. Det er vigtigt, for at kommunalbestyrelser og regionsråd kan opfylde deres forsyningsforpligtelser, at der løbende opsamles erfaringer og viden om udviklingstendenser på området, herunder en vurdering af det foregående års rammeaftale.
Efter bekendtgørelsens § 8, nr. 1, skal rammeaftalen derfor indeholde en vurdering af foregående års rammeaftale og udmøntningen heraf, langsigtede udviklingstendenser og en vurdering af samarbejdet mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.
For at kunne foretage beskrivelsen efter bekendtgørelsens § 8, nr. 1, bør kommuner og regioner forholde sig til følgende elementer i rammeaftalen
a) De enkelte kommunalbestyrelsers brug af regionale tilbud det foregående år.
Rammeaftalen bør indeholde en oversigt over de enkelte kommuners brug af regionale tilbud det foregående år.
b) En vurdering af forudgående års rammeaftale.
Rammeaftalen skal indeholde en vurdering af det foregående års rammeaftale. Dette indebærer, at der skal være en vurdering af, om kommunalbestyrelsernes angivelse af deres behov var realistiske, og om regionsrådets samlede vurdering og udbud af tilbud opfyldte kommunalbestyrelsernes behov.
c) Udviklingsråd.
Rammeaftalen kan inddrage udviklingsrådenes redegørelse. Aftalen kan forholde sig til, hvad udviklingsrådet har peget på i forhold til områder, hvor der er behov for en styrket indsats. Se begrebsdefinitionerne i indledningen for en beskrivelse af udviklingsrådene.
d) Hvordan rammeaftalen blev udmøntet.
Rammeaftalen skal forholde sig til, hvordan aftalen blev udmøntet. Her kan det fx diskuteres, om der var flaskehalsproblemer, fordi alle kommunalbestyrelser efterspørger det eller de samme tilbud.
e) Akutpladser.
Rammeaftalen bør indeholde en oversigt over det foregående års forbrug af akutpladser. I rammeaftalen kan beskrives, hvad de akutte problemer bestod i, og hvordan de blev løst.
Herunder kan det beskrives, om der i forbindelse med løsningen af akutte problemer, blev etableret midlertidige løsninger, inden det blev muligt at finde en permanent og egnet løsning. Det kan også beskrives, hvordan man har forholdt sig til de helt akutte visitationer, der fx kan opstå, hvis forældrene til et barn eller en ung med et handicap, afgår ved døden. Der henvises i øvrigt til punktet om beskrivelsen af håndtering af akutte situationer og ventelister nedenfor.
f) Justeringer af rammeaftalen i årets løb.
Det kan beskrives i rammeaftalen, om der var justeringer i rammeaftalen i årets løb, og hvad justeringen skyldtes.
g) Langsigtede udviklingstendenser og udviklingsplaner.
Rammeaftalen skal indeholde en vurdering af de langsigtede udviklingstendenser i forhold til kapaciteten i tilbuddene. Det gælder både i forhold til antallet af pladser, der i fremtiden skønnes at være behov for i de enkelte tilbud, og i forhold til indholdet af de tilbud, der i fremtiden forventes at være efterspørgsel efter. Langsigtede udviklingstendenser vil typisk indebære et tidsperspektiv, der er længere end 2-3 år.
Hvis der er udviklingsplaner vedrørende ændret kapacitet i de enkelte tilbud, skal rammeaftalen beskrive disse.
h) Samarbejdsprocessen.
Rammeaftalen skal indeholde en vurdering af samarbejdsprocessen mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.
I den første rammeaftale for 2007 kan punktet om vurdering af det foregående års rammeaftale fx erstattes med oplysninger om, hvad kommunen hidtil har brugt i eget regi og i amternes regi. Det kan fx ske ved at bruge amternes oversigter over tilbud eller lignende tilgængelige oplysninger.
I det følgende uddybes § 8, nr. 2-9.
Det samlede antal pladser og tilbud
29. Efter bekendtgørelsens § 7, nr. 1 og 2, og § 8, nr. 2, skal rammeaftalen indeholde oplysninger om det samlede antal pladser og tilbud, som regionsråd og kommunalbestyrelser stiller til rådighed for kommunerne i regionen. Antallet af pladser og tilbud kan oplistes efter målgruppens bestemmelser i serviceloven eller i forhold til de enkelte tilbud, jf. bilag 1. I rammeaftalen kan det også tilstræbes, at der fra 2007 tages udgangspunkt i den samme opdeling, som Tilbudsportalen har. Aftalen skal også indeholde oplysninger om de tidligere amtskommunale/regionale pladser og tilbud, som er overtaget af beliggenhedskommuner, og som fortsat skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.
30. Rammeaftalen skal oplyse om det samlede antal plader og tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgrupper.
31. Rammeaftalen skal også omfatte pladser, som er forbeholdt personer, som har bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland. Der henvises til punkt 41 om § 11, stk. 2.
Fagligt indhold og kompetencer i tilbuddene
32. Efter bekendtgørelsens § 8, nr. 3, skal rammeaftalen indeholde en beskrivelse af det faglige indhold og kompetencerne i de tilbud, som regionsråd og kommunalbestyrelser stiller til rådighed.
Rammeaftalen skal også beskrive hoved- og deltilbud for de enkelte tilbud, jf. eksemplet i afsnittet om takster, pkt. 43.
Udvikling af tilbud
33. Efter bekendtgørelsens § 8, nr. 4, skal rammerne for regionsrådenes og kommunalbestyrelsernes udviklingsansvar for tilbuddene fastlægges i de årlige rammeaftaler. Det skal fremgå af rammeaftalen, hvordan og i hvilket omfang regionsråd og kommunalbestyrelser, der har overtaget et tilbud efter servicelovens §§ 186 og 190, skal sørge for en løbende faglig udvikling af indholdet i tilbud omfattet af rammeaftalen, svarende til udviklingen i behovene. Det gælder såvel i forhold til udviklingen i behovene hos borgere, der allerede er i tilbud, som i forhold til helt nye typer af behov, der kræver udvikling af nye behandlingstilbud, botilbud, værestedstilbud m.v. Et skift i behov for tilbud kan medføre et tilsvarende skift af typen af tilbud. Det kan fx være, fordi et tilbud ikke har den effekt, der ønskes.
I rammeaftalen skal det også oplyses, om der foregår udviklingsinitiativer finansieret af centrale puljemidler, eller om der foregår udviklingsprojekter.
Eksempel på tekst i rammeaftalen
Regionen skal sikre, at der udvikles tilbud med i alt 4 pladser til ibrugtagning i 2008 til personer, som har pådraget sig en hjerneskade med svære fysiske og kognitive følger. VISO kan inddrages i udviklingsarbejdet ved fx at pege på, hvilke tilbud og behandlingsformer der er mest hensigtsmæssige og nødvendige. Udvikling af tilbuddet skal ske i samarbejde med X Kommune, som har erfaring med udvikling af tilbud til denne målgruppe.
Der fastlægges følgende retningslinier mht. hvilken institution, der skal stå for udviklingsarbejdet samt finansieringen heraf.
Eksempel på tekst i rammeaftalen
Regionen skal over det kommende år udvikle pædagogikken i Specialbørnehaven Myretuen, således at det enkelte barns funktionsniveau udvikles og styrkes. Den pædagogiske udvikling tager afsæt i den internationalt anerkendte afprøvede metode TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren). Formålet er med afsæt i TEACCH-metoden at udvikle forudsætninger for børnenes sociale og personlige liv. Der lægges vægt på at udvikle det enkelte barns faglige, sociale, kommunikative og adfærdsmæssige evner. Ligesom det vægtes højt, at barnet oplever en meningsfuld helhed i et levende og inspirerende læringsmiljø.
Eksempel
Der har tidligere været drøftet flere forløb for mennesker med spiseforstyrrelser, uden at der er blevet skabt de nødvendige kvalificerede tilbud til målgruppen. På baggrund af kommunalbestyrelsernes redegørelser til regionen om behov for tilbud aftales det i rammeaftalen mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet, at der iværksættes et 1-årigt planlægningsarbejde af et specialiseret socialpsykiatrisk tilbud for yngre med spiseforstyrrelser. Planlægningsarbejdet iværksættes med henblik på, at regionsrådet opretter og driver et sådant tilbud i tæt samspil med de psykiatriske afdelinger og kommunernes psykiatriske medarbejdere.
Det aftales, at der som grundlag for planlægningsarbejdet gennemføres et udredningsarbejde af forbrug af ydelser på de psykiatriske afdelinger og af patientforløb og forløb, hvor såvel kommune som region har været inddraget.
Udgifterne til planlægningen fastsættes i rammeaftalen til kr. , som finansieres af kommunerne i regionen.
Rammeaftalen indeholder derudover en bestemmelse om, at kommunerne finansierer tilbuddet i byggefase og implementeringsfase, og at fortsatte udviklingsomkostninger og kvalitetssikring i disse faser finansieres via taksterne.
Tilbuddet aftales at skulle være i drift den 1. maj 2009.
Det aftales, at der gennemføres en evaluering efter 1 og 3 år af firmaet ., og der afsættes . kr. hertil. Denne udgift afholdes af kommunerne.
Bruger- og pårørende
34. Efter bekendtgørelsens § 8, nr. 5, skal rammeaftalen fastlægge og beskrive, hvilke principper for og krav til bruger- og pårørendeinddragelse der er for de enkelte tilbud, som er omfattet af rammeaftalen.
De lovbestemte krav til kommunalbestyrelserne om bruger- og pårørendeinddragelse fremgår af kapitel 5 i serviceloven. Herudover kan det være relevant at foretage overvejelser om bruger- og pårørendeinddragelse på børne- og unge området.
Det skal fremgå af rammeaftalen, hvis det enkelte tilbud har fastsat specielle krav til bruger- eller pårørendeinddragelse i tilbuddet.
Akutte situationer og ventelister
35. Efter bekendtgørelsens § 8, nr. 6, skal rammeaftalen indeholde en beskrivelse af, hvordan man håndterer akutte situationer, herunder et beredskab til løsning af evt. ventelisteproblemer.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan fx aftale, at der nedsættes et særligt akutudvalg, en slags forretningsudvalg, som får mandat til at disponere i forbindelse med akutte situationer.
Eksempel 1
I rammeaftalen identificeres konkrete tilbud, hvor der er mulighed for at imødekomme akut opståede behov. Når det konkrete behov opstår, kontakter den pågældende kommune en af de konkrete institutioner direkte og betaler den takst, det koster.
Eksempel 2
Der udpeges fx 3 personer (1 fra regionen og 2 fra henholdsvis en stor og en lille kommune), som kan disponere på alle kommuners vegne i akutsituationer. Den kommunalbestyrelse, hvis borger det drejer sig om, skal snarest herefter beslutte, om akutforanstaltningen skal være permanent, eller om der skal arbejdes på en anden løsning.
Specialrådgivning.
36. Efter bekendtgørelsens § 8, nr. 7, skal regionsrådet aftale med kommunalbestyrelserne, om der ydes en selvstændig specialrådgivning i tilknytning til de tilbud, der drives af regionsrådet. Det vil sige, at de enkelte tilbud kan tilbyde forløb med specialrådgivning efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Eksempel på tekst i rammeaftalen
Regionen stiller tilbud om tværfaglig hjerneskaderådgivning til rådighed i form af et hjerneskadeteam tilknyttet botilbuddet Strandgården for hjerneskadede.
Specialrådgivningen skal kunne målrettes,
- personer med hjerneskade samt deres pårørende, der visiteres hertil af kommunerne,
- kommunale sagsbehandlere og
- medarbejdere i andre kommuner og regionale og private tilbud, der arbejder med hjerneskadede.
Aftale om takster
37. Efter bekendtgørelsens § 8, nr. 8, skal rammeaftalen indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser, der ligger i tilknytning til pladsen, jf. bekendtgørelsens § 12. Se endvidere kapitel 5 om takster.
Kommunal overtagelse af regionale tilbud
38. Efter bekendtgørelsens § 7, nr. 4, skal vilkårene for en beliggenhedskommunes overtagelse af et regionalt tilbud fremgå af den årlige rammeaftale. Selve spørgsmålet om, hvorvidt tilbuddet skal overtages af beliggenhedskommunen, skal ikke forhandles, da det alene er en beliggenhedskommunes kommunalbestyrelse, der kan bestemme, om den vil overtage et regionalt tilbud.
Det følger af § 186 stk. 2, i serviceloven, at hvis en kommunalbestyrelse beslutter at overtage en regional institution eller et regionalt tilbud, der er beliggende i kommunen, er det et vilkår for overtagelsen, at tilbuddet fortsat indgår i den årlige rammeaftale, og at tilbuddet skal stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Tilbuddene indgår således i den regionale forsyning på samme måde, som hvis tilbuddene fortsat var drevet af regionsrådet.
Den beliggenhedskommune, som har overtaget et regionalt tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, kan ikke nedlægge tilbuddet eller omlægge det til andre eller nye målgrupper, medmindre det aftales i forbindelse med indgåelse af eller ændring af rammeaftalen. En kommunalbestyrelse eller et regionsråd skal dog ikke opretholde et tilbud, hvis efterspørgslen efter tilbuddet er så lille, at det er uforholdsmæssigt dyrt at opretholde, og hvis der kan findes et alternativt tilbud til de resterende beboere.
Budget og budgetoverslagsår
39. Efter bekendtgørelsens § 8, nr. 9, skal rammeaftalen beskrive budgettet og budgetoverslag for de følgende 3 år for de enkelte tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. På den måde bliver det muligt at få et overblik over økonomien, og fordelingen af udgiftsposter for de enkelte tilbud og behovet i fremtiden kan vurderes.
Specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud
40. Regionerne skal sikre indbyrdes koordinering, for så vidt angår de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, herunder sikrede afdelinger til unge, jf. servicelovens § 6, stk. 3. Formålet med planen er at sikre, at der til stadighed er det nødvendige antal pladser på landsplan.
Bekendtgørelsen om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud indeholder en liste over de tilbud, det drejer sig om.
Kommunalbestyrelser, som har overtaget de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, overtager koordineringsforpligtelsen efter servicelovens § 6, stk. 3.
Eksempel på koordinering af sikrede afdelinger
Kommunalbestyrelserne i Region Syddanmark har til regionen indmeldt et behov på i alt 5 sikrede pladser til unge.
Region Syddanmark og de øvrige regioner gør herefter det samlede behov for pladser i sikrede afdelinger til unge op og foretager en samlet vurdering af dækningen med sikrede afdelinger, herunder om der er behov for etablering af nye sikrede afdelinger. Samtidig vurderes kvaliteten i de eksisterende tilbud, herunder om kvaliteten lever op til de kvalitetsmålsætninger, kommunerne har lavet i deres årlige redegørelse. Endelig aftaler regionerne indbyrdes udviklingen af såvel kvalitet som kvantitet i overensstemmelse med kommunernes behov.
41. Efter servicelovens § 108, stk. 5, fastsætter socialministeren nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer efter § 108. Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelsens § 11, stk. 2, som bestemmer, at det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter § 108 til personer, som har bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller tilbud i Grønland. Bestemmelsen afløser fra den 1. januar 2007 bekendtgørelse nr. 440 af 23. juni 1987 om pligt til at modtage færinger og grønlændere på bistandslovens institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Efter bekendtgørelse nr. 440 af 23. juni 1987 påhviler modtagepligten Vestsjællands amtskommune, for så vidt angår personer fra Grønland, og modtagepligten Storstrøms amtskommune, for så vidt angår personer fra Færøerne. Denne modtagepligt videreføres ikke for en bestemt region, men samtlige regioner forpligtes til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne og Grønland i rammeaftalerne. Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper, efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne.
Det følger således af de nye regler, at personer fra Færøerne og Grønland kan have ophold i en boform efter § 108, uanset om den drives af Region Sjælland, en anden region eller af en kommune. Der er ikke tilsigtet ændringer i forholdene for de personer fra Færøerne og Grønland, som allerede opholder sig i boformer efter serviceloven, før de første rammeaftaler er forhandlet.
Udviklingsplaner for store institutioner
42. Efter servicelovens § 9, stk. 1, skal regionsrådet udarbejde en udviklingsplan for kommunens botilbud efter §§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.
Bekendtgørelsen
§ 9. Rammeaftalen efter § 5 skal indeholde oplysninger om følgende
1) Erfarings- og udviklingslinier, herunder vurdering af foregående års rammeaftale, og udmøntningen heraf, langsigtede udviklingstendenser samt en vurdering af samarbejdsprocessen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.
2) Oplysninger om det samlede antal almene ældreboliger, der er omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgrupper.
3) Betaling for kommunernes anvendelse af almene ældreboliger, jf. § 14.
4) Håndtering af akut opståede behov for almene ældreboliger, herunder et beredskab til at undgå ventelister.
5) Forslag til udvikling af de almene ældreboliger, jf. § 7, nr. 5. Det gælder både i forhold til udviklingen i behovene hos beboerne, og i forhold til nye typer af behov, der fordrer udvikling af nye typer af almene ældreboliger.
6) Budget og budgetoverslag for de følgende 3 år for de enkelte almene ældreboligafdelinger, som er omfattet af rammeaftalen.
44. Efter bekendtgørelsens § 9 skal rammeaftalen forholde sig til en række punkter. De vil blive beskrevet nærmere i det følgende
Erfarings- og udviklingslinier
45. Det er vigtigt, for at kommunalbestyrelser og regionsråd kan opfylde deres forsyningsforpligtelser, at der løbende opsamles erfaringer og viden om udviklingstendenser, herunder en vurdering af den foregående rammeaftale.
Efter bekendtgørelsens § 9, nr. 1, skal rammeaftalen derfor indeholde en vurdering af foregående års rammeaftale og udmøntningen heraf, langsigtede udviklingstendenser og en vurdering af samarbejdet mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.
For at kunne foretage beskrivelsen efter bekendtgørelsens § 9, nr. 1, kan rammeaftalen forholde sig til følgende elementer
a) De enkelte kommuners brug af almene ældreboliger omfattet af rammeaftalen det foregående år.
Rammeaftalen kan indeholde en oversigt over de enkelte kommuners brug af almene ældreboliger det foregående år.
b) En vurdering af forudgående års rammeaftale.
Rammeaftalen bør indeholde en vurdering af det foregående års rammeaftale. Dette indebærer, at der skal være en vurdering af, om kommunalbestyrelsernes angivelse af deres behov var realistiske, og om regionsrådets samlede vurdering og udbud af almene ældreboliger matchede kommunernes behov.
c) Hvordan rammeaftalen blev udmøntet.
Rammeaftalen skal forholde sig til, hvordan aftalen blev udmøntet. Her kan det fx diskuteres, om der var flaskehalsproblemer, fordi alle kommunalbestyrelser efterspørger den eller de samme almene ældreboliger.
d) Akut behov for almene ældreboliger.
Rammeaftalen bør indeholde en oversigt over det foregående års forbrug af akut opståede behov for almene ældreboliger. Rammeaftalen kan beskrive, hvad de akutte problemer bestod i, og hvordan de blev løst.
Herunder kan det beskrives, om der i forbindelse med løsningen af akutte problemer blev etableret midlertidige løsninger, inden det blev muligt at finde en permanent og egnet løsning.
e) Justeringer af rammeaftalen i årets løb.
Det kan beskrives i rammeaftalen, om der var justeringer i rammeaftalen i årets løb, og hvad justeringen skyldtes.
f) Langsigtede udviklingstendenser og udviklingsplaner.
Rammeaftalen skal indeholde en vurdering af de langsigtede udviklingstendenser. Det gælder i forhold til antallet af ældreboliger, der i fremtiden skønnes at være behov for. Hvis der er udviklingsplaner for den enkelte almene ældreboligafdeling, skal rammeaftalen beskrive disse. Langsigtede udviklingstendenser vil typisk indebære et tidsperspektiv, der er længere end 2 - 3 år.
g) Samarbejdsprocessen.
Rammeaftalen skal indeholde en vurdering af samarbejdsprocessen mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.
I den første rammeaftale for 2007 kan punktet om vurdering af det foregående års rammeaftale fx erstattes med oplysninger om, hvad kommunalbestyrelsen hidtil har brugt i eget regi og i amternes regi. Det kan fx ske ved at bruge amtsrådenes oversigter over almene ældreboliger eller lignende tilgængelige oplysninger.
Antal almene ældreboliger
46. Efter bekendtgørelsens § 7, nr. 1 og 3, og § 9, nr. 2, skal rammeaftalen indeholde oplysninger om det samlede antal almene ældreboliger, som regionsrådet og kommunalbestyrelserne stiller til rådighed for kommunerne i regionen. Beskrivelsen af det forventede antal almene ældreboliger skal være fordelt på målgrupper. Aftalen skal også indeholde oplysninger om de tidligere amtskommunale/regionale almene ældreboliger, som er overtaget af beliggenhedskommuner, og som fortsat skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Ved beskrivelsen af de almene ældreboliger kan boligerne ligeledes opdeles efter målgrupper.
Betaling for almene ældreboliger
47. Efter bekendtgørelsens § 9, nr. 3, skal rammeaftalen indeholde oplysninger om kommunalbestyrelsernes betaling for anvendelse af almene ældreboliger. Efter bekendtgørelsens § 14 skal betalingen omfatte alle udgifter, herunder udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af tekniske installationer m.v. i ældreboligerne og omkostninger til administration i regionen.
Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 1, skal betalingen omfatte udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af tekniske installationer m.v. i de almene ældreboliger, såfremt ældreboligerne drives af regionsrådet eller af en kommunalbestyrelse.
Dette indebærer, at regionsrådet/kommunalbestyrelsen løbende skal opkræve betaling fra kommunerne for kommunernes anvendelse af de almene ældreboliger til dækning af de omhandlede udgifter. Dette gælder kun i de tilfælde, hvor regionsrådet eller en kommunalbestyrelse driver de almene ældreboliger. Hvis de almene ældreboliger drives af en almen boligorganisation eller en selvejende institution, gælder almenboliglovens regler om henlæggelser, hvilket medfører, at disse udgifter afholdes over huslejen.
Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 2, skal regionsrådet løbende opkræve betaling fra kommunerne til dækning af udgifter til administration i regionen, det vil sige udgifter til ledelse, administration, kontorudgifter, edb-udgifter m.v.
Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 3, skal rammeaftalen tillige indeholde oplysninger om den forventede udgift til leje (boligafgift), som den kommunalbestyrelse, som har anvisningsretten, ved ledighed skal betale. Betalingen skal ske fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige almene ældrebolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.
Akutte situationer og ventelister
48. Efter bekendtgørelsens § 9, nr. 4, skal rammeaftalen indeholde en beskrivelse af, hvordan man håndterer akutte situationer, herunder et beredskab til løsning af evt. ventelistesituationer.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan fx aftale, at der nedsættes et særligt akutudvalg, en slags forretningsudvalg, som får mandat til at disponere i forbindelse med akutte situationer.
Udvikling af almene ældreboliger
49. Efter bekendtgørelsens § 7, nr. 5, og § 9, nr. 5, skal rammerne for regionsrådets og kommunalbestyrelsernes udviklingsansvar for ældreboligerne fastlægges i de årlige rammeaftaler. Det skal fremgå af rammeaftalen, hvordan og i hvilket omfang regionsråd og kommunalbestyrelser, der har overtaget almene ældreboliger efter almenboliglovens § 185 c og § 10 i lov nr. 575 af 24. juni 2005 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love, skal sørge for en løbende udvikling af udformningen og indretningen af almene ældreboliger omfattet af rammeaftalen. Det gælder både i forhold til udviklingen i behovene hos beboerne og i forhold til evt. helt nye typer af behov, der kræver udvikling af nye typer af almene ældreboliger.
Budget og budgetoverslagsår
50. Efter bekendtgørelsens § 9, nr. 6, skal rammeaftalen beskrive budgettet og budgetoverslag for de følgende 3 år for de enkelte almene boligafdelinger, som er omfattet af rammeaftalen. På den måde bliver det muligt at få overblik over økonomien og behovet i fremtiden.
Kommunal overtagelse af regionale almene ældreboliger
51. Efter bekendtgørelsens § 7, nr. 4, skal vilkårene for en beliggenhedskommunes overtagelse af regionale almene ældreboliger fremgå af den årlige rammeaftale.
Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at overtage regionale almene ældreboliger, der er beliggende i kommunen, er det bl.a. et vilkår for overtagelsen, at ældreboligerne fortsat indgår i den årlige rammeaftale, og at ældreboligerne skal stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Udgangspunktet er således, at ældreboligerne indgår i den regionale forsyning på samme måde, som hvis boligerne var forblevet i regionen.
Det er en forudsætning for overtagelse efter § 185 c i almenboligloven, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vil kunne drive ældreboligerne på økonomisk og fagligt forsvarlig vis.
Den beliggenhedskommune, som har overtaget regionale almene ældreboliger, der er omfattet af rammeaftalen, kan ikke nedlægge ældreboligerne, medmindre det aftales i forbindelse med indgåelse af eller ændring af rammeaftalen.
Efter almenboliglovens § 27, stk. 1, 4. pkt., skal afhændelse af almene ældreboliger, der står til rådighed for øvrige kommuner i en rammeaftale efter lovens § 185 b, stk. 4, godkendes af kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner.
Ovenstående gælder også tidligere amtskommunale almene ældreboliger, som en beliggenhedskommune har overtaget pr. 1. januar 2007.
§ 10. I forbindelse med rammeaftalen skal kommunalbestyrelser og regionsråd udarbejde en udviklingsplan for de botilbud efter §§ 107-110 i lov om social service med over 100 pladser, som de har ansvaret for, jf. lovens § 9.
Efter servicelovens § 9, stk. 3, gælder samme forpligtelse for kommunalbestyrelserne til at udarbejde udviklingsplaner for botilbud efter §§ 107-110, som de har overtaget af regionen, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.
Botilbuddene er fortrinsvis de gamle særforsorgsinstitutioner. Udviklingsplanen skal sikre, at der sker udvikling og fornyelse af botilbuddet.
Udviklingsplanerne skal indeholde en beskrivelse af botilbuddets indhold og tidsperspektiver for udviklingen.
En beskrivelse af botilbuddets indhold kan fx være de daglige aktivitetstilbud, strukturer og øvrige initiativer, der sikrer beboerne en afvekslende og alsidig dagligdag efter behov.
Udviklingsplanen skal endvidere indeholde en beskrivelse af de mere langsigtede udviklingsplaner samt tidsperspektiverne for dem.
§ 12. Rammeaftalen skal indeholde oplysninger om takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil.
Stk. 2. Den enkelte takst for kommunernes køb af pladser og for eventuelle individuelle ydelser i tilknytning hertil skal være fordelt på følgende omkostninger
1) De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører det enkelte tilbud eller til leverancen af den enkelte ydelse i alt, heraf til
a. Løn, der kan henføres til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse.
b. Udvikling – uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud m.v.
c. Administration (ledelse, administration, kontorudgifter, edb m.v.).
d. Andel af central ledelse og administration.
e. Tilsyn.
f. Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning m.v.).
2) Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud i forbindelse med det enkelte tilbud).
S tk. 3. For hvert tilbud skal den uudnyttede kapacitet i form af, hvilken belægningsprocent taksten er beregnet på grundlag af, oplyses.
Taksterne skal være gennemskuelige og specificeret på omkostningstyper for at sikre sammenlignelighed mellem tilbuddene.
Hvis der udbetales lommepenge på forsorgshjem, skal udgifterne indgå i taksterne.
Rammeaftalen indeholder mulighed for at differentiere i forhold til specielle kommunale ønsker og behov. Der kan fx differentieres ved, at en kommune køber tillægsydelser til en borger i et tilbud, hvis de ikke synes, at tilbuddet alene er tilstrækkeligt. En tillægsydelse kan fx være behandling af en fysioterapeut, psykolog, ekstra pleje eller ture ud af huset el. lign. Der er også mulighed for løbende at justere eller ændre den årlige rammeaftale. På den måde kan rammeaftalen tilpasses og justeres i forhold til de behov og aftaler, der løbende indgås.
Eksempel 1
Taksten for en plads i botilbuddet Jordbærhaven for sindslidende i 2007 er aftalt til kr. . om måneden.
Taksten er sammensat således
- Xx kr. til løn
- Xx kr. til kurser
- osv.
For særligt udadreagerende sindslidende i Jordbærhaven kan der ydes følgende tillægsydelser
- Ekstra personaledækning kr.
- Døgnovervågning kr.
Eksempel 2.
Taksterne for botilbuddet Solskrænten efter servicelovens § 108 til udviklingshæmmede er aftalt til kr. om måneden.
Taksten er sammensat således
- Kr. for en bolig,
- Kr. for personlig praktisk hjælp og personlig pleje,
- Kr. for socialpædagogisk støtte til udvikling og opretholdelse af færdigheder, herunder træning i dagligdags sociale funktioner m.v.
- Kr. for dagtilbud f.eks. i form af værkstedstilbud eller aktivitets- og samværstilbud, evt. beskyttet beskæftigelse.
Køb af specialrådgivning
Taksten for hjerneskaderådgivning er aftalt til kr. pr. time. Taksten er sammensat således
- ...
- osv.
Taksten for Taleinstituttets rådgivningsydelser er aftalt til kr. pr. time. Taksten er sammensat således
- ...
- osv.
Med kommunerne x og z er aftalt en årlig trækningsret (abonnementsordning) på taleinstituttets rådgivningsydelser. Prisen for denne er aftalt til i alt kr. . Ordningen betyder, at borgerne fra kommunerne x og z kan henvende sig direkte til taleinstituttet og få rådgivning, ligesom de to kommuners sagsbehandlere kan trække på instituttets rådgivere.
§ 15. Rammeaftalen skal tilpasses løbende, hvis der er behov for det. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen.
Stk. 2. Hvis der er konkrete tilbud, der ikke længere efterspørges med sit hidtidige indhold, skal regionsrådet, i forbindelse med rammeaftalen, drøfte en tilpasning eller ophør af tilbuddet med kommunalbestyrelserne i regionen.
Stk. 3. Hvis der er konkrete almene ældreboliger, der ikke længere efterspørges, skal den fremtidige anvendelse af disse drøftes med kommunalbestyrelserne i regionen, i forbindelse med den årlige rammeaftale.
Tilpasning af tilbud og almene ældreboliger
52. Regionsrådet har pligt til at tilpasse sine tilbud og almene ældreboliger til efterspørgslen fra kommunerne, jf. servicelovens § 6, stk. 2, og almenboliglovens § 185 b, stk. 4. Ifølge bekendtgørelsen § 15, stk. 2, skal regionsrådet drøfte nedlæggelse eller omdannelse af et tilbud til andre målgrupper, hvis der ikke længere er efterspørgsel efter et konkret regionalt tilbud, med kommunalbestyrelserne i regionen. Ændringerne kan være i forhold til tilbuddets sammensætning eller ændringer, hvor tilbuddets profil ændres væsentligt eller helt skifter karakter. Ændringen skal indgå og beskrives i rammeaftalen.
Ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 3, skal den fremtidige anvendelse af de almene ældreboliger, drøftes med kommunalbestyrelserne i regionen i forbindelse med den årlige rammeaftale, såfremt der er konkrete almene ældreboliger, der ikke længere efterspørges. Eksempelvis kan nævnes afhændelse af boligafdelingen. Beliggenhedskommunen har endvidere mulighed for at overtage de almene ældreboliger med henblik på udlejning til ældre, der har behov for en plejebolig. Ændringen skal indgå og beskrives i rammeaftalen.
Tilpasning af tilbud og almene ældreboliger, som overtages eller er overtaget af en beliggenhedskommune.
53. Efter servicelovens §§ 186 og 190 samt almenboliglovens § 185 c og § 10 i lov nr. 575 af 24. juni 2005 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om fremme af privat udlejningbyggeri og forskellige andre love kan en kommune overtage amtskommunale og regionale tilbud og amtskommunale og regionale almene ældreboliger, der er beliggende i kommunen, jf. nærmere punkt 18.
Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at foretage ændringer i et kommunalt overtaget tilbud eller almene ældreboliger, som indebærer, at andre kommuner i væsentligt mindre omfang vil kunne videreføre den aktuelle anvendelse af tilbuddet eller boligerne, indebærer det en ændring af de vilkår, som tilbuddet og boligerne blev overtaget på af beliggenhedskommunen.
I denne situation skal beliggenhedskommunen derfor i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen aftale med de øvrige – og for tilbuddet og boligerne relevante – kommunalbestyrelser og regionsråd, at kommunalbestyrelsen kan fravige vilkåret. Hvis en eller flere relevante kommuner modsætter sig en ændring af vilkåret, kan beliggenhedskommunen kun gennemføre en ændring af det sociale tilbuds profil eller sammensætning, hvis det er åbenbart uhensigtsmæssigt at opretholde vilkåret i sin nuværende form. Det vil sige, at en kommune, eller en region, ikke skal opretholde et tilbud, hvis efterspørgslen efter tilbuddet er så lille, at det er uforholdsmæssigt dyrt at opretholde. En ændring af det sociale tilbuds profil eller dimensionering, kan desuden ske, selvom en eller flere relevante kommuner modsætter sig, hvis der kan anvises andre løsninger som led i rammeaftalen, der på tilsvarende måde modsvarer borgernes behov.
Proces for løbende tilpasning
Bekendtgørelsen
§ 15. Rammeaftalen skal tilpasses løbende, hvis der er behov for det. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen.
54. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, skal rammeaftalen tilpasses løbende, hvis der er behov for det. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen. Det kan fx være møder efter et fast interval. Med mindre andet aftales, kan alle parter i en rammeaftale tage initiativ til at mødes og drøfte rammeaftalerne. På møderne kan det fx drøftes, om udviklingen går i den retning, som det er forventet, eller om der er behov for at foretage en række justeringer eller sætte nye tiltag i værk, som fx kan efterkomme en øget efterspørgsel for tilbud og almene ældreboliger på et bestemt område.
Eksempel 1
Regionsrådet og en repræsentant fra kommunalbestyrelserne drøfter fx to gange årligt, i marts og september, om der er behov for tilpasning af rammeaftalen.
Eksempel 2
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne drøfter rammeaftalen ved væsentlige ændringer af forudsætningerne, fx hvis et antal stærkt belastede stofmisbrugere benytter sig af det frie valg og i stedet for regionale tilbud vælger et privat tilbud i en helt anden region. Det efterlader evt. en række tomme pladser i de regionale tilbud, og der kan derfor være behov for at tilpasse rammeaftalen.
Tidsplan og proces for rammeaftalens indgåelse
Bekendtgørelsen
§ 16. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal aftale en frist for, hvornår det første udkast til rammeaftalen skal foreligge.
Stk. 2. Rammeaftalen skal være indgået senest den 15. oktober og har virkning fra den 1. januar det følgende år.
Stk. 3. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 17. Rammeaftalen skal offentliggøres senest den 1. november på regionens og kommunernes hjemmesider.
55. Det er regionsrådet, der er ansvarlig for udarbejdelsen af det dokument, der skal udgøre rammeaftalen.
Udarbejdelsen af rammeaftalen sker på baggrund af kommunernes redegørelser om behov for tilbud omfattet af rammeaftalen, jf. kapitel 1 og 2.
Kommunalbestyrelsernes redegørelser om de fremtidige behov skal indsendes til regionen inden den 1. maj, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Der kan aftales et tidligere tidspunkt, hvis aftaleparterne bliver enige om, at det er mere hensigtsmæssigt.
Det skal bemærkes, at handicapråd og relevante brugerorganisationer forudsættes inddraget i forbindelse med kommunalbestyrelsernes udarbejdelse af redegørelserne, jf. § 3, stk. 2.
For at sikre en bedre koordination og fremme samarbejdet mellem kommunerne vil det være hensigtsmæssigt, at kommunerne også sender redegørelserne til hinanden samtidig med fremsendelsen til regionsrådet. Redegørelserne vil give kommunerne i en region indblik i hinandens behov og forslag til løsninger.
Kommunerne og regionen aftaler indbyrdes, hvornår regionsrådets første udkast til rammeaftale skal foreligge. Det er vigtigt, at det sker så hurtigt som muligt, så der er god tid til videre drøftelser. Rammeaftalen skal være indgået senest den 15. oktober og har virkning fra 1. januar det følgende år. Det vil være hensigtsmæssigt for alle parter, at drøftelsen og vedtagelsen af rammeaftalerne tilrettelægges og indpasses i budgetprocessen på en hensigtsmæssig måde for både regioner og kommunalbestyrelser.
Rammeaftalen skal offentliggøres på kommunernes og regionernes hjemmesider senest den 1. november.
Uenighed om rammeaftalen
56. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 16, stk. 3, i bekendtgørelsen.
I det omfang kommunalbestyrelserne ikke lever op til deres forpligtelse til at sørge for, at der findes tilbud til borgerne, jf. § 3 i serviceloven, eller aftaleparterne ikke opfylder deres forpligtelse til at levere tilbud i overensstemmelse med rammeaftalen, kan sagen indbringes for de kommunale tilsynsmyndigheder.
Hvis der ikke inden den 15. oktober er indgået en årlig rammeaftale, jf. servicelovens § 6, stk. 2, og almenboliglovens § 185 b, stk. 4, vil udgangspunktet for forsyningsansvaret i forhold til kommunerne for tilbud omfattet af rammeaftalen være den hidtil gældende rammeaftale med pris- og lønreguleringer.
57. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet aftaler en praksis om en gensidig information om den konkrete brug af pladser og almene ældreboliger i regionen og på tværs af regionerne. Formålet med en gensidig og løbende information mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet er at sikre en rammeaftale, der svarer til det aktuelle behov i kommunerne.
Socialministeriet, den 3. marts 2006
Eva Kjer Hansen
/Aksel Meyer
§ 185 b.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse for kommunens behov for og forventede brug af almene ældreboliger, jf. stk. 1, i regionen.
8. Efter § 6, stk. 1, i serviceloven og § 185 b, stk. 3, i almenboligloven skal alle kommunalbestyrelser udarbejde årlige redegørelser til regionsrådet om deres behov for og forventede brug af tilbud og almene ældreboliger i regionen, jf. nærmere punkt 10.
Kommunalbestyrelsens redegørelse er udtryk for, hvad kommunen har brug for af pladser, og hvad pladserne skal indeholde. Det vil sige hvilken form og indhold af tilbuddene, kommunens borgere har behov for. Redegørelsen er udgangspunktet for, hvordan regionen skal efterkomme ønskerne fra kommunalbestyrelserne om arten og antallet af pladser i tilbud. Redegørelserne er også udgangspunktet for, hvilken udvikling kommunalbestyrelserne ønsker, og hvordan regionsrådet vil efterkomme disse ønsker.
Bekendtgørelsen
§ 185 b.
Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 15. oktober indgå en årlig rammeaftale for regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af almene ældreboliger, jf. stk. 1. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Regionsrådet skal sørge for, at regionens almene ældreboliger anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen.
Bekendtgørelsen
§ 185 c.
Stk. 2. Det er et vilkår for den beliggenhedskommune, som overtager almene ældreboliger efter stk. 1, at de pågældende almene ældreboliger skal stå til rådighed for øvrige kommuner, i det omfang det fastsættes i rammeaftalen efter § 185 b, stk. 4.
Omfattet af rammeaftalen er også de sociale tilbud og almene ældreboliger, som en kommunalbestyrelse har overtaget efter §§ 186 og 190 i serviceloven, § 185 c i almenboligloven og § 10 i lov nr. 575 af 24. juni 2005 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love. Den kommunalbestyrelse, som overtager et socialt tilbud og almene ældreboliger, er forpligtet til at lade tilbuddet og boligerne stå til rådighed i samme omfang, som hvis tilbuddet og boligerne var forblevet i regionalt regi, jf. § 186 stk. 2. nr. 1, i serviceloven og § 185 c, stk. 2, i almenboligloven. Det gælder for sociale tilbud såvel som for almene ældreboliger, som overføres i 2006 og senere.
Bekendtgørelsen
§ 185 b. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Regionsrådet opfylder sin forpligtelse efter 1. pkt. ved at etablere egne almene ældreboliger og ved at samarbejde med kommuner og andre regioner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan etablere almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse for kommunens behov for og forventede brug af almene ældreboliger, jf. stk. 1, i regionen.
Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 15. oktober indgå en årlig rammeaftale for regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af almene ældreboliger, jf. stk. 1. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Regionsrådet skal sørge for, at regionens almene ældreboliger anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen.
23. Rammeaftalen skal i henhold til § 185 b, stk. 1, i almenboligloven fastlægge omfanget af regionens pligt til at levere almene ældreboliger til kommunalbestyrelserne.
Efter § 185 b, stk. 1, kan regionsrådet opfylde sin forpligtelse ved at etablere egne almene ældreboliger og ved at samarbejde med kommunalbestyrelser og andre regioner. Med »egne almene ældreboliger« menes almene ældreboliger drevet af regionsrådet samt almene ældreboliger, hvor regionsrådet har overladt til almene boligorganisationer og selvejende institutioner at være byg- og driftsherre af boligerne.
Rammeaftalen omfatter ikke
24. Efter almenboliglovens § 185 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen etablere almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse ældreboliger, der er etableret efter kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007, er ikke omfattet af rammeaftalen, idet boligerne ikke er overtaget fra amtskommunen eller regionen og derved ikke er undergivet reglerne i almenboliglovens § 185 c og § 10 i lov nr. 575 af 24. juni 2005 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love.
Rammeaftalens bestillingssystem
Bekendtgørelsen
§ 186.
Stk. 2. For den kommunalbestyrelse, som overtager et tilbud efter stk. 1, fastsættes følgende vilkår
1) Det tilbud, der overføres, skal indgå i den årlige rammeaftale, jf. § 6, og skal stå til rådighed for øvrige kommuner, i det omfang det fastlægges i rammeaftalen.
2) Kommunalbestyrelsen overtager regionsrådets forpligtelse til at koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, jf. § 6, stk. 3.
Almenboligloven
Vejledning om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde
Indledning
1. Vejledningen beskriver reglerne om
- Kommunalbestyrelsernes redegørelser til regionsrådet om behov for sociale tilbud og almene ældreboliger i regionen, som skal danne udgangspunkt for drøftelser om udarbejdelse af rammeaftaler.
- Rammeaftalen, som kommunalbestyrelserne i en region og regionsrådet skal indgå, jf. lov om social service (serviceloven) og lov om almene boliger m.v. (almenboligloven).
- Udviklingsplaner for store institutioner med over 100 pladser.
- Regionsrådets koordinationspligt for de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger.
Med kommunalreformen ændres reglerne om myndighedsstrukturen på det sociale område. Kommunalbestyrelserne får ansvaret for borgere, der har brug for hjælp efter den sociale lovgivning. Det vil sige, at kommunalreformen indebærer, at myndigheds- og forsyningsansvaret i forhold til borgeren og finansieringsansvaret for tilbud og ydelser efter serviceloven samles i kommunen. Regionsrådene overtager som udgangspunkt driften af alle de nuværende amtskommunale tilbud i regionen, bortset fra tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, der overtages af kommunalbestyrelserne. Regionsrådene får ansvaret for at levere tilbud til kommunerne. Regionsrådenes leverandøransvar betyder, at regionen er forpligtet til at tilpasse kapaciteten i og udvikle de regionale tilbud på baggrund af den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrelser og regionsråd.
Med kommunalreformen ændres også reglerne om myndighedsstrukturen på den del af det almene ældreboligområde, som vedrører boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, dvs. de ældreboliger, der inden kommunalreformens ikrafttræden henhører under amtskommunerne. Kommunalreformen indebærer, at myndigheds- og finansieringsansvaret for boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ligger hos kommunalbestyrelsen. Regionsrådene overtager som udgangspunkt ansvaret for alle de nuværende amtskommunale almene ældreboliger i regionen. Regionsrådene får ansvaret for at levere almene ældreboliger til kommunerne. Regionsrådenes leverandøransvar betyder, at regionsrådene er forpligtet til at tilpasse kapaciteten i og udvikle de regionale almene ældreboliger på baggrund af den årlige rammeaftale mellem kommuner og region.
Bestemmelserne om rammeaftalerne blev indført som led i kommunalreformen på både det sociale område og det almene ældreboligområde. Rammeaftalen er en konsekvens af, at der er tillagt regionerne en forsyningspligt for en række tilbud efter serviceloven og almenboligloven.
Bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde udmønter reglerne i § 6, stk. 4, og § 108, stk. 5 og 6, i serviceloven samt § 185 b, stk. 5, i almenboligloven.
Bekendtgørelsen fastsætter procedurerne for udarbejdelse af og det nærmere indhold i kommunalbestyrelsernes årlige redegørelser, rammeaftalen og udviklingsplanerne for store institutioner med over 100 pladser samt regionsrådets koordinationspligt for de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Bekendtgørelsen omfatter også region Sjællands forpligtelse til at koordinere behovet for og forventet forbrug af pladser i tilbud efter servicelovens § 108 stk. 5 og 6.
Bekendtgørelsen om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, omtales i denne vejledning, som »bekendtgørelsen«.
Det bemærkes, at det indholdsmæssige i de almene ældreboliger, dvs. indsatsen over for den enkelte beboer, er reguleret i serviceloven og dækket af bekendtgørelsens bestemmelser om serviceloven.
Til vejledningen hører et bilag, som indeholder et eksempel på, hvordan behov og forventede behov for pladser på det sociale område kan oplistes.
Vejledningens opbygning
2. I det følgende er der en kort gennemgang af vejledningens opbygning.