Cirkulæreskrivelse om nye regler om vielse (bemyndigelse til at foretage borgerlige vielser, § 11 b-erklæringer, dokumentation for navn m.v.)\n(Til samtlige kommuner (Bryllupskontoret))

§ 11 b. I tilfælde, hvor en af parterne ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 f, og hvor den anden part har indfødsret, et sådant statsborgerskab, eller en sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke indgås, uden at hver af parterne har afgivet erklæring om at være bekendt med bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 3-11. Det gælder dog ikke når den herboende enten er EU/EØS statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6, schweizisk statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6 eller estisk, lettisk, litauisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk eller ungarsk statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.«

Ændringen af § 11 b betyder, at hvis den herboende part er enten

– EU/EØS statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6,

– schweizisk statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6, eller

– estisk, lettisk, litauisk, polsk, slovakisk, tjekkisk eller ungarsk statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, skal parterne ikke underskrive en § 11 b-erklæring.

Til orientering vedlægges Integrationsministeriets reviderede udgaver af

– »Erklæring efter ægteskabslovens § 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring«

– »Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab«

– »Vejledning i forbindelse med indgåelse af ægteskab og registreret partnerskab om opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskab eller registreret partnerskab med en person, der bor i Danmark (ægtefællesammenføring)«.

Oversættelse af § 11 b-erklæringen og vejledningen om ægtefællesammenføring til engelsk og tysk vil blive udsendt senere.

Det afgørende for, om parterne skal underskrive en § 11 b-erklæring, er deres opholdsgrundlag i Danmark. Hvis der er tvivl om opholdsgrundlaget, kan kommunen rette henvendelse til udlændingemyndighederne.

Bestemmelsen om § 11 b-erklæringen – § 4 i den nye bekendtgørelse – er ændret som følge af lovændringen.

Ændringen af § 11 a er konsekvensændringer på grund af ændringer i udlændingelovgivningen.

2. Bekendtgørelse nr. 510 af 20. juni 2005 om indgåelse af ægteskab

Udover ændringen af § 4 er der i bekendtgørelsen foretaget en række redaktionelle ændringer. Blandt andet er nummereringen af bestemmelserne gjort fortløbende, og placeringen af enkelte bestemmelser er blevet ændret.

Eksempelvis er kapitel 3 om udlændinges indgåelse af ægteskab i Danmark ophævet, og bestemmelserne i § 18, stk. 2 og stk. 3, om civilstandsattester og ægteskabsforbud er overført til § 14 i den nye bekendtgørelse.

Den nye bekendtgørelse indeholder dog følgende nye bestemmelser, der gennemgås nedenfor

– bemyndigelse til at foretage vielser,

– dokumentation for navn ved indgåelse af ægteskab og

– ægteskabsattester til brug for indgåelse af ægteskab i udlandet.

2.1. Bemyndigelse til at foretage vielser, jf. § 27

I bekendtgørelsens § 27 er det præciseret, hvilken personkreds der kan bemyndiges til at foretage borgerlige vielser. Bestemmelsen har følgende ordlyd

»§ 27. Henvendelse om borgerlig vielse sker til kommunen. Vielse foretages af de myndigheder, der er nævnt i lovens § 13, stk. 1. Vielsesmyndigheden kan dog skriftligt bemyndige en eller flere personer til på myndighedens ansvar at foretage vielse. Bemyndigelse kan kun meddeles til ansatte i kommunens administration eller til medlemmer af kommunalbestyrelsen i kommunen.«

Indholdet af bestemmelsen er i overensstemmelse med Civilretsdirektoratets informationsskrivelse af 13. januar 1993 - ”Information om bemyndigelse til at foretage vielser”, der bl.a. indeholder følgende

»Med støtte i forarbejderne til bestemmelsen har man altid fortolket ægteskabslovens § 18, således, at kommunalbestyrelsens formand kun kan bemyndige en person til at foretage vielser i kommunen, hvis den bemyndigede har en nær tilknytning til kommunen, således er ansat i kommunens administration eller er medlem af kommunalbestyrelsen.

Afgåede borgmestre eller afgåede kommunalbestyrelsesmedlemmer kan således ikke bemyndiges til at forrette vielser i medfør af lovens § 18.

Ifølge lovens § 21 er vielser kun gyldige, hvis de sker for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser.«

Dette indebærer bl.a., at tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke kan bemyndiges til at foretage vielser. Der er heller ikke adgang til at meddele bemyndigelse til f.eks. borgmestre i andre kommuner.

Det bemærkes i den forbindelse, at efter bekendtgørelsens § 30 må en vielse ikke foretages uden for kommunen.

En person med vielsesbemyndigelse i en kommune må derfor ikke foretage vielser i en anden kommune, heller ikke selvom borgmesteren i denne kommune er indforstået med det.

Endelig bemærkes, at en bemyndigelse til at foretage vielser bortfalder, når den bemyndigede fratræder sin hidtidige stilling. Den pågældende kan herefter kun bemyndiges til at foretage vielser, hvis betingelserne i bekendtgørelsens § 27 er opfyldt.

Som det fremgår af skrivelsen, er en vielse foretaget af person, der ikke tilhørte den personkreds, der kan bemyndiges til at foretage borgerlige vielser, ugyldig. Af hensyn til parterne er det derfor yderst vigtigt, at der kun bemyndiges personer, der med sikkerhed tilhører den bemyndigelsesberettigede personkreds.

Hvis der opstår spørgsmål om, hvem der kan bemyndiges, kan kommunen forelægge sagen for Familiestyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at styrelsen ikke har mulighed for at dispensere fra bemyndigelsesreglerne eller fra forbuddet mod at foretage vielser uden for kommunen.

2.2. Dokumentation for navn ved indgåelse af ægteskab, jf. § 2

Reglerne om fremlæggelse af dokumentation for parternes navne er blevet ændret, jf. bekendtgørelsens § 2 der nu har følgende ordlyd

»§ 2. Hver af parterne skal forevise fødsels-, dåbs- eller navneattest. Personer, der er født i de sønderjyske landsdele, skal forevise fødselsattest udstedt af personregisterføreren.

Stk. 2. For parter, der er født efter den 1. januar 1969, er det ikke nødvendigt at fremlægge dokumentation for navnet. Det gælder dog ikke for

1) Parter født i de sønderjyske landsdele.

2) Parter født i udlandet.

Stk. 3. Hvis dokumentation efter stk. 1 ikke kan forevises, skal navn og fødselsdato godtgøres ved andet offentligt dokument, der godtgør navnets rette stavemåde, f.eks. pas eller førerbevis.«

Ændringen indebærer en administrativ lettelse, fordi en stor del af de parter, der indgår ægteskab i Danmark, ikke længere behøver at fremlægges dokumentation for deres navn.

Baggrunden for dette er, at registreringen af navne i CPR-registret for alle, der er født i Danmark siden den 1. januar 1969, er i overensstemmelse med de navne, der er registreret i kirkebogen (ministerialbogen). Dette gælder dog ikke for personer født i de sønderjyske landsdele samt på Grønland og Færøerne, idet der gælder en særlig ordning for disse dele af Danmark.

2.3. Ægteskabsattest til brug ved indgåelse af ægteskab i udlandet, jf. § 25

Efter bekendtgørelsens § 25 skal det ved udstedelse af ægteskabsattest til brug ved indgåelse af ægteskab i udlandet godtgøre, at betingelserne i bekendtgørelsens §§ 2-3 og §§ 5-11 er opfyldt.

Dette indebære, at parterne kan få udstedt en ægteskabsattest, selvom følgende ægteskabsbetingelser ikke er opfyldt

– Underskrivelse af § 11 b-erklæring, jf. bekendtgørelsens § 4

– Lovligt ophold, jf. bekendtgørelsens § 12

Ingen af disse bestemmelser er relevante ved indgåelse af ægteskab i udlandet.

Det skal imidlertid understreges, at ægteskabsattester ikke kan anvendes ved indgåelse af ægteskab i Danmark.

Hvis parterne efter udstedelse af en ægteskabsattest ønsker at indgå ægteskabet i Danmark, skal det undersøges, om de også opfylder betingelsen i ægteskabslovens §§ 11 a og 11 b.

Familiestyrelsen, den 28. juni 2005

Lars Thøgersen

Cirkulæreskrivelse om nye regler om vielse (bemyndigelse til at foretage borgerlige vielser, § 11 b-erklæringer, dokumentation for navn m.v.)

(Til samtlige kommuner (Bryllupskontoret))

Ved § 2 i lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven er §§ 11 a og 11 b i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning blevet ændret. Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2005.

Denne lovændring har medført behov for en ændring af bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab. Familiestyrelsen har på denne baggrund udarbejdet en ny indgåelsesbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 510 af 20. juni 2005, som vedlægges. I bekendtgørelsen er der samtidig foretaget visse andre ændringer af vielsesreglerne.

I det følgende gennemgås lovændringen samt de vigtigste ændringer i bekendtgørelsen.

1. Ændringen af ægteskabslovens §§ 11 a og 11 b

Ved denne lov blev ægteskabslovens §§ 11 a og 11 b ændret pr. 1. juli 2005. Efter ændringen har §§ 11 a og 11 b følgende ordlyd

»§ 11 a. Ægteskab må kun indgås, når hver af parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens §§ 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 f.

Stk. 2. Hvis ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler derfor, kan statsamtet give tilladelse til ægteskabet, selvom betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt.