Cirkulære om ændring af cirkulære om jubilæumsgratiale til personale ved selvejende institutioner under Undervisningsministeriet omfattet af selvejeloven samt af loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om ændring af cirkulære om jubilæumsgratiale til personale ved selvejende institutioner under Undervisningsministeriet omfattet af selvejeloven samt af loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
( Til selvejende institutioner under Undervisningsministeriet omfattet af selvejeloven eller af loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse)
Undervisningsministeriet er blevet opmærksomt på, at beskæftigelse i folkeskolen i forbindelse med beregning af jubilæumsanciennitet for ansatte i statens tjeneste alene medregnes for den del af beskæftigelsen, der ligger forud for 1. april 1993, jf. Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning, kap. 18, punkt 43.
Under hensyn hertil ændres Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. juni 2004 om jubilæumsgratiale til personale ved selvejende institutioner under Undervisningsministeriet omfattet af selvejeloven samt af loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, således at 5. afsnit i cirkulærets pkt. 2 udgår og erstattes af følgende bestemmelse: ”Beskæftigelse i statslige institutioner og virksomheder samt i folkekirken medregnes i jubilæumsancienniteten. Endvidere medregnes beskæftigelse i folkeskolen forud for 1. april 1993. Beskæftigelsen medregnes efter de for disse ansættelsesområder gældende bestemmelser.”
Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, den 16. august 2005
P.M.V.
e.b.
Karen Jepsen