Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen\n(Bekendtgørelse nr. 719 af 1. juli 2004)
Statutory Text (5 Articles)
Bilag 1
Kompetencebeskrivelse for praktikdelen i
Automatik- og procesuddannelsens.
Her beskrives kernekompetencer – det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger.
Adgangskrav
Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og
3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.
Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om et kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v., jf. bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne
Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen.
Ansøgeren vurderes udfra
1. En teknisk faglig synsvinkel
= Den teoretisk faglige indsigt i området
2. En almen faglig synsvinkel
= De generelle aspekter ved det samlede brancheområde
3. Læse- og regnefærdigheder
= Niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen.
4. En praktisk faglig synsvinkel
= Det praktisk udførte arbejde indenfor faget
Speciale – Automatikfagtekniker
Arbejdsopgaver
Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver
Styringsteknik
– Kan udføre montage og idriftsætning af relæstyringer og kan foretage systematisk fejlfinding og reparation på relæstyrede anlæg med anvendelse af nødvendige værktøjer.
– Kan foretage mindre konstruktionsændringer og dokumentation samt vælge korrekte komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
– Kan efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget samt kan overholde gældende sikkerheds- og miljøregler i forbindelse med arbejde med styringer.
Motorer
– Kan udføre mekanisk og elektrisk montage af AC- og DC-motorer samt vælge korrekt idriftsætningsmetode og driftform.
– Kan udføre kontrol, måling og fejlfinding på AC- og DC- motorer.
– Kan arbejde i henhold til gældende sikkerhedsregler.
PLC
– Kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg, herunder montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring samt udføre programændringer.
– Kan foretage instruktion af brugere i betjening af anlægget og vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.
Analog
– Kan udføre montage og idriftsætning af anlæg der indeholde analoge PLC styringer.
– Kan udføre fejlfinding og fejlretning på PLC styrede anlæg, hvor der anvendes analoge signaler og programmerede reguleringssløjfer.
Bussystemer og procesovervågning
– Kan udføre montage, opbygge og idriftsætning af et automatisk maskin- og procesanlæg med bussystem og procesovervågning.
– Kan foretage systematisk vedligehold og de nødvendige kontrolmålinger på anlægget.
– Kan foretage konstruktionsændringer på anlægget og herunder tilrette program samt vedligeholde og rette i anlæggets dokumentation.
– Kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg og instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.
Hydraulik og pneumatik
– Kan m ontere og idriftsætte et hydraulisk og pneumatisk kredsløb i automatiske maskiner og anlæg.
– Kan m ontere og idriftsætte et hydraulisk anlæg, hvor der anvendes proportional- og patronhydraulik.
– Kan foretage den nødvendige vedligeholdelse, fejlsøgning og fejlretning til komponentniveau på automatiske maskiner og anlæg der indeholder hydrauliske kredsløb.
Speciale – Automatikfagtekniker
Arbejdsopgaver
Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver
Fejlfinding
– Kan udføre fejlfinding på komplekse maskin- og procesanlæg samt vælge korrekt hjælpeudstyr.
– Kan foretage de nødvendige rettelser i anlæggets logbog/dokumentation.
Procesregulering
– Kan udføre idriftsætning og afprøvning af en reguleringssløjfe på et procesanlæg samt vurdere indsvingningsforløbet for en proces, herunder foretage optimering af regulatoren.
– Kan udføre kalibrering af måleudstyret på et procesanlæg.
– Kan fejlfinde og fejlrette procesanlæggets måleudstyr samt montere, idriftsætte og afprøve en målekreds på en proces.
– Kan foretage de miljøtekniske målinger som fx måling af støj og lys samt vurdere målingerne i forhold til arbejdsmiljølovens krav
Elektronik
– Kan på digitale og elektroniske (analoge) styringskredsløb foretage fejlfinding, fejlretning samt foretage korrekt valg af komponenter i forhold til et anlægs specifikationer og efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget.
Maskin og procesanlæg
– Kan foretage montage, opbygning og idriftsætning af et automatisk maskin- og procesanlæg.
– Kan foretage systematisk vedligehold og de nødvendige kontrolmålinger på anlægget.
– Kan foretage konstruktionsændringer på anlægget, herunder tilrette program samt vedligeholde og rette i anlæggets dokumentation.
– Kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg og instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.
Speciale – Automatikfagtekniker - Særligt for elevatorbranchen
Arbejdsopgaver
Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver
Elevatorteknik
– Kan foretage montage og idriftsætning af tovbårne og hydrauliske elevatorer samt rulletrappe/fortove og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning på elevatorer og rulletrapper/fortove efter gældende normer.
– Kan udføre/medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper/fortove.
– Kan foretage moderniseringer og ombygninger af bestående anlæg og kontrollere elevatorers, rulletrappers/fortoves elektriske og mekaniske opbygning udfra gældende lovgivning.
Mekanisk montage
– Kan foretage opmåling, opbygning/udskiftning og montage af løsdele i elevatorskakten.
– Kan foretage f ejlsøgning og fejlretning på mekaniske komponenter og opretning af gear og motorer i henhold til datablade.
– Kan udføre justering og fejlretning på rulletrapper/fortove.
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
– Kan foretage den nødvendige fejlsøgning på specielle hydrauliske komponenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.
– Kan foretage fejlsøgning på motorer og motorstyringer, hvor tyristor- og frekvensstyringer indgår samt foretage ændringer af PLC programmer som anvendes indenfor elevatorbranchen.
– Kan anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation på dansk, engelsk og tysk.
– Kan foretage eftersyn og afprøvning efter love og forskrifter for området samt kan instruere brugere i betjening af anlæggene, deres sikringsudstyr, drivmaskiner, belysning og nødsignaler samt vejlede om reglerne for brugere og om betjening af elevatorer, rulletrapper/fortove mv.
Speciale – Elektrofagtekniker
Arbejdsopgaver
Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver
Styringsteknik
– Kan udføre montage og idriftsætning af relæstyringer og kan foretage systematisk fejlfinding og reparation på relæstyrede anlæg med anvendelse af nødvendige værktøjer.
– Kan foretage mindre konstruktionsændringer og dokumentation samt vælge korrekte komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
– Kan efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget samt overholde gældende sikkerheds - og miljøregler i forbindelse med arbejde med styringer.
Motorer
– Kan udføre mekanisk og elektrisk montage af AC- og DC-motorer samt vælge korrekt idriftsætningsmetode og driftform. Endvidere kan der udføres kontrol, måling og fejlfinding på AC- og DC-motorer i henhold til gældende sikkerhedsregler.
PLC
– Kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg herunder montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring samt udføre programændringer.
– Kan foretage instruktion af brugere i betjening af anlægget og vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.
Spåntagende bearbejdning
– Kan fremstille enkle mekaniske dele ved anvendelse af relevante håndværktøjer, drejebænk og fræser samt udføre kontrolmåling af specifikationer på de fremstillede emner.
Digitalteknik
– Kan opbygge, fejlfinde og fejlrette elektroniske kredsløb samt foretage reparation ved anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
– Kan foretage korrekt valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer og efter reparation udføre de nødvendig kontrol og afprøvninger af anlægget.
Speciale – Elektrofagtekniker
Arbejdsopgaver
Kompetencer i forhold til arbejdsopgaver
Motorer/
Generatorer/
Transformatorer
– Kan udføre montering, opbygning og idriftsætning af AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer samt foretage beregninger og kontrolmålinger på AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.
– Kan foretage systematisk vedligehold og de nødvendige kontrolmålinger på anlægget.
– Kan foretage konstruktionsændringer samt udfærdige og vedligeholde diagrammer og dokumentation. Kan endvidere vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer samt instruere brugere og operatører i betjening og vedligeholdelse af AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.
Vikling
– Kan udfærdige viklediagrammer for anker- og statorviklinger.
– Kan fremstille, montere og afprøve ankerviklinger og statorviklinger.
– Kan fejlfinde og fejlrette på viklinger under anvendelse af korrekt måleudstyr.
Styringsteknik/PLC
– Kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg, herunder montere, afprøve og idriftsætte pneumatiske, hydrauliske, automatiske, elektroniske og programmerbare styringer og følere.
– Kan udfærdige og vedligeholde programmer, programændringer og den tilhørende dokumentation samt instruere brugere i betjening af anlægget, herunder vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.
Bilag 2
Meritangivelser for Automatik- og procesuddannelsen
Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse grundfag og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen)
Grundforløbet Teknologi og kommunikation, familien strøm og proces
Fag
Meritangivelse – Relevante AMU-uddannelser m.v.
Fælles områdefag
De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter.
Formålet med fagene er, at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området teknologi og kommunikation.
Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb.
Områdefag der er særlige for hovedforløbet (URO-fag)
Automatik og styring
a) Automatiske styringsprocesser
b) Montageteknik
c) IT-værktøjer, automatik
EL 121 Grundlæggende pneumatik
IAU 117 Grundlæggende pneumatik
Hovedforløbet Automatik- og procesuddannelsen
Områdefag
Meritangivelse – Relevante AMU-uddannelser m.v.
Styringsteknik
AB 6260 El-introduktion
AB 6261 Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg, grundlæggende
AB 6262 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 1
AB 6257 Opbygning og idriftsætning af el-udstyr på automatiske maskiner og anlæg
AB 6366 Fejlfinding og vedligeholdelse af udstyr på rensningsanlæg, trin 1
Motorer
AB 6260 El-introduktion
AB 6262 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 1
AB 6274 DC-motorer
AB 6275 AC-motorer
AB 6366 Fejlfinding og vedligeholdelse af udstyr på rensningsanlæg, trin 1
PLC
AB 6264 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 3
AB 6265 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 4
AB 6266 PLC kombinatorisk
AB 6267 PLC sekventiel
AB 6281 PLC introduktion
AB 6366 Fejlfinding og vedligeholdelse af udstyr på rensningsanlæg, trin 1
Hydraulik og pneumatik1)
EL 0121 Grundlæggende pneumatik
EL 0122 Sekventiel pneumatik
AB 6262 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 1
AB 6300 Hydraulik og diagramlæsning
AB 6321 Hydraulikteknik, 2
Fejlfinding1)
AB 6259 Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg videregående
AB 6262 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 1
AB 6263 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 2
AB 6264 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 3
AB 6265 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 4
AB 6306 DC-/AC-servomotorer
Procesregulering1)
AB 6256 Procesintroduktion
AB 6282 Fejlfinding på proces 1
1) kun for specialet automatikfagtekniker
Hovedforløbet Automatik- og procesuddannelsen
Automatikfagtekniker
Specialefag
Meritangivelse – Relevante AMU-uddannelser m.v.
Procesregulering, videregående
AB 6272 Instrumentering og kalibrering
AB 6282 Fejlfinding på proces 1
AB 6283 Fejlfinding på proces 2
AB 6284 Testudstyr
PLC, videregående
AB 6269 PLC proces 1
AB 6270 PLC proces 2
AB 6276 PLC analog
AB 6280 Mikroprocessor, introduktion
Hydraulik, videregående
AB 6248 Industrihydraulik, B
Elektronik
AB 5810 Svagstrømsteknik, trin 3
AB 5811 Svagstrømsteknik, trin 4
AB 5812 Operationsforstærkere
AB 5870 Digitalteknik, trin 1
Maskin- og procesanlæg
AB 6257 Opbygning og idriftsætning af elektrisk udstyr på automatiske maskiner/anlæg
AB 6258 Opbygning og idriftsætning af CE-mærkede maskiner
AB 6278 Systematisk vedligehold, introduktion
Fejlfinding, videregående
AB 6413 Fejlfinding på PLC styrede anlæg, trin 1
AB 6414 Fejlfinding på PLC styrede anlæg, trin 2
Elevator2)
AB 6361 Grundlæggende elevator, mekanisk montage og fejlsøgning
Elevator 22)
AB 6362 Elevatorteknik, styring idriftsættelse og vedligehold
Valgfri specialefag
Jf. afsnit/bilag om valgfri specialefag i vejledningen til bekendtgørelsen
2) kun for de elever, der har praktikaftale i elevatorbranchen
Hovedforløbet Automatik- og procesuddannelsen
Elektrofagtekniker
Specialefag
Meritangivelse – Relevante AMU-uddannelser m.v.
Spåntagende bearbejdning
AB 5102 Grundlæggende drejning og fræsning af værktøjsdele, trin 1
Digitalteknik
AB 5870 Digitalteknik, trin 1
AB 5872 Digitalteknik, trin 2
Reguleringsteknik
AB 5812 Operationsforstærkere
AB 6256 Procesintroduktion
AB 6262 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 1
AB 6271 Grundlæggende effektelektronik
AB 6273 Effektelektronik
Motorer/generatorer/
transformatorer
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Styringsteknik/PLC
AB 6262 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 1
AB 6263 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 2
AB 6264 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 3
AB 6265 Fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, trin 4
AB 6266 PLC kombinatorisk
AB 6267 PLC sekventiel
Valgfri specialefag
Jf. afsnit/bilag om valgfri specialefag i vejledningen til bekendtgørelsen
Bilag 3
Valgfri specialefag for Automatik- og procesuddannelsen
Procesregulering videregående
Niveau
Avanceret
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven skal kunne opbygge, idriftsætte og optimere reguleringssløjfer på komplekse procesanlæg, herunder udføre fejlsøgning og fejlfinding samt vedligeholdelse. Arbejdsopgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
Reguleringsteknik
– Eleven kan bedømme en given procesrespons, herunder dennes tidskonstanter og død tid, samt indplacere processen i procesordenssystemet.
– Eleven kan opbygge og indregulere multivariable reguleringssløjfer.
– Eleven kan udvælge instrumenter og kan foretage systematisk-, metodisk fejlfinding og fejlretning til modulniveau, herunder kalibrere måleinstrumenter og anvende dokumentation/manualer på dansk.
– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation.
– Eleven bibringes en skærpet holdning til de sikkerheds- og miljømæssige aspekter omkring procesregulering.
– Eleven opnår kendskab til forebyggende vedligehold på igangværende reguleringssløjfer.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Idriftsætte og afprøve en reguleringssløjfe på et procesanlæg
– Fejlfinde og fejlrette på et procesanlæg.
– Vurdere indsvingningsforløb for en proces, herunder foretage optimering af regulatoren.
Hydraulik videregående
Niveau
Avanceret
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven skal kunne opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske kredsløb herunder proportional og patronkomponenter. Arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt korrekt og i henhold til gældende regler og forskrifter.
Proportional- og patronhydraulik
– Eleven kan opbygge proportionalhydrauliske anlæg. Arbejdet udføres efter dokumentation.
– Eleven kan opbygge patronhydrauliske anlæg. Arbejdet udføres efter dokumentation.
– Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter hertil.
– Eleven bibringes en skærpet holdning til de særlige sikkerheds- og miljøkrav som hydrauliske funktioner stiller.
– Eleven kan indkøre proportional- og patronhydrauliske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger, og dokumentere anlægget efter gældende standarder, også således, at denne kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere.
– Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere til komponentniveau efter dokumentation på dansk.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende hydrauliske anlæg.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere og idriftsætte et hydraulisk anlæg hvor der anvendes proportional- og patronhydraulik.
– Fejlfinde og fejlrette på et anlæg til komponentniveau.
Sikkerhed videregående
Niveau
Avanceret
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven skal kunne vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved opbygning, reparation, og fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg, herunder installere, idriftsætte, fejlrette og afprøve sikkerhedsudstyr på automatiske maskiner og anlæg under hensyn til regler i Arbejdstilsynets bekendtgørelse og Stærkstrømsbekendtgørelsen.
– Eleven skal kunne instruere brugeren om de sikkerhedsmæssige hensyn – såvel drifts – som personsikkerhed – under opstart og drift af ovenstående anlæg, herunder orientere brugeren om minimum sikkerhedskrav på ovenstående anlæg.
Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg videregående
– Eleven kan sikre automatiske maskiner ved hjælp af forskellige typer af beskyttelsesforanstaltninger, herunder sikre mod farlige overtryk på maskinens hydrauliske eller pneumatiske systemer.
– Eleven kan foretage den nødvendige afskærmning af farezonen på en automatisk maskine.
– Eleven kan opbygge og afprøve maskinens sikkerhedsrelaterede styresystemer, samt installere og placere betjeningsorganer, så gældende krav er overholdt.
– Eleven kan installere maskiner, således at genindkobling efter energisvigt ikke kan forårsage fare for personer, herunder vælge korrekt farvemærkning for betjeningsorganer og signalgivere.
– Eleven kan installere og afprøve et programmerbart styresystem og foretage en fejleffektanalyse.
– Eleven kan installere og idriftsætte forskellige sikkerhedskomponenter som fx lysbom, nødstoprelæ, tohåndsbetjening, trædemåtter og lignende.
– Eleven kan sikre, at en maskine ikke kan startes før sikkerhedsfunktionerne er effektive, herunder instruere brugere i betjening af anlægget.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere, idriftsætte og afprøve forskellige typer af sikkerhedsforanstaltninger på et automatisk anlæg.
– Sikre et automatisk anlæg ved arbejde på anlægget.
– Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder specielt instruere i de sikkerhedsmæssige ting.
Instrumentering/kalibrering videregående
Niveau
Avanceret
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven skal kunne kalibrere og kontrollere måleudstyr for flowmåling, måleudstyr for kemiske målinger som fx pH og ledningsevne, herunder udvælge testudstyr for en given kalibrering under hensyntagen til nøjagtighed.
– Eleven skal kunne dokumentere og analysere testresultatet.
– Eleven skal kunne ændre parametre og kontrollere et handleorgan, endvidere skal eleven være orienteret om krav til sporbarhed, verifikation og akkreditering.
Instrumentering og kalibrering 2
– Eleven kan redegøre for forskellige metoder for flowmåling i en proces, herunder foretage såvel elektrisk som mekanisk montage af måleren.
– Eleven kan foretage en kalibrering og kontrol af en flowmåler, herunder udvælge testinstrument samt dokumentere måleresultatet.
– Eleven kan overholder de forskellige sikkerhedsforskrifter ved arbejdets udførelse.
– Eleven kan redegøre for måling af pH og ledningsevne i en proces, herunder foretage såvel elektrisk som mekanisk montage af måleren.
– Eleven kan foretage en kalibrering og kontrol af en pH og ledningsevnemåler, herunder udvælge testinstrument samt dokumentere måleresultatet.
– Eleven kan overholder de forskellige sikkerhedsforskrifter ved arbejdets udførelse.
– Eleven kan udføre parametrering og indjustering af en reguleringsventil med tilbageføring.
– Eleven kan redegøre for målekæden i såvel lokale, nationale og internationale referencer.
– Eleven kan redegøre for krav til verificering af måleudstyr på akkrediterede målelaboratorier.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Kontrollere og kalibrere måleudstyr på et procesanlæg.
– Fejlfinde og fejlrette på procesanlæggets måleudstyr.
– Montere, idriftsætte og afprøve en målekreds på en proces.
Tilstandbaseret vedligehold
Niveau
Rutine
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven skal kunne forstå værdien af tilstandsbaseret vedligehold, herunder kunne anvende subjektiv tilstandsvurdering på mekanisk og elektrisk materiel.
– Eleven skal kunne udvælge og anvende en række måleinstrumenter til måling af elektriske og mekaniske værdier, og ud fra målinger vurdere tilstanden på såvel enkeltkomponenter som hele produktionsanlæg.
– Eleven skal kunne vurdere rengøringsbehov- og niveau.
– Eleven skal kunne forstå og anvende en vejledning til kontrol af sikkerhedsudstyr.
– Eleven skal kunne vurdere energiforbrug og behov i et større sammenhæng, og ved hjælp af edb-styret overvågningsanlæg vurdere tilstanden på et produktionsanlæg.
Tilstandbaseret vedligehold
– Eleven kan udføre mekanisk tilstandskontrol på maskinanlæg med forskellig måleudstyr som fx vibrationsmåler, kavitionsmåler, temperaturmåler, stetoskop, stroboskop, endoskop og lignende.
– Eleven kan udføre elektrisk tilstandskontrol med forskellige måleudstyr som fx megger, højspændingsisolationstester, motortester, RLC-meter, termografi og lignende.
– Eleven kan udføre en kontrol af sikkerhedsudstyr på et automatisk produktionsanlæg.
– Eleven kan redegøre for samspillet mellem renhold og vedligehold.
– Eleven kan foretage en tilstandsvurdering på kritiske produktionsmaskiner udfra tilstandmålinger.
– Eleven kan udvælge produkter for smøring, herunder udtage olieprøver og partikeltælling.
– Eleven kan foretage en korrekt opretning, samt foretage en justering af remtræk.
– Eleven kan anvende vedligeholdelsesprogrammer og risikoanalyse.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Foretage tilstandbaseret vedligehold, såvel elektrisk som mekanisk på et automatisk anlæg, herunder foretage mindre justeringer.
– Anvende et edb baseret vedligeholdelsesprogram.
Transmissioner og mekanik
Niveau
Rutine
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven kan udføre korrekt reparation og vedligehold af mekaniske transmissioner, samt deltage ved “Drift og energioptimering” af transmissionssystemer.
Transmissionsteori
– Eleven får kendskab til opbygning, - virkemåde, - vedligehold og beregninger af rem og kædetransmissioner, samt orientering om tandhjul og gear transmissioner.
Remteori
– Eleven får kendskab til de grundlæggende teorier vedr. remtransmissioner, herunder konstruktion, profil, længdeberegning samt anvendelsesområde.
– Eleven får kendskab til remhjulstyper, herunder dimensionering, profil, udboring og hjulmaterialer, herunder kendskab til fremstillingsprocedurer af remtyper, bremsebelægninger, transportbånd og slanger.
Drift og energioptimering
– Eleven opnår et grundlæggende teoretisk og praktisk kendskab til de optimeringsmuligheder, som kan opnås ved korrekt valg og dimensionering af forskellige transmissionssystemer, herunder anvendelse af sparemotorer, softstartere og frekvensomformere.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere og demontere remhjul med tilhørende remme eller transportbånd, samt foretage korrekt opretning af transmissionen.
– Ud fra diverse beregninger/tabeller foretage simple beregninger af remtransmissioner.
– Montere og demontere kædehjul med tilhørende kæder, samt foretage korrekt opretning af transmissionen.
– Montere og demontere faste og fleksible koblinger samt foretage korrekt opretning af transmissionen indenfor opgivne tolerancer.
Vikling 1
Niveau
Rutine
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge, fejlrette, montere, demontere og udføre viklinger på DC-motorer.
– Eleven kan efter diagram funktionsafprøve og udføre vikling af DC-motorer.
– Eleven kan montere og demontere DC-motorer efter eget diagram.
– Eleven kan fremstille og vedligeholde diagrammer, dokumentation og brugerdokumentation i forbindelse med ændringer.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende motorer.
– Eleven kan ud fra relevant dokumentation vælge måleinstrumenter og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning på motorer.
– Eleven kan kontrollere, at viklingen overholder de givne specifikationer.
– Eleven kan funktionsafprøve viklinger og vurdere om der skal fejlrettes.
– Eleven udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Fejlfinde på DC-motorer.
– Udføre vikling af DC-motor, herunder også ankervikling.
– Kontrollerer og funktionsafprøve viklinger for at vurdere om viklingen overholder de givne specifikationer samt myndighedskrav.
– Overholde gældende regler og forskrifter i forbindelse med arbejdets sikkerhedsmæssige korrekte udførelse.
Vikling 2
Niveau
Rutine
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge, fejlrette, montere, demontere og udføre viklinger på AC-motorer med flere hastigheder samt specialmotorer.
– Eleven kan efter diagram funktionsafprøve og udføre vikling af AC-motorer med flere hastigheder samt specialmotorer.
– Eleven kan montere og demontere AC-motorer med flere hastigheder samt specialmotorer efter eget diagram.
– Eleven kan indkøre og igangsætte motoranlæg efter specifikationer.
– Eleven kan fremstille og vedligeholde diagrammer, dokumentation og brugerdokumentation i forbindelse med ændringer.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende AC-motorer med flere hastigheder samt specialmotorer.
– Eleven kan ud fra relevant dokumentation vælge måleinstrumenter og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning på motoranlæg.
– Eleven kan kontrollere, at viklingen overholder de givne specifikationer.
– Eleven kan funktionsafprøve viklinger og vurdere om der skal fejlrettes.
– Eleven udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Fejlfinde på AC-motorer.
– Udføre vikling af AC-motor med flere hastigheder.
– Udføre vikling af AC-motor med specialvikling (PAM).
– Kontrollerer og funktionsafprøve viklinger for at vurdere om viklingen overholder de givne specifikationer samt myndighedskrav.
– Overholde gældende regler og forskrifter i forbindelse med arbejdets sikkerhedsmæssige korrekte udførelse.
Systematisk vedligehold
Niveau
Rutine
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven kan anvende hovedelementerne i EDB-styrede vedligeholdssystemer og udføre dataopsamling til brug for rapportering og historik.
– Eleven kan anvende kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med systematisk vedligehold.
– Eleven kan anvende opdateret anlægsdokumentation, og forstår vigtigheden af samme.
– Eleven kan kende enkle kvalitetsstyringssystemer, med tilhørende standarder.
– Eleven kan anvende sin viden om den systematiske opbygning af metoder til styring og kontrol af vedligeholdsarbejdet, teknisk som økonomisk.
– Eleven kan anvende forskellige vedligeholdsformer, såsom
– periodisk vedligehold
– tilstandkontrolbaseret vedligehold
– acceptabelt havari
– Eleven kan anvende sin viden om sammenhænge mellem
– kvalitetspolitik – vedligeholdspolitik
– kvalitetsstyringssystemer
– vedligeholdsstyringssystemer
– kvalitet i vedligeholdsarbejdet
– kvalitetshåndbog – vedligeholdshåndbog
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Anvende enkelte tilstandkontrolmetoder.
– Anvende metoder til vedligehold af anlægsdokumentation.
– Medvirke ved udvælgelse og afprøvning af et mindre systematisk vedligeholdsprogram.
– Assistere ved indførelse af systematisk vedligehold.
– Anvende et simpelt manuelt og EDB baseret vedligeholdssystem.
Pumper/pumpeteknik
Niveau
Rutine
Varighed
1,0 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven kan selvstændigt gennemføre vedligehold på et bredt udsnit af forekommende fortrængningspumper, hvirvelstrømspumper og centrifugalpumper.
Pumpeteori og principper
– Eleven får kendskab til de fysiske begreber omkring pumper, herunder også om væskestrømning og rørtab, trykhøjde, virkningsgrad, pumpekarakteristikker og -principper.
Pakdåsetyper og deres teori
– Eleven opnår kendskab til pakdåser med blød pakning og mekaniske akseltætninger, deres opbygning og virkemåde samt korrekt montage, herunder diverse pakningsmaterialers resistenthed over for pumpemedierne.
Pumper
– Eleven opnår kendskab til et bredt udsnit af forekommende fortrængningspumper, hvirvelstrømspumper og centrifugalpumper herunder deres virkemåde og anvendelse.
– Eleven opnår kendskab til
– centrifugalpumpers kapacitetsregulering
– parallel- og seriekobling af centrifugalpumper
– pumpers NPSH
– kavitation i pumper
– datablade for centrifugalpumper.
Fejlfinding
– Eleven opnår kendskab til de mest almindeligt forekommende fejl på pumper og deres tilhørende rørsystemer.
Merit
Ingen relevante AMU-uddannelser m.v.
Praktikregler
Eleven kan udfører følgende arbejdsopgaver
– Fremstille en flangepakning på korrekt måde.
– Ompakke og udskifte forskellige pakdåsetyper.
– Adskille og samle forskellige pumpetyper.
Vejledning til bekendtgørelse om automatik- og procesuddannelsen
(Bekendtgørelse nr. 719 af 1. juli 2004)
Forord
Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens § 3.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinfo rmation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl. Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet.
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 11767 af 20. december 2000
Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer
1) URO-faget er ændret m.h.t. mål/målpinde og varighed
2) Områdefag og specialefag er fornyet m.h.t. faglige mål/delmål
3) Model er ændret, så de valgfrie specialefag ikke indgår i de obligatoriske skoleperioder. H3 er ændret fra 10 til 8 uger for automatikfagtekniker og H2 og H3 er ændret fra 10 til 9 uger for elektrofagtekniker.
Den tidligere vejledning kan anvendes for elever omfattet af en overgangsordning efter bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelser.
Uddannelsen og uddannelsens mål
Til bekendtgørelsens kapitel 1, §§ 1 og 2.
Teknisk faglige kompetencer
Fagligt erhvervsrettede og alment faglige kompetencer, der relaterer sig til såvel områdefag som grundfag inden for en faglig fællesindgang eller på tværs af flere indgange og til specialefag, områdefag og/eller grundfag i de enkelte uddannelsers hovedforløb. Kompetencerne er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer
– Teknologi og værktøj: Kan vælge hensigtsmæssigt værktøj, teknologi og/eller metode i forhold til en given opgave og under hensyntagen til miljø og arbejdspladssikkerhed, kompetencer, tid, økonomi, og kvalitet. Kan vedligeholde maskiner og systemer samt diagnosticere fejl ved apparater, maskiner, værktøj mm.
– Motorik og perception: Kan se, kvaliteten af færdige produkter, kan tilsvarende opfatte personer, data mm. og bruge de indhentede informationer til vurdering af, hvilke værktøjer mv., der skal anvendes i bearbejdelsen af det foreliggende.
– Information: Kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, kan fortolke data og kommunikere og bruge computere mv. til at finde og behandle data i forhold til en given opgave eller et givet problem.
– Systemer: Kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer, kan overvåge og korrigere systemer. Kan igangsætte fejlfinding under uventede omstændigheder. Kan bidrage til forbedring af systemer.
– Ressourcebevidsthed: Kan planlægge og overskue en opgave og allokere ressourcer i forhold til tid, penge, materialer, udstyr, lokaler og mennesker. Kvalitetsaspektet.
Almene og personlige kompetencer
Kompetencer, der vedrører udvikling af handlings- og situationsorienterede muligheder. Retter sig mod undervisningen i alle uddannelsens fag på såvel grund- som hovedforløb og beskrives i brede og åbne termer, som understøtter helhedsorientering og mulighed for faglig toning og kan bygge på nedenstående elementer
– Sociale og personlige kompetencer: Evne til at kunne samarbejde; kunne bidrage til udvikling af arbejdet; vise kreativitet samt lyst og evne til kontinuerlig at lære nyt og tage ansvar. Kan arbejde i teams, betjene og servicere kolleger, kunder og andre interessenter. Kan forhandle, arbejde med og forstå mennesker med forskellig social og kulturel baggrund.
– Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer: At kunne strukturere; vurdere udsagn og data. Formulere vurdere og forstå idéer og synspunkter, mundtligt og skriftligt, rumlig forståelse.
– Kognitive kompetencer: Omfatter blandt andet problemdiagnose og problemløsning i forhold til nogle faglige problemstillinger; forståelse af hvor og hvordan den enkelte bidrager til helheden i en arbejdsproces; analytiske evne og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som en del af et team.
– Læringskompetencer: Har opnået indsigt i læringsprocessen, egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder, for på den måde at have skabt et beredskab til livslang læring - have lært at lære.
Målene indenfor elevens personlige udviklingskvalifikationer i uddannelsesforløbet for Automatik og procesuddannelsen fokusere specifikt på følgende områder
Overbliks kvalifikationer
a) Planlægning af egen arbejdstid og arbejdsindsats.
b) Evne til at kunne overføre teori til praksis.
c) Kunne igangsætte flere job samtidig uden at miste overblikket.
Lærings kvalifikationer
a) Vise viden om hvordan læringsprocesser finder sted.
b) Vise viden om egen læringsproces.
c) Vise viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.
Ydre personlige kvalifikationer
a) Evne til at kunne fremlægge resultater.
b) Viden om læringsprocessen ved samarbejde med andre.
Indre personlige kvalifikationer
a) Kontrol over egen arbejdstid og arbejdsindsats.
b) Viden om mål for læring.
c) Motivation for arbejdet og udholdenhed til at kunne gennemføre det.
d) Selvtillid og personlig tryghed til at kunne påtage sig læringen.
e) Evnen til at udnytte sin egen kreativitet.
f) Evnen til at tage ansvar og overholde aftaler.
Kvalifikationerne anvendes i et sammenhæng med de faglige og almene kvalifikationer så der finder en progressiv udvikling sted af elevens samlede kompetencer.
Fokusområder
Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en kompetenceanalyse. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne.
Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden og er udformet på baggrund af de teknisk faglige samt almene og personlige kompetencekategorier, som de er beskrevet i struktur og rammer for udarbejdelse af vejledninger til uddannelsesbekendtgørelsen.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.
Nedenstående model angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Til bekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3-5
I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag, ud fra pædagogiske overvejelser, fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på skoleperioderne.
Grundforløbet kan placeres i starten af uddannelsesforløbet eller senere afhængigt af om eleven begynder uddannelsen på en skole eller i virksomheden.
Valgfagstiden fordeles hensigtsmæssigt i hovedforløbets skoleperioder.
De valgfri specialefag skal normalt placeres inden for de to sidste uddannelsesår på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen.
Skoleundervisningens varighed: (inklusiv det obligatoriske grundforløb på 20 uger og 2 ugers valgfrie specialefag)
Automatikfagtekniker 60 uger
Automatikfagtekniker med elevator som speciale 65 uger
Elektrofagtekniker 50 uger
Skoleundervisningen veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor. Skoleundervisningen er angivet i uger. Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i den sidste skoleperiode.
Til bekendtgørelsens § 5.
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens § 5.
Det er bl.a. en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i grundfaget matematik og det uddannelsesrettede områdefag automatik og montage, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2 og § 10.
Voksenuddannelsesforløb og fritagelse for dele af uddannelsen
Til bekendtgørelsens §§ 6-8.
Se meritbilag
Skoleundervisningen og praktikuddannelsen
Til bekendtgørelsens kapitel 3, §§ 9-19.
Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.
Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.
Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.
Præstationsstandarder
Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen.
De tre niveauer
– Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
– Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
– Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer – alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag.
* angiver sluttidspunkt for de enkelte fag i forhold til uddannelsesår.
Uddannelsesår
1
2
3
4
Grundfag
Fremmedsprog, engelsk, F2)
*
Dansk, F
*
Fremmedsprog, engelsk, E
*
Fysik, F1)
*
Miljø, 1 uge
*
Produktudvikling, produktion og
service, 2 uger
*
Samfundsfag, F
*
Områdefag
Automatik og montage2)
*
Styringsteknik
*
Motorer
*
PLC
*
Hydraulik og pneumatik1)
*
Fejlfinding1)
*
Procesregulering1)
*
1) Kun for specialet Automatikfagtekniker
2) Grundfag og områdefag der er særlige for hovedforløbet
(uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet)
Automatikfagtekniker
1
2
3
4
Bundne specialefag
Procesregulering, kalibrering
*
PLC, videregående
*
Elektronik
*
Maskin- og procesanlæg
*
Fejlfinding, videregående
*
Svendeprøve 3)
*
Automatikfagtekniker i elevatorbranchen
Bundne specialefag
Elevator 1 4)
*
Elevator 2 4)
*
Valgfri specialefag
Efter katalog
*
Valgfag
Beskrives i den lokale uddannelsesplan
*
3) Se kapitel 4 i bekendtgørelsen, afsluttende bedømmelse.
4) Kun for de elever, der har praktikaftale i elevatorbranchen.
Elektrofagtekniker
1
2
3
4
Bundne specialefag
Spåntagende bearbejdning
*
Digitalteknik
*
Reguleringsteknik
*
Motorer/Generatorer/Transformatorer
*
Styringsteknik/PLC
*
Svendeprøve3)
*
Valgfri specialefag
Efter katalog
*
Valgfag
Beskrives i den lokale undervisningsplan
*
3) Se kapitel 4 i bekendtgørelsen, afsluttende bedømmelse.
Til bekendtgørelsens § 10.
Fagbeskrivelse grundforløb: Uddannelsesrettede områdefag
Grundforløb
Automatik og montage
Niveau
Begynder
Varighed
6 uger
Mål og øvrige rammer
– At give eleven et grundlæggende kendskab til automatiske styringsprocesser i industriel produktion, således at eleven kan udføre enkle arbejdsopgaver inden for betjening og overvågning af maskiner og anlæg samt medvirke ved lokalisering af simple fejl på pneumatiske og elektriske styringssystemer.
– At eleven opnår praktiske færdigheder i fremstilling og reparation ved hjælp af spåntagende bearbejdning og skruestiksarbejde under anvendelse af de for uddannelsen relevante værktøjer.
– At eleven opnår færdigheder i at udfører korrekt måling af AC og DC samt fejlsøgning og fejlretning på enkle kredsløb.
– At eleven opnår praktiske færdigheder i sammenføjningstekniker, som er relevante for uddannelsen.
– At eleven efter diagram kan udføre vikling og funktionsafprøve en AC-motor, eller en transformer.
– At eleven kan udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter, herunder el-sikkerhed.
El-lære (1 uge)
- Eleven kan arbejde med service eller produktion af områdets produkter på baggrund af den almene teori og praktik, der knytter sig til service og produktion.
- Eleven kan anvende de elektriske grundbegreber for spænding, strøm og effekt ved såvel DC som AC, herunder definitioner og karakteristika for vekselspændinger og strømme.
- Eleven kan foretage måling af AC og DC spændinger samt fejlfinde på enkle kredsløb som spændingsdeler og strømdeler.
Relæteknik (0,5 uge)
- Eleven kan opbygge, afprøve og idriftsætte en mindre relæstyring for reversering af en motor.
- Eleven kan overholde gældende sikkerhedskrav ved arbejde på elektriske anlæg.
- Eleven kan anvende stærkstrømsbekendtgørelsen i forbindelse med opgaven.
Pneumatik (1 uge)
– Eleven kan anvende gældende principper og anvendelsesområder for pneumatiske styringssystemer.
– Eleven kan udvælge de komponenter, der skal anvendes til en pneumatisk styring.
– Eleven kan opbygge mindre pneumatiske anlæg, herunder udvælge komponenter.
– Eleven kan læse et pneumatikdiagram.
– Eleven kan overholde gældende sikkerheds- og miljøkrav for et pneumatisk styret anlæg, herunder lovkrav til trykluftanlæg.
PLC (1 uge)
– Eleven kender opbygning og anvendelsesområder for en PLC styring.
– Eleven kan montere, idriftsætte og afprøve en PLC styring for et mindre automatisk anlæg, hvor der anvendes pneumatiske handleorganer eller motorer.
– Eleven kan programmere mindre kombinatoriske PLC programmer.
– Eleven kan dokumentere programmet via et ladderdiagram.
– Eleven kan overholde gældende sikkerhedskrav i forbindelse med PLC styringer.
– Eleven kan læse et el-diagram.
Mekanisk arbejde (1,5 uge)
- Eleven kan anvende brancherelevante håndværktøjer korrekt.
- Eleven kan udføre skruestiksarbejde, herunder boring.
- Eleven kan anvende måleværktøj i forbindelse med mekanisk arbejde, herunder vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer.
- Eleven kan anvende et standardiseret målesystem (SI), i forbindelse med konkrete måleopgaver.
Vikling (1 uge)
– Eleven kan efter diagram vikle en stator til en AC-motor eller en transformator.
– Eleven kan udføre beregning af vikledata for en transformator.
– Eleven kan forbinde viklinger ved hjælp af lodning.
– Eleven kan montere en AC-motor eller en transformator.
– Eleven kan efter givne specifikationer kontrollere og sammenholde målte data for viklingen.
– Eleven kan funktionsafprøve viklingen og vurdere om der skal fejlrettes.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Assistere ved fejlfinding på automatiske anlæg hvor der anvendes PLC styring og pneumatiske komponenter.
– Assistere ved betjening og overvågning af et automatisk produktionsanlæg.
– Assistere ved ændringer på pneumatiske styringer.
– Fremstilling af simple mekaniske emner, herunder montage og demontage af elektromekaniske komponenter.
– Fremstille, montere og afprøve en vikling.
– Fejlfinde og fejlrette på viklingen under anvendelse af korrekt måleudstyr.
Til bekendtgørelsens § 12.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag
Hovedforløb
Styringsteknik
Niveau
Rutine
Varighed
1,5 uge
Mål og øvrige rammer
Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette elektriske relæstyringer for styresystemer og tavleanlæg, herunder kendskab til komponenternes indbyrdes sammenhæng og kan foretage enkle beregninger på AC og DC.
– Eleven kan opbygge og forbinde AC- og DC-motorer med tilhørende styringer.
– Eleven kan anvende og udfærdige dokumentation.
– Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra specifikationer og funktionsbeskrivelse, herunder udvælgelse af komponenter og tilretning af dokumentation.
– Eleven kan idriftsætte relæstyringer efter dokumentation, herunder foretage kontrolmåling i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen.
– Eleven kan foretage systematisk fejlfinding til modul og komponentniveau, herunder udvælge måleinstrumenter samt foretage fejlretning.
– Eleven kan anvende stærkstrømsbekendtgørelsens regler vedrørende elektrisk udstyr på automatiske anlæg, herunder kender til gældende regler for arbejde på og i nærheden af spændingsførende anlæg og tavler.
– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
– Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og under hensyntagen til gældende lovgivning.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere og idriftsætte relæstyringer.
– Fejlfinde og reparere på relæstyrede anlæg under vejledning og med anvendelse af de nødvendige hjælpemidler.
– Foretage mindre konstruktionsændringer på et relæstyret anlæg.
– Foretage valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
– Efter reparation udføre den nødvendige kontrol og afprøvning af anlægget.
– Overholde gældende sikkerheds- og miljøregler i forbindelse med arbejde på automatiske anlæg.
Hovedforløb
Motorer
Niveau
Rutine
Varighed
1,5 uge
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan montere, idriftsætte, vedligeholde og fejlsøge på AC- og DC-motorer, herunder foretage beregninger AC- og DC-motorer. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation og overholdelse af gældende regler fra bekendtgørelser og regulativer.
- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af typisk litteratur.
AC motor
– Eleven kan montere og idriftsætte forskellige typer AC motorer.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligeholdelse på AC motorer, herunder kontrollere de mekaniske funktioner og data.
– Eleven kan udføre fejlfinding på AC motorer.
– Eleven kan dimensionere en motorinstallation for en AC motor.
– Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor, herunder foretage udskiftning af lejer.
DC motor
– Eleven kan montere og idriftsætte forskellige typer DC motorer.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på DC motorer, herunder kontrollere de mekaniske funktioner og data.
– Eleven kan udføre fejlfinding på DC motorer.
– Eleven kan udføre mekanisk montage af en motor, herunder foretage udskiftning af kul og lejer.
Praktikregler
- Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Mekanisk og elektrisk montage af AC- og DC-motorer, herunder vælge igangsætningsmetode og driftform.
– Kontrollere, måle og fejlfinde på AC- og DC-motorer.
– Overholde gældende sikkerhedsregler.
Hovedforløb
PLC
Niveau
Rutine
Varighed
2 uger
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med PLC styringer, herunder tilpasse ind- og udgange. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
– Eleven kan opbygge, montere og idriftsætte PLC styringer efter funktionsbeskrivelse.
– Eleven kan programmere en PLC styring. fx som en sekventiel styring.
– Eleven kan anvende de i industrien anvendte programmeringsværktøjer.
– Eleven kan anvende og udarbejde dokumentation efter gældende regler for en PLC styring.
– Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler.
– Eleven kan anvende forskellige elektroniske følere, herunder montere disse, samt udvælge erstatningsføler iht. datablad.
– Eleven kan fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg.
– Eleven kender til reglerne for anvendelse af nødstop i forbindelse med PLC styringer.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg.
– Montere, afprøve og idriftsætte en PLC styring.
– Udføre mindre programændringer.
– Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag – kun for specialet Automatikfagtekniker
Hovedforløb
Hydraulik og pneumatik
Niveau
Rutine
Varighed
1,5 uge
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder hydrauliske og pneumatiske kredsløb. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af relevant dokumentation.
- Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på hydrauliske og pneumatiske anlæg.
Hydraulik
– Eleven kan opbygge hydrauliske anlæg, herunder fremstille rør og slanger.
– Eleven kan på begynderniveau foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg udfra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter hertil.
– Eleven kan indkøre hydrauliske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger, og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at dokumentationen kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere.
– Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere til komponentniveau efter dokumentation.
– Eleven kan ajourføre dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på hydrauliske anlæg, som fx renlighed, filtrering, oliekvalitet osv.
– Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de hydrauliske funktioner og anlæg.
Pneumatik
– Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter.
– Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere komponenter efter dokumentation.
– Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer og mindre nykonstruktioner.
– Eleven kender til forebyggende vedligeholdsmetoder på igangværende pneumatiske anlæg.
– Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de pneumatiske funktioner og anlæg.
Hovedforløb
Hydraulik og pneumatik (fortsat)
Mål og øvrige rammer
El-pneumatik
– Eleven kan opbygge el-pneumatiske anlæg.
– Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af eksisterende anlæg ud fra funktionsbeskrivelse, samt udvælge komponenter.
– Eleven kan indkøre el-pneumatiske anlæg efter specifikationer, foretage kontrolmålinger og dokumentere anlægget efter gældende standarder, og således, at dokumentationen kan anvendes i forbindelse med instruktion af brugere.
– Eleven kan udvælge instrumenter og foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til komponentniveau, samt udskifte og reparere komponenter efter dokumentation.
– Eleven kan fremstille dokumentation og brugervejledning i forbindelse med ændringer og mindre nykonstruktioner.
– Eleven kender til forebyggende vedligeholdsmetoder på igangværende pneumatiske anlæg.
– Eleven kender til de særlige krav, der stilles til sikkerheds- og miljøkrav, ved de el-pneumatiske funktioner og anlæg.
Praktikregler
Hydraulik, Pneumatik, El-pneumatik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere og idriftsætte et hydraulisk anlæg.
– Fejlfinde og fejlrette på et hydraulisk anlæg til komponentniveau.
– Fremstille hydraulikslanger og rør.
– Montere og idriftsætte et pneumatisk anlæg.
– Fejlfinde og fejlrette på et pneumatik anlæg til komponentniveau.
– Montere og idriftsætte et el-pneumatisk anlæg.
– Fejlfinde og fejlrette på et el-pneumatisk anlæg til komponentniveau.
Hovedforløb
Fejlfinding
Niveau
Rutine
Varighed
1,5 uge
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg med programmerbare styringer, herunder kendskab til CNC styringer. Opgaverne udføres under anvendelse af dokumentation og overholdelse af gældende love og regler.
- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
Maskinanlæg
– Eleven kan fejlsøge og fejlrette på automatiske maskinanlæg.
– Eleven kan idriftsætte et automatisk maskinanlæg.
– Eleven kan udvælge korrekt måleudstyr for fejlfinding på anlægget.
– Eleven kan anvende den til anlægget hørende dokumentation.
– Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler i forbindelse med fejlfindingen.
– Eleven har kendskab til gældende direktiv- og bekendtgørelser for automatiske produktionsanlæg.
CNC
– Eleven har kendskab til anvendelse af en CNC maskine, herunder referencer og programkoder.
– Eleven kender til læsning af maskintegninger
– Eleven kan fejlfinde til modulniveau på en CNC maskine.
– Eleven kan udvælge korrekt måleudstyr for fejlfinding på anlægget.
– Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler i forbindelse med fejlfindingen.
Praktikregler
Maskinanlæg og CNC
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Fejlfinde og fejlrette på automatiske produktionsanlæg.
– Fejlfinde og fejlrette på CNC maskiner til modulniveau.
Hovedforløb
Procesregulering
Niveau
Begynder
Varighed
1,5 uge
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte og optimere motorreguleringer og reguleringssløjfer på procesanlæg. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation.
Reguleringsteknik
– Eleven kan opbygge og igangsætte automatiske reguleringssløjfer efter specifikationer.
– Eleven kan foretage kontrol af optagne data og målinger og sammenholde disse med givne specifikationer.
– Eleven kan foretage optimering af en reguleringssløjfes indsvingningsforløb.
– Eleven kan udvælge instrumenter og kan foretage systematisk, metodisk fejlfinding og fejlretning til modulniveau, herunder kalibrere måleinstrumenter, anvende dokumentation og manualer på dansk.
– Eleven kan fremstille dokumentation over opbygninger efter gældende standarder, som også kan anvendes ved instruktion af brugere.
– Eleven kender til forebyggende vedligehold på igangværende reguleringssløjfer.
Hastighedsregulering
– Eleven kan idriftsætte en motorregulering, herunder foretage kontrolmålinger på reguleringskredsen.
– Eleven kan foretage fejlsøgning og fejlretning på motorreguleringer.
– Eleven kan idriftsætte specialmotorer som fx stepmotorer, herunder opbygge og idriftsætte et servomotorsystem.
Praktikregler
Reguleringsteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Idriftsætte og afprøve en reguleringssløjfe på et procesanlæg.
– Fejlfinde og fejlrette på procesanlæg.
– Vurdere indsvingningsforløb for en proces, herunder foretage optimering af regulatoren.
Hastighedsregulering
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Montere og idriftsætte en motorregulering.
– Fejlfinde og fejlrette på en motorregulering.
– Overholder gælden de sikkerhedsregler.
– Reparation, under vejledning, med anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
– Efter reparation, udføre den nødvendige kontrol og afprøvning.
Til bekendtgørelsens § 13.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Automatikfagtekniker
Hovedforløb
Procesregulering, kalibrering
Niveau
Rutine
Varighed
1,5 uge
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte og afprøve målekredsen på et procesanlæg, herunder foretage nødvendig kalibrering af måleudstyret. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation.
- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af dokumentation.
Kalibrering
– Eleven kan udføre standardiserede kalibreringsprocedurer af måleværdigivere.
– Eleven kan udfærdige målebladattester i forbindelse med kalibrering.
– Eleven kan udføre kalibreringer af procesmåleudstyr korrekt i henhold til gældende specifikationer.
– Eleven har kendskab til de særlige krav, der stilles til sikkerhed- og miljø i kalibreringsprocedurer.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Kalibrere måleudstyr på et procesanlæg.
– Fejlfinde og fejlrette procesanlæggets måleudstyr.
– Montere, idriftsætte og afprøve en målekreds på en proces.
Hovedforløb
PLC, videregående
Niveau
Avanceret
Varighed
3,5 uge
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette PLC’er med analoge ind- og udgange og reguleringssløjfer.
– Eleven kan programmere PLC styringer med udvidet instruktionssæt herunder netværk/bussystemer. Opgaverne udføres under anvendelse og udfærdigelse af dokumentation efter gældende regler .
– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
Analog
– Eleven kan opbygge og idriftsætte PLC styringer med analoge ind- og udgangssignaler.
– Eleven kan fremstille et PLC program for en reguleringssløjfe, herunder anvende udvidet instruktionssæt.
– Eleven kan fejlsøge og fejlrette på PLC styringer til modulniveau, herunder udvælge korrekt måleudstyr.
Bussystemer og procesovervågning
– Eleven kan anvende udvidet instruktionssæt i forbindelse med PLC programmer.
– Eleven kan montere og idriftsætte et PLC netværk, herunder programmere og parametrere PLC’en.
– Eleven kender til regler for EMC/ESD i forbindelse med elektroniske styringer.
– Eleven kan opbygge, programmere og idriftsætte procesovervågning/operatørinterface, herunder fremstille PLC program.
– Eleven kan vedligeholde PLC programmer, herunder opdatere dokumentationen.
– Eleven kan fejlsøge og fejlrette på PLC styringer i netværk til modulniveau, herunder udvælge korrekt måleudstyr.
Praktikregler
Analog
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede anlæg, hvor der anvendes analoge signaler og forprogrammerede reguleringssløjfer.
– Montere, afprøve og idriftsætte PLC styringer med analog signalbehandling.
Bussystemer og procesovervågning
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere, opbygge og idriftsætte et automatisk maskin- og procesanlæg.
– Systematisk vedligehold på anlægget.
– Foretage kontrolmålinger på anlægget.
– Konstruktionsændringer på anlægget, herunder tilrette program.
– Vedligeholde dokumentation.
– Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg.
Hovedforløb
Elektronik
Niveau
Rutine
Varighed
2 uger
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og anlæg, der indeholder logiske og elektroniske kredsløb.
- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
Digitalteknik
– Eleven har kendskab til de logiske kredsløb, som anvendes i forbindelse med maskinstyringer.
– Eleven har kendskab til opbygningen af interface, herunder krav til EMC og ESD.
– Eleven kan opbygge et styringskredsløb via digitale komponenter.
– Eleven kan foretage målinger på digitale styringskredsløb.
Analogteknik
– Eleven har kendskab til DC forstærkerkredsløb og operationsforstærkere.
– Eleven har kendskab til opbygningen af interface, herunder krav til EMC og ESD.
– Eleven kan udvælge elektroniske komponenter for de enkelte kredsløb.
– Eleven kan opbygge et styringskredsløb via industriel elektronik.
– Eleven kan foretage målinger på elektroniske styringskredsløb.
Praktikregler
Digitalteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Fejlfinde og fejlrette på digitale styringskredsløb
– Reparation med anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
– Foretage korrekt valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
– Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøvning af anlægget.
Analogteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Fejlfinde og fejlrette på enkle elektroniske styringskredsløb.
– Reparation med anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
– Foretage korrekt valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
– Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøvning af anlægget.
Hovedforløb
Maskiner og procesanlæg
Niveau
Avanceret
Varighed
2 uger
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner og procesanlæg. Opgaverne udføres sikkerhedsmæssigt korrekt og i henhold til gældende regler og forskrifter.
– Eleven kan opbygge styringen for et maskinanlæg.
– Eleven kan foretage mindre ændringer og udvidelser af anlægget ud fra funktionsbeskrivelse, herunder udvælge komponenter.
– Eleven kan idriftsætte anlægget.
– Eleven kan foretage kontrolmålinger i henhold til specifikationer for anlægget.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligeholdelse på anlægget
– Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på anlægget, herunder udvælge korrekt måleudstyr.
– Eleven kan fejlrette på anlægget.
– Eleven kan fremstille dokumentation for anlæggets automatikudstyr.
– Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening af anlægget.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere, opbygge og idriftsætte et automatisk maskin- og procesanlæg.
– Systematisk vedligehold på anlægget.
– Foretage kontrolmålinger på anlægget.
– Konstruktionsændringer på anlægget, herunder tilrette program.
– Vedligeholde dokumentation.
– Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring et automatisk produktionsanlæg.
– Instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.
Hovedforløb
Fejlfinding, videregående
Niveau
Avanceret
Varighed
2 uger
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan idriftsætte, fejlsøge og fejlrette komplekse automatiske maskiner og procesanlæg. Opgaverne udføres under anvendelse af dokumentation.
– Eleven kan overholde gældende love og regler i forbindelse med arbejdet.
– Eleven kan selvstændigt foretage fejlfinding på komplekse maskin- og procesanlæg.
– Eleven kan foretage relevante målinger på anlægget, herunder udvælge korrekt måleudstyr.
– Eleven kan udføre fejlfindingen på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
– Eleven kan dokumentere fejlfindingen ved at udfylde en logbog.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Fejlfinde og fejlrette på komplekse maskin- og procesanlæg, herunder udvælge korrekt hjælpeudstyr.
– Anvende logbøger i forbindelse med fejlfindingen.
Til bekendtgørelsens § 13, stk. 2.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for elevatorbranchen
Hovedforløb
Elevator 1
Niveau
Rutine
Varighed
3 uger
Mål og øvrige rammer
- Eleven har grundlæggende kendskab til elevatorteknik, så eleven kan medvirke ved udskiftning, justering og fejlretning på komponenter hørende til bestående anlæg. Arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende lovgivning.
- Eleven kan kontrollere elevatorers mekaniske opbygning udfra gældende lovgivning.
- Eleven kan foretage systematisk fejlsøgning og fejlretning på gear, motorer og hydrauliske komponenter som anvendes indenfor elevatorbranchen, herunder anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation.
- Eleven har et teoretisk kendskab til rulletrapper/fortoves opbygning og virkemåde.
- Eleven har kendskab til de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles ved udførelsen af arbejde på elevatorer.
Elevatorteknik
– Eleven kan medvirke ved opbygning og vedligeholdelse af tovbårne og hydrauliske anlæg, herunder
låse-, styre-, og drivsystemer. Arbejdet udføres efter dokumentation.
Mekanisk montage
– Eleven kan opmåle en skakt og anvende opmålingerne til udskiftning af styr, stolbøjle, kupe og dørparti.
– Eleven kan fejlrette og indjustere dragerparti ud fra en konstruktionstegning og drivmaskineri ud fra en arrangementstegning.
– Eleven kan udskifte og justere dørlåse og hastighedsvagt.
– Eleven kan fejlsøge, fejlfinde og justere forskellige former for gear og motorer.
– Eleven kan anvende relevant dokumentation og branchespecifikt måleværktøj i forbindelse med fejlsøgningen.
– Eleven kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt.
– Eleven kan justere og fejlrette på rulletrapper/fortove, herunder håndlister, trin, gear, trinkæder og sikkerhedskontaktorer.
Mål og øvrige rammer
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
– Eleven kan fejlsøge på specielle hydrauliske komponenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.
– Eleven kan anvende relevant måleværktøj til fejlsøgningen.
– Eleven kan fejlrette hydrauliske komponenter, herunder udskiftning og opretning af elevatorcylindre.
– Eleven kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt.
– Eleven kan udføre elektrisk fejlsøgning på elevatorstyringer som er opbygget med relæer og kontakter.
– Eleven kan udskifte fejlmeldte kontaktorer på en forskriftsmæssig måde.
– Eleven kan anvende relevant måleudstyr og dokumentation,
– Eleven kan fejlrette på motorer og motorstyringer.
– Eleven kan udføre fejlretning efter gældende forskrifter.
Praktikregler
Elevatorteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Montere og idriftsætte tovbårne og hydrauliske elevatorer.
– Systematisk fejlfinding og fejlretning på elevatorer og rulletrapper/fortove.
Mekanisk montage
– Opmåling, opbygning/udskiftning og montage af løsdele i elevatorskakten.
– Fejlsøge og fejlrette på mekaniske komponenter.
– Oprette gear og motorer i henhold til datablade.
– Justere og fejlrette på rulletrapper / fortove.
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
– Fejlsøge på specielle hydrauliske komponenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.
– Fejlsøge på motorer og relæbaserede motorstyringer.
Hovedforløb
Elevator 2
Niveau
Avanceret
Varighed
2 uger
Mål og øvrige rammer
- Eleven har et sådan kendskab til elevatorteknik, at eleven kan medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer, herunder foretage moderniseringer og ombygninger af bestående anlæg.
- Eleven har kendskab til kvalitetsbevidsthed og de særlige krav der stilles til sikkerhed og miljø ved udførelsen af arbejdet på elevatorer.
– Eleven kan kontrollere elevatorer og rulletrapper/fortoves elektriske og mekaniske opbygning udfra gældende lovgivning.
– Eleven kan systematisk fejlsøge og fejlrette på elektriske, elektroniske, mekaniske og hydrauliske komponenter som anvendes indenfor elevatorbranchen, herunder anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation.
– Eleven kan idriftsætte elevatorer og rulletrapper/fortove efter gældende normer.
Elevatorteknik
– Eleven kan foretage et samlet eftersyn af en tovbåren elevator efter gældende bestemmelser for lovpligtigt eftersyn.
– Eleven kan foretage et eftersyn af en hydraulisk elevator efter gældende bestemmelser for lovpligtigt eftersyn.
– Eleven kan kombinere eftersynsreglerne for tovbåren og hydraulisk elevator og anvende denne viden i det daglige arbejde.
– Eleven kan foretage et samlet eftersyn af rulletrapper/fortove efter gældende bestemmelser for lovpligtigt eftersyn.
– Eleven kan idriftsætte elevatorer under iagttagelse af de gældende sikkerheds- og miljømæssige krav.
– Eleven har kendskab til gældende love og bekendtgørelser i forbindelse med arbejde på elevator, og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.
– Eleven har kendskab til de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejde på elevator, og kan anvende denne viden i samtlige arbejdsdiscipliner.
Mekanisk montage
– Eleven kan fejlsøge og fejlrette forskellige typer af mekaniske komponenter, som anvendes indenfor elevatorbranchen som f.eks.: styr, stolbøjle, kupe, dørparti, dragerparti, drivmaskineri, dørlåse, hastighedsvagt og tove.
– Eleven kan fejlsøge, fejlrette og justere håndlister, trin, trinkæder og gear, som anvendes i forbindelse med rulletrapper/fortove.
Mål og øvrige rammer
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
– Eleven kan fejlsøge og fejlrette på forskellige typer af elektriske (relæstyringer) motorstyringer som anvendes indenfor elevatorbranchen.
– Eleven kan fejlsøge og foretage mindre ændringer af PLC program som anvendes indenfor elevatorbranchen.
– Eleven kan fejlsøge, fejlrette forskellige typer af elektroniske motorstyringer (tyristor, frekvensomformer), som anvendes indenfor elevatorbranchen.
– Eleven kan fejlsøge, fejlrette og udskifte en hydraulisk cylinder.
Praktikregler
Elevatorteknik
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver under vejledning
– Montere og idriftsætte tovbårne og hydrauliske elevatorer samt rulletrappe/fortove efter gældende normer.
– Systematisk fejlfinding og fejlretning på elevatorer og rulletrapper/fortov.
– Medvirke ved eftersyn og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper/fortove.
– Foretage moderniseringer og ombygninger af bestående anlæg.
– Kontrollere elevatorers, rulletrappers/fortoves elektriske og mekaniske opbygning udfra gældende lovgivning.
Mekanisk montage
– Opmåling, opbygning/udskiftning og montage af løsdele i elevatorskakten.
– Fejlsøgning og fejlretning på mekaniske komponenter.
– Opretning af gear og motorer i henhold til datablade.
– Justering og fejlretning på rulletrapper/fortove.
Hydrauliske og tovbårne elevatorer
– Fejlsøgning på specielle hydrauliske komponenter, herunder proportionalventiler, magnetventiler, cylindre og pumper.
– Fejlsøgning på motorer og motorstyringer, hvor tyristor- og frekvensstyringer indgår.
– Fejlsøgning og foretage mindre ændringer af PLC program som anvendes indenfor elevatorbranchen.
Eleven kan
– Anvende relevant måleudstyr, samt anvende den til anlægget hørende dokumentation på dansk, engelsk og tysk.
– Foretage eftersyn og afprøvning efter love og forskrifter for området.
– Instruere brugere i betjening af anlæggene, deres sikringsudstyr, drivmaskiner, belysning og nødsignaler samt vejlede om reglerne for brugere og om betjening af elevatorer, rulletrapper/fortove mv.
Til bekendtgørelsens § 14.
Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag for Elektrofagtekniker
Hovedforløb
Spåntagende bearbejdning
Niveau
Rutine
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan fremstille og tilpasse emner ved spåntagende bearbejdning med relevant håndværktøj og maskiner.
– Eleven kan efter skitse fremstille enkle dele ved spåntagende bearbejdning.
– Eleven kan anvende relevant håndværktøj.
– Eleven kan anvende relevante maskiner, så som drejebænke og evt. fræsere.
– Eleven kan kontrollere, at de fremstillede emner overholder de givne specifikationer.
– Eleven udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Fremstiller enkle mekaniske dele.
– Anvender håndværktøjer, drejebænk og evt. fræser.
– Udfører kontrolmålinger.
Hovedforløb
Digitalteknik
Niveau
Rutine
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
– Eleven kan udvælge og anvende logiske kredse (gates), fx flip-flops, multivibratorer eller oscillatorer i henhold til specifikationer og kredsløbsdokumentation.
– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
– Eleven kan omregne mellem decimal, binær og hexadecimal talsystemer.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Opbygge, fejlfinde og fejlrette elektroniske kredsløb.
– Reparation, under vejledning og med anvendelse af nødvendige hjælpemidler.
– Foretage valg af komponenter i forhold til anlæggets specifikationer.
– Efter reparation udføre nødvendig kontrol og afprøvning af anlægget.
Hovedforløb
Reguleringsteknik
Niveau
Rutine
Varighed
2 uger
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette automatiske maskiner, anlæg og motorreguleringer.
- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
– Eleven kan i henhold til anlægsspecifikationer igangsætte, fejlsøge og fejlrette motorreguleringer og anlæg med elektroniske regulatorer samt foretage kontrolmålinger på disse.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende reguleringer.
– Eleven kan fremstille og vedligeholde dokumentation i forbindelse med ændringer og mindre konstruktioner.
– Eleven kan instruere operatører i betjening og vedligeholdelse af reguleringer.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere, opbygge og idriftsætte reguleringer som forekommer i automatiske maskiner og anlæg.
– Foretage kontrolmålinger.
– Systematisk vedligehold.
– Konstruktionsændringer på anlægget.
– Vedligeholde dokumentation.
– Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring automatiske maskiner og anlæg.
– Instruere brugere og operatører i betjening af anlæg.
Hovedforløb
Styringsteknik/PLC
Niveau
Rutine
Varighed
1 uge
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge og fejlrette programmerbare styringer, herunder opnå kendskab til netværk/bussystemer, samt foretage mindre ændringer og udvidelser efter funktionsbeskrivelse.
– Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
– Eleven kan anvende PC baserede programmeringsværktøjer.
– Eleven kan udfærdige dokumentationen for et PLC program.
– Eleven kan overholde gældende sikkerhedsregler.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Fejlfinde og fejlrette på PLC styrede maskiner og anlæg.
– Montere, afprøve og idriftsætte programmerbare styringer. Udfærdige og vedligeholde programmer, programændringer og dokumentation.
– Instruere brugere i betjening af anlægget, herunder vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.
Hovedforløb
Motorer/Generatorer/Transformatorer
Niveau
Rutine
Varighed
4,5 uger
Mål og øvrige rammer
- Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge, fejlrette, montere, demontere og udføre viklinger på AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.
- Eleven skal udbygge sit kendskab til fremmedsprog i forbindelse med anvendelse af den typiske litteratur.
– Eleven kan montere og demontere samt vikle transformatorer, AC- og DC- motorer og generatorer efter eget diagram.
– Eleven kan fremstille og vedligeholde diagrammer, dokumentation og brugerdokumentation i forbindelse med ændringer.
– Eleven kan opbygge, idriftsætte, vedligeholde, fejlsøge, fejlrette på AC- og DC-motorer (herunder servo-, step- og specialmotorer), generatorer og transformatorer.
– Eleven kan indkøre og igangsætte motor- og generatoranlæg efter specifikationer.
– Eleven kan foretage forebyggende vedligehold på igangværende motor- og generatoranlæg.
– Eleven kan efter valg af relevant dokumentation vælge måleinstrumenter og foretage systematisk fejlfinding og fejlretning på motor og generatoranlæg.
– Eleven kan instruere brugere og operatører i betjening af motor- og generatoranlæg.
– Eleven kan sikre, at maskiner og anlæg under og efter reparation overholder gældende forskrifter.
– Eleven kan foretage kontrolmålinger i henhold til anlægsspecifikationer, miljølovgivning m.v.
– Eleven kan efter diagram funktionsafprøve og udføre vikling af AC- og DC-motorer og generatorer.
– Eleven udfører arbejdet sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold gældende regler og forskrifter.
– Eleven kan efter diagram vikle AC- og DC-motorer/generatorer.
– Eleven kan forbinde viklinger ved hjælp af lodning.
– Eleven kan montere og demontere AC- og DC-motorer/generatorer.
– Eleven kan efter givne specifikationer kontrollere og sammenholde målte data for viklingen.
– Eleven kan funktionsafprøve viklinger og vurdere om der skal fejlrettes.
Praktikregler
Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver
– Montere, opbygge og idriftsætte AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer.
– Foretager beregninger og kontrolmålinger på AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer.
– Systematisk vedligehold.
– Konstruktionsændringer på anlægget.
– Udfærdige og vedligeholde diagrammer og dokumentation.
– Vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter omkring AC- og DC- motorer, generatorer og transformatorer.
– Instruere brugere og operatører i betjening og vedligeholdelse af AC- og DC-motorer, generatorer og transformatorer.
– Udfærdiger viklediagrammer for anker- og statorviklinger.
– Fremstiller, monterer og afprøver ankervikling.
– Fremstiller, monterer og afprøver statorviklinger.
– Fejlfinder og fejlretter på viklinger under anvendelse af korrekt måleudstyr.
Til bekendtgørelsens § 15.
Valgfri specialefag
I forbindelse med de valgfri specialefag har elev, virksomhed og skole i samarbejde mulighed for at vælge en faglig specialisering af elevens kvalifikationsprofil, som er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde og som understøtter en væsentlig del af praktikuddannelsen.
Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes.
De valgfri specialefags varighed er 2 uger, normalt fordelt over de 2 sidste uddannelsesår. Eleven kan komme ud for at skulle rejse imellem flere skoler.
De valgfri specialefag giver en elev i én branche muligheder for at vælge et eller flere uddannelses tilbud, som måske kun findes i en af de andre brancher. Derved understøttes et for eleven interessebetonet valg, og eleven forbedrer sine kvalifikationer i nabobranchen og bliver herved en (høj)fleksibel arbejdskraft.
Med hensyn til oplysninger om mål og øvrige rammer samt gennemførelsessted og tidspunkt henvises der til skolernes udbud af relevante kurser, der enten udbydes i forbindelse med en given skoleperiode eller som kurser i AMU-regi.
Valgfri specialefag
Automatikfagtekniker
Se bilag for valgfrie specialefag
Elektrofagtekniker
Se bilag for valgfrie specialefag
Skolens bedømmelse
Til bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 20 og 21.
Løbende bedømmelse af uddannelsen
Der bør foretages en løbende evaluering af undervisningen med udgangspunkt i at eleven tager et medansvar for læringen. Dette kræver dels, at eleven kender og forholder sig til de enkelte delmål i den lokale undervisningsplan, og at underviserne udvikler opgaver, som giver hurtig og konkret feedback til eleven. Delmålene beskrives i et aktivt let forståeligt sprog for eleven. Der bør skelnes mellem den løbende evaluering og skoleopholdets slutbedømmelse. Den løbende evaluering bør kun indgå med lille vægt f.eks. 10% i slutbedømmelsen.
Undervisningsmål beskrevet i aktivt let forståeligt sprog for eleven.
Område- og specialefag
I dette sammenhæng vil nedenstående skema kunne anvendes dels til løbende evaluering dels til en individuel vejledning af den enkelte elev. Ved en dialog med den enkelte elev er det muligt præcist at finde ud hvad det er som er årsagen til at de specifikke delmål ikke nås. Det kan, om man må, formulere således ”at der udøves fejlfinding” på elevens læringsproces. Der kan påpeges mange forskellige årsager til den manglende målopfyldelse så som
– manglende engagement eller interesse for faget,
– ordblindhed,
– personlige problemer,
– for ringe arbejdsindsats,
– undervisningen rammer ikke elevens foretrukne repræsentations system,
– dårlig visuel perception,
– manglende regnefærdighed,
– dårlig eller mangelfuld undervisning fra lærerens side,
– dårlige opgaver i forhold til de beskrevne lærings mål i den lokale undervisningsplan, og
– visuel eller sproglig læsbarheden af opgaven.
Opgaverne er konstrueret med udgangspunkt i
– fagbeskrivelser som kan findes i vejledningen til bekendtgørelsen,
– beskrivelser af undervisningsmål i den lokale undervisningsplan, og
– en didaktisk pædagogiske dialog i lærergruppen.
Passage kriteriet er at mindst halvdelen af de stillede opgaver skal være rigtige.
For at understøtte den pædagogiske arbejdsorganisation bør lærernes opgaver placeres i en netværksserver, som fremmer synlighed, kvalitet og tilgængelighed.
Elevens personlige kvalifikationer
Vejledning til evaluering af den professionelle elev
Begrebet den professionelle elev
Ønsket om gennem hele uddannelsesforløbet at udvikle eleverne til professionelle elever, skal ses ud fra de øgede krav til kvalifikationerne hos medarbejderen i vidensproducerende virksomheder. Der stilles her krav om at kunne agere under ansvar og kunne opdatere sin viden i forhold til de hastige ændringer der sker i omgivelserne.
For at udvikle den professionelle elev må der i uddannelsen sættes fokus på at udvikle elevernes kernekvalifikationer, som er at betragte som det fundament hvorpå de øvrige kvalifikationer må bygges.
Kernekvalifikationerne spiller en stigende rolle i læringsmæssige sammenhænge både for den enkelte, for teams og for den samlede organisation. De udgør således de væsentligste byggestene i udviklingen af de menneskelige ressourcer, har livslang levetid og anvendes i såvel arbejds-, samfunds- som i privatlivet.
Målet i undervisningen er løbende, at udvikle elevernes kompetencer, så de kan handle som professionelle elever, der er i stand til at påtage sig medansvar for egen læring og skal derfor arbejde under rammer, hvor der også gives et reelt ansvar for læreprocessen. Den professionelle elev kan karakteriseres ved at være den elev der
– besidder viden om mål og lærerprocesser,
– er motiveret for og har kontrol over sit arbejde,
– kan overføre teori til praksis, og
– kan udnytte sin kreativitet og besidder selvtillid og tryghed.
Valg af model
Den overordnede begrundelse for valg af model for evaluering af den professionelle elev, er ønsket om at sætte fokus på en positiv evaluering af den enkeltes personlige egenskaber og kvalifikationer. Målet hermed er, at øge elevens selvindsigt og derigennem styrke udviklingen af de egenskaber som den professionelle elev skal besidde.
En yderlig begrundelse er erkendelsen af, at udviklingen af den professionelle elev er en proces, der må forløbe og vedligeholdes under hele uddannelsesforløbet. Denne erkendelse afføder etiske problemstillinger i det øjeblik der forsøges afgivet en endelig bedømmelse i forhold til fastsatte mål da eleven hele tiden udvikler sin professionalitet i takt med sin personlige udviklingsproces. En foretaget bedømmelse er således tids- og situationsbestemt , og vil ikke have gyldighed i en anden situation på et andet tidspunkt. Bedømmelsens formål bliver da primært at råde og vejlede eleven i udviklingsprocessen.
Bedømmelsen af den professionelle elev rummer endvidere den problemstilling, at det ikke er muligt, at give en objektiv vurdering idet bedømmelsen sker i en proces, hvor lærerne også er deltagere, og som sådan kun kan være i stand til at foretage en subjektiv vurdering.
Skala
I forbindelse med bedømmelsen anvendes skemaet med de udvalgte kerneområder der er defineret som ligestillede polariteter, der begge er lige væsentlige for elevens udvikling af sine professionelle kompetencer. Skalaen skal opfattes som en linje, hvorpå eleven kan bevæge sig. 1) Den ideelle situation er den, hvor eleven behersker begge kvalifikationer i lige høj grad. Derved besidder eleven den maksimale fleksibilitet, som er idealet for den professionelle elev. Den ideelle situation er da den, hvor eleven placeres midt på aksen.
Besidder eleven ikke kompetencer indenfor det pågældende kerneområde, sættes der ingen markering.
Anvendelse som løbende bedømmelse
Det udviklede skema anvendes til såvel den løbende bedømmelse som til den afsluttende bedømmelse ved skoleperiodens afslutning. Derved lægges der vægt på, at dialogskemaet anvendes som et udviklingsværktøj for den enkelte elev.
Praktisk gennemførelse
Gennemførelsen af evalueringen skal ske ud fra respekt for den enkelte elevs positive personlige egenskaber og kvalifikationer og må ske i en ligeværdig dialog mellem lærere og elever.
Mindst 2 lærere forbereder sig individuelt til samtalen
Den praktiske gennemførelse af evalueringen foretages efter følgende anvisning
– Eleven forbereder sig til samtalen.
– Samtalen gennemføres med en gennemsnitsvarighed på 30 min.
– Samtalen afsluttes med at et dialogskema udfyldes ud fra enighed mellem lærere og elev.
Dialogskema til kernekvalifikationer
Arbejdsform
Når du får en opgave, er du så fortrinsvis
Resultat Proces
opmærksom på resultatet eller processen?
Når du løser opgaver, foretrækker du så at
Store linier Detaljer
arbejde ud fra de store linier eller detaljerne?
Når du får en opgave, handler du så
Handlingsorienteret Tænkeren
spontant eller skal du først tænke over den?
Når du får en opgave, følger du så helst
Procedure Muligheder
proceduren eller ser du helst nye muligheder?
Gruppefunktioner
Foretrækker du at arbejde alene eller i gruppe?
Alene Gruppe
Når du arbejder i en gruppe, er dit bidrag til
samarbejdet så ud fra en barn-jeg tilstand
Barn-jeg-tilstand Voksen-jeg tilstand
eller ud fra en voksen-jeg tilstand?
Evaluering af eget arbejde
Hvordan ved du om du har gjort et godt stykke
Ved selv Ved fra andre
arbejde?
Læreproces
Har du kendskab til hvordan du bedst lærer
Kendskab til Anvende egen læringsprofil læringsprocesser
og anvender du dit kendskab?
Kvalitet
Når du arbejder, er du så tilbøjelig til at
Fastsatte Egen
kvalitetsnormer kvalitetsbevidsthed
følge fastsatte kvalitetsnormer eller egen
kvalitetsbevidsthed?
Skole:___________ den:__________________
Elevens navn og underskrift:_____________________
Undervisers navn og underskrift:__________________
Undervisers navn og underskrift:__________________
Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
Til bekendtgørelsens §§ 22-30.
Grundlaget for Automatik- og procesuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve.
Tilvejebringelse af opgaver
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven.
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse
Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold.
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.
Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.
Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen.
Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode.
Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af eksamenskarakteren foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karakterværdierne 6 og 13 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren 00 ikke ved nedrunding.
Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne). Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.
Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne)) når beregningen er foretaget.
Iværksættelse af prøven
Skuemestrene (censorerne) indvarsles til bedømmelse ca. 5 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen.
Indstilling til ny svendeprøve
Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor karakteren 6 ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
Afsluttende eksamen
Den afsluttende eksamen, der ikke er ens for de to specialer, består for hvert speciale af
Automatikfagtekniker
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve.
Eksamen består af
1) en skriftlig prøve,
2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding, og
3) en afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve).
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes. Prøven gennemføres før den praktiske og mundtlige prøve.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren en karakter for opgaveløsningerne. Den skriftlige prøve fremlægges ved den praktiske/mundtlige prøve til skuemestrenes orientering.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på styrings og proces anlæg med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til komponentniveau Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed.
Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den afsluttende praktikopgave med mundtlig fremlæggelse (mundtlig prøve) består af
a) Opbygning og idriftsættelse af et maskinanlæg.
b) Udarbejdelse af en skriftlig dokumentation for praktikopgaven.
Praktikopgavens varighed er normalt 10 sammenhængende undervisningsdage. Dokumentationen fremsendes til censorerne. Under prøven, normalt i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode, fremlægger eleven mundtlig en beretning om projektets forløb.
Den mundtlige fremlæggelse tager udgangspunkt i præsentation og dokumentation af praktikopgaven, der foretaget som enkeltmandsoverhøring af holddeltagerne. Den mundtlige overhøring andrager maksimalt 20 minutter. Eleven har 20 minutter til at forberede fremlæggelsen.
De opgaver, der er nævnt, fordeles på eleverne i hold på højst 4. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den afsluttende praktikopgave.
Læreren og censorerne skal være til stede under den mundtlige overhøring af den afsluttende praktikopgave.
Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne giver læreren og de to censorer efter votering samlet en individuel karakter for den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave . For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve og den mundtlige fremlæggelse af den afsluttende praktikopgave er mindst 6.
Elektrofagtekniker
I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af
1) en skriftlig prøve,
2) en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding,
3) en mundtlig prøve, og
4) en praktisk prøve, der består af en vikle- og automatikopgave.
Den skriftlige prøve består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaverne skal besvares inden for 120 minutter. De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes. Prøven gennemføres før den mundtlige prøve og de to praktiske prøver.
Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for opgaveløsningerne. Den skriftlige prøve fremlægges ved den praktiske/mundtlige prøve til skuemestrenes orientering.
Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding på branche typisk udstyr med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til komponentniveau Eleven har alt trykt dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed.
Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter.
Læreren og censorerne skal være til stede under den praktiske prøve.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den praktiske prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter.
Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, der er gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne.
De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes.
Ved bedømmelsen af elevernes præstationer ved den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for den mundtlige prøve.
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Den praktiske prøve (vikle- og automatikopgave) består i
1) at eleven udføre en vikleopgave efter diagram. Vikleopgavens varighed er normalt 12 klokketimer.
2) at eleven udføre en automatikopgave efter diagram. Automatikopgavens varighed er normalt 6 klokketimer.
Prøven afholdes før den mundtlige prøve og den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven).
De hjælpemidler, som er benyttet i undervisningen, må anvendes
Ved bedømmelsen af elevernes præstationer ved den praktiske prøve (vikle- og automatikopgave) giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for henholdsvis vikleopgaven og automatikopgaven. Bedømmelsen foregår i forbindelse med den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven).
Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier
1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver.
Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den skriftlig prøve, den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven), den mundtlige prøve og den praktiske prøve (vikle- og automatikopgaven). For at bestå eksamen kræves, at henholdsvis karakteren for den skriftlige prøve, den praktiske prøve (fejlfindingsopgaven), den mundtlige prøve og den praktiske prøve (vikle- og automatikopgaven) er mindst 6.
Merit
Retningslinjer for afkortning af uddannelsestiden og fritagelse for dele af uddannelsen i henhold til bekendtgørelsens § 8.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb
Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring.
Grundforløbet modregnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene.
Suppleringskursus for voksne
For personer med relevant erhvervserfaring kan skolen i samarbejde med det faglige udvalg tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Fritagelse for undervisningen på uddannelsens
hovedforløb og afkortelse af uddannelsestiden
Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse.
Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen.
Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *).
Kompetencevurdering
Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af automatik- og procesuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen.
Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, vedlagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg.
*) ”Relevant erhvervserfaring” defineres som
”Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag”
Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen § 4
Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten.
Det Faglige Udvalg for Strøm, Styring og Proces og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse.
Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod.
Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre
Opfyldelse af uddannelsens formål og mål
Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål.
Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed.
Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder.
Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov.
Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod.
Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold.
Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner.
Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel
Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager.
Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg.
Uddannelsesstyrelsen, den 6. oktober 2005
Roland Svarrer Østerlund
Uddannelsesdirektør
/Steen Albertsen
1) Kendt i NLP sammenhæng som metaprogrammer.