Skrivelse med orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område\n(Til kommunalbestyrelserne m.fl.)

Bilag 1

Bilag 1

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Handlepligt ved uenighed, mellemkommunal refusion ved passivitet, prisfastsættelse af mellemkommunal refusion, mellemkommunal refusion for plejevederlag, adgang til at indhente oplysninger i forbindelse med refusionspligten og behandling af praksisundersøgelse på møde)

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret ved lov nr. 1442 af 22. december 2004, lov nr. 400 af 1. juni 2005, lov nr. 542 af 24. juni 2005 og lov nr. 574 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

1. I § 9 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner, om hvilken kommune der er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået. Refusionen beregnes som refusion efter § 9 c, stk. 1.«

2. § 9 b affattes således

» § 9 b. En person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Stk. 2. Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lignende, jf. §§ 105 og 107 i lov om social service, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.

Stk. 3. En ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold.«

3. § 9 c affattes således

» § 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fra den tidligere opholdskommune efter stk. 2-5.

Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i

1) boformer efter §§ 91-94 og 140 i lov om social service,

2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,

3) institutioner under sygehusvæsenet,

4) institutioner under Kriminalforsorgen,

5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller

6) anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om social service.

Stk. 3. Når opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter § 62 a, stk. 3, i lov om social service.

Stk. 4. Opholdskommunen har ret til refusion, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune eller amtskommune efter

1) § 92, stk. 3, og § 140 i lov om social service eller

2) § 58 a i lov om almene boliger m.v.

Stk. 5. Opholdskommunen har ret til refusion, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2-4, og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. En opholdskommune har ligeledes ret til refusion efter stk. 1, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. §§ 49 og 51 i lov om social service, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.

Stk. 6. Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1. Endvidere refunderer opholdskommunen udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lignende, jf. §§ 105 og 107 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 2.

Stk. 7. Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt førtidspensionen. Refusion efter stk. 2, 4 og 5 udskyder retten til refusion efter 1. pkt.

Stk. 8. De udgifter som opholdskommunen kan få dækket efter stk. 2-5, inkluderer opholdskommunens udgifter til servicearealer.

Stk. 9. Retten til refusion efter stk. 2, 4 og 5 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. En tidligere opholdskommunes pligt til at yde refusion i anledning af en borgers ophold i en institution efter servicelovens § 94 består dog, indtil borgeren har erhvervet ny opholdskommune.

Stk. 10. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-5 indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.

Stk. 11. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 2-7 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.«

4. § 11 c, stk. 1 , affattes således

» § 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om

1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 8 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter § 38 i lov om social service,

2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden af den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension,

3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

4) tilbagebetaling af sociale ydelser og

5) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for

a) Cpr-nummer.

b) Hjemmel til udgiften.

c) Udgiftens elementer.

d) Antal af enheder.«

5. Efter § 79 indsættes

» § 79 a. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet behandler Ankestyrelsens og de sociale nævns undersøgelser af kommunens eller amtskommunens praksis på et møde.«

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret ved lov nr. 1442 af 22. december 2004, lov nr. 400 af 1. juni 2005, lov nr. 542 af 24. juni 2005 og lov nr. 574 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

1. § 9 b affattes således

» § 9 b. En person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Stk. 2. Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lignende, jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.

Stk. 3. En ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold.«

2. § 9 c affattes således

» § 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fra den tidligere opholdskommune efter stk. 2-5.

Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i

1) boformer efter §§ 107-110 og 191 i lov om social service,

2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,

3) institutioner under sygehusvæsenet,

4) institutioner under Kriminalforsorgen,

5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller

6) anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 67 og 142 i lov om social service.

Stk. 3. Når opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service.

Stk. 4. Opholdskommunen har ret til refusion, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune eller amtskommune efter

1) § 108, stk. 2, og § 191 i lov om social service eller

2) § 58 a i lov om almene boliger m.v.

Stk. 5. Opholdskommunen har ret til refusion, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2-4, og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. En opholdskommune har ligeledes ret til refusion efter stk. 1, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. §§ 67 og 142 i lov om social service, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.

Stk. 6. Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1. Endvidere refunderer opholdskommunen udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lignende, jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 2.

Stk. 7. Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt førtidspensionen. Refusion efter stk. 2, 4 og 5 udskyder retten til refusion efter 1. pkt.

Stk. 8. De udgifter som opholdskommunen kan få dækket efter stk. 2-5, inkluderer opholdskommunens udgifter til servicearealer.

Stk. 9. Retten til refusion efter stk. 2, 4 og 5 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. En tidligere opholdskommunes pligt til at yde refusion i anledning af en borgers ophold i en institution efter servicelovens § 110 består dog, indtil borgeren har erhvervet ny opholdskommune.

Stk. 10. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-5 indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.

Stk. 11. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 2-7 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.«

3. § 11 c, stk. 1 , affattes således

» § 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om

1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social service,

2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden af den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension,

3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

4) tilbagebetaling af sociale ydelser og

5) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for

a) Cpr-nummer.

b) Hjemmel til udgiften.

c) Udgiftens elementer.

d) Antal af enheder.«

4. Efter § 79 indsættes

» § 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunens praksis på et møde.«

§ 3

Stk. 1. § 1 træder i kraft den 1. januar 2006 .

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lov omfatter refusion efter § 9 c, stk. 5, refusion for foranstaltninger iværksat 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 4. I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lov omfatter refusion efter § 9 c, stk. 6, refusion for udgifter til plejevederlag mv. udbetalt 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 5. Beregningsreglen i § 9 c, stk. 8, anvendes på krav vedrørende ydelser leveret 1. januar 2006 eller senere.

Skrivelse med orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Til kommunalbestyrelserne m.fl.)

Folketinget har den 9. december 2005 vedtaget et lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Lovændringerne har virkning fra den 1. januar 2006.

Forslaget som vedtaget ved 3. behandlingen er vedhæftet dette orienteringsbrev.

Det vedtagne lovforslag indeholder, udover redaktionelle tiltag, seks større ændringer af retstilstanden

- Fastlæggelse af hvilken kommune, der har handlepligt, når to eller flere kommuner er uenige om handlepligten, jf. § 9, stk. 6.

Lovforslaget skal sikre, at borgeren ikke lades i stikken, når kommunerne ikke kan blive enige om, hvem der har handlepligten. Forslaget ændrer ikke ved den endelige fastlæggelse af hvilken kommune, der er opholdskommune for borgeren, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2. Forslaget fastslår blot, hvilken kommune der indtil uenigheden er bilag – ex. ved en nævnsafgørelse – skal handle i forhold til borgeren. Når det endeligt er fastslået, hvilken kommune der er borgerens opholdskommune, vil det være denne kommune, som skal handle i forhold til borgeren. I tilfælde af at en anden end opholdskommunen har haft udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået, er der refusion for udgifterne, fra opholdskommunen.

- Der skabes adgang til, at en tidligere opholdskommune kan pålægges pligt til at afholde udgifter, som en opholdskommune har, vedrørende foranstaltninger, som burde have været iværksat af den tidligere opholdskommune, eller som ikke burde have været ophørt, jf. § 9, stk. 5.

Lovforslaget indfører en retstilstand, som indtil 2003 antoges at være gældende med hjemmel i reglerne om mellemkommunal refusion. Højesteret har imidlertid underkendt denne retstilstand med henvisning til hjemmelsmangel. Lovforslaget er tiltænkt at sikre den praksis, som Ankestyrelsen havde anlagt vedrørende refusion ved passivitet.

- Opholdskommunen vil fremover bevare betalingsforpligtelsen for hjemløse og ”farende svende”, indtil de pågældende personer har opnået en så fast tilknytning i en anden kommune, at denne anden kommune er blevet opholdskommune.

Lovforslaget har til hensigt at sikre kommuner med forsorgshjem mod at personer, på trods af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, nr. 1, kommer rejsende, uden at der kan udpeges en betalingskommune. Retstilstanden i dag, hvor en tidligere opholdskommunes refusionspligt ophører efter en kortere periode, hvor den pågældende person har klaret sig selv, dog uden at personen har opnået ny opholdskommune, er urimelig overfor de kommuner, der har forsorgshjem mv. Ikke nok med at disse kommuner ikke kan opnå refusion for de udgifter, som personerne er årsag til under opholdet på forsorgshjemmet, kommunen kan også komme til at være refusionspligtig overfor efterfølgende opholdskommuner.

- Der skabes adgang til refusion for plejevederlag til pasning af døende.

Plejevederlag til pasning af døende udbetales af den kommune, hvor den døende opholder sig, mens plejevederlaget udbetales. Dette udgør en undtagelse til det sædvanlige princip om, at opholdskommunen er handlekommune, idet pasningen af den døende kan foregå under ophold udenfor opholdskommunen. Forholdet er tidligere blevet ligestillet med hjemmehjælp under midlertidige ophold uden for opholdskommunen, og da der er skabt hjemmel til refusion for denne midlertidige hjemmehjælp, indføres hermed hjemmel til refusion for plejevederlag.

- Der indføres en begrænset adgang for betalingskommunen til at indhente oplysninger om den borger, som betalingen vedrører.

Indhentelse af oplysninger i sociale sager forudsætter, med få undtagelser, samtykke. Det betyder, at betalingskommuner i princippet ikke har mulighed for at få oplysninger – herunder specifikationer – vedrørende den regning der skal betales. Der indføres derfor adgang til indhentelse af visse oplysninger vedrørende den borger, som betalingerne vedrører

- Der indsættes en ny bestemmelse i retssikkerhedslovens kapitel om koordinering af praksis, hvorefter henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet er forpligtet til at behandle klageinstanserne undersøgelser af kommunens eller amtskommunens praksis på et møde.

Forslaget omfatter de undersøgelser, som foretages i kommunen eller amtskommunen af de sociale nævn og Ankestyrelsen.

Socialministeriet, den 9. december 2005

Aksel Meyer

/Matte Lauridsen