Legislator Case Law & Legislation
C20050972809 DK

Organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

Bilag

Organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde

Organisationsaftalen omfatter ejendomsservicemedarbejdere beskæftiget ved følgende institutioner

1) Københavns Universitet

2) Danmarks Tekniske Universitet

3) Danmarks Pædagogiske Universitet

4) Direktoratet for Kriminalforsorgen

5) Rigspolitichefen

6) Københavns Politi

7) Udlændingestyrelsen

8) Dommer- og Politimesterembeder

9) Østre Landsret

10) Københavns Byret

11) Ålborg tekniske Skole

12) Roskilde tekniske Skole

13) Anklagemyndigheden

14) Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg

15) Færdselsstyrelsen

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 2. Lønsystemet

Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, der kan suppleres med en tillægsdel, jf. § 4.

Stk. 2. Der kan endvidere lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger i henhold til fællesoverenskomstens bestemmelse herom. Der kan således udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 3. Basisløn

Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997)

Ejendomsservicemedarbejdere kr. 182.500

Ejendomsserviceteknikere kr. 206.000

Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 4. Kvalifikations- og funktionstillæg

Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/det tidsrum, hvori den pågældende funktion udføres.

Stk. 2. Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked og hensynet til rekruttering og fastholdelse.

Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg. Tillæggene angives i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).

Stk. 4. Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.

Stk. 5. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 5. Forhandling af lokale tillæg.

Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil.

Stk. 2. Der kan mellem institutionen og organisationen aftales fleksible regler for forhandling af lokale tillæg.

Stk. 3. På institutioner, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, er der aftalt følgende procedure for forhandling af lokale tillæg

Aftaler om varige eller midlertidige tillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.

Resultatet af forhandlingen indsendes til den forhandlingsberettigede organisations godkendelse.

Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen inden for 21 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Hvis sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af organisationen.

Hvis den ansatte ikke ønsker selv at forhandle tillæg med ledelsen, føres forhandlingen direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation.

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 6. Arbejdstid

De ansatte omfattes af den nye aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 7. Midlertidig tjeneste i højere stilling

Såfremt en ejendomsservicemedarbejder fungerer i en højere overenskomststilling eller tjenestemandsstilling, ydes der funktionsvederlag efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 8. Særlige bestemmelser for elever

Lønnen til ejendomsserviceassistentelever udgør følgende procentdele af basislønnen for ejendomsserviceassistenter, jf. § 3

1. uddannelsestrin 34 pct.

2. uddannelsestrin 38 pct.

3. uddannelsestrin 47 pct.

4. uddannelsestrin 54 pct.

Stk. 2. Der kan lokalt aftales tillæg i form af engangsvederlag til elever, der besidder særlige kvalifikationer eller har ydet en særlig indsats.

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

§ 9. Ikrafttræden mv.

Denne aftale har virkning fra 1. oktober 2006 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008.

Stk. 2. Den nuværende organisationsaftale af 17. februar 2003 forlænges frem til 30. september 2006.

København, den 22. november 2005

Dansk Funktionærforbund/

Ejendoms- og Servicefunktionærernes

Landssammenslutning

Kim Vormsby

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

T. T. Lind

Cirkulære (2 sp) 2005 9728 Historic

Cirkulære om organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund /Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning har indgået vedlagte organisationsaftale af 22. november 2005 for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.

Aftalen får virkning fra 1. oktober 2006. Det er samtidigt aftalt at forlænge den hidtil gældende organisationsaftale frem til 30. september 2006.

2. Organisationsaftalen udgør sammen med for perioden gældende StK-fællesoverenskomst det samlede overenskomstgrundlag.

Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser

3. Til § 3. Basisløn

Stillingsbetegnelsen ejendomsserviceassistent ændres til ejendomsservicetekniker og basislønnen for ejendomsserviceteknikere er med virkning fra 1. oktober 2006 aftalt forhøjet til 206.000 kr. Forhøjelsen kan ikke modregnes i tillæg.

4. Til § 4. Kvalifikations- og funktionstillæg

Der er ikke centralt mellem parterne aftalt tillæg for at varetage funktioner som formand eller ejendomsservicefuldmægtig.

Det er parternes hensigt, at der lokalt efter en konkret vurdering kan aftales tillæg, der svarer til omfanget af de funktioner, som medarbejderen faktisk udfører af kvalificerede administrative arbejdsopgaver.

5. Ophævede bestemmelser

De hidtil aftalte bestemmelser om smudstillæg, lønregulering, pension, forhandling og indgåelse af aftaler mv. samt om overgangsordning for ansatte før 1. oktober 2003 er aftalt ophævet, da tilsvarende bestemmelser fremgår af eller er hjemlet i rammeaftalen om nye lønsystemer. Det er i forbindelse hermed aftalt, at det hidtil aftalte smudstillæg til ejendomsfunktionærer ved Ålborg Tekniske Skole videreføres uændret som en lokal aftale, og der er aftalt et varsel på et år for opsigelse af aftalen.

Ejendomsservicemedarbejderne overgår med virkning fra 1. oktober 2006 til den nye aftale om ”Arbejdstid for tjenestemænd i staten”. Som følge heraf udgår de hidtidige bestemmelser om arbejdstid, deltid og overarbejde.

Den hidtil aftalte bestemmelse om tjenestefrihed mv. ophæves. Med hensyn til frihed 1. maj, nytårsaften og grundlovsdag følges fortsat den i den enkelte institution gældende praksis. Med hensyn til frihed 1. maj henvises til Statsministeriets cirkulære 16/4 1963 om adgangen til tjenestefrihed 1. maj.

Den hidtidig aftalte bestemmelse om vagtdøgntjeneste for ejendomsservicemedarbejdere ansat ved Politiet og Københavns Fængsler ophæves og omdannes til lokale, decentrale arbejdstidsaftaler. Aftalerne kan opsiges med et varsel på et år. Satserne for forskudt arbejdstid er uregulerede, og den særlige aftale bortfalder, når satserne i henhold til tjenestemændenes arbejdstidsregler og aftalen om natpenge samlet overstiger satserne i de decentrale arbejdstidsaftaler.

6. Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. oktober 2006. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 16. april 2003 om servicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner (Perst.nr. 023-03).

Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 23. november 2005

Ted Lind

Organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →