Cirkulære om aflønning mv. af personel til værnepligtstjeneste i forsvaret
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
Kapitel 1
Indledning.
Kapitel 1
Indledning.
§ 1. Bestemmelserne omfatter personel til værnepligtstjeneste, jf. § 4 i lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 12. februar 2004.
I Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1114 af 17. december 2001 er der fastsat bestemmelser om tjenestetid mv. for personel til værnepligtstjeneste i forsvaret.
Hvor intet andet er anført, er de i denne kundgørelse nævnte beløbsstørrelser fastsat pr. 1. oktober 2004.
Kapitel 2
Aflønning mv. under den første samlede tjeneste.
Kapitel 2
Aflønning mv. under den første samlede tjeneste.
§ 2. Under den første samlede tjeneste fastsættes værnepligtslønnen således
Alt værnepligtigt personel ...................
6.724,39 kr. pr. måned.
Efter fradrag for ferieorlov jf. § 8 ........
6.500,24 kr. pr. måned.
Stk. 2. Kostpenge .. 143,50 kr. pr. dag, svarende til den til enhver tid fastsatte pris for en standardkostportion i forsvarets cafeterier + et ekstra hoved måltid.
Herudover ydes
– vederlagsfrit logi på tjenestestedet, omfattende en seng og et skab til hver værnepligtig, jf. dog § 4,
– befordring, jf. Kundgørelse for Forsvaret B. 8-1,
– fri læge- og tandlægebehandling,
– inder- og yderbeklædning samt vask eller bytning af denne. Beklædningsgenstande, der overgår til ejendom efter den første uges tjeneste, vedligeholdes/vaskes ved den værnepligtiges egen foranstaltning.
Stk. 3 . Af værnepligtslønnen /kostpengene betales for kost i forsvarets cafeterier mv., jf. dog § 4.
Stk. 4. Værnepligtige, der holdes til fortsat tjeneste udover den første samlede tjeneste, fx i anledning af
– eftertjeneste i henhold til § 1 i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 314 af 14. juni 1988 om eftertjeneste, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i forsvaret,
– forsinket hjemsendelse som følge af ophold på sygehus, infirmeri el.lign.,
– erstatningstjeneste som følge af meddelt frihed, jf. § 11, stk. 1,
aflønnes under sådan tjeneste fortsat efter reglerne i dette kapitel.
Tillæg til lønnen.
Kapitel 3
Regulering og udbetaling af løn mv., friheder og feriegodtgørelse mv.
Kapitel 3
Regulering og udbetaling af løn mv., friheder og feriegodtgørelse mv.
Regulering mv.
§ 3. Til personel, der aflønnes i henhold til § 2, ydes under tjeneste i land på Færøerne og i Grønland eller under sejlads med søværnets skibe ved Færøerne og Grønland et tillæg på 13,98 kr. pr. dag. Under tjeneste på afgiftspligtige områder i Grønland forhøjes tillægget til 16,78 kr. pr. dag.
Stk. 2 . Tillæggene udbetales ved lønudbetalingen for den følgende måned.
Kost og logi samt godtgørelse for merudgifter mv. under særlige forhold.
Kapitel 4
Ikrafttræden.
Kapitel 4
Ikrafttræden.
§ 4. Under øvelser, sejlads med søværnets skibe og under ophold i militær arrest, hvor personellet er beordret til at deltage i forplejning, skal der betales for forplejningen ved de af Forsvarets Personeltjeneste fastsatte bestemmelser.
Stk. 2 . Der ydes vederlagsfrit logi ( underbringelse ) under tjenstlige fravær fra tjenestestedet, når fraværet er forbundet med overnatning.
Stk. 3 . Når personellet under tjenstlige fravær fra tjenestestedet er henvist til køb af forplejning uden for forsvarets cafeterier mv. ydes efter chefens bestemmelse en godtgørelse, der udgør forskellen mellem time- og dagpenge mv. og prisen for en standardkostportion i forsvarets cafeterier.
Stk. 4 . På kurser til uddannelse af talsmænd ydes fri kost og frit logi ved indkvartering på forsvarets etablissementer, i det omfang det foregår uden for den værnepligtiges faste tjenestested.
Stk. 5 . I forbindelse med månedlige møder for værnepligtige landstalsmænd ydes de værnepligtige deltagere godtgørelse for merudgifter i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.4-38 om samarbejdsregler i forsvaret.
§ 5. Værnepligtslønnen reguleres i overensstemmelse med principperne for tjenestemandslønninger mv.
Stk. 2 . Regulering af løn og tillæg mv. samt satsændringer meddeles ved Forsvarets Personeltjenestes bestemmelser.
Udbetaling af løn mv.
§ 6. Der ydes løn fra mødedagen til hjemsendelsesdagen, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Lønnen beregnes månedsvis bagud, og den forfalder til udbetaling den sidste bankdag i måneden. Lønnen anvises til lønkonto i bank, sparekasse, på giro el.lign.
Stk. 3 . På mødedagen eller senest dagen efter kan der efter anmodning fra den enkelte ydes et forskud på værnepligtsløn inden for et af Forsvarets Personeltjenestes, for det enkelte indkaldelseshold, fastsat beløb. Formålet med forskuddet er især at give værnepligtige, der møder uden tilstrækkelige midler, et beløb til køb af kost mv. i perioden indtil førstkommende normale lønudbetalingsdag. Udbetalte forskud vil blive indeholdt fordelt over lønberegningen for indkaldelsesmåneden og de efterfølgende tre tjenestemåneder.
Stk. 4 . Hvis der på et senere tidspunkt opstår problemer med, at en værnepligtig ikke har tilstrækkelige midler til køb af den daglige forplejning i forsvarets cafeterier, kan der ved tjenestestedets foranstaltning i strengt nødvendigt omfang etableres en ordning, hvorefter den pågældende efter Forsvarets Personeltjenestes nærmere bestemmelse får udleveret forplejning mod indeholdelse i lønnen.
Stk. 5 . Ved indkaldelse vil lønnen for vedkommende måned være at beregne i forhold til månedens faktiske dagetal. På tilsvarende måde forholdes ved hjemsendelse samt ved overgang til en stilling under forsvaret med anden aflønningsform.
Stk. 6 . Under ulovligt fravær, varetægtsfængsling eller strafafsoning bortfalder løn mv. så længe fraværet varer.
Stk. 7 . Til dækning af gæld til forsvaret vil der løbende kunne modregnes indtil 15 pct. af lønnen efter fradrag af skat. Eventuelt afdragsbeløb bør fastsættes således, at hele gældsbeløbet om muligt er betalt inden den pågældendes hjemsendelse. Ved indeholdelse af disciplinarbøder efter militærdisciplinarlov anvendes normalt maksimumsprocenten.
Stk. 8 . I lønnen for hjemsendelsesmåneden kan der i alt tilbageholdes op til 1.000 kr. til dækning af eventuel gæld til forsvaret ved hjemsendelsen. Det tilbageholdte beløb skal efter eventuelt fradrag af gæld udbetales/tilsendes den pågældende senest 5 bankdage efter hjemsendelsen.
Stk. 9. I tilfælde, hvor en værnepligtig på grundlag af en bedømmelseskommissions afgørelse skal hjemsendes forud for den fastsatte hjemsendelsesdato, foretages hjemsendelsen enten samme dag eller senest dagen efter. Tidspunktet for hjemsendelsen fastsættes bl.a. under hensyntagen til, at den værnepligtige får mulighed for at afvikle de med hjemsendelsen mv. forbundne forhold.
Stk. 10 . Under fravær fra tjenesten i anledning af sygdom bibeholdes lønnen.
Friheder
§ 7. Værnepligtigt personel er i hele værnepligtsperioden til uddannelse. Værnepligtigt personel er ikke omfattet af de for statens ansatte gældende arbejdstidsregler. Der er således bl.a. ikke fastsat en højeste arbejdstid for personel, der forretter værnepligtstjeneste.
Stk. 2 . I den udstrækning tjenesten tillader det, er lørdage samt søn- og helligdage tjenestefri dage. For tjeneste på nævnte dage kan der gives frihed, hvis omfang fastsættes efter Forsvarets Personeltjenestes nærmere bestemmelse.
Stk. 4 . Tilladelse til at forlade tjenestestedet fra tjenestens ophør til næste tjenesteperiodes begyndelse kan efter Forsvarets Personeltjenestes nærmere bestemmelse begrænses i den første tjenesteuge, samt når særlige forhold taler for det.
§ 8. Værnepligtige gives ferieorlov i 1 hverdag pr. måneds tjeneste. Der indeholdes 1/30 af månedslønnen ved hver lønudbetaling. Afvikling af ferieorlov finder kun sted såfremt tjenesten tillader det. Såfremt samtlige ferieorlovsdage ikke er afviklet ved tjenestens afslutning, udbetales der den pågældende 1/30 af månedslønnen for hver ikke afholdt ferieorlovsdag.
Stk. 2 . Ferieorloven afvikles efter Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse og skal for personel med tjeneste udover 4 måneder tilstræbes givet således, at mindst 5 dage falder i en sammenhængende periode. Fastlæggelsen af perioden sker tidligst muligt og drøftes nærmere i enhedens talsmandsudvalg.
Stk. 3 . Efter Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse kan i særlige tilfælde gives det i stk. 1 nævnte personel anden kortvarig frihed.
§ 9. Når forholdene afgørende taler for det, kan Forsvarets Personeltjeneste give frihed i videre omfang end nævnt i §§ 7 og 8, herunder tillade midlertidig hjemsendelse. I disse tilfælde kan der normalt ikke ydes løn under fraværet.
Stk. 2. For personel, der er bosat i udlandet, eller som forretter tjeneste i udlandet, på Færøerne, i Grønland eller på skibe på togt uden for danske farvande, kan der efter Forsvarets Personeltjenestes bestemmelse fastsættes særlige regler for frihed.
Feriegodtgørelse mv.
§ 10. Feriegodtgørelse indtjent forud for værnepligtstjenestens påbegyndelse vil kunne udnyttes inden for det ferieår (1. maj - 30. april) der følger efter optjeningsårets udløb. Feriegodtgørelsen kan udnyttes i forbindelse med ferieorlov.
Stk. 2 . Inden den værnepligtige påbegynder sin orlov, jf. stk. 3, attesterer den militære afdeling på FerieKontobeviset, hvor mange feriedage der skal afholdes, og anfører den dertil svarende feriegodtgørelse samt datoen for feriens begyndelse.
Stk. 3 . Udbetalingen af feriegodtgørelsen kan ske 1 måned forud for datoen for ferieorlovens begyndelse, dog tidligst fra 20. april og senest ved ferieårets udløb.
Stk. 4 . Efter 30. september vil ikke udnyttet feriegodtgørelse for hovedferien (18 dage) kunne hæves, uden at ferieorlov holdes. Ikke udnyttet feriegodtgørelse for eventuelt resterende ferie skal hæves inden ferieårets udløb, dvs. inden 1. maj. Attestation foretages af den militære afdeling under forudsætning af, at den værnepligtige er tjenstgørende, når beløbet skal hæves.
§ 11. Til værnepligtige ydes feriegodtgørelse med 12½ pct. af de i hvert optjeningsår oppebårne skattepligtige ydelser.
Stk. 2 . Feriegodtgørelsen indsendes til FerieKonto ved hjemsendelsen. Feriegodtgørelse, der er indtjent i det foregående optjeningsår, indsendes så vidt muligt til FerieKonto forud for hjemsendelsen.
Stk. 3. Feriegodtgørelse anses for indtjent ved den pligtige tjenestes ophør og skal derfor beskattes på dette tidspunkt.
Stk. 4 . Tjenstlig gæld må ikke modregnes i tilgodehavende feriegodtgørelse.
Øvrige bestemmelser.
§ 12. Værnepligtige er omfattet af lovbekendtgørelse om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. Forsvarets Personeltjeneste fastsætter de nærmere bestemmelser for værnepligtens opfyldelse for personel, der i henhold til nævnte lov meddeles frihed i forbindelse med eget barns fødsel mv.
Stk. 2. Værnepligtigt personel er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom og fødsel.
§ 13. Cirkulæret træder i kraft den 1. december 2005 og har virkning fra 1. januar 2005.
§ 14. Kundgørelse for Forsvaret B. 5-32 af 3. december 1999 ophæves, dog finder bestemmelserne for værnepligtige befalingsmænd mfl. anvendelse så længe disse fortsat gør tjeneste.
Forsvarsministeriet, den 11. november 2005
P.M.V.
E.B.
Peter Wass
Cirkulære om aflønning mv. af
personel til værnepligtstjeneste i forsvaret
Indholdsfortegnelse