Cirkulæreskrivelse om indsendelse af sager til Erstatningsnævnet m.v.\n(Til politiet og anklagemyndigheden)

Cirkulæreskrivelse om indsendelse af sager til Erstatningsnævnet m.v.

(Til politiet og anklagemyndigheden)

Ved bekendtgørelse nr. 787 af 12. august 2005 er der fastsat en ny forretningsorden for Erstatningsnævnet.

Justitsministeriet skal efter drøftelse med Erstatningsnævnet henlede politiets og anklagemyndighedens opmærksomhed på følgende vedrørende ekspeditionen af ansøgninger til Erstatningsnævnet

1. Indgivelse af ansøgning og fremsendelse til Erstatningsnævnets sekretariat

Efter forretningsordenens § 6 skal ansøgning om erstatning indleveres til politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor anmeldelse af lovovertrædelsen har fundet sted. Ansøgningen videresendes af politimesteren (politidirektøren) til Erstatningsnævnet.

Ansøgningen vedlægges i den forbindelse politiets akter.

Det er vigtigt, at Erstatningsnævnet allerede sammen med ansøgningsskemaet modtager de akter, der er nødvendige for nævnets sagsbehandling.

Følgende akter er nødvendige for nævnets sagsbehandling

1. Hvis sagen er afgjort ved dom

a. Fuldstændig udskrift af dombogen fra samtlige instanser

b. Fuldstændig udskrift af retsbogen fra samtlige instanser

Kun hvis skadelidte

- ikke har afgivet forklaring under sagen, eller

- hvis tiltalte er frifundet, og der kan være tale om en anden gerningsmand, er det nødvendigt at fremsende politirapporter indeholdende skadelidtes forklaring vedrørende det anmeldte forhold.

c. Erstatningsopgørelse(r), der er fremlagt i retten

d. Bilag til erstatningsopgørelsen

e. Lægelige oplysninger vedrørende skadelidte, der indgår i sagen, f.eks. politiattester, skadejournaler og erklæringer fra retsmedicinsk institut.

2. Hvis sagen er afsluttet med påtaleopgivelse eller lignende

a. Den påtaleopgivelse, der er sendt til skadelidte

b. Anmeldelsesrapporten

c. Politirapporter indeholdende sigtedes og vidners, herunder skadelidtes, forklaringer. Det er sjældent nødvendigt at indsende øvrige politirapporter om f.eks. tekniske undersøgelser m.v.

d. Lægelige oplysninger vedrørende skadelidte i sagen, f.eks. politiattester, skadejournaler og erklæringer fra retsmedicinsk institut.

3. Hvis sagen er afsluttet som uopklaret

a. Oplysninger om, hvordan sagen er sluttet, og eventuel skrivelse til skadelidte herom.

b. Anmeldelsesrapporten

c. Politirapporter indeholdende sigtedes og vidners, herunder skadelidtes, forklaringer. Det er sjældent nødvendigt at indsende øvrige politirapporter om f.eks. tekniske undersøgelser m.v.

d. Eventuelle lægelige oplysninger vedrørende skadelidte i sagen, f.eks. politiattester, skadejournaler og erklæringer fra retsmedicinsk institut.

2. Akter, der ikke skal sendes til Erstatningsnævnets sekretariat

Erstatningsnævnet modtager jævnligt særakter vedrørende skadevolderen i sagerne. Sådanne akter bør ikke medsendes til Erstatningsnævnet, da de er uden betydning for Erstatningsnævnets afgørelse vedrørende erstatningsspørgsmålet.

3. Aktindsigt i politirapporter m.v.

Opmærksomheden henledes på, at Erstatningsnævnets sager og de akter, der indgår i sagerne, er undergivet aktindsigt efter forvaltningslovens almindelige regler herom. Det vil sige, at skadelidte som udgangspunkt kan få aktindsigt i samtlige akter, herunder politirapporter, der indgår i sagerne. Skadevolderen kan derimod som udgangspunkt ikke få aktindsigt i Erstatningsnævnets sager, da skadevolderen efter det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb ikke er part i Erstatningsnævnets sager, jf. herved forretningsordenens § 7.

4. Hvornår skal sagen indsendes til Erstatningsnævnets sekretariat?

Ansøgningen og sagens akter skal som udgangspunkt først indsendes til Erstatningsnævnet, når sagen er afsluttet hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene, jf. forretningsordenens § 6, stk. 2.

Sager bør først indsendes, når ankefristen er udløbet, og anke ikke har fundet sted.

Hvis forholdene taler for det, kan sagen dog indsendes tidligere. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en domsforhandling ikke kan gennemføres inden for rimelig tid, fordi skadevolderen er syg eller forsvundet.

5. Hvem træffer afgørelse efter offererstatningsloven?

Efter offererstatningslovens § 11 træffes afgørelser af Erstatningsnævnet. Det er derfor ikke nødvendigt at udarbejde en indstilling vedrørende ansøgningens behandling i forbindelse med fremsendelsen til nævnet. Ligeledes er politimesteren (politidirektøren) ikke berettiget til at foretage fradrag efter offererstatningslovens § 7 i en af nævnet tilkendt erstatning.

6. Nye oplysninger i sager, der er indsendt til Erstatningsnævnet

Er eller bliver politimesteren (politidirektøren) bekendt med oplysninger, der kan have betydning for sagens afgørelse i Erstatningsnævnet, bør disse oplysninger snarest meddeles Erstatningsnævnet, således at oplysningerne kan indgå i sagens behandling og afgørelse. Dette gælder f.eks. oplysninger om anke og betaling af erstatning til skadelidte fra enten skadevolderen eller forsikring.

7. Regres mod skadevolderen

Efter forretningsordenens § 12 fremsender Erstatningsnævnet samtidig med sagens afgørelse en kopi af afgørelsen til politimesteren (politidirektøren) i den retskreds, hvor anmeldelsen har fundet sted. Erstatningsnævnet afgiver samtidig så vidt muligt en indstilling om, hvorvidt der bør gøres regres mod skadevolderen.

Det skal understreges, at Erstatningsnævnets indstilling alene er vejledende, jf. herved forretningsordenens § 12. Om behandling af sager om regres i henhold til offererstatningslovens § 17 henvises i øvrigt til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse til politiet og anklagemyndigheden af 24. februar 1998.

8. Yderligere undersøgelser efter Erstatningsnævnets anmodning

I sager, hvor der undtagelsesvis kan være behov for yderligere oplysninger, er Erstatningsnævnet berettiget til at rette henvendelse til politimesteren (politidirektøren) med henblik på, at der til brug for nævnets behandling af erstatningsspørgsmålet foretages yderligere undersøgelser i sagen, uanset at politiets efterforskning i sagen er afsluttet.

Justitsministeriet, den 26. august 2005

Helle Hübertz Krogsøe