Legislator Case Law & Legislation
C20050950860 DK

Vejledning til bekendtgørelse nr. 699 af 1. juli 2005 om uddannelsen til laboratorietandtekniker

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Vejledning 2005 9508 Historic

Bilag 1

GVU - Kompetencebeskrivelse for laboratorietandteknikeruddannelsens praktiske dele.

Vejledning 2005 9508 Historic

Bilag 1

GVU - Kompetencebeskrivelse for laboratorietandteknikeruddannelsens praktiske dele.

Nedenfor beskrives kernekompetencer - det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel.

Adgangskrav

Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan

1) er fyldt 25 år,

2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, og

3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.

Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v.

Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til laboratorietandtekniker.

Ansøgeren vurderes udfra

1. En teknisk faglig synsvinkel

= Den teoretisk faglige indsigt i området

2. En almen faglig synsvinkel

= De generelle aspekter ved det samlede brancheområde

3. Læse- og regnefærdigheder

= Niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen

4. En praktisk faglig synsvinkel

= Det praktisk udførte arbejde indenfor faget

Uddannelsens kompetenceområder

Laboratorietandtekniker

At eleven

behersker de i faget forekommende maskiner og værktøj,

har rutine i fremstilling af: Partielle proteser, helproteser, immidiatproteser, enkle kroner såsom indlæg, partielle kroner, finerkroner, opbygninger til forskellige kronetyper, parapulpale stifter samt rodkapper til attachment og metalkeramikkroner,

selvstændigt kan udføre alle former for reparationer af ovennævnte,

selvstændigt kan planlægge ovennævnte arbejdsopgaver og vælge korrekte og rationelle metoder,

kan udføre arbejdsopgaver i samarbejde med andre,

kan kvalitetsbedømme eget arbejde, og

kan beherske faglige teorier på rutineniveau, på baggrund af praktiske arbejdserfaringer indenfor

aftagelig protetik

fast protetik.

Har praktisk erfaring med arbejdsområder, som dækker over fire eller flere valgfri specialefag.

Trin, tandtekniker i aftagelig protetik

At eleven

behersker de i faget forekommende maskiner og værktøj,

har rutine i fremstilling af: Partielle proteser, helproteser, immidiatproteser,

selvstændigt kan udføre alle former for reparationer af ovennævnte,

selvstændigt kan planlægge ovennævnte arbejdsopgaver og vælge korrekte og rationelle metoder,

kan udføre arbejdsopgaver i samarbejde med andre,

kan kvalitetsbedømme eget arbejde, og

kan beherske faglige teorier på rutineniveau, på baggrund af praktiske arbejdserfaringer indenfor

aftagelig protetik.

Har praktisk erfaring med arbejdsområder, som dækker over to eller flere valgfri specialefag.

Bekendtgørelse nr. 1405 af 22. december 2000 om grunduddannelser for voksne (GVU) § 3

Bekendtgørelse nr. 1405 af 22. december 2000 om grunduddannelser for voksne (GVU) § 5 stk. 4

Vejledning 2005 9508 Historic

Kapitel 1

Uddannelsens navn m.v.

Ad §§ 1og 2

Det er uddannelsens formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som laboratorietandtekniker eller trin som tandtekniker i aftagelig protetik. Kompetencen som laboratorietandtekniker eller tandtekniker i aftagelig protetik omfatter både de aktuelle, konkrete, tekniske og praktiske kompetencer i form af færdigheder og paratviden, og tillige udvikling af evner for mere generelle forudsætninger, herunder evnen til at tilegne sig ny viden gennem beskæftigelse og videre uddannelse.

Udviklingen af de fagligt erhvervsrettede og de almene personlige kvalifikationer skal bidrage til at gøre laboratorietandteknikeruddannelsen til både en erhvervsuddannelse og en ungdomsuddannelse.

Formålet er endvidere, at eleven gennem teoretisk og praktisk undervisning sættes i stand til at anvende de i branchen almindeligst forekommende materialer og metoder og gives indføring i anvendelsen af tilhørende værktøj og udstyr. Endvidere skal undervisningen bidrage til elevernes personlige udvikling og give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling. Undervisningen skal styrke elevens evne til abstraktion samt til at tænke kreativt og selvstændigt, men samtidig bibringe eleven evnen til at indgå i teams. Undervisningen skal opbygge og styrke elevens evne til at kunne gennemføre en fejlanalyse, erkende fejl og kunne korrigere disse. Eleverne skal opnå kendskab til og forståelse af branchens kvalitetskrav.

Uddannelsen tilrettelægges tillige sådan, at der gives indsigt i og forståelse af fagets miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets materialeanvendelse, samt de væsentlige krav, der stilles til medicinsk udstyr efter mål, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 409 af. 27. maj. 2003 om medicinsk udstyr. Kravene er anført i bekendtgørelsens bilag A til bilag I i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.

Fokusområder i løbet af uddannelsen.

Fokusområder er betegnelsen på de kompetencer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder, uddannelsen kan opdeles i. Beskrivelsen af fokusområder skal medvirke til at give uddannelsesforløbet progression. Kompetencebeskrivelserne tager udgangspunkt i det overordnede beskrivelsesniveau, der findes for uddannelsesmålene i bekendtgørelserne. Med udgangspunkt i bekendtgørelsens målbeskrivelser kan fokusområderne også beskrives som større helheder relateret til konkrete opgaveløsninger i en virksomhed.

Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specifikke kompetencer.

Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en vurdering af den kompetence, uddannelsen skal føre til. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden.

Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg.

Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.

Grundforløb

1.-2. år

3. – 4. år

Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer

Vælge og anvende metodikker og red-skaber i forhold til en simpel og overskuelig opgave.

Analysere

informationer, anvende indsamlede data i forhold til en given opgave/et givet problem.

Helt eller delvist selvstændigt kunne udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med arbejdet i et dentallaboratorium.

Kompetencer i relation til miljø, iværksætteri, innovation, internationalisering o.l.

Kunne vælge redskaber og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssige forhold.

Kunne planlægge opgaver og anvende ressourcer i forhold til tid, produkter og kvalitetsmål, jf. uddannelsens mål.

Almene og generelle kvalifikationer og kompetencer

Kunne modtage og anvende vejledning. Kunne løse problemer i forhold til almindelige faglige problemstillinger.

Kunne betjene og servicere kunder/brugere med forskellig social og kulturel baggrund.

Kunne vejlede klinikeren i behandlerteamet om alternative behandlingsløsninger. Kunne indgå i produktionsteams.

Personlige kompetencer

Udvikle lyst til at lære nyt - lære at lære og at tage ansvar.

Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt at udvikle problemløsningsmetoder og at lære nyt.

Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar.

Udvikle evnen til at tage hensyn til kolleger.

Vejledning 2005 9508 Historic

Bilag 2

Meritangivelse for laboratorietandteknikeruddannelsen

Vejledning 2005 9508 Historic

Bilag 2

Meritangivelse for laboratorietandteknikeruddannelsen

Med hensyn til grundfag henvises der til Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen) nr. 539 af 19. juni 1996.

Meritangivelse

Grundforløb Service

Eleven kan få hel eller delvis merit for gennemført 2. skoleperiode i henhold til bekendtgørelse nr. 1193 af 28. december 1995 om uddannelsen til tandtekniker.

Områdefag i hovedforløbet

1. Teorianvendelse i aftagelig protetik

2. Tandmorfologi

3. Anatomi

4. Helproteser inklusive immidiatproteser

5. Partielle proteser

Eleven kan få hel eller delvis merit for gennemført speciale i aftagelig protetik i henhold til bekendtgørelse nr. 1193 af 28. december 1995 om uddannelsen til tandtekniker.

Valgfrie specialefag i hovedforløbet

1. Partielle proteser og attachment.

2. Helproteser, balanceret artikulation og hybridproteser.

Eleven kan få hel eller delvis merit for gennemført speciale i aftagelig protetik i henhold til bekendtgørelse nr. 1193 af 28. december 1995 om uddannelsen til tandtekniker.

Vejledning 2005 9508 Historic

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Ad § 4

Model for uddannelsens struktur

Praktik

Skole

Grundforløb

Hovedforløb

Evt.

Praktik

20 uger

15 uger

10 uger

15 uger

20 uger

15 uger

2x5 uger *

15 uger

2x5 uger **

15 uger

15 uger

10 uger

15 uger

20 uger

15 uger

2x5 uger *

15 uger

trin samt fortsættelse til klinisk tandteknik

* Valgfri specialefag

Elever med trin som tandtekniker med aftagelig protetik gives merit for 2 specialefag.

Uddannelsen til laboratorietandtekniker varer 4 år og 6 måneder.

Trinnet til tandtekniker med aftagelig protetik varer 2 år og 6 måneder.

Ad § 5: De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet, fremgår dels af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 53 med tilhørende vejledning og dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 2. Eleven afslutter grundforløbet med et projekt, og eleven skal have opnået mindst karakteren 6 for projektet.

Ad § 6

Særlige forløb: I henhold til uddannelsesbekendtgørelsen kan personer, der kan dokumentere mindst 6 måneders tandtekniks arbejde (tillærte), afkorte uddannelsen med 15 ugers praktikuddannelse. Uddannelsesforløbet har således en samlet varighed på 4 år og 3 mdr.

Vejledning 2005 9508 Historic

Kapitel 3

Skoleundervisningen m.v.

Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges, således at

- der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre møder personligt udviklende problemstillinger,

- alle fag og temaer varieres, således at de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen,

- og den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområdet.

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

I laboratorietandteknikeruddannelser er der ingen opdeling af fag i de enkelte skoleperioder. Dog er der udformet en vejledende fagplan. Det er op til skolen, som i den lokal undervisningsplan, i samarbejde med det lokal uddannelsesudvalg at placere de enkelte fag i skoleperioderne.

Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer

De tre niveauer

Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer

Personlige kvalifikationer og kompetencer

Begynderniveau

Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.

Rutineniveau

Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser – alene og i samarbejde med andre.

På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Avanceret niveau

Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutine situationer – alene og i samarbejde med andre – under hensyntagen til opgavens art.

På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet.

Ad § 9

Grundforløbet indeholder et områdefag, der er særligt for hovedforløbet med følgende supplerende mål og indhold

Grundlæggende tandteknik

Niveau

Begynder

Varighed

8 uger

Mål

- Eleven kan fremstille hel overkæbeske i aluplade.

- Eleven kan fremstille hel overkæberegistreringsplastron i aluplade.

- Eleven kan fremstille hel underkæbe i lyspolymeriserende plast.

- Eleven kan fremstille partiel overkæbeske i lyspolymeriserende plast.

- Eleven kan fremstille hel underkæberegistreringsplastron i aluplade.

- Eleven kan fremstille partiel overkæberegistreringsplastron med facialslynge og forstærkning i basisplade.

- Eleven kan lave bukkeøvelser.

- Eleven kan fremstille indlæg på protesetand og plastelinatænder (central, præmolar).

- Eleven kan fremstille hel overkæbeprotese: Hel overkæbemodel, hel overkæbetandopstillingsplastron, hel underkæbeantagonistmodel, okklusionsindstøbning, tandopstilling, opmodellering, ned- og overstøbning, udskoldning, separation, pakning, polymerisering, udtagning, renovering, pudsning, polering og modelarbejde.

- Eleven kan fremstille registreringsplastron i lyspolymiserende plast til underkæben.

- Eleven kan fremstille hel underkæbetandopstilling: Hel underkæbemodel, hel underkæbetandopstillingsplastron, hel overkæbeantagonistmodel, okklusionsindstøbning, tandopstilling og opmodellering.

- Eleven kan fremstille metalkrone af præmolar + påsætning på protese.

- Eleven har kendskab til teorianvendelse i grundlæggende tandteknik.

- Eleven har forståelse af patienters ønske og krav til tandteknik.

Bedømmelse

Standpunkt

Fagplan for uddannelsen

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår. I modelskitserne for uddannelsens struktur er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens grundfag og områdefag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres som moduler i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser under skoleperioderne i hovedforløbet .

Den valgfri specialefagsundervisning i laboratorietandteknikeruddannelsen skal som hovedregel placeres i slutningen af hovedforløbet. Elever, virksomheder og skolen begynder normalt planlægning af specialefagene i 2. halvår af 2. uddannelsesår. For trinnets vedkommende placeres den valgfri specialefagsundervisning i slutningen af hovedforløbet.

Grundforløbet fra den erhvervsfaglige fællesindgang ”service” er adgangsgivende til laboratorietandteknikeruddannelsens hovedforløb.

Fag

Grundforløb

Hovedforløb

1. år

2. år

3.-4. år

Grundfag i alt 28,5 uge

Førstehjælp og brandbekæmpelse - 0,5 uge

X

Psykologi, - 1 uge

X

Produktudvikling, produktion og service – 3 uger

X

Arbejdsmiljø – 3 uger *

X

X

X

Dansk F - 2 uger

X

Hygiejne, - 1 uge

X

Ergonomi – 1 uge

X

Læring, Kommunikation og samarbejde – 1 uge

X

Materialeforståelse – 2 uger *

X

X

Engelsk F – 2 uger *

X

Fysik F – 2 uger *

X

Informationsteknologi F – 2 uger

X

Idræt D – 2 uger

X

Kemi F – 2 uger *

X

Naturfag F – 2 uger

X

Tysk F – 2 uger

X

Områdefag i alt 39 uger

IT værktøjer – 0,5 uge

X

Grundlæggende tandteknik – 8 uger

X

Teorianvendelse i aftagelig protetik – 2,5 uger *

X

X

Tandmorfologi – 0,5 uge *

X

X

Anatomi – 0,6 uge *

X

Helproteser inklusive immidiatproteser – 8,5 uger *

X

Partielle proteser – 3,4 uger *

X

X

Tandmorfologi/tandmodellering – 3,2 uger

X

X

Teorianvendelse i fast protetik – 1,1 uge

X

X

Enkle kroner – 5,5 uger

X

X

Metalkeramikkroner – 3,7 uger

X

X

Farvelære – 1,5 uge

X

Valgfri specialefag i alt 20 uger

X

X

Valgfag i alt 12,5 uger

X

X

X

* Trinnet i uddannelsen omfatter disse grund- og områdefag i hovedforløbet, 10 ugers valgfri specialefag og 5,5 ugers valgfag

Ad § 11 Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med supplerende mål og indhold

Teorianvendelse i aftagelig protetik

Niveau

Rutine

Varighed

2,5 uger

Mål

- Eleven har viden om og indsigt i den fysik og kemi, der knytter sig til dentale materialer som f.eks. gips, akryl, separationsmidler, voks, ske- og plastronmaterialer, aftryksmaterialer, metaller, indstøbningsmasser, slibe- og polermidler og rense- og opløsningsmidler, anvendt ved fremstilling af aftagelig protetik.

- Eleven har kendskab til dentale materialers egenskaber, sammensætning, typernes forskelligheder og anvendelsesområder.

- Eleven kan søge og indsamle relevante data samt foretage en vurdering af de indsamlede data.

- Eleven kan formidle overvejelser og konklusioner.

- Eleven har kendskab til de krav og mål, der stilles med hensyn til pasform for restaureringer og kender mulighederne for opnåelse heraf.

- Eleven kan redegøre for de sikkerhedskrav, der stilles til omgang med farlige stoffer og materialer, jf. Arbejdstilsynets regler herom.

Bedømmelse

Standpunkt

Tandmorfologi

Niveau

Rutine

Varighed

0,5 uge

Mål

- Eleven kan identificere de enkelte tænder i det permanente tandsæt ud fra tændernes form, karakteristika og størrelse.

- Eleven har kendskab til begreber og den terminologi vedrørende tænders anatomi, der er relevant i odontologiske sammenhænge.

- Eleven kan udføre skitsetegning af permanente tænder.

Bedømmelse

Standpunkt

Anatomi

Niveau

Rutine

Varighed

0,6 uge

Mål

- Eleven har kendskab til de begreber og den terminologi vedrørende menneskets anatomi, der omfatter

Muskler, herunder hals- og hovedmuskulatur, den hyoide mu-

skulatur samt tungens muskler, hovedets og håndens knogler,

nerver, herunder perifere nerver, hovedsagelig N. Maxillaris og

N. Mandibularis.

- Eleven har kendskab til de anatomiske enheders opbygning, funktion, placering og udvikling samt de fysiologiske processer i legemet, der er relevante i odontologiske sammenhænge, herunder fordøjelsessystemet

Bedømmelse

Standpunkt

Helproteser inklusive immidiatproteser

Niveau

Rutine

Varighed

8,5 uger

Mål

- Eleven kan fremstille og reparere helproteser, herunder udføre modelstøbning efter alm. forekommende aftryk, aftryksskeer, plastroner, tandopstillinger i okklusion og i trepunktskontakt.

- Eleven kan fremstille immidiatproteser i over- og underkæbe, duplikeringer, rebaseringer, metalkrone/indlæg i protese samt diverse udvidelser og reparationer.

- Eleven har forståelse af et hensigtsmæssigt valg af materialer, udstyr og arbejdsmetoder.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan gennemføre en fejlanalyse.

Bedømmelse

Standpunkt

Partielle proteser

Niveau

Rutine

Varighed

3,4 uger

Mål

- Eleven kan fremstille og reparere gingivalt understøttede partielle proteser i plast i over- og underkæbe, herunder modelstøbning også efter alm. forekommende aftryk, aftryksskeer, plastroner og tandopstilling.

- Eleven har kendskab til konstruktionsprincipperne for partielle proteser.

- Eleven kan bukke forskellige typer bøjler.

- Eleven kan fremstille simple støbte steltyper som f.eks. et støbt stel med dobbelte indskudssadler i overkæben og et støbt stel med dobbelte friendesadler i underkæben.

- Eleven kan gennemføre en fejlanalyse.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

Bedømmelse

Standpunkt

Tandmorfologi/tandmodellering

Niveau

Rutine

Varighed

3,2 uger

Mål

- Eleven kan identificere de enkelte tænder i både det permanente og det temporære tandsæt ud fra tændernes form, karakteristika og størrelse.

- Eleven kan udføre skitsetegning af permanente tænder.

- Eleven kan modellere retvendte permanente tandkroner efter model, spejlvendte permanente tandkroner efter model og permanente tandkroner uden model.

Bedømmelse

Standpunkt

Teorianvendelse i fast protetik

Niveau

Rutine

Varighed

1,1 uger

Mål

- Eleven har viden om og indsigt i den fysik og kemi, der knytter sig til dentale materialer som f.eks. modelmaterialer (ekskl. gips), indstøbningsmasser, metaller og legeringer, keramiske masser, cementer anvendt ved fremstilling af fast protetik.

- Eleven har kendskab til dentale materialers egenskaber, sammensætning, typernes forskelligheder og anvendelsesområder.

- Eleven kan søge og indsamle relevante data samt foretage en vurdering af de indsamlede data.

- Eleven kan formidle overvejelser og konklusioner.

- Eleven har kendskab til de krav og mål, der stilles med hensyn til pasform for restaureringer, og kender mulighederne for opnåelsen heraf.

- Eleven kan redegøre for de sikkerhedskrav, der stilles til omgang med farlige stoffer og materialer, jf. Arbejdstilsynets regler herom.

Bedømmelse

Standpunkt

Enkle kroner

Niveau

Rutine

Varighed

5,5 uger

Mål

- Eleven kan fremstille enkle kroner såsom indlæg, partielle kroner, finerkroner, opbygninger til forskellige kronetyper, parapulpale stifter samt rodkapper til attachment.

- Eleven har indsigt i teori og praktik om modellering, støbning og polering af enkle kroner, således at disse fungerer optimalt.

- Eleven har indsigt i indikationerne for forskellige attachmentkonstruktioner i forbindelse med anvendelse af rodkapper i fast og aftagelig protetik.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan gennemføre en fejlanalyse.

Bedømmelse

Standpunkt

Metalkeramikkroner

Niveau

Rutine

Varighed

3,7 uger

Mål

- Eleven har indsigt i teori og praktik om legeringer og keramiske masser, deres sammensætning, typer, behandling, almene egenskaber og anvendelsesområder, således at disse fungerer optimalt.

- Eleven har indsigt i teorien om okklusion, artikulation og bidfunktion i forbindelse med metalkeramiske restaureringer.

- Eleven kan udføre porcelænspålægning og -brænding.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan gennemføre en fejlanalyse.

Bedømmelse

Standpunkt

Farvelære

Niveau

Rutine

Varighed

1,5 uger

Mål

- Eleven har kendskab til den naturlige tands farve, farvesystemer, farvepsykologi, farveudtagning, farvekommunikation, lysets farver og valg af lyskilde.

Bedømmelse

Standpunkt

Ad § 12

Hovedforløbet omfatter 20 ugers valgfri specialefag. Laboratorietandteknikeruddannelsens trin som tandtekniker i aftagelig protetik omfatter 10 ugers valgfri specialefag.

De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikvirksomheden og skolen. Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag med følgende mål og indhold

Valgfri specialefag, trin som tandtekniker i aftagelig protetik

Partielle proteser og attachments

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven kan fremstille enkelt- og dobbeltsidige indskudsproteser, friendeproteser samt kombinationsprotetik i stellitlegeringer.

- Eleven kan foretage prominensanalyse.

- Eleven kan foretage montering, forgyldning og reparation af støbte stel.

- Eleven har indsigt i teori og praktik om metaller, indstøbningsmasser, slibe- og polermidler, rense- og opløsningsmidler, deres sammensætning, typer, behandling, almene egenskaber og anvendelsesområder, således at disse fungerer optimalt.

- Eleven kan planlægge og kommunikere forskellige behandlingsforslag med de øvrige deltagere i behandlingen.

- Eleven kan anvende konstruktionsprincipperne for partielle proteser.

- Eleven kan redegøre for indikationerne for anvendelse af attachment i forbindelse med aftagelig protetik.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi om partiel protetik.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Reguleringsapparater og bidskinner.

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven kan fremstille simple aftagelige og faste reguleringsapparater.

- Eleven har kendskab til reguleringsapparaters virkemåde.

- Eleven kan fremstille hårde og bløde bidskinner.

- Eleven kender de anatomiske og fysiologiske forudsætninger for tandudvikling og kan beskrive årsagerne til anomalier i tandsættet, kæberne og ansigtet.

- Eleven kan beskrive og begrunde mulighederne for en henholdsvis aktiv og passiv behandling.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Helproteser, balanceret artikulation og hybridproteser.

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven kan fremstille tandopstilling af helsæt i balanceret artikulation.

- Eleven kan anvende reglerne for funktionel indslibning.

- Eleven kan redegøre for artikulationsprincipperne i forbindelse med helproteser.

- Eleven kan fremstille helproteser med proteseankre og redegøre for konstruktionsprincipperne for proteseankre.

- Eleven har viden om æstetiske og funktionelle forhold, der gør sig gældende ved protesefremstilling (form og farve).

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

- Eleven kan planlægge et behandlingsforløb for en patient.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Ørepropteknik 1

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven har kendskab til ørets anatomi.

- Eleven kan tage aftryk af et dummyøre.

- Eleven kan læse et audiogram.

- Eleven kan fremstille forskellige typer af høreapparater efter gældende forskrifter.

- Eleven kan overskue de anatomiske og fysiske forhold i øret, som er en forudsætning for fremstilling af ørepropper og høreapparater.

- Eleven kan samarbejde med de øvrige faggrupper i det audiologiske behandlerteam.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Ørepropteknik 2

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven har kendskab til syge og raske tilstande i øret.

- Eleven kan skelne mellem allergiske reaktioner og trykspor i øret.

- Eleven kender de forskellige materialers betydning for lyd og pasform.

- Eleven kan finde defekter på høreapparater og ørepropper (længde/pasform).

- Eleven har kendskab til patientpsykologi.

- Eleven kan behandle elektroniske data.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Valgfri specialefag, laboratorietandtekniker

Metalkeramikbroer

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven kan fremstille metalkeramikbroer samt foretage et hensigtsmæssigt valg af materialer, udstyr og arbejdsmetoder, således at det færdige arbejde har en kvalitet, der kan anvendes til patienter.

- Eleven kan fremstille fortands- og kindtandsbroer i over- og underkæbe.

- Eleven kan foretage lodning med åben flamme og i ovn.

- Eleven har indsigt i teori og praktik om legeringer og keramiske -masser.

- Eleven har indsigt i teorien om okklusion, artikulation og bidfunktion i forbindelse med metalkeramiske brokonstruktioner.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Metal/plast kroner og broer

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven kan fremstille metal/plast kroner og broer samt foretage et hensigtsmæssigt valg af materialer, udstyr og arbejdsmetoder, således at det færdige arbejde har en kvalitet, der kan anvendes til patienter.

- Eleven kan fremstille fortands- og kindtandsbroer i over- og underkæbe.

- Eleven har indsigt i teori og praktik om kompositte plastmaterialer i forbindelse med fast protetik, herunder plasttyper, binding mellem metal og plast, trykpolymerisering og lyspolymerisering.

- Eleven har indsigt i teorien om okklusion, artikulation og bidfunktion i forbindelse med metal/plast.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Fuldkeramiske indlæg, facader og kroner

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven kan fremstille fuldkeramiske indlæg, facader og kroner samt foretage et hensigtsmæssigt valg af materialer, udstyr og arbejdsmetoder, således at det færdige arbejde har en kvalitet, der kan anvendes til patienter.

- Eleven kan redegøre for indikationer og kontraindikationer for anvendelse af fuldkeramiske restaureringer.

- Eleven har indsigt i teori og praktik om keramiske masser til fuldkeramiske restaureringer.

- Eleven har indsigt i teorien om okklusion, artikulation og bidfunktion i forbindelse med fuldkeramiske restaureringer.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Attachmentkonstruktioner

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven har indsigt i teori og praktik i fremstillingen af kroner og broer med attachment i forbindelse med aftagelig og fast protetik.

- Eleven kan foretage prominensanalyse.

- Eleven kan foretage indlejring og pålodning af attachmentdele og udvælge attachmenttyper .

- Eleven har indsigt i indikationer og kontraindikationer for anvendelse af forskellige attachmentkonstruktioner i forbindelse med aftagelig og fast protetik.

- Eleven kan foretage et hensigtsmæssigt valg af materialer, udstyr og arbejdsmetoder.

- Eleven har indsigt i teorien om okklusion, artikulation og bidfunktion i forbindelse med brug af attachment til aftagelig og fast protetik.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

- Eleven kan deltage i planlægningen af et behandlingsforløb for en patient.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Suprastrukturer ved implantologi

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven har indsigt i teori og praktik i fremstillingen af kroner og broer i forbindelse med implantater.

- Eleven kan fremstille analogmodeller med tandkødsmaske, som kan bruges til fremstilling af enkelttandskrone og dolderstav på implantater.

- Eleven kan fremstille enkelttandskroner MK med dolderstav på 2 implantater ved hjælp af præfabrikerede ædelmetalhætter.

- Eleven har kendskab til kliniske faser ved implantologi, herunder knogleopbygning.

- Eleven kan redegøre for indikationer og kontraindikationer for anvendelse af forskellige implantatbaserede konstruktioner i forbindelse med aftagelig og fast protetik.

- Eleven kan foretage et hensigtsmæssigt valg af materialer, udstyr og arbejdsmetoder.

- Eleven har indsigt i teorien om okklusion, artikulation og bidfunktion i forbindelse med brug af implantatbaserede konstruktioner til aftagelig og fast protetik.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

- Eleven kan deltage i planlægningen af et behandlingsforløb for en patient.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Specielle kronetyper

Niveau

Avanceret

Varighed

5 uger

Mål

- Eleven har indsigt i teori og praktik i fremstillingen af specielle kronetyper.

- Eleven kan fremstille galvanokroner og CAD/CAM baserede kroner.

- Eleven har indsigt i teori og praktik i fremstillingen af den inderste hætte til Procera All Cream og andre CAD/CAM konstruktioner.

- Eleven kan foretage et hensigtsmæssigt valg af materialer, udstyr og arbejdsmetoder.

- Eleven har indsigt i teorien om okklusion, artikulation og bidfunktion i forbindelse med fast protetik.

- Eleven kan anvende odontologiens almindelige terminologi.

- Eleven kan på baggrund af sin anatomiske, protetiske og teknologiske viden gennemføre en fejlanalyse.

- Eleven kan deltage i planlægningen af et behandlingsforløb for en patient.

Bedømmelse

Eksamen, skriftlig og praktisk

Ad §§ 14-15

Praktikuddannelsen

Praktikuddannelsen skal indeholde følgende obligatoriske (og evt. valgfrie) kompetencemål inden for definerede arbejdsområder - (evt.) fordelt på de enkelte praktikperioder.

Praktikperioder, der hører under Aftagelig protetik 1 og Fast protetik 2.

Arbejdsområde

Aftagelig protetik 1

Obligatoriske

kompetencemål

-

Eleven lærer at beherske de i faget forekommende maskiner og værktøj.

-

Eleven opnår rutine i fremstilling af: Partielle proteser, helproteser og immidiatproteser.

-

Eleven selvstændigt lærer at planlægge ovennævnte arbejdsopgaver og vælge korrekte og rationelle metoder og kan udføre arbejdsopgaver i samarbejde med andre.

-

Eleven lærer at kvalitetsbedømme eget arbejde.

-

Eleven lærer at beherske faglige teorier på rutineniveau på baggrund af praktiske arbejdserfaringer indenfor aftagelig protetik.

Arbejdsområde

Fast protetik 2

Obligatoriske

kompetencemål

-

Eleven lærer at beherske de i faget forekommende maskiner og værktøj.

-

Eleven får rutine i fremstilling af: enkle kroner såsom indlæg, partielle kroner, finerkroner, opbygninger til forskellige kronetyper, parapulpale stifter samt rodknapper til attachment og metalkeramikkroner.

-

Eleven lærer selvstændigt at udføre alle former for reparationer af ovennævnte.

-

Eleven lærer selvstændigt at planlægge ovennævnte arbejdsopgaver og vælge korrekte og rationelle metoder.

-

Eleven lærer at udføre arbejdsopgaver i samarbejde med andre.

-

Eleven lærer at kvalitetsbedømme eget arbejde samt at beherske faglige teorier på rutineniveau på baggrund af praktiske arbejdserfaringer indenfor fast protetik.

Vejledning 2005 9508 Historic

Kapitel 4

Bedømmelse m.m.

Formålet med den løbende bedømmelse er at konstatere elevens standpunkt samt at vejlede ved konstateret manglende viden og færdighed. Bedømmelsen skal give udtryk for, om elevens standpunkt er i overensstemmelse med målene for de enkelte fag. Bedømmelsen baseres på teoretiske opgaveløsninger, projektarbejder og på elevens medvirken i og udbytte af forskellige praktiske opgaver og foretages løbende i de grundfag og områdefag, der er indeholdt i uddannelsen. Formålet med den løbende bedømmelse er endvidere at evaluere undervisningens indhold og metoder.

Uddannelsesstyrelsen, den 5. august 2005

Roland Svarrer Østerlund

Uddannelsesdirektør

/Ulla Bødker

Vejledning 2005 9508 Historic

Vejledning til bekendtgørelse nr. 699 af 1. juli 2005 om uddannelsen til

laboratorietandtekniker

Forord

Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens § 3.

Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation , som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås f.eks. via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl . Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail.

Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9700 af 15.11.2004.

Opmærksomheden henledes især på følgende ændring

1. Varigheden af det uddannelsesrettede områdefag er ændret til 8 uger, og der er ændret i målene.

2. Ændringer af enkelte fag og fagmål.

Den tidligere vejledning kan anvendes for elever omfattet af en overgangsordning efter bekendtgørelsens ikrafttrædelsesbestemmelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →