Legislator Case Law & Legislation
C20050950354 DK

Skrivelse om redegørelse fra Folketingets Ombudsmand om Arbejds markeds rådet for Nordjylland Amts behandling af sag om konkurrenceforvridning.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2005 9503 Valid

Skrivelse om redegørelse fra Folketingets Ombudsmand om Arbejdsmarkedsrådet for Nordjylland Amts behandling af sag om konkurrenceforvridning.

Arbejdsmarkedsstyrelsen skal på baggrund af Folketingets Ombudsmands redegørelse af 31. maj 2005 henstille, at regionscheferne er meget opmærksomme på den tilsynsforpligtelse, der følger af bestemmelse i § 9, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen gælder for alle Arbejdsmarkedsrådets beslutninger - herunder også afgørelser i klagesager.

Redegørelsen omhandler Arbejdsmarkedsrådet for Nordjyllands Amts behandling af en sag om konkurrenceforvridning ved Aalborg Kommunes anvendelse af kontanthjælpsmodtagere til rengøring hos pensionister.

Sagen knyttede sig til de tidligere regler om individuel jobtræning. Arbejdsmarkedsrådet traf afgørelse om, at der ikke var tale om konkurrenceforvridning. Rådssekretariatet havde indstillet det modsatte.

Ombudsmanden tog sagen op på baggrund af klage fra Landsorganisationen af Arbejdsledige. Der vedlægges kopi af Ombudsmandens redegørelse til orientering.

I redegørelsen fremhæves

- Arbejdsmarkedsrådet havde ikke som offentlig myndighed sørget for at indhente de nødvendige oplysninger til behandlingen af sagen (officialprincippet)

- Arbejdsmarkedsrådet havde ikke efterprøvet sagens faktiske omstændigheder sammenholdt med regelsættet (jus og faktum)

- Regionschefen havde ikke indberettet sagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. regionschefens pligt efter de dagældende regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som svarer til de nugældende regler i § 9, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedsstyrelsen skal henlede regionernes opmærksomhed på følgende

Om officialprincippet og pligten til at efterprøve jus og faktum

Arbejdsmarkedsrådet er som kollegialt nævn, nedsat efter lovgivningen, en offentlig forvaltningsmyndighed, som skal følge de almindelige forvaltningsretlige regler, når der skal træffes afgørelser i forhold til borgerne. Det gælder også officialprincippet (sagsoplysnings-princippet), som indebærer, at den myndighed, der afgør en sag, har ansvaret for, at den nødvendige sagsforberedelse finder sted, og herunder også ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger. Dette gælder både det faktiske og det retlige grundlag for afgørelsen.

Også i forbindelse med en genoptagelse af en sag er en myndighed forpligtet til at indhente de nødvendige oplysninger og lade de nytilkomne oplysninger indgå i vurderingen af sagen.

I den konkrete sag havde Arbejdsmarkedsrådet begrænset sig til at se på hovedrengøring , og vurderet, at denne ydelse ikke overtrådte reglerne om individuel jobtræning. Rådet havde ikke undersøgt oplysninger i sagen om, at de aktiverede også udførte almindelig rengøring som hjemmehjælpsydelse, selvom dette havde betydning for, hvorvidt reglerne om individuel jobtræning var overtrådt.

Da det efterfølgende fremgik, at også selve hovedrengøringen var en ydelse, som indgik i kommunens serviceniveau efter servicelovens § 71, (hjemmehjælp), efterprøvede Arbejdsmarkedsrådet ikke kommunens påstand om, at kommunen ikke var forpligtet til at yde dette på samme måde som almindelig rengøring. Dette kunne være sket ved at rette henvendelse til fagministeriet om fortolkning af reglerne.

Om regionschefens tilsynsforpligtelse.

Det fremgår af § 9, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige og drager omsorg for deres iværksættelse.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, at regionschefen har ansvaret for iværksættelse af Arbejdsmarkedsrådets beslutninger. Finder regionschefen, at der er tvivl om lovligheden af rådets beslutninger, skal regionschefen straks underrette beskæftigelsesministeren herom, hvorefter beskæftigelsesministeren vil tage stilling til, hvorledes spørgsmålet skal løses.

Med venlig hilsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 23. juni 2005

Marie Hansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →