Orienteringsskrivelse om kommunalreformen på Beskæftigelsesministeriets område
Statutory Text (2 Articles)
Bilag
Følgende kontorer i Arbejdsmarkedsstyrelsen kan kontaktes for nærmere oplysninger om lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Orienteringsskrivelse om kommunalreformen på
Beskæftigelsesministeriets område
Information om kommunalreformen på Beskæftigelsesministeriets område
Folketinget har i dag, den 17. juni 2005, vedtaget
- L 22 - Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
og
- L 23 - Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen).
De to love er en del af den samlede lovgivning, der gennemfører kommunalreformen, og udmønter Beskæftigelsesministeriets del af reformen. Begge love træder i kraft den 1. januar 2007.
Lovene – som fremsat med bemærkninger og som vedtaget ved 3. behandlingen i Folketinget - kan findes via et link på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk under ”Tal og love” – ”Lovforslag”. Efter sommerferien vil lovforslagene med bemærkninger kunne findes på Folketingets hjemmeside, www.ft.dk , under ”Arkiv”. De vedtagne love vil endvidere blive lagt i Retsinformation, www.retsinfo.dk , under Beskæftigelsesministeriet.
De bekendtgørelser, der skal udstedes i forbindelse med de to love, forventes at være udarbejdet omkring årsskiftet 2005/2006. Herefter vil de blive lagt på Arbejdsmarkedsstyrelsen hjemmeside, www.ams.dk .
På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ligger Jobcenterguiden, som indeholder en detaljeret beskrivelse af det nye beskæftigelsessystem. En opdateret version af jobcenterguiden vil blive lagt på hjemmesiden inden udgangen af uge 27.
På sidste side i dette brev findes en oversigt over, hvilke kontorer i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der kan oplyse nærmere om de enkelte elementer i styringsloven.
Det kan oplyses, at fristen for kommunernes interessekendegivelse for at etablere et pilotjobcenter er ændret til den 1. februar 2006. I pilotjobcenteret er varetagelsen af den statslige beskæftigelsesindsats delegeret til kommunen.
Der ansættes fire beskæftigelseschefer, der bl.a. får ansvaret for den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene i regionen. Beskæftigelsescheferne vil efter sommerferien tage kontakt til alle kommuner med henblik på den videre proces.
Arbejdsmarkedsstyrelsen vil afslutningsvist benytte lejligheden til at takke for en god og konstruktiv møderunde med alle de nye kommuner og AF-regionerne.
Neden for beskrives indholdet af de to love i hovedpunkter
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
1. Organisering
Fire beskæftigelsesregioner
Der oprettes fire beskæftigelsesregioner. Beskæftigelsesregionerne følger den generelle regionsstruktur med undtagelse af beskæftigelsesregionen for Sjælland og København, som omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. Regionskontorerne i beskæftigelsesregionerne placeres i Aalborg, Århus, Odense og Roskilde.
De fire beskæftigelsesregioner får bl.a. til opgave at overvåge arbejdsmarkedet og følge op på jobcentrenes beskæftigelsesindsats samt resultater og effekter heraf. Beskæftigelsesregionerne kan iværksætte initiativer, hvis resultaterne af beskæftigelsesindsatsen udebliver på det lokale niveau.
Beskæftigelsesregionerne får endvidere til opgave at medvirke til løsningen af tværgående beskæftigelsespolitiske problemer for at sikre gennemførelse af den nationale beskæftigelsespolitik. Beskæftigelsesregionerne gennemfører således med inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse rammeudbud for afgrænsede målgrupper, administrerer det regionale beskæftigelsesråd beslutninger om indsatsen ved flaskehalse og virksomhedslukninger eller større afskedigelser og sikrer, at jobcentrene har adgang til den nødvendige specialistviden.
Beskæftigelsesregionerne er sekretariat for de regionale beskæftigelsesråd.
Jobcentre
Beskæftigelsesindsatsen varetages i jobcentre af henholdsvis staten og kommunen i fællesskab eller af kommunen alene. Jobcentrene oprettes af kommunen. (Se afsnit 2 neden for om jobcentre).
Statens organisering (driftsregioner)
Der oprettes fire enheder (driftsregioner), der overordnet leder den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene i den pågældende beskæftigelsesregion. I hver driftsregion ansættes en beskæftigelseschef, som får ansvaret for driften, herunder regnskabsaflæggelse, ansættelseskompetence, tilsyn m.v.
Kommunernes organisering
A. Forvaltning
Kommunerne skal sikre, at beskæftigelsesindsatsen bliver varetaget i en særskilt del af den kommunale forvaltning. Denne særskilte del af forvaltningen skal udføre opgaver, der er afgrænset i forhold til den øvrige kommunale forvaltning, og den særskilte del af forvaltningen har sit eget budget til beskæftigelsesindsatsen. Denne del af forvaltningen er afgrænset i forhold til andre dele af forvaltningen, der f.eks. varetager opgaver vedrørende udbetaling af forsørgelsesydelser og det sociale område.
Den særskilte del af forvaltningen kan også varetage opgaver vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning og danskuddannelse til udlændinge m.fl.
Der udarbejdes en bekendtgørelse om, hvilke opgaver der udover opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ligger i jobcenteret, og hvilke opgaver staten og kommunen skal samarbejde om i jobcenteret. Bekendtgørelserne forventes at være udarbejdet omkring årsskiftet 2005/2006.
En nærmere beskrivelse af kommunens organisering af jobcentre findes i Jobcenterguiden, afsnit III.6 (organisering af jobcentre) og bilag 14 (forpligtende kommunale samarbejder) på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
B. Udvalgsstruktur
Kommunalbestyrelsen kan vælge enten at lade økonomiudvalget varetage forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, eller kommunen kan nedsætte et stående udvalg, der varetager forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, og ydelserne, der knytter sig hertil, det vil sige
- opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
- opgaverne efter lov om aktiv socialpolitik (dog ikke kapitel 10 og
10 a),
- lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og
- beskæftigelsesindsatsen efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil (dog ikke §§ 35 – 39).
Det stående udvalg vil desuden kunne varetage den umiddelbare forvaltning af den kommunale erhvervspolitik, den overordnede integrationspolitik og opgaver vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning og danskuddannelse til udlændinge m.fl.
Kommuner med mellemformsstyre, herunder med delt administrativ ledelse, skal også tage stilling til, hvilket udvalg beskæftigelsesindsatsen hører under. Loven giver mulighed for, at formanden for det stående udvalg for beskæftigelsesområdet samtidig kan være formand for ét andet udvalg.
I magistratskommuner kan kommunen beslutte, hvilket magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesområdet. Kommunen skal i styrelsesvedtægten nedsætte et rådgivende udvalg til at rådgive om beskæftigelsesområdet alene.
2. Jobcentrene
Staten og kommunen flytter sammen i fælles jobcentre landet over og samarbejder om beskæftigelsesindsatsen. Staten og kommunerne er fortsat ansvarlige for hver deres målgrupper. Alle borgere, der har brug for en beskæftigelsesindsats, skal henvende sig i jobcenteret, uanset hvilket forsørgelsesgrundlag personen får (dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse osv.). Der vil være et jobcenter i alle kommuner. Kommuner, der indgår i et forpligtende samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder, deles om et jobcenter. Her er det alene den bemyndigede kommune, der skal oprette et jobcenter.
Alle jobcentre løser de samme opgaver, men de løses af henholdsvis staten og kommunen i fællesskab og kommunen alene
1) Jobcentre, hvor både kommunen og staten løser alle beskæftigelsesrettede opgaver for hver deres målgrupper. Denne type jobcenter placeres i ca. 80 kommuner. Der er både kommunal og statslig ledelse i disse jobcentre. Medarbejderne kan løse opgaver på tværs af målgrupperne.
2) Pilotjobcentre, hvor kommunen løser alle opgaver, også for statens målgrupper, fordi staten her har delegeret ansvaret for sine målgrupper til kommunen. Der etableres i størrelsesordenen 10 pilot-jobcentre. Der er kun kommunal ledelse i pilotjobcentrene.
3. Mål og styring
Ministeren udmelder hvert år et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål på indsatsområder. Der kan f.eks. være tale om udmelding af 3-4 mål, som jobcentrene sætter særligt fokus på i planlægningen af beskæftigelsesindsatsen.
De regionale beskæftigelsesråd udarbejder årligt en analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene. På baggrund af analyserapporten og de regionale beskæftigelsesråds anbefalinger og angivelse af udfordringer og indsatsområder, der bør sættes fokus på i regionen, udmelder ministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet mål for det kommende års beskæftigelsesindsats. De udmeldte mål kan være landsdækkende eller regionale mål og indgår i de lokale jobcentres plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
4. Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmarkedets parter får indflydelse på hele den beskæftigelsespolitiske indsats for alle målgrupperne i indsatsen.
På det centrale niveau er parterne repræsenteret i Beskæftigelsesrådet (BER), som skal rådgive beskæftigelsesministeren og integrationsministeren om beskæftigelsesindsatsen. På det regionale niveau er parterne repræsenteret i fire regionale beskæftigelsesråd (RBR), som skal rådgive ministeren om de fremadrettede beskæftigelsespolitiske mål, overvåge og følge op på resultater og effekter af indsatsen i de lokale jobcentre samt løse tværgående beskæftigelsespolitiske problemstillinger (f.eks. vedrørende flaskehalse og virksomhedslukninger). På det lokale niveau er parterne repræsenteret i lokale beskæftigelsesråd (LBR), som rådgiver om jobcenterets indsats og samordner og udvikler den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
5. Klageadgang
Der oprettes fem nye beskæftigelsesankenævn i de fem regioner med sekretariat i de regionale statsforvaltninger. Beskæftigelsesankenævnet behandler alle klager over afgørelser om tilbud truffet af de to myndigheder (staten og kommunen) i jobcentret samt beskæftigelsesrettede ydelser.
Ankestyrelsen kan behandle klager over beskæftigelsesankenævnenes afgørelser, hvis de har principiel eller generel betydning.
Beskæftigelsesankenævnet bliver klageinstans i stedet for de sociale nævn, der hidtil har behandlet klager over kommunale afgørelser, og de regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har behandlet klager over Arbejdsformidlingens afgørelser. Beskæftigelsesankenævnet behandler herudover klager over afgørelser truffet efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Klagesystemet er ens for alle borgere i jobcentret, uanset om der er tale om en statslig eller kommunal indsats.
Der ændres ikke på klagesystemet for arbejdsløshedskassernes afgørelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven.
6. Særlige overgangsregler
Den specialiserede revalideringsindsats
Da amtskommunerne nedlægges, overtager kommunerne den specialiserede revalideringsindsats.
For at styrke grundlaget for beskæftigelsesregionernes overvågning af indsatsen – herunder om der er de fornødne tilbud til målgrupper med behov for en specialiseret revalideringsindsats – skal kommunerne/sammenlægnings-udvalgene i 2006 og de følgende tre år udarbejde en årlig redegørelse om kommunens behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet. Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysning om, i hvilket omfang behovene forventes opfyldt gennem egne tilbud, andre kommuners tilbud og private tilbud. Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, der fastsætter nærmere regler for, hvad redegørelsen skal indeholde.
De lokale beskæftigelsesråd og koordinationsudvalgene
Ved lovens ikrafttræden nedlægges koordinationsudvalgene og erstattes af lokale beskæftigelsesråd. De lokale beskæftigelsesråd overtager koordinationsudvalgenes nuværende opgaver og får herudover også andre opgaver.
Kommunerne kan i forbindelse med den løbende etablering af jobcentre i løbet af 2006 have interesse i at etablere lokale beskæftigelsesråd inden 1. januar 2007 for at forberede og planlægge arbejdet for 2007. Loven giver derfor mulighed for, at kommunalbestyrelserne eller sammenlægningsudvalget for kommuner, der indgår i en sammenlægning, kan nedsætte lokale beskæftigelsesråd fra 1. januar 2006. Det lokale beskæftigelsesråd overtager i forbindelse hermed koordinationsudvalgets opgaver og midler, hvorfor koordinationsudvalget nedlægges samtidigt.
Da koordinationsudvalgene er oprettet af kommunalbestyrelserne, kan sammenlægningsudvalgene ikke træffe beslutning om nedlæggelse af koordinationsudvalgene. Der er derfor kommunalbestyrelsen - også i kommuner, der sammenlægges – der skal træffe denne beslutning. Da det er sammenlægningsudvalget, der har kompetence til at oprette et lokalt beskæftigelsesråd, og kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at nedlægge koordinationsudvalget, må den nærmere tilrettelæggelse af overgangen fra koordinationsudvalg til lokalt beskæftigelsesråd aftales mellem sammenlægningsudvalget og kommunalbestyrelsen.
I kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning, kan de nyvalgte kommunalbestyrelser – der påbegynder deres funktionsperiode den 1. januar 2006 – både oprette et lokalt beskæftigelsesråd og nedlægge koordinationsudvalget.
Indfasning af målgrupper
Loven medfører, at staten og kommunen skal samarbejde om og varetage beskæftigelsesindsatsen i fælles jobcentre – dog udfører kommunen indsatsen alene i pilotjobcentrene.
For at sikre en effektiv overgang af beskæftigelsesindsatsen til jobcentrene for alle målgrupper og bevare fokus på beskæftigelse i jobcenteret sker overgangen for kontant- og starthjælpsmodtagere gradvist over en to-årig periode.
Jobcenteret varetager således beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2007 undtagen for personer, der ved lovens ikrafttræden modtager kontant- eller starthjælp ikke alene på grund af ledighed. Beskæftigelsesindsatsen for disse personer overgår til jobcenteret, efterhånden som personerne bliver arbejdsmarkedsparate eller af anden årsag ikke længere er omfattet af den nævnte målgruppe.
For at sikre, at beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper overgår til jobcenteret inden for en to-årig periode, skal alle kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der var ikke-arbejdsmarkedsparate ved lovens ikrafttræden, dog overgå til jobcenteret i løbet af 2008. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvornår i 2008 beskæftigelsesindsatsen for disse personer skal varetages i jobcenteret. Kommunen kan endvidere aftale med staten, at indsatsen for disse personer varetages i jobcenteret allerede i 2007.
Beskæftigelsesindsatsen for alle kontant- og starthjælpsmodtagere vil således være flyttet til jobcentrene senest den 1. januar 2009.
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love
Loven indeholder de ændringer, der er en følge af den samtidig vedtagne lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (L 22).
Loven indeholder ændringer af lovgivning under Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender.
Forslaget indeholder herudover konsekvensrettelser som følge af
- at ”arbejdsformidlingen” ikke længere anvendes som betegnelse for den instans, der varetager de statslige opgaver i jobcentrene
- nye benævnelser for de kollegiale organer, der medvirker i beskæftigelsesindsatsen
- nye regler om klage over afgørelser truffet af staten og kommunerne. Klagerne behandles af beskæftigelsesankenævnene, der etableres i de fem regioner.
- at amtskommunerne nedlægges, og at amtskommunernes opgaver i forhold til den specialiserede revalideringsindsats overgår til kommunerne.
Med venlig hilsen
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 17. juni 2005
Karen Ryder
Følgende kontorer i Arbejdsmarkedsstyrelsen kan kontaktes for nærmere oplysninger om lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Emne
Ansvarligt kontor
Andre aktører
2. kontor: Andre aktører, den etniske beskæftigelsesindsats, sygefravær, Beskæftigelsesrådets sekretariat
Ankesystemet
9. kontor: Aktiv beskæftigelsespolitik, love og jura
Beskæftigelsesplan
1. kontor: Udvikling af jobcentre, kompetence og styring
Beskæftigelsesregionerne
4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen
Beskæftigelsesrådet
2. kontor: Andre aktører, den etniske beskæftigelsesindsats, sygefravær, Beskæftigelsesrådets sekretariat
Etablering af jobcentre
1. kontor: Udvikling af jobcentre, kompetence og styring
IT, Jobnet, logo m.v.
7. kontor: Digital arbejdsmarkedsservice
Jobcentrenes opgaver
1. kontor: Udvikling af jobcentre, kompetence og styring
Jobindsats.dk
Statistikenheden i 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen
Lokale beskæftigelsesråd
1. kontor: Udvikling af jobcentre, kompetence og styring
Organiseringen i kommunen
1. kontor: Udvikling af jobcentre, kompetence og styring
Personale
6. kontor: Økonomi og personale
Pilotjobcentre
1. kontor: Udvikling af jobcentre, kompetence og styring
Regionale beskæftigelsesråd
4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen
Resultatrevision
1. kontor: Udvikling af jobcentre, kompetence og styring
Økonomi og finansiering
6. kontor: Økonomi og personale