Vejledning om bekendtgørelse om BVD hos kvæg

Vejledning om bekendtgørelse om BVD hos kvæg

1. Bekendtgørelse nr. 1258 af 8. december 2004, der trådte i kraft den 31. december 2004, handler om anmeldepligt og oplysningspligt for infektion med BVD-virus, samt pligt til at finde mulige PI-dyr i ikke frie besætninger. Samtidig indeholder bekendtgørelsen påbud om virusfrihed ved omsætning flytning og slagtning, (jf. Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder), samt afklarende statusunde rsøgelser i kvægbesætninger. BVD er medtaget i bilag 4, liste 4 i bekendtgørelse nr. 1123 af 22. november 2004 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr.

2. Nedenstående uddyber nogle af bekendtgørelsens begreber og krav.

Generelt om reglerne

3. Bekendtgørelsen er en hjælp til bekæmpelsen af BVD. Bekendtgørelsen skal bl.a. standse omsætningen af PI-dyr (persistent inficerede dyr) og udbredelsen af smitte fra PI-dyr, som anses for at være den altovervejende årsag til spredning af virus.

4. PI-dyr er dyr, der er immunologisk tolerante overfor BVD-virus, idet dyrene opfatter virus som en naturlig del af dyrenes egen organisme. Dyrene danner typisk ikke antistoffer mod virus, og de udskiller store mængder af virus gennem hele deres levetid.

5. PI-dyr opstår i fosterstadiet ved infektion af et drægtigt dyr i den første tredjedel af drægtighedsperioden.

6. PI-dyr vil altid føde PI-dyr. Mødre til "ikke PI-dyr" kan ikke være PI-dyr.

7. PI-dyr påvises ved isolation af BVD-virus i en blodprøve fra dyret. Hvis et dyr på over tre måneder er vist fri for virus, vil det ikke være et PI-dyr.

8. Et "ikke PI-dyr" vil ved smitte med BVD-virus gennemgå en kort sygdomsperiode (evt. uden symptomer) og danne antistoffer mod virus. Disse antistoffer vil findes i dyrets blod (og mælk) i resten af dyrets levetid.

9. En antistofpositiv ko kan overføre antistoffer med råmælken til en nyfødt kalv. De første tre måneder kan sådanne antistoffer forhindre påvisning af virus hos en PI-kalv ved en blodprøveundersøgelse. Udtages en blodprøve af en kalv, før denne får råmælk, kan blodprøven anvendes til en fuldt gyldig undersøgelse for BVD-virus og -antistof (se senere).

10. En kalv , der får overført antistoffer med råmælken , vil som regel være antistof negativ når den er over 8 måneder gammel.

11. Det kan forekomme, at kreaturer kan smittes flere gange med forskellige BVD-virus stammer. De antistoffer som dannes, er specifikke overfor den enkelte stamme.

12. Undersøgelser i forbindelse med erhvervets kontrolprogram foretages på et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium. Resultater her fra og beregninger af status overføres til CHR både på enkeltdyrs- og besætningsniveau og danner grundlag for udskrivning af sundhedsdokumenter.

Status undersøgelser

13. For ikke mælkeleverende besætninger gælder, at besætningerne – for at kunne omsætte levedyr - overvåges på baggrund af besætningsstørrelsen. For besætninger på 25 dyr og derover skal der foreligge 3 gyldige prøver hver fjerde måned, mens der for besætninger på færre end 25 dyr kun kræves 3 prøver hver tolvte måned. Der er altså ikke længere krav om årlige statusundersøgelser.

14. Overvågningen foretages på slagteblod, og slagtes der ikke dyr, kan blodprøver udtages af dyrlægen.

15. Besætningsstørrelsen optælles hver søndag, og antallet af dyr denne dag, danner baggrund for beregningen af gyldigheden af prøverne indtil næste søndag, hvor antallet af dyr tælles på ny.

16. Når den ældste af de gyldige prøver er mere end 3 måneder gammel, gældende for besætninger på 25 dyr og derover, vil der automatisk ske en udpegning af det første dyr som kommer ind på slagtegangen fra denne besætning. For besætninger på under 25 dyr, sker denne udpegning først, når ældste gyldige prøve er mere end ti måneder gammel. Med tre gyldige prøver, menes tre prøver hvor der ikke er fundet antistoffer for BVD.

17. Denne indbyggede varsling i udpegningen på slagterierne, varsles også overfor landmanden i form af fremsendelse af en akuthændelsesliste, således at han kan nå at sende dyr til slagtning, inden hans omsætningsmulighed mistes.

18. Slagtes der ikke nok dyr, eller går der for længe mellem prøverne, mister man IKKE sin BVD fri status, men blot muligheden for omsætning. I det øjeblik der igen er tre gyldige prøver fra besætningen, generhverves denne mulighed.

19. Slagtes der dyr uden for de angivne varslingsperioder, og man ikke forventer at der slagtes dyr indenfor varslingsperioden, kan man rette henvendelse til sin RYK afdeling. Her vil man så sørge for, at de ønskede dyr udpeges til blodprøvning på slagteriet.

20. Alle blodprøver som udtages på slagteriet eller af den praktiserende dyrlæge skal efter den nye bekendtgørelse kun undersøges for BVD antistoffer.

21. Fra alle mælkeleverende besætninger undersøges tankmælksprøver for BVD antistoffer 4 gange om året. Mælkereaktioner under eller lig med 50 målt på en skala fra 0 – 100 betyder, at kun en mindre del af køerne kan være BVD-antistofpositive.

22. Mælkeleverende besætninger hvor mælkereaktion er under eller lig med 50 får derfor bekræftet BVD-fri status uden blodprøvekontrol. Besætninger med mælkereaktion større end 50 bliver også overvåget på slagteblod, og de kan ligesom de ikke- mælkeleverende besætninger kun omsætte levedyr, hvis der foreligger det nødvendige antal gyldige blodprøver, enten udtaget på slagteriet eller ved dyrlæge.

23. Ved ekstraordinær ændring i mælkereaktionen f.eks. hvis en mælkereaktion stiger med 25 eller mere, eller falder med 30 eller derover foretages automatisk en ny analyse af en tankmælksprøve. En sådan ekstra kontrol foretages også ved stigning fra under 50 til over 50. BVD-administrationen under Dansk Kvæg evaluerer markante udsving i mælkereaktionen regelmæssigt og sender ekstra information til ejer og dyrlæge, hvis der er anledning til at reagere på resultatet f.eks. for at afklare om besætningen er blevet smittet.

24. Det skal påpeges, at det altid anbefales ejer og dyrlæge straks at følge op på uventede stigninger i BVD tankmælksreaktion.

25. Ændring af status fra ikke BVD-fri i en besætning, hvor PI-dyr er påvist, til BVD-fri kan tidligst opnås 12 måneder efter, det sidste PI-dyr er aflivet; og der skal foretages en repræsentativ statusundersøgelse i følge aftale med BVD-administrationen, og som anført i besætningens handlingsplan.

Anmeldepligt

26. Ved mistanke om akut udbrud af BVD i en besætning med forventet BVD-fri status skal ejeren kontakte sin praktiserende dyrlæge.

27. Er der mistanke om akut udbrud, indsendes næsesvaberprøver og blodprøver til analyse for virus til Danmarks Fødevareforskning (DFVF), Lindholm. I tilfælde af dødsfald og ved aborter sendes materiale til DFVF, København (jf. DFVF`s brugerhåndbog).

28. Alle andre prøver end ovennævnte indsendes til et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium. Visse prøver til undersøgelse af avlsdyr, og i visse tilfælde prøver af dyr til eksport, indsendes dog efter særlige regler til DFVF, København.

Oplysningspligt

29. Ejere af ikke BVD-fri besætninger har pligt til at oplyse om den ikke BVD-fri status over for alle, der kommer i forbindelse med besætningen (dyrlæger, vognmænd, mælketankvognschauffører, inseminører, kontrolassistenter, klovbeskærere m.fl.). Oplysningspligten gælder selvfølgelig også overfor ejere af besætninger, hvis kreaturer kan græsse på ejendommens nabomarker, og til kvægbrugere der har købt kreaturer fra den smittede besætningen indenfor de sidste tolv måneder.

Mistænkte og smittede besætninger

30. For ikke BVD-fri besætninger gælder, i følge bekendtgørelsens § 9, en række påbud og forbud, der vedrører blodprøvning, udbinding, kælvning på græs, flytning af hundyr, tilførsel af dyr, slagtning, udstilling og fællesgræs.

Saneringspligt

31. Ikke BVD-fri besætninger skal have udarbejdet en handlingsplan for sanering af BVD i samarbejde i mellem besætningsejer, lokale rådgivere og BVD-administrationen i Dansk Kvæg. Handlingsplanen udarbejdes senest 30 dage efter at besætningen er overgået til ikke BVD-fri status.

32. Alle kalve født i en ikke BVD-fri besætning skal blodprøves inden de er 4 måneder gamle.

33. Findes et PI-dyr i en besætning, har ejeren pligt til at lade dette dyr isolere efter Fødevareregionens anvisninger.

34. Et PI-dyr må ikke føres væk fra ejendommen i levende live, og skal derfor aflives eller slagtes på ejendommen.

35. Der må ikke indkøbes dyr til en smittet besætning, med mindre der foreligger en dispensation fra Fødevareregionen efter indstilling fra BVD-administrationen.

36. For at en sanering hurtigere kan afsluttes, kan det accepteres, at ejeren selv, efter aftale med dyrlægen, udtager en blodprøve af nyfødte kalve, før disse har fået råmælk. Dette for påvisning af virus (PI-dyr) og antistoffer eller frihed herfor. Det kræves dog, at dyrlægen oplyser på blodprøveformularen, at prøverne er udtaget af ejeren. Denne oplysning indtastes i registret, således at resultatet ikke kan bruges som grundlag for udstedelse af sundhedsdokumenter.

37. Det skal understreges, at det alene er besætningsejeren, der har ansvaret for at reglerne omkring sanering overholdes, og at de tilstrækkelige undersøgelser til belysning af saneringen er gennemført.

38. Dansk Kvægs Overvågningsudvalg kan som hjælp til sanering i smittede besætninger tilbyde økonomisk kompensation for visse afholdte udgifter til blodprøvning. Udbetalingen sker ifølge den udarbejdede handlingsplan, efter indsendelse af fakturakopier som dokumentation for udgifterne.

Regler for flytning, udbinding, udstationering, slagtning og eksport

Flytning

BVD-status

Flytning af dyr til anden besætning

Tilførsel af dyr til besætningen

Udbin-ding

Udbin-ding på fælles-græs eller udstilling

Slagtning og/eller eksport

BVD-fri besætning > 25 dyr, hvor seneste status-prøve er taget for mindre end 4 uger siden

Dyret ledsages af et Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning

Dyret ledsages af et gyldigt sundhedsdokument

Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs

Dyret ledsages af et Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning

Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas.

Eksport-dyr ledsages af Kvægpas

BVD-fri besætning > 25 dyr, hvor seneste status-prøve er taget for mere end 4 uger siden

Ikke lovligt

Dyret ledsages af et gyldigt sundhedsdokument

Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs

Ikke lovligt

Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas.

Eksport-dyr ledsages af Kvægpas

BVD-fri besætning < 25 dyr, hvor seneste status-prøve er taget for mindre end 12 måneder siden

Dyret ledsages af et gyldigt sundhedsdokument

Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs

Dyret ledsages af et Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning

Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas.

Eksport-dyr ledsages af Kvægpas

BVD-fri besætning < 25 dyr, hvor seneste status-prøve er taget for mere end 12 måneder siden

Ikke lovligt

Dyret ledsages af et gyldigt sundhedsdokument

Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs

Ikke lovligt

Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas.

Eksport-dyr ledsages af Kvægpas

Mistænkt be-sætning underlagt plan for opklarende blodprøver, og smittede besætninger underlagt hand-lingsplan for sanering

Ikke lovligt

Dyr kan udbindes hvis undersø-gelser har vist at de er fri for virus. Køer og kvier må ikke kælve på græs

Ikke lovligt

Slagtning og/eller Kvægpas: kun såfremt under-søgelse har vist at dyret er fri for BVD-virus.

Dyr over 3 måneder virusnega-tive. Dyr under 3 måneder virus- og antistofnegative i samme prøve.

Ny- eller genetablerede besætninger

39. Oprettes en kreaturbesætning – hvad enten der har været kreaturer på ejendommen før eller ej – vil besætningen automatisk få tildelt BVD-fri status uden mulighed for sundhedsdokument.

40. Før omsætning af levedyr kan ske fra en ny eller genetableret besætning kræves tre gyldige prøver udtaget i besætningen.

Kontaktinformation

Dyrlæge Pia Vestergaard

Fødevarestyrelsen

Veterinærafdelingen

Husdyrsygdomskontoret

Telefon 33 95 65 96

Dansk kvæg, BVD-administrationen

Frederiksalle 22

8000 Århus C

Telefon: 87 31 20 00

Fødevarestyrelsen

Veterinærafdelingen

Mørkhøj Bygade 19

2860 Søborg

Tlf: 33 95 60 00

Fødevareregion Fyn

Veterinærafdelingen

Lille Tornbjerg Vej 24

5220 Odense SØ

Tlf: 66 61 28 00

Fødevareregion København

Veterinærafdelingen

Fjeldhammervej 15

2610 Rødovre

Tlf: 44 52 30 00

Fødevareregion Sønderjylland

Veterinærafdelingen

Ole Rømersvej 30

6100 Haderslev

Tlf: 73 53 16 00

Fødevareregion Nordøstsjælland

Veterinærafdelingen

Fjeldhammervej 15

2610 Rødovre

Tlf: 44 52 31 00

Fødevareregion Esbjerg

Veterinærafdelingen

Høgevej 25

6705 Esbjerg Ø

Tlf: 79 16 12 00

Fødevareregion Ringsted

Veterinærafdelingen

Søndervang 4

4100 Ringsted

Tlf: 57 68 20 00

Fødevareregion Vejle

Veterinærafdelingen

Tysklandsvej 7

7100 Vejle

Tlf: 79 43 22 00

Fødevareregion Herning

Veterinærafdelingen

Rosenholmvej 15, Tørring

7400 Herning

Tlf: 99 29 18 00

Fødevareregion Viborg

Veterinærafdelingen

Klostermarken 16

8800 Viborg

Tlf: 87 28 14 00

Fødevareregion Nordjylland

Veterinærafdelingen

Sofiendalsvej 90

9200 Ålborg SV

Tlf: 98 78 10 00

Dansk Kvæg, BVD-administrationen

Kvægbrugets Hus

Ringkøbingvej 88

6800 Varde

Telefon: 75 22 13 66