Legislator Case Law & Legislation
C20050927054 DK

Orientering om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats L 128

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2005 9270 Historic

Orientering om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – L 128

Folketinget har den 19. maj 2005 vedtaget Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af mulighed for 1-årige tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode).

Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2005 og kan ses på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside eller Folketingets Hjemmeside.

Ændringen angår § 133, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med ændringen forlænges muligheden for at give tilbud om vejledning og opkvalificering ud over 6 uger i første ledighedsperiode, således at der frem til 1. januar 2006 kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering af op til 1 års varighed.

Efterfølgende vil § 196, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats blive ajourført, således at forlængelsen også vil fremgå heraf. Selvom ajourføring endnu ikke er sket, træder forlængelsen naturligvis i kraft den 1. juli 2005, som anført i lovændringen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at af de 50 mio. kr., der i 2. halvår 2005 bliver afsat til den udvidede indsats, reserveres 15 mio. kr. til Nordjylland. De resterende midler fordeles mellem de øvrige AF-regioner efter en objektiv fordeling baseret på regionens andel af den kortvarige ledighed.

Med venlig hilsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 31. maj 2005

Kim Svendsen-Tune

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →