Legislator Case Law & Legislation
C20050926554 DK

Skrivelse vedrørende udvidelse af ordningen med ansættelse af personer uden dansk statsborgerskab som fængselsfunktionær på prøve på tjenestemandslignende vilkår\n(Til Kriminalforsorgens fængsler)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2005 9265 Valid

Skrivelse vedrørende udvidelse af ordningen med ansættelse af personer uden dansk statsborgerskab som fængselsfunktionær på prøve på tjenestemandslignende vilkår

(Til Kriminalforsorgens fængsler)

Ved skrivelse af 31. juli 2001 meddelte direktoratet, at man havde besluttet, at deltagere i forskoleprojektet, der efterfølgende består ansættelsesprøverne til fængselsfunktionæruddannelsen, men som fortsat ikke har opnået dansk statsborgerskab, kan ansættes på tjenestemandslignende vilkår, indtil de har opnået dansk statsborgerskab, jfr. tjenestemandslovens § 58 c.

Efter drøftelser med Dansk Fængselsforbund har direktoratet besluttet at udvide denne ordning, således at også udenlandske statsborgere, der ikke har behov for at deltage i forskoleforløbet, fremover vil kunne ansættes som fængselsfunktionær på prøve på tjenestemandslignende vilkår, indtil de har opnået dansk statsborgerskab.

Det er fortsat en forudsætning, at dansk statsborgerskab forventes opnået inden for kortere tid, d.v.s. inden for ½ til 1 år fra ansættelsestidspunktet.

Direktoratets skrivelser af 31. juli 2001 og 11. marts 2004 er - med ovenstående ændring - fortsat gældende.

Dette brev vil blive optaget i Kriminalforsorgens Administrative Regelsamling.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 1. juni 2005

Charlotte Bennike

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →