Vejledning om mærkning af fersk fjerkrækød med vejledning om god køkkenhygiejne af 27. maj 2005
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om mærkning af fersk fjerkrækød med vejledning om god køkkenhygiejne af 27. maj 2005
Dette er en foreløbig vejledning om mærkning af fersk fjerkrækød med vejledning om god køkkenhygiejne. Vejledningen vil efterfølgende blive indarbejdet i ”Vejledning om mærkning af fødevarer”.
Jf. § 42 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2004, skal alt færdigpakket fersk fjerkrækød være mærket med brugsanvisning om god køkkenhygiejne. Kravet gælder for alt færdigpakket fersk fjerkrækød, det vil sige for såvel dansk produceret som importeret fersk fjerkrækød, og uanset om der anprises med frihed for salmonella/campylobacter.
Begrundelsen for dette er krav er en stigning i antal af humane sygdomstilfælde, der kan spores tilbage til forkert anvendelse af fjerkrækød. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at mærkningskravet om vejledning om god køkkenhygiejne for eksempel vil kunne opfyldes med følgende tekst
”FJERKRÆ SKAL GENNEMSTEGES. HOLD RÅT FJERKRÆKØD, KØDSAFT OG EMBALLAGE ADSKILT FRA ANDRE MADVARER. SKÆREBRÆTTER, KNIVE, HÆNDER M.M. SKAL VASKES GRUNDIGT.”
Ovenstående er alene af vejledende karakter. Der er således intet til hinder for, at mærkningskravet om vejledning om god køkkenhygiejne opfyldes ved hjælp af en anden tekst, såfremt man skulle foretrække det.
Mærkningen skal være påført alt fersk fjerkrækød, som importeres eller færdigpakkes efter 1. juni 2005.
Fødevarestyrelsen, den