Skrivelse om servicelovens § 40 a om støttepersoner til anbragte børns forældre\n(Til samtlige kommuner)

Skrivelse om servicelovens § 40 a om støttepersoner til anbragte børns forældre

(Til samtlige kommuner)

Der har i fagblade og dagspresse været en debat om brugen af servicelovens § 40 a om støttepersoner til anbragte børns forældre. Debatten har vist, at der kan være usikkerhed omkring, hvordan bestemmelsen om støtteperson til anbragte børns forældre skal anvendes.

Jeg har derfor taget initiativ til at drøfte brugen af § 40 a om støttepersoner med KL. Denne drøftelse har resulteret i, at Socialministeriet og KL er blevet enige om, at Socialministeriet med denne skrivelse vejleder kommunerne om den gældende retstilstand.

Servicelovens § 40 a giver kommunerne pligt til at tilbyde alle forældre til anbragte børn en støtteperson. Denne pligt gælder, uanset hvornår anbringelsen er iværksat. Det betyder, at også forældre til børn, der er anbragt før indførelsen af § 40 a i 2001, er omfattet af kommunens pligt til at tilbyde en støtteperson. Kommunen har heller ikke adgang til at vurdere, at nogle forældre slet ikke skal have tilbuddet, fordi kommunen skønner, at forældrene ikke kan profitere af tilbuddet. Forældrene har derimod mulighed for at afvise tilbuddet.

Kommunen træffer afgørelse om, hvilket omfang tilbuddet skal have, dvs. tidsforbruget til støttepersonen, og på hvilket tidspunkt i anbringelsesforløbet forældrene skal have tilbuddet. De fleste forældre vil have det største behov for en støtteperson i starten af en anbringelse og i forbindelse med en hjemgivelse. Det er dog kommunen - som ud fra en konkret vurdering af behovene i den enkelte sag - træffer afgørelserne om støttepersonen.

Reglerne omkring § 40 a om støttepersoner til forældre til anbragte børn er i øvrigt gennemgået i Socialministeriets vejledning nr. 4 om særlig støtte til børn og unge fra 2002.

Socialministeriet, den 12. maj 2005

Eva Kjer Hansen