Legislator Case Law & Legislation
C20050923754 DK

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Ændring af lovens målgruppe)\n(Til samtlige kommuner m.fl.)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Skrivelse 2005 9237 Historic

Bilag 1

Lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

(Ændring af lovens målgruppe)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Skrivelse 2005 9237 Historic

§ 1

I lov nr. 1117 af 20. december 1995 om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. foretages følgende ændring

1. § 1 affattes således

»§ 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov. Borgeren har altid ret til tilbud om mindst to årlige forebyggende hjemmebesøg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service.«

Skrivelse 2005 9237 Historic

§ 2

Forslag om revision af § 1 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2007-08.

Skrivelse 2005 9237 Historic

§ 3

Loven træder i kraft den 1. maj 2005.

Givet på Schackenborg, den 27. april 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I DRONNINGENS NAVN

JOACHIM

PRINS TIL DANMARK

RIGSFORSTANDER

/Eva Kjer Hansen

Skrivelse 2005 9237 Historic

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Ændring af lovens målgruppe)

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Folketinget har den 21. april 2005 vedtaget L 34 – Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Ændring af lovens målgruppe).

Loven træder i kraft 1. maj 2005.

Loven vedlægges.

Lovforslaget med bemærkninger kan bl.a. ses på

1. www.social.dk – se under lovstof.

2. Folketingets hjemmeside www.ft.dk – se under dokumenter – Lovforslag fordelt på ministerområde – Socialministeriet – vedtagne lovforslag.

Ændringerne vedrører

1. Målgruppen for de forebyggende hjemmebesøg

2. Sproglig præcisering af kommunalbestyrelsens forpligtelse

3. Revisionsbestemmelse

Lovændringen vedrører kommunalbestyrelsens mulighed for at undtage den gruppe af borgere, der allerede modtager både personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Derudover indeholder lovændringen en sproglig præcisering af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde to årlige hjemmebesøg til ældre. Endelig er der med lovændringen indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter loven skal revideres seneste i folketingssamlingen 2007-08.

Lovændringen ændrer således ikke ved, at formålet med de forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligh eder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel (jf. Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v., lov nr. 1117 af 20. december 1995).

Ad 1) Målgruppen

Med lovændringen får kommunalbestyrelsen større mulighed for at målrette den forebyggende indsats til de borgere, hvor effekten erfaringsmæssigt er størst. Lovændringen betyder, at målgruppen for de forebyggende hjemmebesøg vil kunne differentieres, idet kommunalbestyrelsen fremover kan vælge at undtage de borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service, fra besøgsordningen. Borgere, der alene modtager praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service, vil fortsat have ret til at få tilbud om forebyggende hjemmebesøg.

Formålet er at give kommunalbestyrelsen større mulighed for at målrette den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunen, så indsatsen bedre kan tilrettelægges efter lokale behov og øvrige tiltag på forebyggelsesområdet. Kommunalbestyrelsen kan vælge at prioritere ressourcerne til den gruppe af ældre, som ikke modtager personlig og praktisk hjælp, og som kommunen dermed ikke så hyppigt er i kontakt med.

Kommunalbestyrelsen har stadig mulighed for at vælge fortsat at tilbyde borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp, forebyggende hjemmebesøg. Lovændringen gør det således valgfrit for kommunalbestyrelsen, om den ønsker at undtage modtagere af både personlig og praktisk hjælp fra ordningen med forebyggende hjemmebesøg.

Ved visitering og revisitering af den personlige og praktiske hjælp kan den kommunale myndighed vurdere borgerens samlede situation, herunder se på, om tilbud om forebyggende hjemmebesøg kan være relevant. Samtidig har leverandøren af den personlige og praktiske hjælp en forpligtelse til at være opmærksom på ændringer i modtagerens behov, og en forpligtelse til at kontakte den kommunale myndighed, hvis der opstår sådanne ændringer. Myndigheden vil således, via leverandørens tilbagemeldinger, få et grundlag for at vurdere, om der er behov for at yde andre former for hjælp, herunder tilbud om en særlig forebyggende indsats eller om et forebyggende hjemmebesøg.

Ad 2) Sproglig præcisering af kommunalbestyrelsens forpligtelse

Med lovændringen foretages samtidig en sproglig præcisering af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde to årlige hjemmebesøg til ældre. Ældre borgere på 75 år og derover skal have stillet tilbuddet om to årlige hjemmebesøg til rådighed, men det er kommunalbestyrelsen, som skal tage stilling til, hvor ofte borgeren skal kontaktes, hvilken kontaktform kommunen vil benytte sig af, og hvordan kommunen vil opretholde kontakten. Det er dog ikke tilstrækkeligt blot at oplyse generelt om tilbuddet fx via annoncering i dagspressen.

Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen sikrer, at borgeren bliver bekendt med, at tilbuddet eksisterer, og at borgeren forstår, hvad det indebærer, herunder hvordan man konkret skal forholde sig for at få besøg. Kommunalbestyrelsen kan vælge at informere borgeren om tilbuddet om de to årlige besøg første gang pr. brev og anden gang ved en telefonopringning. Kommunalbestyrelsen kan også vælge at sende et brev ud én gang om året, hvori borgeren gøres opmærksom på, at denne har ret til to årlige forebyggende hjemmebesøg.

Baggrunden for at foretage den sproglige præcisering af kommunalbestyrelsens forpligtelse er, at Den Sociale Ankestyrelses undersøgelse af kommunernes administration af reglerne om forebyggende hjemmebesøg (december 2002) viste, at kommunerne ikke altid sondrer mellem lovens krav om tilbuddets indhold (mindst to årlige hjemmebesøg) og den enkelte kommunes formidling af tilbuddet. Socialministeren skrev i december 2002 til kommunalbestyrelserne om fortolkningen af lovens krav. Af brevet fremgik, at ældre borgere skal have stillet tilbuddet om 2 årlige hjemmebesøg til rådighed, men at der ikke i lovgivningen er noget specifikt krav om, at de ældre også skal informeres om tilbuddet 2 gange årligt. Den sproglige præcisering i lovændringen er i overensstemmelse med denne udmelding.

Ad 3) Revisionsbestemmelse

Med lovændringen er der indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter loven skal revideres senest i folketingsåret 2007-08. I den mellemliggende periode vil Socialministeriet foretage en undersøgelse af kommunernes implementering af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

Undersøgelsen skal blandt andet afdække i hvilket omfang, kommunerne benytter sig af muligheden for at begrænse målgruppen. Endvidere skal undersøgelsen afdække kommunernes generelle forebyggelsesindsats over for ældre, herunder hvordan de pågældende kommuner eventuelt har valgt at omprioritere indsatsen og eventuelt frigjorte ressourcer på ældreområdet. Kommunerne vil også blive bedt om at redegøre for, hvordan de sikrer, at ældre som modtager personlig og praktisk hjælp, får tilbud om forebyggende tiltag, hvis de har et behov for dette.

Eventuelle henvendelser kan rettes til fuldmægtig Johanne Lykke-Olesen .

Socialministeriet, den 12. maj 2005

Charlotte Markussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →