Vejledning til bekendtgørelse nr.1117 af 18. november 2004 om byggemontageteknikeruddannelsen
Statutory Text (3 Articles)
Kapitel 1
Uddannelsen, varighed og struktur m.v.
Ad § 1 Formål
Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skoleundervisning opnår kompetence som byggemontagetekniker. Denne omfatter både de aktuelle og konkrete og praktiske kompetencer i form af færdigheder og viden og udvikling af generelle evner, herunder evnen til at tilegne sig ny viden gennem beskæftigelse og videreuddannelse.
Ad § 2. Uddannelsens mål
Den uddannede skal kunne udføre alle forekommende arbejdsopgaver inden for området og skal have et så godt kendskab til forekommende specialopgaver, at den uddannede kan deltage i løsningen og udførelsen af disse.
Den uddannede skal selvstændigt kunne foretage vurderinger med hensyn til materialevalg, konstruktions- og montagemetoder samt planlægning, tilrettelægning og udførelse af arbejdsopgaverne under hensyntagen til de øvrige grupper på arbejdspladsen.
Den uddannede skal derfor i rimeligt omfang være rutineret i opsøgning af viden på området.
Den uddannede skal have kendskab til de for området almindeligt gældende regler og lovgivning vedrørende byggeri, brandsikring, licitation, tilbudsgivning og kvalitetssikring samt arbejdsmiljø.
Ad § 3 Ansvar
Uddannelsen hører under Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse. På de lokale skoler, der udbyder uddannelserne under Træfagenes Byggeuddannelse, er der et uddannelsesudvalg med fagkyndige repræsentanter for Det faglige Udvalg fra det lokale erhvervsliv.
Dette uddannelsesudvalg deltager i et samarbejde omkring udarbejdelsen af den lokale undervisningsplan. Det lokale uddannelsesudvalg følger aktivt, om skolen efterlever de anvisninger, der fremgår af uddannelsens bekendtgørelse og vejledning.
Ad. § 4 Uddannelsens varighed og struktur mm.
Uddannelsen varer mindst 1½ år, fordelt således
Grundforløb på en uddannelse i Træfamilien,
Bygge og anlægsindgangen,
Hovedforløb
Mindst 20 uger
45 ugers hovedforløbsundervisning
Uddannelsesforløbet er skolebaseret, så eleven skal ikke have en uddannelsesaftale med en virksomhed for at komme videre fra grundforløb til hovedforløb.
Adgangen til uddannelsens hovedforløb sker med et grundforløbsbevis fra følgende uddannelser i Træfamilien fra Bygge- og anlægsindgangen: Træfagenes Byggeuddannelse, Snedker, Maskinsnedker, Teater- og udstillingstekniker og Boligmontering.
Det er skolens opgave at vurdere, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige kompetencer på grundforløbet.
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde undervisningen i hovedforløbet, fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 4, dels af grundforløbsbekendtgørelsens rammer for grundforløbets afslutningsprojekt med tilhørende vejledning udsendt af Undervisningsministeriet (vejledning til skolerne om bedømmelse af eleverne i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb).
Eleven skal, uanset hvilken uddannelse inden for Træfamilien eleven har gennemført grundforløbet fra, have gennemført det bundne afslutningsprojekt med karakteren mindst 6.
Eleven har uanset valg af uddannelse i Træfamilien haft de samme grundfag, områdefag og
familierettede områdefag.
Elevens forudsætninger vil fremgå af den bekendtgørelse, der dækker den gennemførte uddannelses grundforløb.
Eleverne kan komme fra forskellige skoler, der har det ene til fælles, at de udbyder Bygge og anlægsindgangen.
Både valget af grundfag, områdefag og specialefag og vægtningen mellem disse teoretiske og praktiske fag begrundes fra Det faglige Udvalgs side ud fra en vurdering af målet med uddannelsen og den samlede kompetence, som eleven skal opnå.
Grundfagene bidrager til at styrke elevens og uddannelsens faglige og almene bredde ved, at eleverne opnår grundigt kendskab til beregning, de anvendte materialers egenskaber, arbejdsmetoder, processer, kundebetjening og service, hensigtsmæssig arbejdspladsindretning og sikkerhedsarbejde m.m.
Områdefagene giver eleven almene forudsætninger og kompetencer til at overskue, planlægge og udføre arbejdsopgaver inden for uddannelsesområdet.
Specialefagene skal medvirke til elevens forståelse for og rutine med de konkrete arbejdsfunktioner og teknikker på uddannelsesområdet.
Valgfagene skal være et udgangspunkt for elevens eventuelle videreuddannelsesmuligheder eller være af teoretisk, praktisk eller kreativ karakter, så eleverne får mulighed for at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse.
Elevens personlige kompetencer skal gerne udvikles med hensyn til at opnå selvstændighed, ansvarsfølelse og kvalitetsbevidsthed.
Eleven skal således opnå en samlet kompetence, der giver mulighed for beskæftigelse, selvstændig virksomhed eller videre uddannelse.
Ad § 6-7 Fritagelse for dele af undervisningen
Skolerne kan give merit for grundforløbets og hovedforløbets grundfag, dels på baggrund af dokumenterede kvalifikation, dels ud fra en bred vurdering af elevens niveaumæssige kvalifikationer og kompetencer, idet opfyldelse af de enkelte mål for grundfagene førstehjælp og brandbekæmpelse, samt arbejdsmiljø dog bør vurderes mere konkret ud fra fagenes praktiske betydning for arbejdets sikkerhed og uddannelsens formål.
Skolen kan i samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb for elever på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, der indledes med et suppleringskursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16 med en varighed på indtil 10 uger. Suppleringskurset har til formål at opnå kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet.
Skolen kan i forbindelse hermed i et forløb på højst 1 uge foretage afklaring af, om disse elever har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at gennemføre uddannelsen praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet.
På grundlag af den gennemførte kompetenceafklaring og skolens vurdering af muligheden for fritagelse for skoleundervisning fastsætter Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse uddannelsens varighed.
Som relevant erhvervserfaring regnes mindst 18 måneders dokumenteret beskæftigelse med arbejdsprocesser og opgaver, der er sammenfaldende med bekendtgørelsens beskrivelse af uddannelsens mål og fagenes indhold. Her gives mindst et halvt års nedsættelse af uddannelsestiden.
Som anden relevant erhvervsuddannelser regnes gennemførte uddannelserne fra Bygge- og anlægsindgangens Træfamilie. Her gives mindst et halvt års nedsættelse af uddannelsestiden.
Elever kan fritages for dele af undervisningen i område og specialefag eller værkstedsinstruktion på baggrund af dokumenteret relevant beskæftigelse eller uddannelse.
Fritagelse for område og specialefag eller værkstedsinstruktionen kan også ske på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse de uddannelsesmål, der er beskrevet for uddannelsen.
Der udover er der mulighed for GVU-forløb, som beskrevet i GVU-bekendtgørelsen nr. 1402 af 22. december 2000 om grunduddannelse for voksne. (Se det særlige GVU-bilag)
Ad § 8-10. Skoleundervisningen
I Byggemontageteknikeruddannelsens hovedforløb er det op til skolen at placere de enkelte fag hensigtsmæssigt i den lokale undervisningsplan. Skolen samarbejder herom med de lokale uddannelsesudvalg.
Undervisningens tilrettelægges projektorienteret med vægt på elevens selvstændige arbejde med opgave- og problemløsning.
Planlægningen af uddannelsen frem mod ensartede slutmål for eleverne må tage højde for, at eleverne har forskellige forudsætninger, da de kan have afsluttet grundforløbet med forskellige uddannelsesrettede fag og evt. komme fra forskellige skoler.
Eleven skal i undervisningen have opgaver, der giver mulighed for både individuelt - og teamarbejde
Undervisningen i grundfag følger grundfagsbekendtgørelsen. I den udstrækning det kan lade sig gøre, planlægges grundfag i sammenhæng med undervisningen i område- og specialefag, så eleven får en oplevelse af sammenhæng mellem teori og praktik.
Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende niveau
Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer
Personlige kvalifikationer og kompetencer
Rutineniveau
Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser – alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Avanceret niveau.
Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke rutine situationer – alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art.
Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Ad § 11 Hovedforløbets områdefag
Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold: (Overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
Rulle- og bukkestillads
Varighed
Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge
Niveau
Rutineret
Fagets indhold indeholder det af Arbejdstilsynet godkendte endags-kursus
Mål og indhold
Eleven har kendskab til typer af rulle- og bukkestilladser, funktionsprincipper, anvendelsesområder og terminologi
Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til gældende love og regler, og har kendskab til arbejdet med at opstille, ændre og nedtage systemstilladser
Eleven har indsigt i planlægning og udførelse af arbejde på stilladser i overensstemmelse med gældende krav til konstruktion, bæreevne, ergonomi og sikkerhed.
Øvrige rammer
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 670 af 7. januar 1995
Bedømmelse
Skolens vurdering af gennemført undervisning med tilfredsstillende resultat
Merit
AMU-kursus nr. 41812 Rulle- og bukkestilladser
Værktøj og maskiner
Varighed
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
Niveau
Rutineret
Mål og indhold
Eleven kan
Vælge korrekt håndværktøj, eldrevet samt luftdrevet værktøj til en given arbejdsopgave.
Anvende det fornødne værktøj og maskiner sikkerhedsmæssigt korrekt.
Vedligeholde håndværktøj og øvrigt materiel.
Øvrige rammer
Bedømmelse
13-talsskalaen
Merit
Se vejledningens generelle meritregler
Tegningsforståelse
Varighed
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
Niveau
Rutineret
Mål og indhold
Eleven kan
Læse en given tegning
Udføre skitser over forslag til indretning af køkken og bad.
Udføre styklister til en given opgave udfra tegning.
Øvrige rammer
Bedømmelse
13-talsskalaen
Merit
Se vejledningens generelle meritregler
Produktkendskab
Varighed
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
Niveau
Rutine
Mål og indhold
Eleven kan
Søge oplysning om almindeligt forekommende væg- og loftskonstruktioner, skabselementer og tilbehør til køkken og bad.
Gøre rede for produkternes kvalitet.
Vejlede om produkters og materialers anvendelse og vedligeholdelse.
Bearbejde almindeligt forekommende produkter korrekt.
Øvrige rammer
Bedømmelse
13-talsskalaen
Merit
Se vejledningens generelle meritregler
Ad § 12 Specialefag for byggemontagetekniker.
Hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag med niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold: (Overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
Elementmontage.
Varighed
Vejledende uddannelsestid: 3 uger
Niveau
Rutineret
Mål og indhold
Eleven kan efter tegning
Vælge korrekt opsætningsmetode for flere elementsystemer efter fabrikanternes anvisninger.
Opsætte elementer til køkken og bad på alle forekommende underlag.
Montere og justere låger, skuffer o. lign. på almindeligt forekommende elementer til køkken og bad.
Montere tilbehør herunder greb, vask, lister, bordplader etc. i alle materialer.
Øvrige rammer
Bedømmelse
13-talsskalaen
Merit
Se vejledningens generelle meritregler
Gipslofter.
Varighed
Vejledende uddannelsestid: 3 uger
Niveau
Rutineret
Mål og indhold
Eleven kan
Opsætte gipslofter på forskalling.
Montere skinnesystemer og nedhængte lofter.
Opsætte dampspærre korrekt i overensstemmelse med gældende regler.
Øvrige rammer
Bedømmelse
13-talsskalaen
Merit
Se vejledningens generelle meritregler
Lette gipsvægskonstruktioner.
Varighed
Vejledende uddannelsestid: 3,5 uger
Niveau
Rutineret
Mål og indhold
Eleven kan
Planlægge og opstille letvægskonstruktioner til gips og andet plademateriale i træ- og stålkonstruktioner under hensyntagen til isolering, lyd og brand
Foretage isolering af lette vægge.
Tildanne og montere plader på skelet.
Forberede væggen til opsætning af elementer, skabe eller lign, samt sikre tilstrækkelig styrke dertil.
Kende de grundlæggende standarder for lyd og brandisolering .
Udføre arbejdet ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.
Konstruere og opsætte buet gips med tilhørende underlagskonstruktion.
Udføre korrekt montering af gipsplader på svært stål, herunder vælge og anvende korrekte værktøjer og befæstigelser.
Øvrige rammer
Bedømmelse
13-talsskalaen
Merit
Se vejledningens generelle meritregler
Praktisk byggemontageteknik
Varighed
Vejledende uddannelsestid: 25 uger
Niveau
Avanceret
Mål og indhold
Eleven kan løse opgaver selvstændigt og i samarbejde med andre inden for følgende
1) Opsætning og færdiggørelse af lodrette og vandrette gipspladekonstruktioner.
2 Udførelse af konstruktive løsninger i forbindelse med opbygning af skeletter for opsætning af gipsplader, herunder både træ- som stålkonstruktioner(herunder svært stål)
3) Arbejde med forhold omkring isolering, lyd, akustik og brand.
4) Afsætning af præcise mål ved brug af relevante måleinstrumenter
5) Underlag for buede konstruktioner og opsætning af gips på samme.
6) Opsætning af gipsvægge i forbindelse med vådrum.
7) Beregning af materialeforbrug
8) Montering af skabs-, køkken- og badeværelseselementer, herunder foretage tilpasning, tilsætninger, bordplader, greb mv. på opsætningsstedet.
9) Samarbejde med andre faggrupper om at opnå det bedst tænkelige produkt.
10) Forebyggende arbejde i forhold til de arbejdsmiljømæssige faktorer, der kan medvirke til for tidlig nedslidning som følge af tungt arbejde og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
Øvrige rammer
Bedømmelse
13-talsskalaen
Merit
Se vejledningens generelle meritregler
Ad § 14. Portfolio
Portfolien er elevens dokumentering af sit arbejde i faget praktisk byggemontageteknik.
Her fremgår,
- hvilke opgaver eleven er blevet præsenteret for,
- hvordan eleven har planlagt opgaveløsningen med hensyntagen til f.eks. skitser, tid, materialer, værktøj, sikkerhed, kvalitet, love og regler,
- det færdige resultat evt. med billeder af helhed og detaljer og
- elevens efterfølgende erfaringsopsamling.
Portfolien indgår i den afsluttende prøve.
Kapitel 2
Bedømmelse og uddannelsesbevis m.v.
Ad § 15-17
Se bekendtgørelsen.
Ad § 18 Afsluttende prøve
Byggemontageteknikeruddannelsen afsluttes med en eksamen, som følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne.
Eleven stilles over for et afslutningsprojekt indeholdende en faglig problemstilling, som eleven selvstændigt eller i samarbejde med andre giver en løsning på.
Det gennemførte projektforløb, der afslutter skoleundervisningen i områdefag og specialefag, omfatter 1 uges udførelse af et praktisk produkt på baggrund af en forinden udarbejdet og til censor fremsendt projektbeskrivelse på 2-3 sider med tegninger, opmåling, materialeliste med begrundet materialevalg, valg af maskiner og værktøj, arbejds- og tidsplan, sikkerhedshensyn m.m.
Eksamen indeholder to elementer
1. Aflevering af et færdigt produkt til bedømmelse som løsning på den faglige problemstilling.
2. En efterfølgende mundtlig prøve, der varer 30 minutter, som dels tager udgangspunkt i elevens projektbeskrivelse af det afsluttende projekt og dels i elevens portfolio over tidligere opgaver.
Den faglige problemstilling som er udgangspunkt for elevens afsluttende projekt stilles af skolen efter samråd med Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse.
Det afsluttende projekt og projektarbejdet skal være en afspejling af de arbejdsmetoder, eleven har gennemgået og indarbejdet i uddannelsesforløbet.
Ved den mundtlige prøve fremlægger eleven sit projekt og drøfter produkt og den valgte løsning med eksaminator. Med udgangspunkt i projektbeskrivelsen og portfolien redegør eleven for sine arbejdsopgaver, overvejelser og valg af løsninger.
Prøven afvikles af en lærer, der er udpeget af skolen som eksaminator.
Skolen udpeger 1 fagkyndig censor efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg.
Projektbeskrivelsen og portfolien tilsendes censor før det praktiske projekt udføres. Dog senest to uger før den mundtlige prøve.
Der lægges i bedømmelsen af det færdige produkt vægt på følgende
1) Elevens forståelse af arbejdstegninger,
2) Elevens praktiske anvendelse af arbejdsmetode og løsning af opgaven, overblik over opgaven, herunder overholdelse af tegninger og målangivelse samt overholdelse af sikkerhedsregler,
3) Gennemførelse af en fornuftig arbejdsproces, herunder korrekt betjening af udstyr, systematik, orden og omhu med materialer.
4) Kontrol og kvalitetsbevidsthed med vægt på overholdelse af kvalitetsforskrifter, love og regler
5) Opgavens håndværksmæssige udførelse som helhed.
Grundfag med afsluttende eksamen eller bedømmelse bør afsluttes i god tid inden den afsluttende projektprøve.
Ad § 19 Ekstra prøve
Sygeeksamen og ny eksamen følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne.
Giver forsømmelser under den afsluttende prøve anledning til sygeeksamen, eller består eleven ikke eksamen, orienterer skolen Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse herom.
Bilag 1.
GVU - Kompetencebeskrivelse for de praktiske dele i uddannelsen til byggemontagetekniker.
Nedenfor beskrives kernekompetencer - det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsen.
Adgangskrav
Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren inden der udarbejdes en uddannelsesplan'
1) Er fyldt 25 år,
2) Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og
3) Har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.
Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v2.
Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til byggemontagetekniker.
' jf. § 3., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
2 jf. § 5. stk. 4., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000
Ansøgeren vurderes udfra
1. En teknisk faglig synsvinkel
= Den teoretisk faglige indsigt i området
2. En almen faglig synsvinkel
= De generelle aspekter ved det samlede
bbrancheområdebrancheområde
3. Læse- og regnefærdigheder
= Niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen.
4. En praktisk faglig synsvinkel
= Det praktisk udførte arbejde indenfor faget
Kompetencebeskrivelse for byggemontageteknikeren.
Her beskrives kernekompetencer – det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens hovedforløb. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige, almen-faglige og praktisk-faglige kompetencer.
Kompetencebeskrivelsen er opdelt i tværgående kompetencer, generelle kompetencer og kernekompetencer.
Tværgående kompetencer
Den uddannede byggemontagetekniker kan
· Planlægge og udføre de stillede opgaver i den forventede kvalitet og i henhold til love, regler og traditioner,
· Udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver samt deltage i planlægning og udførelse af specialopgaver på specialets fagområde,
· Søge information og træffe valg med hensyn til materialer og konstruktions- og montagemetoder, samt foretage planlægning, tilrettelægning og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen,
· Orientere sig om love og regler vedrørende byggeri, herunder brandsikring, arbejdsmiljø, licitation, tilbudsgivning og kvalitetssikring,
· Planlægge og udføre opgaverne i respekt for det nære, omliggende og globale miljø,
· Søge kompetencegivende efteruddannelse og optagelse på videregående kompetencegivende uddannelser.
Generelle kompetencer
På rutine niveau kan den uddannede byggemontagetekniker arbejde med rulle- og bukkestillads, herunder
· Med kendskab til typer af rulle- og bukkestilladser, funktionsprincipper, anvendelsesområder og terminologi
· Selvstændigt og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til gældende love og regler, og har kendskab til arbejdet med at opstille, ændre og nedtage systemstilladser
· Med indsigt i planlægning og udførelse af arbejde på stilladser i overensstemmelse med gældende krav til konstruktion, bæreevne, ergonomi og sikkerhed.
På rutine niveau kan den uddannede byggemontagetekniker arbejde med områdets værktøj og maskiner, herunder
· Vælge korrekt håndværktøj, eldrevet samt luftdrevet værktøj til en given arbejdsopgave.
· Anvende det fornødne værktøj og maskiner sikkerhedsmæssigt korrekt.
· Vedligeholde håndværktøj og øvrigt materiel.
På rutine niveau kan den uddannede byggemontagetekniker arbejde med tegningsforståelse, herunder
· Læse en given tegning
· Udføre skitser over forslag til indretning af køkken og bad.
· Udføre styklister til en given opgave udfra tegning.
På rutine niveau kan den uddannede byggemontagetekniker arbejde med områdets produkter, herunder
· Søge oplysning om almindeligt forekommende væg- og loftskonstruktioner, skabselementer og tilbehør til køkken og bad.
· Gøre rede for produkternes kvalitet.
· Vejlede om produkters og materialers anvendelse og vedligeholdelse.
· Bearbejde almindeligt forekommende produkter korrekt.
På rutine niveau kan den uddannede byggemontagetekniker arbejde med gipslofter, herunder
· Vælge korrekt opsætningsmetode for flere elementsystemer efter fabrikanternes anvisninger.
· Opsætte elementer til køkken og bad på alle forekommende underlag.
· Montere og justere låger, skuffer o. lign. på almindeligt forekommende elementer til køkken og bad.
· Montere tilbehør herunder greb, vask, lister, bordplader etc. i alle materialer.
På rutine niveau kan den uddannede byggemontagetekniker arbejde med gipslofter, herunder
· Opsætte gipslofter på forskalling.
· Montere skinnesystemer og nedhængte lofter.
· Opsætte dampspærre korrekt i overensstemmelse med gældende regler.
På rutine niveau kan den uddannede byggemontagetekniker arbejde med lette gipsvægkonstruktioner, herunder
· Planlægge og opstille letvægskonstruktioner til gips og andet plademateriale i træ- og stålkonstruktioner under hensyntagen til isolering, lyd og brand
· Foretage isolering af lette vægge.
· Tildanne og montere plader på skelet.
· Forberede væggen til opsætning af elementer, skabe eller lign, samt sikre tilstrækkelig styrke dertil.
· Kende de grundlæggende standarter for lyd og brandisolering .
· Udføre arbejdet ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.
· Konstruere og opsætte buet gips med tilhørende underlagskonstruktion.
· Udføre korrekt montering af gipsplader på svært stål, herunder vælge og anvende korrekte værktøjer og befæstigelser.
Kernekompetencer – byggemontagetekniker
Her beskrives kernekompetencer – det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som i uddannelsen opnås i faget praktisk byggemontageteknik.
Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige, almen-faglig og praktisk faglig kompetencer.
På avanceret niveau kan byggemontageteknikeren arbejde med
· Opsætning og færdiggørelse af lodrette og vandrette gipspladekonstruktioner.
· Udførelse af konstruktive løsninger i forbindelse med opbygning af skeletter for opsætning af gipsplader, herunder både træ- og stålkonstruktioner(herunder svært stål)
· Arbejde med forhold omkring isolering, lyd, akustik og brand. Afsætning af præcise mål ved brug af relevante måleinstrumenter
· Underlag for buede konstruktioner og opsætning af gips på samme.
· Opsætning af gipsvægge i forbindelse med vådrum.
· Beregning af materialeforbrug
· Montering af skabs-, køkken- og badeværelseselementer, herunder foretage tilpasning, tilsætninger, bordplader, greb mv. på opsætningsstedet.
· Samarbejde med andre faggrupper om at opnå det bedst tænkelige produkt. for den aktuelle byggeproces
· Forebyggende arbejde i forhold til de arbejdsmiljømæssige faktorer, der kan medvirke til for tidlig nedslidning som følge af tungt arbejde og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Kompetencerne er for den uddannede byggemontagetekniker opnået i en vekselvirkning mellem teori – og praktikundervisning på skolen, hvor der er arbejdet med følgende arbejdsområder
Rulle- og bukkestilladser til eget brug Arbejdstegninger
Materialer inden for arbejdsområdet Håndværktøjer og maskiner
Informationssøgning Problemløsning
Opsætning af skabselementsystemer Køkken og badeværelseselementer
Afslutninger og finish Faste gipslofter
Skinnesystemer og nedhængte lofter Gipsvægge på stål og træ
Lyd, akustik, brand og isoleringshensyn Buede gipsvægge
Systemvægge Vådrumsvægge
Beregning af materialeforbrug og pris
Samarbejde Individuelt arbejde
Arbejdsmiljø Ergonomi
Bilag 2. Meritangivelse til byggemontagetekniker
Grundforløbets uddannelsesrettede områdefag og grundfag
Tegningslære 1, begynderniveau.
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Udføre målfaste arbejdstegninger af tømmerkonstruktioner, tømmersamlinger og gulvkonstruktioner i flere målestoksforhold og anvende tegningerne ved udførelsen af praktiske opgaver og
· Læse de i byggebranchen almindeligt anvendte bygnings- og konstruktionstegninger, herunder beregne og udskrive materialelister samt planlægge arbejdets udførelse.
Gulvbelægning, begynderniveau.
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Orientere sig om mulige gulvkonstruktioner og gulvmaterialer, herunder materialernes anvendelsesmulighed,
· Udvælge og sammensætte materialer og planlægge gulvkonstruktionernes udførelse og
· Udføre almindeligt forekommende gulvkonstruktioner, herunder opklodsede konstruktioner og mindre gulvbelægningsopgaver.
Tømmerkonstruktioner 1, begynderniveau.
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Udføre tømmersamlinger, der anvendes i traditionelle og almindeligt forekommende bygningskonstruktioner, herunder i ydervægge, etageadskillelser og tagkonstruktioner, og
· Udføre traditionelle og almindeligt forekommende inder- og ydervægskonstruktioner og etageadskillelses- og tagkonstruktioner.
Værktøjs- og maskinlære 2, begynderniveau.
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Kender og kan orientere sig om gældende normer, standarder, love, regler, anvisninger og sikkerheds- og kvalitetskrav for hånd-, el- og luftværktøj samt stationære maskiner, der i almindelighed anvendes i uddannelsens specialer,
· Kan vælge, anvende og vedligeholde almindeligt forekommende hånd-, el- og luftværktøj til en given opgave og
· Kan vælge, anvende, opstille og vedligeholde almindeligt forekommende stationære bearbejdningsmaskiner.
Materialelære og –forståelse, begynderniveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Kan anvende de materialer, der anvendes af træfamiliens uddannelser, på henholdsvis værksted og byggeplads,
· Har kendskab til de nordiske træsorters opbygning og anvendelsesområder,
· Kan anvende træbeklædnings- og pladematerialer og er orienteret om overfladebehandling af træmaterialer og
· Kan vælge og anvende de mest almindeligt forekommende beslag og befæstigelser.
Grundfaget Stil, form og farve
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivningsprocesser inden for håndværk og industri.
· Identificere basale faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design.
· Redegøre for forholdet mellem form og funktion med udgangspunkt i konkrete designeksempler.
· Anvende basale redskaber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af håndværk, arkitektur og design.
· Udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans.
Hovedforløbets områdefag
Rulle- og bukkestillads, rutineniveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
Merit
AMU-kursus nr. 41812 Rulle- og bukkestilladser
· Eleven har kendskab til typer af rulle- og bukkestilladser, funktionsprincipper, anvendelsesområder og terminologi
· Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til gældende love og regler, og har kendskab til arbejdet med at opstille, ændre og nedtage systemstilladser
· Eleven har indsigt i planlægning og udførelse af arbejde på stilladser i overensstemmelse med gældende krav til konstruktion, bæreevne, ergonomi og sikkerhed.
Værktøj og maskiner, rutineniveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Vælge korrekt håndværktøj, eldrevet samt luftdrevet værktøj til en given arbejdsopgave.
· Anvende det fornødne værktøj og maskiner sikkerhedsmæssigt korrekt.
· Vedligeholde håndværktøj og øvrigt materiel.
Tegningsforståelse, rutineniveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Læse en given tegning
· Udføre skitser over forslag til indretning af køkken og bad.
· Udføre styklister til en given opgave udfra tegning.
Produktkendskab, rutineniveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Søge oplysning om almindeligt forekommende væg- og loftskonstruktioner, skabselementer og tilbehør til køkken og bad.
· Gøre rede for produkternes kvalitet.
· Vejlede om produkters og materialers anvendelse og vedligeholdelse.
· Bearbejde almindeligt forekommende produkter korrekt.
Hovedforløbets specialefag
Elementmontage, rutineniveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Vælge korrekt opsætningsmetode for flere elementsystemer efter fabrikanternes anvisninger.
· Opsætte elementer til køkken og bad på alle forekommende underlag.
· Montere og justere låger, skuffer o. lign. på almindeligt forekommende elementer til køkken og bad.
· Montere tilbehør herunder greb, vask, lister, bordplader etc. i alle materialer.
Gipslofter, rutineniveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Opsætte gipslofter på forskalling.
· Montere skinnesystemer og nedhængte lofter.
· Opsætte dampspærre korrekt i overensstemmelse med gældende regler.
Lette gipsvægkonstruktioner, rutineniveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Planlægge og opstille letvægskonstruktioner til gips og andet plademateriale i træ- og stålkonstruktioner under hensyntagen til isolering, lyd og brand
· Foretage isolering af lette vægge.
· Tildanne og montere plader på skelet.
· Forberede væggen til opsætning af elementer, skabe eller lign, samt sikre tilstrækkelig styrke dertil.
· Kende de grundlæggende standarter for lyd og brandisolering .
· Udføre arbejdet ergonomisk og sikkerhedsmæssigt korrekt og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.
· Konstruere og opsætte buet gips med tilhørende underlagskonstruktion.
· Udføre korrekt montering af gipsplader på svært stål, herunder vælge og anvende korrekte værktøjer og befæstigelser.
Praktisk byggemontageteknik,
avanceret niveau
Der gives merit til personer der via gennemførte kurser eller på anden måde har opnået følgende kvalifikationer, således at de kan
· Opsætte og færdiggøre lodrette og vandrette gipspladekonstruktioner.
· Udføre konstruktive løsninger i forbindelse med opbygning af skeletter for opsætning af gipsplader, herunder både træ- og stålkonstruktioner (herunder svært gips).
· Arbejde med forhold omkring isolering, lyd, akustik og brand.
· Afsætte præcise mål ved brug af relevante måleinstrumenter.
· Udføre underlag for buede konstruktioner op opsætning af gips på samme.
· Opsætte gipsvægge i forbindelse med vådrum.
· Beregne materialeforbrug.
· Montere skabs-, køkken-, og badeværelseselementer, herunder foretage tilpasning, tilsætninger, bordplader, greb mv. på opsætningsstedet.
· Samarbejde med andre faggrupper om at opnå det bedst tænkelige produkt.
· Planlægge forebyggende arbejde i forhold til de arbejdsmiljømæssige faktorer, der kan medvirke til for tidlig nedslidning som følge af tungt arbejde og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 8. december 2004
Roland Svarrer Østerlund\Undervisningsdirektør
/Niels Glahn
Vejledning til bekendtgørelse nr.1117 af 18. november 2004 om byggemontageteknikeruddannelsen
Forord
Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens § 3.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl. Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet.