Cirkulæreskrivelse om antagelse af autoriserede bobestyrere

Cirkulæreskrivelse om antagelse af autoriserede bobestyrere

1. Det fremgår af § 11, stk. 1, i dødsboskifteloven, jf. lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer, som ændret senest ved lov nr. 447 af 9. juni 2004, at justitsministeren autoriserer et passende antal advokater for hver retskreds til som bobestyrere at forestå behandlingen af dødsboer.

Endvidere fremgår det af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 884 af 3. oktober 1996 om bobestyrere, at opslag om antagelse af bobestyrere foretages af den stedlige dommer. Justitsministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at såfremt retterne ønsker at opslå et ledigt bebostyrerhverv, skal dette forelægges for Justitsministeriet inden opslag, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Ifølge § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen autoriseres bobestyrere af justitsministeren efter indstilling fra retskredsens dommer og vedkommende landsretspræsident. Endvidere fremgår det af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, at autorisation meddeles advokater, som udøver advokatvirksomhed, og som ikke er fyldt 70 år. Autorisationen kan betinges af, at indehaveren inden en nærmere fastsat frist gennemfører en efteruddannelse i dødsbobehandling, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen. Ifølge § 2, stk. 3, meddeles autorisationen indtil videre, med mindre særlige grunde gør sig gældende. Autorisationen er personlig og kan ikke overdrages, jf. § 2, stk. 5.

Ifølge forarbejderne til dødsboskifteloven, jf. herved Folketingstidende 1995-96, Tillæg A, s. 2830, bør de fleste autoriserede bobestyrere af praktiske grunde almindeligvis have kontor i eller i nærheden af den retskreds, hvori de autoriseres. Der opstilles dog ikke noget absolut krav herom.

2. Når Justitsministeriet har modtaget sagen med indstilling fra byretten samt vedkommende landsretspræsident, indhenter ministeriet en udtalelse fra Advokatrådet. Advokatrådet har ikke indstillingsret. Justitsministeriet skal i den forbindelse henlede retternes opmærksomhed på, at ansøgerne til et bobestyrerhverv i stillingsopslaget bør orienteres om, at ansøgningerne vil blive forelagt Advokatrådet.

Før Justitsministeriet træffer afgørelse i sagen, foretages partshøring af ansøgerne til det pågældende bobestyrerhverv over indstillingerne fra byretten og vedkommende landsretspræsident samt Advokatrådets udtalelse.

Når Justitsministeriet træffer afgørelse om, hvem der skal antages, følger Justitsministeriet som altovervejende hovedregel indstillingerne fra landsretspræsidenten og byretsdommeren. En væsentlig forudsætning herfor er imidlertid, at indstillingerne er fyldestgørende begrundet. Det bemærkes herved, at Justitsministeriet efter forvaltningsloven har pligt til at begrunde afgørelsen i forhold til de ansøgere, som modtager afslag.

Justitsministeriet finder endvidere, at ansøgere til et bobestyrerhverv på forhånd bør kunne orientere sig om, hvilke kriterier der lægges til grund ved antagelsen.

På denne baggrund har Justitsministeriet besluttet at orientere om de hensyn, der i praksis lægges vægt på ved antagelsen af autoriserede bobestyrere.

3. Det afgørende hensyn ved antagelse af en autoriseret bobestyrer er ansøgerens kvalifikationer. Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren har erfaring med skiftebehandling, herunder i særlig grad om ansøgeren har erfaring med behandling af dødsboer, om ansøgeren har gennemgået eller agter at gennemgå et efteruddannelseskursus i dødsbobehandling, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit hidtidige virke som advokat.

Afgørelsen træffes på baggrund af en samlet vurdering af ansøgerne, hvorfor også andre forhold end de nævnte kan tillægges betydning ved afgørelsen. Det drejer sig blandt andet om køn, alder og hensynet til den geografiske spredning af bobestyrere i retskredsen.

Justitsministeriet skal i den forbindelse anmode om, at det i indstillingerne bliver klart tilkendegivet, hvilke hensyn der er blevet tillagt vægt i den konkrete sag. Indstillingerne bør derfor indeholde en individuelt betonet angivelse af de hensyn, der har været bestemmende herfor. Dette gælder navnlig i forhold til de ansøgere, der er anledning til at overveje mere indgående, idet de pågældende umiddelbart står stærkt på en række af de punkter, der i praksis tillægges vægt ved antagelsen af autoriserede bobestyrere, men som senere i udvælgelsesprocessen er blevet valgt fra.

Justitsministeriet, den 12. januar 2005

Lene Espersen

/Torben Jensen