Legislator Case Law & Legislation
C20050012260 DK

Vejledning om ændring af vejledning om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 2005 122 Historic

Vejledning om ændring af vejledning om betaling af medlems-

og efterlønsbidrag til en a-kasse

I vejledning nr. 58 af 12. juni 2003 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse foretages følgende ændringer

1. Umiddelbart før overskriften » Til § 2, stk. 1 « indsættes følgende

»Til § 1, stk. 2

A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, dog med de begrænsninger, der følger af stk. 3-6. Hvis a-kassen beslutter, at den vil fastsætte forskellige administrationsbidrag for forskellige grupper mv., skal de nærmere retningslinjer for fastsættelsen af administrationsbidraget fremgå af a-kassens vedtægt.

Til § 1, stk. 3 og 4

Reglerne beskytter bl.a. medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, og medlemmer, der ikke er medlemmer af den tilknyttede faglige organisation, mod negativ særbehandling ved fastsættelse af administrationsbidraget.

Til § 1, stk. 5

Tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag på grundlag af faggrupper, da der pr. definition ikke eksisterer faggrupper i tværfaglige a-kasser. Hvis en a-kasse er tværfaglig for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, kan der dog fastsættes forskelligt bidrag for lønmodtagerne og de selvstændige erhvervsdrivende. Denne mulighed eksisterer også for fagligt afgrænsede a-kasser, der optager selvstændige erhvervsdrivende.«

Arbejdsdirektoratet, den 21. december 2005

Jørgen Kappel

/Marjanne Kalsbeek

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →