Legislator Case Law & Legislation
C20050006709 DK

Cirkulære om behandling af skatte- og afgiftsstraffesager indhentelse af oplysninger hos tredjemand

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2005 67 Historic

Cirkulære om behandling af skatte- og afgiftsstraffesager – indhentelse af oplysninger hos tredjemand 1)

Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 131 af 18. november 2002 (TSS-cirkulære 2002-32) om behandling af skatte- og afgiftsstraffesager – indhentelse af oplysninger hos tredjemand ophæves den 27. august 2005.

Dette sker som følge af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Told- og Skattestyrelsen meddeler herefter følgende vedrørende indhentelse af oplysninger hos tredjemand

Skattekontrollovens oplysningsmidler kan anvendes til indhentning af oplysninger fra tredjemand, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af en formodet strafbar overtrædelse. Er der konkret mistanke om, at skatteyder har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, kræves der direkte samtykke fra den mistænkte til indhentelse af oplysninger hos tredjemand. Samtykket skal være skriftligt og meddeles på et frivilligt, specifikt og informeret grundlag.

Oplysningspligten bortfalder således både for skatteyder og tredjemand ved konkret mistanke om, at skatteyderen har begået en strafbar overtrædelse.

Oplysningspligten gælder fortsat for alle forhold, der ikke vedrører den formodede strafbare overtrædelse.

Told- og Skattestyrelsen, den 17. august 2005

Ole Kjær

/Michael Bjørn Hansen

Cirkulære (2 sp) 2005 67 Historic

1) I Told- og Skattestyrelsens nummerrække har cirkulæret nr. 2005-20.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →