Legislator Case Law & Legislation
C20050005809 DK

Cirkulære om godkendelsesproceduren - bindende ligningssvar - kontrollerede transaktioner - ændring af cirkulære nr. 94 af 14. oktober 2004 (TSS-cirkulære 2004-26)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 2005 58 Historic

Cirkulære om

godkendelsesproceduren - bindende ligningssvar -

kontrollerede transaktioner - ændring af cirkulære nr. 94

af 14. oktober 2004 (TSS-cirkulære 2004-26) 1)

1. Kontrollerede transaktioner mellem koncernforbundne danske selskaber mv. (indenlandske kontrollerede transaktioner) er som udgangspunkt - med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere - omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten i henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og stk. 8 (tidligere stk. 5), jf. lov nr. 408 af 1. juni 2005 om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven.

2. Den lovbestemte godkendelsesprocedure efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 8 (tidligere stk. 5) bliver ophævet med virkning fra og med 1. november 2005, jf. § 59, nr. 11 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 (konsekvenslovforslaget).

3. Den lovbestemte godkendelsesprocedure i SKL § 3 B, stk. 8 (tidligere stk. 5) finder således ikke anvendelse på indenlandske kontrollerede transaktioner, idet de rent danske kontrollerede transaktioner først er omfattet af skattekontrollovens § 3 B for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005, sammenholdt med at den lovbestemte godkendelsesprocedure ophæves med virkning fra 1. november 2005. Se dog punkt 5 vedrørende bindende ligningssvar.

4. De centrale elementer i godkendelsesordningen – herunder fortsat sikring af koordinering og ensartet anvendelse af transfer pricing-reglerne hos de lignende myndigheder – opretholdes dog i den nye struktur pr. 1. november 2005, idet reglerne herfor vil blive fastsat administrativt. Det præcise indhold af disse administrative regler er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt.

5. Anmodninger om bindende ligningssvar vedrørende både indenlandske og grænseoverskridende kontrollerede transaktioner, der finder sted efter 1. januar 2005, og hvor svaret afgives af den skatteansættende myndighed efter den 3. juni d.å. (dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende af lov nr. 408 af 1. juni 2005), men inden den 1. november 2005, er - som udgangspunkt - omfattet af den lovbestemte godkendelsesprocedure i skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. skattestyrelseslovens § 20 E, stk. 3.

6. Godkendelseskravet, jf. punkt 5, omfatter ikke anmodninger fra mindre virksomheder angående de kontrollerede transaktioner, som er undtaget fra dokumentationspligten, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 6 og stk. 7 (§ 1, nr. 6 i lov nr. 408 af 1. juni 2005).

7. I cirkulære nr. 94 af 14. oktober 2004 (TSS-cirkulære 2004-26) om godkendelse af transfer pricing-indkomstændringer ændres henvisningen i pkt. 1, 2. afsnit fra skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2. pkt. til skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, 2. pkt., jf. § 1, nr. 6 i lov nr. 408 af 1. juni 2005.

8. Punkt 1, 3. afsnit i cirkulære nr. 94 af 14. oktober 2004 (TSS-cirkulære 2004-26) om godkendelse af transfer pricing-indkomstændringer ophæves og erstattes af nærværende cirkulære.

9. Nærværende cirkulære ophæves med virkning fra og med den 1. november 2005.

Told- og Skattestyrelsen, den 12. juli 2005

Ole Kjær

/Jesper Wang-Holm

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →