Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af døende

Bilag 1

Stikordsregister

Bilag 1

Stikordsregister

Registret henviser til punkter i vejledningen

A

Anden hjælp

44

Ansøgning

12

Arbejdsdirektoratet

24

Arbejdsledige

21

B

Basisbeløbet

30ff

Beregning, når ret til sygedagpenge

19ff, 37ff

Beregning, når ikke ret til sygedagpenge

19, 30ff

Beskæftigelseskrav, lønmodtagere

26

Beskæftigelseskrav, selvstændige erhvervsdrivende

27

Bopæl, i udlandet

13ff

D

Deltids- og delepleje

22, 36

E

Eget hjem

6, 48

Ekstra hjælp, fra kommunen

10

Etablering, betingelser for ordningen

2ff

F

Fast beløb, basisbeløbet

30

Feriepenge

23

Finansiering

58

Forsvarligt

3

Frivillig aftale

8

H

Hjælpemidler

55

Hospice

47

I

Indtægtsgrundlaget, lønmodtagere

28

Indtægtsgrundlaget, selvstændige

29

Information

9

K

Kort levetid

2

M

Maksimumsgrænse, plejevederlag

37ff

Medicin

50ff

Mellemkommunal refusion

57

Midlertidig indlæggelse

43

N

Nærtstående

5

O

Opholdskommune

12ff, 56

Ophør

41ff

Oplysningspligt

32

Orlov

17ff

P

Personlig og praktisk hjælp

54

Pleje af døende

1

Plejebolig, plejehjem o.l.

7

Plejehjem, plejebolig o.l.

49

Plejekrævende

4

R

Refusion til arbejdsgiveren

16

Rådgivning

9, 35

S

Samarbejde, med læge m.v.

11

Skat m.v.

40

Social pension

34

Sygeplejeartikler o.l.

45ff

U

Udbetalingsregler

33

Udgifter, plejerens

39

Udlandet

13ff

Kapitel 1

Generelt

Kapitel 1

Generelt

Pleje af døende

1. Reglerne i servicelovens kapitel 20 omfatter alene hjælp i tilknytning til pleje af døende i eget hjem. Det karakteristiske ved pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et kortere tidsrum. Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomskategorier. Blandt de oftest forekommende sygdomme vil være kræftlidelser, men der kan også være tale om fx langt fremskredne lunge/hjertesygdomme, nyresygdomme og andre lidelser.

Kapitel 1

Generelt

Pleje af døende

1

Bilag 2

Indholdsfortegnelse

Bilag 2

Indholdsfortegnelse

(Indholdsfortegnelsen henviser til punkter i vejledningen)

Afsnit 1

Plejevederlag

Kapitel 2

Etablering af en plejeordning

Kapitel 2

Etablering af en plejeordning

Serviceloven

Kapitel 2

Etablering af en plejeordning

Kort levetid

2

Forsvarligt

3

Plejekrævende

4

Nærtstående

5

Eget hjem

6

Plejebolig, plejehjem o.l.

7

Frivillig aftale

8

Information

9

Ekstra hjælp fra kommunen

10

Samarbejde

11

Kapitel 3

Ansøgning, udbetaling m.v.

Kapitel 3

Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om plejevederlag

12. Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den kommune, som plejeforholdet ønskes etableret i, se afsnit IV om finansiering m.v.

Plejeren bor i udlandet

13. Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter serviceloven. En pårørende med bopæl i udlandet, som har mulighed for at tage lovligt ophold i Danmark, vil derfor kunne få plejevederlag ved pasning af en herboende døende.

Pårørende, der efter bestemmelser i EU-retten eller efter Danmarks to- eller flersidede overenskomster om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, herunder reglerne om sygedagpenge, kan få plejevederlaget beregnet på grundlag af det sygedagpengebeløb, som de pågældende er berettiget til, se lovens § 105, stk. 1. Ellers vil den pårørende være berettiget til plejevederlagets basisbeløb, se lovens § 105, stk. 2.

Den døende bor i udlandet

14. Hvis den døende bor inden for EU/EØS/Schweiz og modtageren af plejevederlaget er beskæftiget og i medfør af EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, vil fællesskabsrettens regler medføre, at plejevederlaget kan udbetales inden for EU/EØS/Schweiz. Det vil sige, at hvis plejevederlaget udmåles på grundlag af det beløb, plejeren ville have ret til i sygedagpenge, vil en i Danmark bosat plejer have ret til plejevederlaget i forbindelse med pasning af en døende med bopæl inden for EU/EØS/Schweiz, idet plejevederlaget i disse tilfælde træder i stedet for en arbejdsindtægt.

Hjælpen ydes i dette tilfælde af plejerens opholdskommune. Kommunalbestyrelsen må indhente de nødvendige oplysninger til at behandle sagen fra den pågældende borger, som søger om plejevederlag. I det omgang dette ikke er muligt, kan kommunalbestyrelsen tage kontakt til myndighederne i det pågældende land. Ifølge forordning 1408/71, artikel 84, skal medlemsstaternes myndigheder og institutioner yde hinanden bistand med henblik på anvendelsen af denne forordning.

Hvis plejevederlaget udmåles som plejevederlagets basisbeløb, se § 105, stk. 2, vil plejeren ikke kunne medtage ydelsen inden for EU/EØS/Schweiz. I dette tilfælde træder plejevederlaget ikke i stedet for en arbejdsindtægt, og dermed er forholdet ikke reguleret af fællesskabsrettens regler om koordination af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Da fællesskabsrettens regler heller ikke regulerer forholdene for personer, der ønsker at pleje en døende med bopæl uden for EU/EØS/Schweiz, vil plejevederlaget heller ikke kunne medtages her.

En døende med bopæl i udlandet kan efter EF-forordning nr. 1408/71 have ret til hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter servicelovens § 107, hvis den døende i medfør af fællesskabsretten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Hjælpen ydes af bopælsstaten efter dennes lovgivning. Bopælsstaten vil da have mulighed for at rette et refusionskrav mod den danske stat. Hjælp efter § 107 til en døende i udlandet forudsætter altså, at denne ydelse også findes i bopælsstatens lovgivning. I modsat fald kan den døende få hjælpen udleveret under kortvarigt lovligt ophold i Danmark.

Den Sociale Sikringsstyrelse vejleder om, hvorvidt en person er omfattet af dansk lovgivning under ophold eller bopæl i EU/EØS/Schweiz.

Både den døende og plejeren bor i udlandet

15. Det fremgår af de to foranstående punkter, at der i dette tilfælde kan være ret til plejevederlag, hvis den døende bor inden for EU/EØS/Schweiz området og plejeren i medfør af fællesskabsretten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Refusion til arbejdsgiveren

16. Plejevederlaget skulle før 1. april 2005 altid udbetales til plejeren. Ved en lovændring (se lov nr. 1422 af 22. december 2004) blev der med virkning fra 1. april 2005 givet mulighed for at udbetale plejevederlaget som refusion til arbejdsgiveren. En arbejdsgiver, der yder fuld løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 105, stk. 1.

Kapitel 3

Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om plejevederlag

12

Plejeren bor i udlandet

13

Den døende bor i udlandet

14

Både den døende og plejeren bor i udlandet

15

Refusion til arbejdsgiveren

16

Kapitel 4

Tjenestefrihed m.v.

Kapitel 4

Tjenestefrihed m.v.

Orlov

17. Muligheden for orlov til pasning af en døende var tidligere, dvs. før 1. april 2005, reguleret af overenskomster m.v. Med virkning fra 1. april 2005 fik lønmodtagere en lovmæssig ret til orlov i forbindelse med pasning af døende efter servicelovens § 104.

Reglerne fra 1. april 2005

18. Lønmodtagere har ret til fravær fra arbejdet i den eller de perioder, hvor lønmodtageren modtager plejevederlag i henhold til § 104 i lov om social service (se lov nr. 359 af 6. juni 2002, som ændret ved lov nr. 1422 af 22. december 2004, om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående døende, handicappede eller alvorligt syge).

Loven anvendes dog ikke, hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, der giver tilsvarende rettigheder.

En lønmodtager, der ønsker at udnytte den lovmæssige ret til fravær, skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om plejevederlag til kommunalbestyrelsen give arbejdsgiveren meddelelse om det forventede tidspunkt for plejeorlovens påbegyndelse og om den forventede varighed af plejeorloven.

Lønmodtageren skal senest 2 hverdage efter den nærtståendes død underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

I tilfælde af afbrydelse af plejeforholdet skal lønmodtageren underrette arbejdsgiveren herom hurtigst muligt og samtidig hermed underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren. En lønmodtager, der udnytter retten til fravær, og som ønsker at genoptage arbejdet før det oprindelig varslede tidspunkt, skal senest 4 uger før genoptagelsen af arbejdet give arbejdsgiveren meddelelse herom.

Loven om orlov til lønmodtagere, der passer døende m.v. hører under Familie- og Forbrugerministeriet. Spørgsmål om disse regler skal derfor rettes til Familie- og Forbrugerministeriet.

Kapitel 4

Ansøgning, udbetaling m.v.

Orlov

17

Reglerne fra 1. april 2005

18

Kapitel 5

Beregning af plejevederlag, beskatning m.v.

Kapitel 5

Beregning af plejevederlag, beskatning m.v.

Serviceloven

Kapitel 5

Beregning af plejevederlag, beskatning m.v.

Generelt

19

Kapitel 6

Beregning af plejevederlag når plejeren har ret til sygedagpenge

Kapitel 6

Beregning af plejevederlag når plejeren har ret til sygedagpenge

Beregning

20. Plejevederlaget udgør 1,5 gange det beløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til efter sygedagpengelovens § 9. Plejevederlaget kan dog ikke overstige plejerens hidtidige indtægt opgjort efter sygedagpengelovens § 9. Plejevederlagets størrelse er i øvrigt uafhængigt af plejerens eller den døendes økonomiske forhold.

Arbejdsledige

21. Arbejdsledige modtager det samme beløb i sygedagpenge, som de kunne have modtaget i dagpenge fra deres arbejdsløshedskasse. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt. Arbejdsledige vil derfor modtage et plejevederlag, der svarer til det beløb, som de hidtil har modtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Da der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlag, men ikke af arbejdsløshedsdagpenge, vil det udbetalte beløb dog være mindre. Hvis der skønnes fordelagtigt, vil den arbejdsledige kunne vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet efter lovens § 105, stk. 2.

Deltidspleje

22. Hvis en nærtstående nedsætter sin arbejdstid for at udføre plejeopgaven beregnes plejevederlaget forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid.

Feriepenge

23. Plejeren optjener ikke feriepenge i plejeperioden, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Kapitel 6

Beregning af plejevederlag når plejeren har ret til sygedagpenge

Beregning

20

Arbejdsledige

21

Deltidspleje

22

Feriepenge

23

Kapitel 7

Om ret til sygedagpenge

Kapitel 7

Om ret til sygedagpenge

Arbejdsdirektoratet

24. Reglerne om sygedagpenge hører under Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsdirektoratet). Der henvises til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28/10 2004, bekendtgørelse nr. 442 af 23/6 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og vejledning nr. 185 af 18/9 1998 om syge – og barselsdagpenge. Spørgsmål herom skal derfor rettes til Arbejdsdirektorat. Nedenfor er alene anført nogle hovedpunker vedrørende disse regler, som derfor ikke kan danne grundlag for sagsbehandlingen.

Personkreds

25. Ret til at modtage sygedagpenge fra kommunen i tilfælde af egen sygdom, har lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven.

Personer, der modtager løn under sygdom, fx funktionærer, er også berettiget til plejevederlag, såfremt de opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven.

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til plejevederlag fra første hele fraværsdag i plejeperioden. Det er ikke en betingelse, at den selvstændige har tegnet en frivillig sygedagpengeforsikring.

Beskæftigelseskrav for lønmodtagere

26. Ret til sygedagpenge fra kommunen har lønmodtagere, se sygedagpengelovens § 4, stk. 1, der

- har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold, eller

- hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, se lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller

- inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller

- er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 4, stk. 1, er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet plejevederlag, se § 6 i bekendtgørelse nr. 442 af 23/06 1998 om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Beskæftigelseskrav for selvstændige erhvervsdrivende

27. For selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, er det en betingelse for retten til sygedagpenge, at den pågældende har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder, heraf den seneste måned før fraværet, se sygedagpengelovens § 10, stk. 2.

Udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed anses for væsentlig, når den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til halvdelen af fuld overenskomstmæssig arbejdstid, som er på 37 timer.

Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 10, stk. 2, er opfyldt, bortses fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet plejevederlag, se § 30 i bekendtgørelse nr. 442 af 23/06 1998 om dagpenge ved sygdom og fødsel.

Om indtægtsgrundlaget ved beregning af sygedagpenge for lønmodtagere

28. Efter sygedagpengelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., beregnes sygedagpengene som hovedregel på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville være berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. I timefortjenesten indgår foruden grundlønnen sædvanlige tillæg, fx personlige tillæg m.v. Derimod omfatter timefortjenesten ikke feriegodtgørelse, pensionsbidrag og ATP-bidrag.

Der betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlaget. Det forhold, at grundlaget for beregningen af plejevederlaget (via sygedagpengene) er en timeindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, har ikke betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlaget.

Om indtægtsgrundlaget ved beregning af sygedagpenge for selvstændige

29. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden. Som beregningsgrundlag anvendes årsopgørelsens oplysninger om overskud af erhvervsvirksomheden m.m., herunder egne sygedagpenge, som man har modtaget i det pågældende år.

Når den selvstændige kun har drevet virksomhed i en kortere periode og derfor ikke har kunnet indgive selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår, anvendes som dokumentation enten den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden, som er opgjort efter de samme principper som årsopgørelsen.

Kapitel 7

Om ret til sygedagpenge

Arbejdsdirektoratet

24

Personkreds

25

Beskæftigelseskrav for lønmodtagere

26

Beskæftigelseskrav for selvstændige erhvervsdrivende

27

Om indtægtsgrundlaget ved beregning af sygedagpenge for lønmodtagere

28

Om indtægtsgrundlaget ved beregning af sygedagpenge for selvstændige

29

Kapitel 8

Beregning af plejevederlaget når plejeren ikke har ret til sygedagpenge

Kapitel 8

Beregning af plejevederlaget når plejeren ikke har ret til sygedagpenge

Fast beløb

30. Når plejeren ikke er berettiget til sygedagpenge udgør plejevederlaget et fast beløb (basisbeløbet), se § 105, stk. 2. Beløbet er et skattepligtigt. Personer, der er berettiget til at få beregnet plejevederlag på grundlag af sygedagpengebeløbet, kan vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet.

Samordning med andre offentlige forsørgelsesydelse r

31. Basisbeløbet kan ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse, fx social pension, efterløn m.v., som ikke er betinget af, at modtageren skal udnytte sine arbejdsmuligheder. Modtager ansøgeren en anden forsørgelsesydelse skal udbetalingen heraf derfor ophøre i den periode, hvor der udbetales plejevederlag. Ansøgeren overgår dermed fra den hidtidige forsørgelsesydelse til at være modtager af plejevederlag. Det kan have afledte konsekvenser. Ydelser, der forudsætter, at pågældende modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse (som bortfalder), vil dermed også bortfalde. Fx vil en folkepensionist, der overgår til at modtage plejevederlag, ikke kunne modtage boligydelse samtidig med plejevederlaget. Hvis der er en anden folkepensionist i husstanden, kan husstanden dog fortsat modtage boligydelse.

Oplysningspligt

32. En ansøger om plejevederlag har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om, hvorvidt pågældende modtager andre forsørgelsesydelser. Ansøgeren har også oplysningspligt over for den myndighed, som hidtil har udbetalt den pågældende forsørgelsesydelse. Kommunalbestyrelsen skal gøre ansøgeren opmærksom på denne oplysningspligt.

Udbetalingsregler

33. Der er ikke fastsat regler om, hvordan plejevederlaget udbetales. Kommunalbestyrelsen kan således tilrettelægge udbetalingen på den måde, der skønnes mest hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, om udbetalingen skal ske forud eller bagud. Udbetalingen kan ske, når der er truffet afgørelse om bevilling af plejevederlag, og betingelserne for udbetaling heraf i øvrigt er til stede (fx at plejeren ikke modtager en anden forsørgelsesydelse).

Særligt vedrørende samordning med social pension

34. I § 38 a i lov om social pension og i § 37 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er fastsat, at pensionsudbetalingen standser med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er bevilget plejevederlag. Det er en forudsætning, at der kan udbetales plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.

Udbetalingen af pension genoptages med virkning fra den 1. første i den måned, hvor den døende dør, eller modtageren af plejevederlag anmoder herom. Derved sikres det, at plejeren har ret til efterlevelsespension, hvis der var tale om to gifte eller samlevende pensionister. Ligeledes vil den pågældende kunne være berettiget til boligydelse i den måned.

Hvis der er udbetalt plejevederlag for dødsfaldsmåneden skal dette tilbagebetales. Der kan dog ikke kræves tilbagebetalt mere, end der er dækning for i den pågældende måneds pension.

Genoptagelse af pensionsudbetalingen sker uden ansøgning. Pensionssagen skal således ikke genoptages i forbindelse med, at pensionsudbetalingen genoptages.

Rådgivning

35. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at overskue, om det er mere fordelagtigt at modtage plejevederlag end en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det vil fx ofte gælde for folkepensionister, da der skal tages hensyn til konsekvenserne for pågældendes boligydelse, varmetillæg og andre ordninger, som forudsætter, at pågældende modtager pension. Det samme kan gøre sig gældende i forhold til andre offentlige forsørgelsesydelser. I den forbindelse er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at rådgive den pågældende om, hvad der er mest fordelagtigt for den enkelte.

Flere deler plejeopgaven

36. Hvis en person deler plejeopgaven med andre nærtstående, nedsættes plejevederlaget (basisbeløbet) svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.

Hvis en person, som ikke deler plejeopgaven med andre nærtstående, men på grund af fx fortsat erhvervsarbejde efter kommunens konkrete vurdering kun påtager sig en vis andel af plejeopgaven, nedsættes plejevederlaget (basisbeløbet) tilsvarende forholdsmæssigt.

Kapitel 8

Beregning af plejevederlaget når plejeren ikke har ret til sygedagpenge

Fast beløb

30

Samordning med andre offentlige forsørgelsesydelse

31

Oplysningspligt

32

Udbetalingsregler

33

Særligt vedrørende samordning med social pension

34

Rådgivning

35

Flere deler plejeopgaven

36

Kapitel 9

Fælles beregningsregler, skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Kapitel 9

Fælles beregningsregler, skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Maksimumsgrænse for samlede plejevederlag

37. Hvis flere personer udfører plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige et beløb, der svarer til 1,5 gange det højeste beløb efter sygedagpengelovens § 9, stk. 2, se dog pkt. 38.

En overskridelse af maksimumsgrænsen vil kun kunne forekomme, hvis en del af plejeopgaven varetages af personer, der modtager hjælp efter § 105, stk. 1, dvs. får beregnet plejevederlag med udgangspunkt i sygedagpengereglerne. Disse personers samlede plejevederlag reduceres svarende til overskridelsen. Plejevederlaget til personer, der modtager en andel af basisbeløbet, svarende til deres andel af plejeopgaven, se pkt. 36, berøres ikke.

Undtagelsesvis højere beløb

38. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at udbetale et plejevederlag, der er højere end 1,5 gange det højeste sygedagpengebeløb. Kommunalbestyrelsen afgør efter en konkret vurdering, om der foreligger særlige forhold. Som eksempler kan nævnes store forsørgerbyrder eller andre høje, faste og rimelige udgifter, som ellers kunne hindre ansøgeren i at pleje den døende.

Dækning af plejerens udgifter

39. Plejeren kan ikke få dækket udgifter som pågældende måtte have i tilknytning til plejeopgaven, fx udgifter til kørsel.

Skat m.v.

40. Plejevederlaget udbetales af kommunen, men der er ikke tale om et ansættelsesforhold med kommunalbestyrelsen som arbejdsgiver. Kommunen skal dog alligevel indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af plejevederlaget (bidraget til Særlig Pensionsopsparing – SP – er suspenderet for 2004 og 2005). Kommunen skal ikke trække ATP-bidrag i plejevederlaget, da der ikke skal betales ATP-bidrag af plejevederlag. Plejevederlaget er skattepligtigt og skal derfor selvangives.

Det forudsættes, at de sociale myndigheder oplyser skattemyndighederne om det udbetalte plejevederlag.

Kapitel 9

Fælles beregningsregler, skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Maksimumsgrænse for samlede plejevederlag

37

Undtagelsesvis højere beløb

38

Dækning af plejerens udgifter

39

Skat m.v.

40

Kapitel 10

Ophør af plejeforhold og plejevederlag

Afsnit II

Anden hjælp

Kapitel 10

Ophør af plejeforhold og plejevederlag

Serviceloven

Kapitel 10

Ophør af plejeforhold og plejevederlag

Ophør ved dødsfald

41

Ophør af andre grunde

42

Midlertidig indlæggelse

43

Afsnit II

Anden hjælp

Kapitel 11

Anden hjælp i stedet for plejevederlag

Afsnit III

Hjælp til sygeplejeartikler m.v.

Kapitel 11

Anden hjælp i stedet for plejevederlag

Andre muligheder i serviceloven m.v.

44. Hvis den nærtstående ikke ønsker at få plejevederlag kan kommunalbestyrelsen eventuelt yde hjælp efter andre bestemmelser

a. Den døende kan ansætte den pårørende. Hvis den døende modtager personlig og praktisk hjælp i mere end 20 timer om ugen, er der mulighed for, at den døende efter servicelovens § 76, stk. 2, kan få udbetalt et kontant beløb i stedet for at få naturaliehjælp. Personkredsen for servicelovens § 76, stk. 2, er personer under 67 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den døende kan herefter selv ansætte en person - f.eks. en pårørende - til at udføre opgaverne.

b. Den døende kan selv udpege hjælperen. Der er også mulighed for, at den døende vælger at gøre brug af retten til selv at udpege en person til at udføre personlig og/eller praktisk hjælp, se servicelovens § 75 c, stk. 6. Den udpegede person skal godkendes og ansættes af kommunalbestyrelsen.

Både løsning a. og b. indebærer, at den pårørende overtager de opgaver, som hjemmehjælpen ellers skulle udføre. Den pårørende påtager sig dermed et ansvar for at levere den nødvendige personlige og praktiske hjælp til den døende i overensstemmelse med afgørelsen om den tildelte hjælp. Det bør bero på en meget nøje vurdering, om det vil være hensigtsmæssigt at vælge disse løsninger som følge af det ansvar, der følger af at være personligt udpeget hjælper

c. Merudgiftsydelse. I nogle situationer vil det også være muligt at kompensere den døende via særlige tilskud. Efter servicelovens § 84 yder kommunalbestyrelsen hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.

d. Plejetillæg. Personer, der får førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er ikke berettiget til merudgiftsydelse, med mindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter servicelovens § 77. De kan i stedet søge om et plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Plejetillæg kan tilkendes personer i alderen 18 til 65 år, der har fået tilkendt pension efter de før 1. januar 2003 gældende regler. Plejetillæg udbetales med en fast ydelse, som den berettigede selv kan disponere over til dækning af behovet. Plejetillægget tildeles efter en konkret vurdering af plejebehovet sammenholdt med den hjælp, der i øvrigt ydes den pågældende.

De ovenfor nævnte andre muligheder for hjælp er ikke udtømmende, fx kan der være mulighed for hjælp efter servicelovens kapitel 19 a om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, og efter servicelovens § 29 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Afsnit III

Hjælp til sygeplejeartikler m.v.

Kapitel 11

Anden hjælp i stedet for plejevederlag

Andre muligheder i serviceloven m.v.

44

Afsnit III.

Hjælp til sygeplejeartikler m.v.

Kapitel 12

Hjælp til sygeplejeartikler og personlig og praktisk hjælp

Afsnit IV

Finansiering m.v.

Kapitel 12

Hjælp til sygeplejeartikler og personlig og praktisk hjælp

Serviceloven

Kapitel 12.

Hjælp til sygeplejeartikler og personlig og praktisk hjælp

Formål

45

Personkreds

46

Hospice

47

Eget hjem

48

Plejehjem, plejebolig o.l.

49

Ikke hjælp til medicin efter § 107

50

Hjælp til medicin efter sygesikringsloven

51

Sygeplejeartikler o.l.

52

Hjælp til egenudgiften

53

Personlig og praktisk hjælp

54

Hjælpemidler

55

Afsnit IV.

Finansiering m.v.

Kapitel 13

Særligt om opholdskommune, mellemkommunal refusion og finansiering

Kapitel 13

Særligt om opholdskommune, mellemkommunal refusion og finansiering

Opholdskommune

56. Den sociale lovgivnings almindelige bestemmelser om opholdskommune og mellemkommunal refusion fremgår af retssikkerhedslovens kapitel 3.

Plejevederlag og anden hjælp efter servicelovens kapitel 20 udbetales af den døendes opholdskommune, da det er den døendes forhold, som er afgørende for, om der kan gives hjælp.

Hvis den døende tager ophold i en anden kommune for at blive plejet i plejerens hjem, men beholder sin egen bopæl, anses plejerens opholdskommune som den døendes midlertidige opholdskommune. Den midlertidige opholdskommune yder hjælp til plejevederlag m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt hjælp til personlig pleje og omsorg efter servicelovens § 71.

Hvis den døende har bopæl uden for Danmark ydes plejevederlaget af plejerens opholdskommune, se pkt. 14. Hvis både den døende og plejeren har bopæl uden for Danmark udbetales plejevederlaget af den kommune i Danmark, som plejeren hører til (fremgår af blanket E 101 DK, der skal være attesteret af Den Sociale Sikringsstyrelse).

En døende med bopæl i udlandet kan efter EF-forordning nr. 1408/71 have ret til hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter servicelovens § 107, hvis den døende i medfør af fællesskabsretten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Hjælpen ydes af bopælsstaten efter dennes lovgivning. Bopælsstaten vil da have mulighed for at rette et refusionskrav mod den danske stat.

Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den kommune, som plejeforholdet ønskes etableret i. Hvis den døende har bopæl uden for Danmark indgives ansøgningen til plejerens opholdskommune.

Mellemkommunal refusion

57. Plejevederlag m.v. (servicelovens kapitel 20) er ikke nævnt blandt de ydelser i retssikkerhedslovens § 9 c, hvor der kan være ret til refusion fra en tidligere opholdskommune. En eventuel midlertidig opholdskommune, se ovenfor, kan derfor ikke få sine udgifter til plejevederlag m.v. refunderet af opholdskommunen. Derimod kan den midlertidige opholdskommune få refunderet udgifter til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 71, se retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 6.

Finansiering

58. Udgifterne til hjælp efter kapitel 20 finansieres af kommunen efter servicelovens § 129, stk. 3, nr. 16.

Socialministeriet, den 3. juni 2005

Eva Kjer Hansen

/Bent Nielsen

Kapitel 13.

Særligt om opholdskommune, mellemkommunal refusion og finansiering

Opholdskommune

56

Mellemkommunal refusion

57

Finansiering

58

§ 104 . Personer, som passer en nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få plejevederlag som nævnt i § 105. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 105, stk. 1.

Kort levetid

2. Det er en generel betingelse for at give hjælp i forbindelse med pasning af døende efter kapitel 20, at en læge har fastslået, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, oftest 2 til 6 måneder. Der er dog ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for, hvor længe der kan ydes hjælp efter kapitel 20. Hjælp kan ydes, så længe lovens betingelser er opfyldt, herunder betingelsen om, at den døende er plejekrævende.

Forsvarligt

3. Lægen skal desuden vurdere, at den plejekrævendes tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig o.l. Det skal altså være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet. Der må med henblik herpå foretages en vurdering af patientens tilstand, ligesom det må sikres, at boligforholdene ikke udelukker muligheden for pleje i hjemmet.

Det er endvidere en forudsætning for etablering af plejeforholdet, at kommunalbestyrelsen vurderer, at plejeren kan løfte opgaven.

Plejekrævende

4. Det karakteristiske ved pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et kortere tidsrum. En plejeordning vil i de fleste tilfælde blive etableret i umiddelbar forlængelse af et sygehusophold. Det er dog ikke en forudsætning for at etablere en plejeordning, at den døende udskrives direkte fra sygehus til eget hjem.

Nærtstående

5. Som nærtstående anses fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre, der er så nært knyttet til den døende, at det vil være nærliggende, at denne person yder plejen. Der kan således ikke stilles krav om et egentligt slægtskabsforhold. Det er heller ikke en betingelse, at der har været fælles bopæl forud for plejeforholdets etablering.

Eget hjem

6. Det har ingen betydning om plejeordningen etableres i den døendes hjem, eller om den døende tager ophold hos plejeren. Der vil således fx kunne udbetales plejevederlag, når den døende tager ophold hos plejeren, uanset om den døende bevarer sin hidtidige bopæl eller ej.

Plejebolig, plejehjem o.l.

7. Plejevederlag kan ikke udbetales, når den døende bor i plejebolig, plejehjem, hospice o.l. Ophold i plejehjem, plejebolig, hospice o.l., hvor plejen i overvejende grad varetages af et tilknyttet døgnpersonale, sidestilles med indlæggelse eller forbliven på sygehus. Det er således en generel forudsætning for at etablere eller fortsætte en plejeordning, at den døendes tilstand ikke nødvendiggør ophold i institutionslignende boformer, hvor plejen varetages af et tilknyttet døgnpersonale.

Frivillig aftale

8. Den døende og den, der påtager sig plejeopgaven, skal være enige om, at der etableres en plejeordning i eget hjem. Det er en grundlæggende forudsætning for etablering af et plejeforhold, at det er baseret på frivillighed. Reglerne om plejevederlag må således ikke bruges som pression over for nærtstående, som ikke mener, at de er i stand til at påtage sig plejeopgaven eller over for den døende, som ikke selv ønsker at blive plejet af en nærtstående.

Information

9. Pleje af døende i hjemmet kan være en stor fysisk og psykisk belastende opgave. Det er derfor vigtigt, at den døende og den, der ønsker at påtage sig plejeopgaven, informeres grundigt om sygdommen, det forventede forløb og de hjælpemuligheder, der kan tilbydes under et plejeforløb i hjemmet.

Det er samtidig vigtigt, at plejeren og den døende informeres om forhold, der kan få økonomisk betydning, herunder særlige ønsker, som fx valg af sygesikringsgruppe. I denne forbindelse bør kommunalbestyrelsen informere om muligheden for at skifte sikringsgruppe. Overflytning mellem sikringsgruppe 1 og 2 sker ved henvendelse til kommunalbestyrelsen med virkning 14 dage efter, kommunalbestyrelsen har modtaget skriftlig anmodning herom.

Kommunalbestyrelsen bør desuden informere plejeren om mulighederne for at få plejevederlag og om, hvor stort et beløb, der i givet fald kan udbetales.

Det er dog ikke en betingelse for at etablere en plejeordning, at plejeren modtager plejevederlag. Etablering af en plejeordning kan have betydning for muligheden for hjælp til sygeplejeartikler og lignende, se pkt. 48.

Ekstra hjælp fra kommunen

10. Kommunalbestyrelsens almindelige tilbud om hjælp til syge og personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal også gives til døende, der plejes i hjemmet af en nærtstående. Kommunalbestyrelsen skal således oplyse om mulighederne for at få fx personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, hjælpemidler, boligændringer, smertebehandling og aflastningsophold. Selv om en nærtstående påtager sig plejeopgaven, vil der ofte være behov for, at kommunalbestyrelsen giver ekstra hjælp.

Samarbejde

11. Der bør lige fra plejeforholdets etablering være et nært samarbejde mellem den praktiserende læge, plejeren/den døende og kommunen. Det kan være en fordel, at kommunalbestyrelsen udpeger en kontaktperson, som kan koordinere indsatsen. Det vil normalt også være en forudsætning for at kunne passe en døende i hjemmet, at der er mulighed for at få bistand fra læge og kommune uden for normale træffetider.

§ 105. Plejevederlaget svarer til 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. dog stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra 3. fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra 1. fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.

Stk. 3. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3.

Generelt

19. Plejevederlaget udgør enten et beløb, som beregnes ud fra det dagpengebeløb, som plejeren ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom, se lovens § 105, stk.1, eller et i loven fastsat beløb på 11.609 kr. kr. i 2005-niveau (basisbeløbet), se lovens § 105, stk. 2. Personer, der er berettiget til at få beregnet plejevederlag på grundlag af sygedagpengebeløbet, kan vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet, hvis dette skønnes mere fordelagtigt.

Personer, der ikke er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom, får udbetalt basisbeløbet. Hvis de forud modtog en anden offentlig forsørgelsesydelse forudsættes denne at ophøre i den periode, hvor de modtager plejevederlag.

§ 106. Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2. Kommunen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Ophør ved dødsfald

41. Plejevederlaget ophører ved den plejekrævendes død. Plejeren har dog ret til at få udbetalt plejevederlag indtil 14 dage efter dødsfaldet.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at det ikke kan forventes, at plejeren begynder at arbejde umiddelbart efter dødsfaldet. Hvis plejeren begynder at arbejde før udløbet af 14 dages-perioden ophører udbetalingen af plejevederlag.

Ophør af andre grunde

42. Udbetaling af plejevederlag kan bringes til ophør, når betingelserne for ydelse af plejevederlag ikke længere er til stede.

Det forhold, at den døendes situation tilsyneladende er stabiliseret (pågældende bliver ikke dårligere), eller at tilstanden har strakt sig væsentligt udover det oprindeligt forventede tidsrum, kan ikke i sig selv begrunde, at plejevederlaget bringes til ophør. Det afgørende er i den forbindelse vurderingen af, hvorvidt det fortsat efter en lægelig bedømmelse gælder, at prognosen er kort levetid (oftest 2-6 måneder).

Det er ligeledes en betingelse, at den døende fortsat har et behov for pleje og omsorg. Det kommer an på en konkret vurdering, om dette er opfyldt.

Hvis plejeforholdet ophører af andre grunde end den plejekrævendes død, ophører plejevederlaget, når plejeforholdet afsluttes.

Plejeren og den plejekrævende kan til hver en tid og uden varsel bringe plejeforholdet til ophør. Kommunalbestyrelsen kan desuden undtagelsesvis beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis det viser sig, at pleje i hjemmet ikke mere kan anses for hensigtsmæssig; for eksempel fordi det skønnes for uforsvarligt.

Midlertidig indlæggelse

43. Selv om plejen foregår i hjemmet, kan der blive behov for, at den døende indlægges midlertidigt, fx som led i aflastning. Efter servicelovens § 72 skal kommunalbestyrelsen sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kortvarige ophold i sygehus, plejebolig, plejehjem o.l., medfører ikke i sig selv, at plejevederlaget bortfalder. Der kan ikke fastsættes nogen bestemt tidsgrænse for længden af et kortere ophold. Det må bero på en konkret vurdering, hvori kan indgå, om indlæggelsen sker med udskrivning til videre plejeforhold for øje.

Afsnit II

Anden hjælp

§ 107. Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lignende, når

1) nærstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 104, passer en døende,

2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter § 76 til hjælp, som familien selv antager, eller

3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Formål

45. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at døende personer, som ønsker at blive plejet i hjemmet, ikke påføres udgifter til sygeplejeartikler og lignende, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehus.

Udtrykket »kan yde hjælp« i lovteksten skal ikke forstås sådan, at kommunalbestyrelsen frit kan vælge om den vil yde hjælp til nogle af de ydelser, som er omfattet af § 107. Udtrykket »kan yde hjælp« skal forstås således, at hjælpen skal ydes efter en konkret individuel vurdering af, om betingelserne er opfyldt, herunder om hjælpen er sagligt begrundet sammenholdt med bestemmelsens formål.

Efter § 107 kan der ydes hjælp til sygeplejeartikler og lignende uden hensyn til den døendes og familiens økonomiske forhold.

Personkreds

46. Hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter § 107 kan ydes til plejekrævende personer, som vælger at dø i eget hjem eller i et hospice.

Hospice

47. Hospice er en institution som yder pleje og omsorg til alvorligt syge og døende. Et selvejende hospice som har indgået driftsoverenskomst med en amtskommune skal i medfør af sygehusloven yde vederlagsfri behandling/pleje, herunder sørge for sygeplejeartikler, medicin m.v. Ophold på et hospice med driftsoverenskomst er således at sidestille med sygehusophold. Der kan ikke ydes plejevederlag, når den døende opholder sig på hospice, se pkt. 7.

Eget hjem

48. Der kan gives hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter § 107 til døende, der plejes i hjemmet af nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold efter lovens § 104. Det er uden betydning, om plejeren modtager plejevederlag. Hjælpen kan også ydes, når kommunalbestyrelsen helt eller delvis varetager plejeopgaven eller yder tilskud efter § 76 i serviceloven til hjælp, som familien selv antager.

Plejehjem, plejebolig o.l.

49. Beboere i plejehjem, plejebolig eller lignende, hvor plejen i overvejende grad varetages af et tilknyttet døgnpersonale, har ikke ret til hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter § 107, da der kun kan ydes hjælp i tilknytning til pleje af personer, der vælger at dø i eget hjem eller hospice.

Ikke hjælp til medicin efter § 107

50. Der kan ikke efter servicelovens § 107 ydes hjælp til dækning af medicinudgifter. Hjælp hertil ydes efter sygesikringsloven.

Hjælp til medicin efter sygesikringsloven

51. I medfør af sygesikringslovens § 7 c, stk. 2, kan personer, der vælger at dø i eget hjem, herunder på plejehjem eller plejebolig, efter ansøgning fra den behandlende læge til Lægemiddelstyrelsen få bevilliget hjælp til køb af lægeordineret medicin (terminaltilskud). Det er i den forbindelse en forudsætning, at lægen har fastslået, prognosen er kort levetid, og at sygehusbehandling med henblik på helbredelse er udsigtsløs.

Såfremt en person er tildelt terminaltilskud af Lægemiddelstyrelsen, modtager vedkommende 100 pct. tilskud til køb af lægeordinerede lægemidler (både håndkøbslægemidler og receptpligtige lægemidler). Baggrunden for denne hjælp til lægeordineret medicin er, at alvorligt syge og døende, som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke skal påføres medicinudgifter, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehus.

Omfanget af den døendes plejebehov er i øvrigt ikke afgørende for at opnå terminaltilskud efter sygesikringslovens § 7 c, stk. 2.

Sygeplejeartikler o.l.

52. Hjælp til udgifter til sygeplejeartikler og lignende (fx sondeernæring og ernæringspræparater) ydes efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. I skønnet indgår en vurdering af, om den ansøgte hjælp ville være blevet givet under indlæggelse på sygehus. Der kan ydes hjælp til egenudgiften til fx sondeernæring, ekstra vask af tøj og sengelinned. Ved hjælp til fx egenbetalingen til sondeernæring kan ikke fratrækkes sparede kostudgifter.

Der kan også ydes hjælp til egenudgiften til fysioterapi, og psykologisk bistand, hvis denne hjælp kan antages at ville være blevet givet til den døende under indlæggelse på sygehus.

Hjælp til egenudgiften

53. Der kan kun ydes hjælp efter § 107 til udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter denne bestemmelse til den pågældendes egen andel af udgiften til sygeplejeartikler og lignende. Der kan kun ydes tilskud efter § 107 til den del af udgiften, som ikke kan dækkes efter fx sygesikringsloven eller fra Sygeforsikringen Danmark.

Hvis betingelserne er opfyldt for at få hjælp til udgifter til sygeplejeartikler o.l. efter § 107, skal kommunalbestyrelsen dog ikke vurdere, om der kan gives hjælp til disse udgifter efter §§ 14 og 14 a i lov om social pension (personligt tillæg, helbredstillæg), eller §§ 17 og 18 i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (personligt tillæg, helbredstillæg), servicelovens § 97 (hjælpemidler m.v.) eller aktivlovens § 81 (enkeltudgifter). Lovens § 107 går forud for de nævnte bestemmelser.

Personlig og praktisk hjælp

54. For personlig og praktisk hjælp efter reglerne i servicelovens kapitel 14, der ydes i tilslutning til pleje af døende, kræves der ikke betaling for udgifter til personale, uanset om den tildelte hjælp er midlertidig eller varig, se servicelovens § 82 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 1998 om betaling for tilbud § 2, stk. 1, nr. 1.

Hjælpemidler

55. Hvis den døende får behov for hjælpemidler eller hjælp til boligindretning, kan denne hjælp ydes efter reglerne i servicelovens §§ 97 og 102. Personer, der får hjælp efter kapitel 20, må anses for at opfylde betingelserne i §§ 97 og 102 om varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Et hospice forudsættes at have de redskaber, hjælpemidler og lignende til rådighed, som normalt anvendes i forbindelse med ophold, pasning og pleje af døende i plejehjem, plejebolig o.l. Sådanne hjælpemidler kan således ikke ydes efter servicelovens § 97 til døende, der passes i et hospice.

Hjælpemidler, som den døende herudover har behov for, kan ydes efter servicelovens § 97, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Afsnit IV

Finansiering m.v.

Vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af døende

Indledning

Efter kapitel 20 i serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005, kan der gives hjælp i forbindelse med pasning af døende. Hjælpen omfatter plejevederlag og hjælp til dækning af udgifter til sygeplejeartikler og lignende.

Vejledningen beskriver reglerne om plejevederlag m.v. i servicelovens kapitel 20, efter disse senest er ændret ved lov nr. 1422 og lov nr. 1450 af 22. december 2004.

Vejledningen erstatter den gældende vejledning om disse regler i kapitel 10 i Socialministeriets vejledning nr. 59 fra 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl., som ændret ved Socialministeriets vejledning nr. 9744 af 9. juni 1999 og vejledning nr. 95 af 9. oktober 2002.

Afsnit I

Plejevederlag

Afsnit I

Plejevederlag