Vejledning om affattelse af forslag til ændringslove m.v.

Bilag 1

Skematisk eksempel på forslag til en ændringslov

Bilag 1

Skematisk eksempel på forslag til en ændringslov

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ...

(Undertitel)

Kapitel 1

Lovforslagets titel og undertitel

Kapitel 1

Lovforslagets titel og undertitel

1. Lovforslagets titel indledes således

»Forslag til lov om ændring af lov om ...«.

Denne formulering anvendes, uanset om der foreslås én eller flere ændringer af loven. Som hovedregel anføres i ændringslovforslagets titel hele titlen på den lov, der foreslås ændret. Lovens nummer og dato anføres derimod ikke.

Har den lov, der foreslås ændret, en forkortet titel angivet i parentes efter den egentlige titel ( se f.eks. lov nr. 295 af 27. april 2005 om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) ) kan denne forkortede titel eventuelt anføres i stedet for at anføre lovens fulde titel. Tilsvarende gælder, hvis der for den lov, der foreslås ændret, i praksis anvendes en forkortet betegnelse ( f.eks. lov om rettens pleje, der i praksis blot kaldes retsplejeloven ). Det er dog en forudsætning for at anvende en sådan forkortet betegnelse i ændringslovforslagets titel, at betegnelsen er fast indarbejdet og ikke kan dække over mere end én bestemt lov.

2. Hvis der med ændringslovforslaget foreslås ændringer af flere love, bør samtlige af disse loves titler som udgangspunkt anføres i ændringslovforslagets titel (»Forslag til lov om ændring af lov om ..., lov om ... og lov om ...«).

Foreslås mere end 4-5 love ændret, bør alene titlen på den vigtigste lov (eller eventuelt de 2-3 vigtigste love) anføres med tilføjelse af »og forskellige andre love« ( se f.eks. lov nr. 215 af 31. marts 2004 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love ). Hvis ingen af lovene kan anses for vigtigere end andre, må titlen i stedet søge at angive lovændringens emne ( se f.eks. lov nr. 386 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. og lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner ).

Hvis ændringslovforslaget også indeholder bestemmelser om, at en lov ophæves, skal titlen på denne lov dog altid være anført ( se f.eks. lov nr. 323 af 5. maj 2004 om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. ). Det gælder dog ikke, hvis der er tale om ophævelse af et større antal love. Er der tale om ophævelse af et større antal love inden for et ministerområde, kan lovforslagets titel udformes på følgende måde: »Forslag til lov om ophævelse af en række love under [X-ministeriets] område« ( se f.eks. lov nr. 199 af 7. april 1999 om ophævelse af en række love under Fødevareministeriets område ).

3. Under ændringslovforslagets titel anføres i parentes en undertitel, som angiver forslagets hovedindhold. En undertitel bør så vidt muligt være både kort og samtidig give en dækkende beskrivelse af forslagets hovedindhold ( se f.eks. lov nr. 381 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven (Forbedret vidnebeskyttelse) ). Vedrører ændringslovforslaget flere forskellige emner, bør de væsentligste opremses i undertitlen ( se f.eks. lov nr. 432 af 10. juni 2003 om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden) og lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn m.v.) ).

4. Hvis lovforslaget alene indeholder forslag om ophævelse af en lov, indledes forslagets titel således

»Forslag til lov om ophævelse af lov om ...«.

§ 1

Samtlige ændringer, opdelt i numre (også selv om der kun er tale om én ændring). Er der tale om en ændringslov, der ændrer flere love, skal der dog være en paragraf for hver lov, der ændres.

§ 1

I lov nr. ... af ... om ... (eller: I lov om ..., jf. lovbekendtgørelse nr. ... af ...), som ændret ved lov nr. ... af ...) og § .. i lov nr. ... af ..., foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om ...«.

2. § 1 affattes således

»§ 1. En arveladers nærmeste slægtsarvinger ... .«

3. § 5 ophæves.

4. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a.... .«

(Er § 7 sidste paragraf i et kapitel, angives det, om den nye bestemmelse indsættes i dette eller det følgende kapitel: »Efter § 7 indsættes i kapitel 2 :«)

5. § 10, stk. 1, affattes således

»Er ægtefællen under konkurs ... .«

6. § 13, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Indgives opgørelsen ikke inden ... .«

7. I § 14 ophæves stk. 2, og i stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »eller adoptivbørn«.

8. § 20, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes dog kun ... .«

9. § 25, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»...

Stk. 2.... .«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

10. I § 30 (der forudsættes kun at indeholde ét stykke) indsættes som stk. 2

»Stk. 2. En arvelader kan ved testamente ... .«

11. I § 31 (der forudsættes at indeholde flere (3) stykker) indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Afgørelsen kan ikke ... .«

12. I § 35 (nyt stykke skal indsættes mellem to stykker (stk. 1 og 2)) indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ved indgåelse af nyt ægteskab ... .«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

13. I § 35, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »1.000 kr.« til: »5.000 kr.«

14. § 37, stk. 1, 1. og 3. pkt., ophæves.

15. I § 40, stk. 1, (der forudsættes kun at indeholde ét punktum) indsættes som 2. og 3. pkt.

»...(2. og 3. pkt.) ... .«

16. I § 45, stk. 1, (der forudsættes at indeholde flere punktummer) indsættes efter 1. pkt.

»... (et eller flere nye punktummer) ... .«

17. I § 55, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »60 pct.«: »og ikke mere end 75 pct.«.

18. I § 60, stk. 1, 1. pkt., og to steder i § 62, stk. 3, ændres »børn« til: »livsarvinger og ægtefælle«.

Kapitel 2

Lovforslagets opbygning

Kapitel 2

Lovforslagets opbygning

5. Forslaget opbygges efter følgende systematik

§ 2

Bestemmelser om ikrafttræden samt eventuelle overgangsregler (de sidste i ét eller flere selvstændige stykker). Ofte er det dog mere hensigtsmæssigt at udskille overgangsreglerne til en eller flere selvstændige paragraffer, der følger umiddelbart efter bestemmelsen om lovens ikrafttræden ( se eksemplet i bilag 1, § 3 ).

§ 2

Loven træder i kraft den ... .

Kapitel 3

Lovforslagets indledning

Kapitel 3

Lovforslagets indledning

8. I indledningen til § 1 angives den lov, der skal ændres, med nummer, dato og fuldstændig titel

»I lov nr. ... af ... om ... foretages følgende ændringer:«.

Er der tale om en ændringslov, der ændrer flere love, skal samtlige paragraffer for hver lov, der ændres, være forsynet med en indledning.

9. Er loven med senere ændringer skrevet sammen i en lovbekendtgørelse, angives alene lovens titel, hvorefter lovbekendtgørelsen anføres med nummer og dato

»I lov om ..., jf. lovbekendtgørelse nr. ... af ..., foretages følgende ændringer:«.

10. Er der tidligere foretaget ændringer af loven, uden at der derefter er blevet udstedt en lovbekendtgørelse, bør der foruden til loven henvises til ændringslovene

»I lov nr. ... af ... om..., som ændret ved lov nr. ... af ..., foretages følgende ændringer:«.

Det er dog ikke nødvendigt at henvise til ændringslove, der har mistet deres betydning som følge af senere ændringslove.

Er en af de tidligere ændringer indeholdt i en hovedlov eller i en lov, der ændrer flere love (samlelov) bør den paragraf, hvor ændringen findes, nævnes ( se f.eks. indledningen til lov nr. 214 af 22. april 2002 om ændring af adoptionsloven (Nedlæggelse af Adoptionsrådet) og indledningen til lov nr. 216 af 22. april 2002 om ændring af tinglysningsloven (Udvidet ekstern terminaladgang til tinglysningsregistrene) ).

11. Der bør på samme måde henvises til ændringer, der er foretaget efter udfærdigelse af en lovbekendtgørelse

»I lov om ..., jf. lovbekendtgørelse nr. ... af ..., som ændret ved lov nr. ... af ... og § .. i lov nr. ... af ..., foretages følgende ændringer:«.

12. Er der i de tilfælde, som nævnes under pkt. 10 og 11, et større antal mellemliggende ændringslove, kan opregningen af disse gøre formuleringen for omfattende. Indledningen kan i så fald i stedet affattes på følgende måde

»I lov om ..., jf. lovbekendtgørelse nr. ... af ..., som ændret senest ved lov nr. ... af ..., foretages følgende ændringer:«.

Medfører lovforslaget ændring af bestemmelser i loven, som i den gældende affattelse hidrører fra en mellemliggende ændringslov, bør denne dog altid nævnes i indledningen. Indledningen kan da affattes på følgende måde

»I lov om ..., jf. lovbekendtgørelse nr. ... af ..., som ændret bl.a. ved lov nr. ... af ... og senest ved lov nr. ... af ..., foretages følgende ændringer:«.

§ 3

Eventuelle bestemmelser om lovens territoriale gyldighed (Færøerne og Grønland – se eksemplet i bilag 1 på den standardformulering, der anvendes i de i praksis ofte forekommende tilfælde, hvor loven ikke skal gælde umiddelbart for Færøerne og Grønland, men skal kunne sættes i kraft for disse landsdele med visse afvigelser ).

6. Paragraftegn og -nummer anbringes i ændringslove på en selvstændig linje centreret over paragraffens tekst og ikke som i andre love til venstre for tekstens 1. linje. Er § 2 eller senere paragraffer opdelt i flere stykker, forsynes også stk. 1 med stykkebetegnelse.

7. Hvis lovforslaget alene indeholder forslag om ophævelse af en lov, kan en inddeling af forslaget i paragraffer ofte undværes. I så fald anvendes følgende formulering

»Lov nr. ... af ... om ... ophæves den ...«.

Der henvises ikke til love, der har ændret den lov, som nu foreslås ophævet. Derimod henvises til en eventuel lovbekendtgørelse

»Lov om ..., jf. lovbekendtgørelse nr. ... af ..., ophæves den ...«.

§ 3

Stk. 1.... (overgangsregler)

Stk. 2....

Kapitel 4

Udformningen af de enkelte ændringer

Kapitel 4

Udformningen af de enkelte ændringer

13. Skal der ske mere omfattende ændringer af en paragraf eller af flere på hinanden følgende paragraffer, eventuelt et kapitel, bør dette ske ved at formulere ændringerne som en enkelt ændring, dvs. som en ny samlet affattelse af paragraffen, paragrafferne eller kapitlet.

14. Ændringerne opstilles i samme rækkefølge som de bestemmelser, der skal ændres, jf. dog nedenfor under pkt. 17.

15. Skal der foretages flere ændringer i en enkelt paragraf, nummereres hver ændring selvstændigt, medmindre de vedrører samme spørgsmål og mest hensigtsmæssigt kan sammenfattes i et enkelt led, f.eks. således

» 1. I § 8, stk. 1, udgår ».. (citeret passus) ..«, og stk. 2 ophæves.

2. I § 9, stk. 2, 2. pkt., og to steder i § 10, stk. 3, ændres ».. (citeret passus) ..« til: ».. (citeret passus) ..«.«

16. Skal flere paragraffer ophæves, og skal mellemliggende paragraffer ikke ændres, samles ophævelserne under et enkelt nummer, f.eks. således

»§§ 7, 9 og 13 ophæves.« eller »§ 5 og § 7, stk. 3, ophæves.«

17. Hvis et enkelt ord eller udtryk ændres på nøjagtig samme måde i flere paragraffer, samles ændringerne under et enkelt nummer ved den paragraf, hvor ordet eller udtrykket først forekommer, også selv om der sker ændring af mellemliggende paragraffer. Hvis det samme ord eller udtryk ændres på nøjagtig samme måde alle steder i loven, hvor det forekommer, kan følgende formulering anvendes

»Overalt i loven ændres ».. (citeret passus) ..« til: ».. (citeret passus) ..«.«.( se f.eks. lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (Ændring af reglerne om landzoneadministrationen og reglerne om planlægning til butiksformål) ).

Denne formulering kan imidlertid kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket står på nøjagtig samme måde alle de steder, hvor det skal ændres. Der skal således tages højde for store og små begyndelsesbogstaver og for forskellige bøjningsformer.

18. Den bestemmelse, ændringen vedrører, bør præciseres mest muligt. Forkortelsen »pkt.« anvendes kun for ordet punktum. Er den ændrede bestemmelse inddelt ved hjælp af tal, anvendes forkortelsen »nr.«. Er den underinddelt ved hjælp af bogstaver, anvendes betegnelsen »litra«.

19. Skal der indsættes nye paragraffer, stykker, numre, litra eller punktummer, bør det af teksten klart fremgå, om de nye bestemmelser erstatter eller supplerer den gældende tekst. Det vil f.eks. være tvetydigt i forbindelse med indsættelse af et nyt stykke at skrive: »I § 2 indsættes som nyt stk. 3: «, hvis der i forvejen i den pågældende paragraf er et stk. 3, som skal opretholdes. I stedet bør følgende formulering anvendes

»I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.... ... . «

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

Hvis § 2 består af flere stykker og det nye stykke skal indsættes til sidst i bestemmelsen, anvendes den formulering, der er vist i følgende eksempel (hvor § 2 består af to stykker)

»I § 2 indsættes som stk. 3

»Stk. 3.... .««

Skal et eller flere stykker, numre eller litra ophæves, og skal der i stedet indsættes enten flere eller færre nye stykker m.v., end der blev ophævet, anvendes de formuleringer, der fremgår af følgende eksempler

Eksempel 1 – ændring af en paragraf bestående af 6 stykker, hvor stk. 2 skal ophæves og afløses af et nyaffattet stk. 2, og hvor der efter det nyaffattede stk. 2 skal indsættes et helt nyt stykke

»§ 2, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2.... .

Stk. 3.... . «

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.«

Eksempel 2 – ændring af en paragraf bestående af 6 stykker, hvor stk. 2 og 3 skal ophæves, og hvor stk. 2 skal afløses af et nyaffattet stk. 2

»§ 2, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2.... . «

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.«

20. Som det fremgår af de ovenfor under pkt. 19 anførte eksempler, bør det angives i slutningen af det pågældende nummer i ændringslovforslaget, hvis indsættelse eller ophævelse af nye stykker, numre eller litra medfører ændringer i nummerangivelsen ( se også eksemplerne i bilag 1, § 1, nr. 9 og 12 ).

Hvis der i samme nummer sker ændring af det eller de følgende stykker, kan rykningen dog indføjes i teksten ( se eksemplet i bilag 1, § 1, nr. 7 ).

21. Foreslås en ny affattelse af en paragraf eller et stykke, nummer eller litra, bør paragraf-, stykke-, nummer- eller litrabetegnelsen medtages i den nye affattelse ( se eksemplerne i bilag 1, § 1, nr. 2 og 6 ).

Omfatter den nye affattelse kun det eller de første stykker i en paragraf, medtages paragrafbetegnelsen dog ikke, da den kan give anledning til den misforståelse, at affattelsen omfatter hele paragraffen. I stedet rykkes begyndelsen af den nye affattelse ind på linjen, således at pladsen til paragrafbetegnelsen lades åben ( se eksemplerne i bilag 1, § 1, nr. 5 og 9 ). Det samme gælder, hvis den nye affattelse kun omfatter det eller de første punktummer i et stykke.

22. Ophæves én eller flere paragraffer, ændres de efterfølgende paragraffers nummerering ikke.

23. Indføjes nye paragraffer i en ubrudt paragrafrække, betegnes den eller de nye paragraffer med den forudgående paragrafs nummer efterfulgt af »a«, »b« osv.

Er der allerede et hul i paragrafnummerrækken i loven på det sted, hvor den nye paragraf skal indsættes, fordi en paragraf tidligere er blevet ophævet, kan den nye paragraf få dette nummer. Er f.eks. § 7 tidligere blevet ophævet, og skal der nu indsættes en ny paragraf efter § 6, bliver den nye paragraf § 7. Denne fremgangsmåde bør dog kun anvendes, hvis det ikke kan give anledning til misforståelser, f.eks. fordi der i anden lovgivning er henvisninger til den ophævede paragraf, som ikke er blevet konsekvensændret, eller f.eks. hvis paragrafnummeret har været almindeligt kendt i fagsproget som betegnelse for en bestemt type afgørelse (f.eks. en § x-tilladelse). Der bør således i reglen gå nogen tid, før et paragrafnummer genbruges.

24. Indeholder den lov, som foreslås ændret, henvisninger til love, der i mellemtiden er ændret eller afløst af senere love, bør henvisningerne foreslås ændret i det nødvendige omfang.

25. Med hensyn til den fremgangsmåde, der kan følges ved affattelsen af forskellige typer af ændringer, henvises i øvrigt til bilag 1.

Justitsministeriet, den 3. juni 2005

Lene Espersen

/Ole Hasselgaard

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Vejledning om affattelse af forslag til ændringslove m.v.

Vejledningen indeholder retningslinjer for den affattelsesteknik, der bør benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til ændringslove. Disse retningslinjer bør med de fornødne tilpasninger også følges ved udarbejdelse af ændringer af administrative forskrifter, herunder cirkulærer, der er inddelt i paragraffer.

Vejledningens retningslinjer vedrører alene de rent tekniske spørgsmål i forbindelse med affattelse af ændringslovforslag m.v. For så vidt angår indholdsmæssige og principielle spørgsmål om udarbejdelse af lovforslag, henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, der bl.a. også behandler spørgsmålet om, i hvilke tilfælde der bør udarbejdes et forslag til ændringslov, og i hvilke tilfælde der i stedet bør udarbejdes et forslag til en ny hovedlov, samt spørgsmålet om, i hvilke tilfælde ændringer af flere love kan og bør foreslås med ét og samme lovforslag.

Vejledningens retningslinjer vedrører endvidere alene affattelsen af tekster til lovforslag m.v. For så vidt angår udfærdigelsen af bemærkninger til lovforslag, henvises til Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v.

Vejledningen afløser Justitsministeriets vejledning nr. 242 af 18. november 1969 om affattelse af forslag til ændringslove m.v. og Justitsministeriets skrivelse af 30. april 2002 om forslag til ændringslove – tegnsætning og kursivering m.v.