Vejledning om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser

Bilag 1

Bilag 1

Indhold

1. Indledning

2. Inhabilitet

3. Vejledning

4. Repræsentation

5. Tavshedspligt

5.1 Særlige regler

5.2 Andre tilfælde

6. Videregivelse af oplysninger

7. Behandling af personoplysninger

8. Notatpligt

9. Samtykke fra og underretning af medlemmet

10. Aktindsigt og indsigtsret

10.1 Partens aktindsigt

10.2 Andres aktindsigt

11. Partshøring

12. Underretning af medlemmer i tilsynssager

13. Frister for indsendelse af sager til Arbejdsdirektoratets stillingtagen

14. Krav til afgørelser

15. Særligt om sager, hvor a-kasserne ikke behøver at træffe en skriftlig afgørelse

16. Bortfald af vejledning

§ 42, stk. 1, i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed fastsætter også, at en a-kasse har tavshedspligt med hensyn til, om en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v., og a-kassen må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger herom.

§ 42, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse fastsætter endelig, at ved overtrædelse af stk. 1 finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-e anvendelse, jf. § 94 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

5.2 Andre tilfælde

Det følger af god forvaltningsskik og af hensynet til de enkelte medlemmer, at a-kassernes medarbejdere har tavshedspligt med hensyn til personlige, herunder også økonomiske, oplysninger om medlemmerne.

Det betyder fx, at man ikke oplyser uvedkommende, om en bestemt person er ledig, om et medlem har en sag om tilbagebetaling, og om en person tidligere er blevet pålagt en karantæne for at have afgivet urigtige oplysninger til a-kassen.

Det betyder fx også, at man i faglig sammenhæng ikke anvender lønoplysninger mv., som er indhentet til brug for a-kassens administration.

6. Videregivelse af oplysninger til andre

Sags- og medlemsoplysninger kan kun gives videre i begrænset omfang. I visse tilfælde har a-kasserne dog pligt til at give oplysninger videre til

– kommuner

– Told og Skat

– politi og anklagemyndighed

– Arbejdsdirektoratet

– andre offentlige myndigheder

– domstole

– andre a-kasser.

Ifølge persondataloven kan oplysninger gives videre, hvis

– medlemmet har givet sit udtrykkelige samtykke,

– videregivelsen har udtrykkelig hjemmel i lov, fx § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

– den, der beder om oplysninger, kan henvise til en hjemmel,

– videregivelsen i øvrigt sker som et nødvendigt led i opgavevaretagelsen for den, der beder om oplysningerne,

– videregivelsen er nødvendig for en anden a-kasses sagsbehandling,

– videregivelsen er nødvendig for, at myndigheder kan udføre deres arbejdsopgaver, herunder med kontrol og tilsyn, eller

– videregivelsen er nødvendig for, at en tredjemand, der får oplysningerne (fx a-kassens revisor), kan udføre en pålagt opgave, der hører under offentlig myndighedsudøvelse.

Der kan stilles krav om, at oplysningerne gives videre i elektronisk form.

A-kassen skal i alle tilfælde sikre sig, at de nævnte betingelser for at give oplysningerne videre er opfyldte.

7. Behandling af personoplysninger

Persondataloven stiller krav til a-kassernes behandling af oplysninger om et medlem. At behandle oplysninger betyder bl.a. enhver form for at samle og systematisere oplysninger for at bruge dem i konkret sagsbehandling, hvilket har følgende konsekvens

– A-kassens behandling af oplysninger om medlemmet skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

– Når a-kassen samler oplysninger om medlemmet, skal det stå klart, til hvilket formål oplysningerne samles ind, og formålet skal være sagligt. Det skal også ligge inden for a-kassens faglige formål at indsamle oplysningerne.

– En senere behandling af oplysningerne må ikke være i strid med det formål, som oplysningerne oprindeligt blev samlet ind til.

– Indsamling af oplysninger må ikke omfatte mere end nødvendigt, formålet taget i betragtning.

– A-kassen skal sikre sig, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger, og at oplysningerne er ajourførte.

Et medlem kan når som helst komme med indsigelse over, at a-kassen behandler oplysninger om medlemmet.

Medlemmet kan kræve, at a-kassen berigtiger, sletter eller blokerer oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller er behandlet i strid med reglerne. Hvis oplysningerne allerede er givet videre, skal den, der har fået dem, have at vide, at de er berigtiget, slettet eller blokeret.

Medlemmet skal gøres bekendt med eventuelle konsekvenser af sin indsigelse, fx at a-kassen ikke kan imødekomme en anmodning om optagelse uden at behandle de oplysninger, som er omfattet af indsigelsen.

8. Notatpligt

Bliver en a-kasse ved personlig eller telefonisk henvendelse gjort bekendt med nye, faktiske oplysninger, der har betydning for medlems- og udbetalingsforhold, bør a-kassen sikre sig, at den ved skriftligt notat på sagen kan dokumentere sådanne oplysninger. Det kan fx ske i form af en samtalerapport.

Herudover er der efter vejledningsbekendtgørelsen en pligt for a-kassen til at notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder oplysninger, som medlemmet selv giver. Desuden skal a-kassen notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om.

9. Samtykke fra og underretning af medlemmet

Som udgangspunkt skal et medlem give samtykke til, at a-kassen indhenter oplysninger om medlemmet hos andre end medlemmet selv. Samtykket kan bl.a. indhentes i form af

– en samtykkeerklæring

– en afkrydsning i en rubrik på en blanket, fx en ledighedserklæring, når det fremgår, at der med afkrydsningen er givet udtrykkeligt samtykke til, at der indhentes oplysninger eller

– mundtlig erklæring, hvorom der gøres notat i sagen.

Ved indhentelse af samtykkeerklæring anbefales at give medlemmet en frist på 14 dage til at svare. Samtidig skal medlemmet oplyses om konsekvensen af at undlade at give sit samtykke, hvilket typisk vil være, at a-kassen ikke kan udbetale ydelse til medlemmet.

Medlemmets samtykke skal ikke indhentes, når a-kassen

– behandler en tilsynssag fra Arbejdsdirektoratet

– har en begrundet mistanke om fejludbetaling og fx indhenter oplysninger om lønforhold hos arbejdsgiver(e).

A-kassen orienterer medlemmet, hvis der uden medlemmets samtykke indhentes oplysninger.

A-kassen skal orientere et medlem, når den samler personoplysninger ind om medlemmet til brug for behandlingen af en sag. Det gælder uanset, hvordan sagen er opstået.

A-kassens orientering skal som hovedregel gives inden 10 hverdage efter, at sagsbehandlingen er indledt. Orienteringen skal være skriftlig. Den skal beskrive

– formålet med den behandling, som oplysningerne er bestemt til, og

– alle yderligere oplysninger, så medlemmet kan varetage sine interesser, som fx

– hvilken type af oplysninger, der er tale om

– hvem der skal have oplysningerne, hvis disse skal gives videre

– om der er pligt til at svare på spørgsmål, eller om det er frivilligt

– om eventuelle konsekvenser ved ikke at svare på spørgsmål

– muligheden for at få indsigt i og adgang til at berigtige oplysninger om sig selv.

Kravet om at give medlemmet en særlig orientering kan fraviges, hvis

– medlemmet allerede er bekendt med sagsbehandlingsskridt, herunder indsamlingen af oplysninger, fx i den situation, hvor medlemmet selv har rejst sagen og

– afgørende hensyn til offentlige interesser taler for det, fx i relation til

– forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning

– kontrol- og tilsynsopgaver.

Medlemmet skal også have besked, når a-kassen har

– sendt medlemmets klage videre til Arbejdsdirektoratet med angivelse af det materiale, der er sendt, herunder klagen og a-kassens bemærkninger til den og

– indstillet til direktoratet, at der gives sanktion ved svigagtig adfærd over for a-kassen.

10. Aktindsigt og indsigtsret

10.1 Partens aktindsigt og indsigtsret

Det følger af god forvaltningsskik, at medlemmet efter anmodning har lejlighed til at gøre sig bekendt med akterne i sin sag enten i form af, at medlemmet får lejlighed til at gennemse sagens akter eller, at medlemmet får fotokopi af sagens akter.

Aktindsigt gives normalt inden 10 hverdage efter, at a-kassen har fået anmodningen herom. Hvis Arbejdsdirektoratet er i besiddelse af akterne i medlemmets sag, giver direktoratet medlemmet aktindsigt.

Ifølge persondataloven har medlemmet efter begæring som hovedregel ret til indsigt i

– hvilke oplysninger der behandles i a-kassen,

– formålet med behandlingen,

– kategorierne af modtagere af oplysningerne og

– tilgængelig information om, hvor disse oplysninger stammer fra.

10.2 Andres aktindsigt

A-kassen må, som udgangspunkt, ikke gøre andre bekendt med dokumenterne og oplysningerne i et medlems sag, da disse bør være undergivet tavshedspligt, medmindre medlemmet har givet sit samtykke hertil, eller det følger af bestemmelser i lovgivningen.

A-kassen har ikke pligt til at give aktindsigt i andre akter, fx regnskaber eller revisionsprotokollater, men a-kassen har naturligvis ret hertil.

A-kassen må ikke uden medlemmets samtykke give aktindsigt til private anmeldere, fordi disse ikke er parter i sagen.

11. Partshøring

Når a-kassen har fået oplysninger, der er til ugunst for medlemmet, skal den bede medlemmet om en udtalelse til sagen.

Et medlem kan også til hver en tid i løbet af sagen bede om at få udsat behandlingen for at komme med en udtalelse til sagen.

A-kassen skal imødekomme en sådan anmodning, medmindre

– udtalelsen efter en konkret, begrundet vurdering anses for at være unødvendig for behandlingen af sagen og i stedet ville forhale dens afslutning,

– udsættelsen ville medføre, at en frist for sagens afgørelse, som er fastsat af andre, ikke kan overholdes, eller

– andre bestemmelser eller retningslinier sikrer medlemmet adgang til sagens oplysninger og til at udtale sig før sagens afgørelse, fx i form af partshøring.

Hvis a-kassen imødekommer anmodningen, bør medlemmet samtidig have aktindsigt som part, og der fastsættes en frist for, hvornår udtalelsen skal være a-kassen i hænde. Fristens længde fastsættes efter et konkret skøn. Udgangspunktet er 14 dage.

A-kassens pligt til at sikre sig et forsvarligt oplysningsgrundlag betyder også, at a-kassen før en afgørelse altid skal forelægge sagens oplysninger til udtalelse for medlemmet, hvis

– oplysningerne er af væsentlig betydning for afgørelsen og

– det må antages, at medlemmet ikke ved, at a-kassen har oplysningerne.

A-kassen fastsætter fristen for at reagere på partshøringen ud fra de konkrete forhold i sagen. Som udgangspunkt bør fristen være 14 dage.

Ved partshøringen skal medlemmet også have at vide, at a-kassen kan træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke reagerer inden udløbet af fristen. I sagens afgørelse skal der oplyses om resultatet af partshøringen. Det gælder også, hvis medlemmet ikke har reageret på partshøringen eller har oplyst ikke at ville reagere på høringen.

12. Underretning af medlemmer i tilsynssager

I tilsynssager har Arbejdsdirektoratet ansvaret for og pligten til at underrette medlemmet om, at

– en sag er opstået og

– der derfor behandles oplysninger om pågældende.

Da undersøgelse af sager og eventuelt afgørelse som første instans finder sted i a-kasserne, er det aftalt mellem Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke, at underretningspligten overgår fra direktoratet til a-kasserne. Derfor skal a-kasserne ved indberetning fra direktoratet underrette medlemmet om, at en tilsynssag er indledt på direktoratets foranledning.

Med underretningen skal medlemmet orienteres om sine rettigheder i øvrigt under sagsbehandlingen.

13. Frister for indsendelse af sager til Arbejdsdirektoratets stillingtagen

13.1. Klagesager

A-kassen skal sende en klagesag til direktoratet, når den har taget stilling til medlemmets klage. Det betyder, at a-kassen ikke skal orientere direktoratet om sin afgørelse før, det bliver aktuelt at involvere direktoratet.

Når a-kassen i anledning af en klage fastholder afgørelsen helt eller delvis, skal den inden 4 uger sende sagen og dens akter til Arbejdsdirektoratet, jf. bekendtgørelsen om klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser.

13.2. Sager med afgørelse og indstilling om fastsættelse af sanktion

Hvis a-kassens sagsbehandling, efter at der i forhold til medlemmet er truffet afgørelse, også omfatter enten en afgørelse om eller en indstilling til direktoratet om sanktion for svig, skal a-kassen vente med at sende sagen til direktoratet indtil

– klagefristens udløb eller medlemmets indgivelse af klage og

– a-kassens stillingtagen til medlemmets eventuelle klage.

13.3. Tilsynssager

Uanset om a-kassen træffer afgørelse i sagen eller ej, underretter a-kassen Arbejdsdirektoratet om resultatet af sine overvejelser.

Hvis resultatet består i en afgørelse, skal Arbejdsdirektoratet først orienteres, når

– klagefristen er udløbet eller

– medlemmet har klaget, og der er taget stilling til klagen.

Det gælder også i tilfælde, hvor a-kassens beslutning består i afgørelse eller indstilling om sanktion.

14. Krav til afgørelser

A-kassens sagsbehandling medfører ofte, at der træffes en afgørelse. En afgørelse er en skriftlig udtalelse, der slår fast, hvad der er eller skal være gældende ret i en konkret sag.

Der skal altid træffes en afgørelse, hvis det drejer sig om et medlems rettigheder, fx begrænsninger i retten til ydelser fra a-kassen eller medlemskab af a-kassen, eller om et medlems pligter, fx tilbagebetaling.

En afgørelse skal være skriftlig, dateret og underskrevet. Det skal klart fremgå, at afgørelsen er fra a-kassen. Hvis der anvendes fælles brevpapir for a-kasse og faglig organisation, skal brevpapiret/afgørelsen indeholde a-kassens navn, adresse og telefonnummer. Det skal tydeligt fremgå, hvis adresse og telefonnummer for a-kassen og den faglige organisation er fælles.

Afgørelsen stiles til det enkelte medlem eller dennes repræsentant.

Afgørelsen må kun vedrøre det enkelte medlems konkrete sag.

Arbejdsdirektoratet anbefaler at bygge en afgørelse op efter dialogprincippet. Dette indebærer, at afgørelsens opbygning svarer til en række spørgsmål (fra medlemmet) med svar (fra a-kassen)

Spørgsmål

– Hvad drejer det sig om?

– Hvad er resultatet?

– Hvordan er a-kassen nået frem til resultatet?

– Kan jeg klage og hvordan?

– Hvor kan jeg henvende mig om konsekvenser og yderligere tvivlsspørgsmål?

– Er der andet, jeg bør vide?

– Hvilke oplysninger har a-kassen haft i sagen?

– Hvilke regler er anvendt for at nå den konkrete afgørelse?

Svarene på disse spørgsmål bør fremgå af afgørelsen i denne rækkefølge

Indhold

En afgørelses indhold skal fastslå, hvad der er eller skal være ret i et konkret tilfælde. En afgørelse skal derfor indeholde en entydig konklusion.

Konklusionen skal være begrundet i sagens fakta og i de regler, der gælder for forholdet. Afgørelsen skal derfor indeholde disse led, og afgørelsen skal også indeholde vejledning om klagemuligheder.

Der kan være behov for i tilslutning til afgørelsen at give medlemmet en række oplysninger om andre forhold, der kan blive påvirket af afgørelsen. Det anbefales at samle disse oplysninger i et særligt afsnit om vejledning.

Hvis en afgørelse går ud på, at medlemmet skal opfylde visse betingelser for at opnå en bestemt retsstilling, skal dette i form af vejledning fremgå af afgørelsen.

Indledning i afgørelsen

Indledningen til en afgørelse består af nogle få linier, hvor sagens opståen omtales sammen med en præsentation og præcisering af, hvad sagen drejer sig om.

Selve afgørelsen

Det gør det lettere at overskue og forstå resultatet af a-kassens overvejelser og sagsbehandling, hvis selve afgørelsen findes i et særligt afsnit uden begrundelse mv.

Det anbefales at give afsnittet overskriften ”Afgørelse”. Afsnittet skal kun indeholde en kort og præcis fastlæggelse af den retsstilling, som er eller skal være gældende i sagen.

Begrundelse

En afgørelse fra en a-kasse skal altid begrundes, fordi afgørelsen også tjener til at informere og vejlede og oplyse om og præcisere betingelser for ydelser mv.

Begrundelsen skal også udtrykke, at

– sagen er tilstrækkeligt undersøgt,

– der er taget udtrykkeligt stilling til alle relevante oplysninger i sagen og

– relevante retsregler har været inddraget i bedømmelsen.

Begrundelsen skal være klar, gennemskuelig og letforståelig, så der senere ikke er behov for at uddybe den.

Det sker ved

– kortfattet at redegøre for de fakta, der er tillagt betydning og dermed også lagt til grund for afgørelsen

– at de fakta, der er lagt til grund, kan genfindes i sagsfremstillingen

– at oplyse, hvilke (eventuelt af medlemmet bestridte) forhold, der anses for godtgjort og dermed er lagt til grund

– nøjagtigt at henvise til det retlige grundlag i form af regler i lov(e) og bekendtgørelse(r), selv om afgørelsen har et særligt afsnit om regler

– at angive de hovedhensyn, der har været bestemmende, hvis afgørelsen beror på et skøn

– at tage stilling til medlemmets forklaring, anbringender i klage og erklæringer i øvrigt i det omfang, de er relevante for sagens afgørelse

– i tilbagebetalingssager at redegøre for,

– hvorfor medlemmet er pålagt pligt til at betale tilbage,

– om medlemmet kan bebrejdes noget i relation til sin oplysningspligt, hvis dette er relevant,

– hvordan tilbagebetalingsbeløbet eventuelt forrentes og

– hvordan størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet er beregnet

– i sanktionssager at redegøre for

– hvorfor medlemmet pålægges eller indstilles til at blive pålagt en sanktion, herunder hvilke forhold i medlemmets adfærd, der har ført til at betragte adfærden som svigagtig eller uagtsom,

– hvordan sanktionens størrelse er beregnet og

– sanktionens varighed.

Klagevejledning

A-kassens afgørelse skal indeholde en klagevejledning. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om klage over a-kassernes afgørelser.

A-kassernes afgørelser i tilsynssager, som sendes til Arbejdsdirektoratet, skal indeholde oplysning om, at de pågældende sager indgår i direktoratets tilsynsvirksomhed, og at afgørelserne derfor kan ændres af direktoratet.

Anden vejledning mv.

I et afsnit om anden vejledning vil der typisk kunne gives en række oplysninger, der har relevans til sagen, fx om

– opfordring til kontakt til a-kassen

– genoptagelse af medlemsskab efter sletning

– tilbagebetaling af et fejludbetalt beløb

– at medlemmet ved tilbagebetaling bør henvende sig til skattemyndigheden for at få omregnet skatten

– medlemmets muligheder for at handle efter afgørelsen, bortset fra klage

– betingelser for at opnå en bestemt retsstilling.

Sagsfremstilling

En afgørelse skal indeholde en fyldestgørende sagsfremstilling. Herved forstås, at man redegør for

– årsagen til sagens opståen

– alle relevante fakta,

– væsentlige oplysninger fra andre, fx arbejdsgivere, pensionsinstitutter, Told og Skat eller andre myndigheder

– det væsentligste af medlemmets udtalelse

– medlemmets begrundelse for at klage, øvrige udtalelser og anbringender til sagen

– eventuel manglende reaktion fra medlem på en partshøring.

Anvendte regler

De regler, som har været brugt ved vurderingen af de faktiske forhold, skal gengives i afgørelsen eller vedlægges som bilag.

15. Særligt om sager, hvor a-kasserne ikke behøver at træffe en skriftlig afgørelse

I sager, hvor der er udbetalt for meget i ydelser til et medlem, og hvor det er utvivlsomt, at medlemmet er tilbagebetalingspligtig jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, kan a-kassen undlade at træffe en skriftlig afgørelse, hvis

– medlemmet af egen drift retter henvendelse til a-kassen i anledning af fejludbetalingen,

– der ikke skal foretages ændringer i eventuelle ”tro- og love oplysninger”, der ligger til grund for udbetalingen,

– der ikke skal pålægges en sanktion, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, og

– der i medlemmets sag foretages et notat om tilbagebetalingsbeløbets opståen og grundlaget for tilbagebetalingen, herunder spørgsmålet om a-kassens eventuelle ansvar.

A-kassen skal dog, efter anmodning fra medlemmet, træffe en afgørelse, der indeholder de i afsnit 14 nævnte elementer.

En a-kasse kan endvidere undlade at træffe en skriftlig afgørelse i de tilfælde, hvor der er tale om en omkontering fra én ydelsesform til en anden, fx fra dagpenge til aktiveringsydelse (og denne ændring ikke skyldes medlemmet).

Endelig skal en a-kasse ikke træffe afgørelse, hvis medlemmet er gjort opmærksom på fejlen inden, ydelsen er til disposition på medlemmets konto.

Ovennævnte muligheder for ikke at træffe afgørelse omfatter ikke tilbagebetaling, der støtter sig på § 86 stk. 2, hvor udbetaling oprindeligt er sket med rette, men hvor efterfølgende forhold giver adgang til på objektivt grundlag at kræve tilbagebetaling. I disse tilfælde skal der træffes afgørelse, der opfylder de krav, der er beskrevet i afsnit 14.

16. Bortfald af vejledning

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 217 af 7. december 1994 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes (afdelingernes) sagsbehandling og afgørelser er hermed bortfaldet.

Arbejdsdirektoratet, den 4. marts 2005

Jesper Hartvig Pedersen

Direktør

/Flemming Bentzen Kontorchef

Vejledning om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes

sagsbehandling og afgørelser

1. Indledning

Forvaltningsloven 1) og offentlighedsloven 2) gælder ikke for arbejdsløshedskasserne (a-kasserne). Det gør derimod persondataloven. 3)

Arbejdsdirektoratet har derfor udarbejdet denne vejledning for a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. Den retter sig til a-kassernes hovedledelser og afdelinger samt lokale og regionale kontorer. Vejledningen bruges uanset, hvordan en sag er opstået i a-kassen.

Ud over retningslinjerne i denne vejledning kan der i lovgivningen være fastsat specielle regler på bestemte områder.

Vejledningen skal bidrage til at sikre en hurtig, enkel og smidig sagsbehandling og til at sætte fokus på det enkelte medlems retsstilling. Den skal medvirke til at sikre, at

– a-kasserne har en høj kvalitet i sagsbehandlingen og afgørelserne,

– sagsbehandlingsskridt, fx formkrav og lignende, ikke kun kan opfyldes af medlemmer med særlige forudsætninger,

– a-kasserne foretager alle nødvendige sagsbehandlingsskridt og

– sagsbehandlingstiden i øvrigt ikke forlænges uden grund.

Når direktoratet modtager klager over a-kassernes sagsbehandling og afgørelser, lægger direktoratet retningslinjerne i denne vejledning til grund for behandlingen af disse klager. A-kasserne bør derfor indrette deres sagsbehandling efter vejledningen.

I a-kassernes arbejde anses det enkelte medlem for at være part i sin sag. Medlemmets status som part i sagen indebærer, at medlemmet

– skal have besked om alle skridt i sagsbehandlingen, som medlemmet må anses for ikke at kende til i forvejen og

– får en række partsbeføjelser ved sagens behandling.

2. Inhabilitet

En sagsbehandler i a-kassen er inhabil, når fx

– han eller hun har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse

– pågældendes familie, slægt eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, som har en sådan interesse

– der i øvrigt er omstændigheder, der kan rejse tvivl om en sagsbehandlers upartiskhed.

Hvis en sagsbehandler er inhabil i en konkret sag, kan han eller hun som udgangspunkt ikke behandle sagen og træffe afgørelse eller deltage heri. I stedet må en anden medarbejder behandle sagen og træffe afgørelse.

Bliver man bekendt med, at der kan være tale om inhabilitet, underretter man sin nærmeste foresatte om det. Den foresatte eller en anden medarbejder på samme eller et højere niveau afgør spørgsmålet om inhabilitet.

3. Vejledning

Ud over bestemmelsen i forvaltningslovens § 7 om vejledning indeholder § 65 i arbejdsløshedsforsikringsloven detaljerede regler om a-kassernes pligt til at vejlede medlemmerne om deres rettigheder og pligter. A-kassernes vejledningspligt er også udmøntet i bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv. A-kassernes pligt til at vejlede efter denne bekendtgørelse er mere omfattende end den vejledningspligt, der fremgår af forvaltningsloven.

4. Repræsentation

Den, der er part i en sag, kan vælge at lade sig repræsentere af eller bistå af andre. A-kassen kan normalt kræve, at medlemmets repræsentant ved hjælp af en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgør, at han eller hun er bemyndiget til optræde som repræsentant for medlemmet. Hvis der er tale om socialrådgiver, advokat, revisor eller en faglig organisation, der som led i professionen optræder som repræsentant for parten, er der normalt ikke grund til at kræve dokumentation for fuldmagtsforholdet.

Et medlem kan ikke lade sig repræsentere, hvis medlemmets egen, personlige medvirken er af betydning for behandlingen af medlemmets sag. Det gælder fx ved afgivelse af ”tro-og-love-erklæringer” og ved rådighedsvurderinger efter kapitel 9 i bekendtgørelsen om rådighed.

Af og til kan der være situationer, hvor medlemmet ikke er i stand til at give en ”tro og love-erklæring”. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet fx ikke er ved bevidsthed eller er død og dermed ude af stand til at skrive under på en erklæring eller på et ydelseskort. I sådanne og lignende situationer kan en nærtstående pårørende eller boet efter medlemmet på ”tro og love” skrive under for medlemmet på erklæring eller ydelseskort.

Et medlems personlige fremmøde sammen med en bisidder medfører ikke, at der er tale om repræsentation. Det samme gælder, hvis medlemmet har en tolk med. Medlemmet har i disse situationer ikke givet sine partsbeføjelser videre.

5. Tavshedspligt

5.1 Særlige regler

I henhold til § 91, stk. 7, i arbejdsløshedsforsikringsloven er de oplysninger, som Arbejdsdirektoratet indhenter fra andre offentlige myndigheder , og som direktoratet giver videre til a-kasserne, undergivet tavshedspligt i den pågældende a-kasse. Overtrædelse heraf kan medføre straf efter straffeloven.

1) Lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer.

2) L ov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer.

3) Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.