Vejledning om behandling af samværssager\n(Det skærpede ændringskriterium i samværssager)

Vejledning om behandling af samværssager

(Det skærpede ændringskriterium i samværssager)

Indhold

1.

Ændring af det løbende samvær og konkrete fravigelser heri

1.1.

Indledning

1.2.

Formålet med ændringen

1.3.

Væsentlig forandrede forhold og ændring af enkeltstående samvær, herunder feriesamvær m.v.

1.4.

Erstatningssamvær

1.5.

Afgrænsning af begrebet samvær

1.6.

Særligt om ændring af aftalt samvær

2.

Sagsbehandlingen ved afvisning af ansøgning om ændring af samvær

3.

Førstegangsfastsættelse af samvær

4.

Oversigt over sagstyper

1. Ændring af det løbende samvær og konkrete fravigelser heri

1.1. Indledning

Ved § 3, nr. 3, i lov nr. 446 af 9. juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) er reglerne om ændring af aftale eller afgørelse om samvær i § 17, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær blevet ændret med virkning fra den 1. oktober 2004.

Efter ændringen har § 17, stk. 2, følgende ordlyd

»Statsamtet kan ændre en aftale eller afgørelse om samvær, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af væsentlig forandrede forhold.«

Denne lovændring indebærer, at kriteriet for, hvornår der kan ske ændring af en eksisterende samværsaftale eller -afgørelse, er blevet skærpet, sådan at ændring som udgangspunkt alene kan ske, hvis der er tale om væsentlig forandrede forhold.

Ændringen tager udgangspunkt i, at statsamterne normalt kun skal tage stilling til spørgsmål, der har betydning for de overordnede rammer omkring samværet. Hermed tænkes navnlig på spørgsmål, som har betydning for, om samværet overordnet set kan gennemføres. Spørgsmål af mere detailpræget karakter må parterne henvises til at løse indbyrdes, eventuelt gennem børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Statsamtet skal i stedet gøre en indsats for at bibringe forældrene en forståelse for vigtigheden af, at de – af hensyn til deres børns velfærd og trivsel – selv påtager sig ansvaret for at løse de spørgsmål, som det fremover ikke længere vil være op til myndighederne at træffe afgørelse om.

Efter det skærpede ændringskriterium kan statsamtet afvise at behandle en anmodning om ændring af aftalt eller fastsat samvær, medmindre den, der anmoder om ændringen, påviser,

– at der foreligger væsentlig forandrede forhold, eller

– at det eksisterende samvær ikke er til barnets bedste.

Dette gennemgås i pkt. 1.3.

Ved ændring forstås enhver ændring af det løbende samvær og justering af eller fravigelse fra det gældende samvær. Dette omfatter også ændring af enkeltstående samvær (”ad hoc ændring”).

Samtidig berører ændringen også sager om erstatningssamvær, hvilket gennemgås i pkt. 1.4.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at statsamterne ikke skal tage stilling til spørgsmål, der ligger uden for begrebet samvær. Dette er omtalt i pkt. 1.5.

Når statsamtet afviser at behandle en anmodning om ændring af samvær, skal statsamtet tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, jf. pkt. 1.2.

Nogle særlige forhold i relation til ændring af aftalte samvær, herunder situationer hvor parterne ønsker en aftale om samvær nedfældet i en samværsresolution, er behandlet i pkt. 1.6.

En oversigt over, hvilke sager statsamtet kan afvise at behandle, og hvilke sager der skal behandles som hidtil, findes i pkt. 4.

Endelig indeholder pkt. 2 en gennemgang af sagsbehandlingen ved afvisning af ansøgning om ændring af samvær.

Ændringen af § 17, stk. 2, berører ikke direkte aftaler og afgørelser om førstegangsfastsættelse af samvær. Det skærpede ændringskriterium indebærer imidlertid, at der ved førstegangsfastsættelse skal indarbejdes en vis fleksibilitet og fremtidssikring i samværsafgørelsen. Dette kan f.eks. ske ved at lade afhentning og aflevering foregå inden for bestemte intervaller i stedet for på bestemte klokkeslæt, ved at lade afhentning foregå i barnets daginstitution, skole e.lign., eller ved at lade andre end samværsforælderen deltage i afhentningen og afleveringen af barnet. Dette er beskrevet i pkt. 3.

1.2. Formålet med ændringen

Formålet med at skærpe kriteriet for ændring af samvær er bl.a. at skabe ro om samværet samt at gøre det klart for forældrene, at de har et fælles ansvar for, at samværet bliver gennemført på en måde, der er hensigtsmæssig for barnet.

Når statsamtet afviser at behandle en ansøgning om ændring af samvær efter § 17, stk. 2, bør statsamtet henvise forældrene til selv at løse spørgsmålet. Samtidig skal statsamtet tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Herved er det op til forældrene selv at indgå aftaler om at bytte samværsweekender e.lign. Da det skærpede ændringskriterium gælder, uanset om det er bopælsforælderen eller samværsforælderen, der søger om at få samværet ændret, vil parterne have en gensidig interesse i at samarbejde på en fleksibel måde.

Dette kan medvirke til at mindske forældrenes interesse i hyppige henvendelser til statsamtet for at få ændret samværet. Herved dæmmes der op for ”evigt verserende sager”, der i nogle tilfælde skaber lange perioder med uro. Endvidere undgås den forværring af samarbejdsklimaet mellem forældrene og den belastning for barnet, der ligger i, at statsamtet hyppigt behandler spørgsmål om samværet.

Hvis forældrene ikke umiddelbart er i stand til at samarbejde, kan statsamtet hjælpe dem med selv at finde løsninger på samværsspørgsmålene. Det tilbud om børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, som statsamtet skal give forældrene i forbindelse med en afvisning af en anmodning om ændring af samvær, er således et væsentligt led i bestræbelserne på i højere grad at overlade ansvaret for en løsning af samværsspørgsmål til forældrene.

1.3. Væsentlig forandrede forhold og ændring af enkeltstående samvær, herunder feriesamvær m.v.

Det skærpede ændringskriterium vil navnlig få betydning for ansøgninger om enkeltstående fravigelser af samværet, dvs. ad hoc ændringer. Sådanne ændringer af samvær, f.eks. på grund af større familiebegivenheder, er ikke af overordnet betydning for gennemførelsen af samværet.

Dette betyder, at statsamtet kan afvise at behandle en ansøgning om bortfald eller flytning af et samvær, f.eks. for at barnet kan deltage i en af forældrenes bryllup, bedsteforældrenes guldbryllup eller sted-/halvsøskendes barnedåb, fødselsdag eller konfirmation. Det samme gælder for en ansøgning om ændring af samvær, fordi den, der forestår afhentningen og afleveringen af barnet, ikke kan gøre dette i overensstemmelse med afgørelsen.

Ansøgning om ændring af samvær kan afvises uanset, om det er bopæls- eller samværsforælderen, der søger om at få samværet ændret. Kriterierne for afvisning er de samme.

Det skærpede ændringskriterium betyder også, at statsamtet kan afvise at behandle en ansøgning om placering af feriesamvær, dvs. samvær i sommer-, efterårs- og vinterferierne samt julen og påsken m.v. Dette gælder dog kun situationer, hvor de overordnede rammer for samværet er aftalt eller fastsat efter indførelsen af det skærpede ændringskriterium. Ved fastsat samvær er det endvidere en betingelse, at statsamtet har orienteret parterne om, at statsamtet som udgangspunkt afviser at tage stilling til placering af feriesamvær.

I andre situationer kan statsamtet ikke afvise at behandle en ansøgning om placering af feriesamvær. I disse sager bør statsamtet for at undgå senere tvister om placering af feriesamvær vejlede parterne om betydningen af det skærpede ændringskriterium og opfordre dem til at indgå en generel aftale om placering af feriesamværet. Hvis parterne ikke kan blive enige om en sådan ordning, har de som nævnt umiddelbart neden for mulighed for at anmode statsamtet om at fastsætte bestemmelser, der generelt regulerer feriesamværet fremover. Der henvises til pkt. 3.

Når der ansøges om generelle ændringer af samværet, skal statsamtet vurdere, om ændringen er af så væsentlig betydning for de overordnede rammer omkring samværet, at det kan begrunde en ændring af samværet. Det er således ikke alle former for ”forandrede forhold”, der kan begrunde, at statsamtet realitetsbehandler en ændringsansøgning. Eksempelvis kan statsamtet efter en konkret vurdering afvise at behandle mindre generelle ændringer af afhentnings-/afleveringssted eller -tidspunkt. Dette skal ses i lyset af muligheden for at fastsætte mere fleksible og smidige samværsordninger, jf. pkt. 3.

Endelig har skærpelsen af ændringskriteriet betydning for sager om erstatningssamvær; dette er nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 1.4.

Når statsamtet afviser at behandle en ansøgning om ændring af samværet, skal samværet gennemføres i overensstemmelse med den gældende samværsresolution, medmindre forældrene aftaler andet.

Som nævnt i pkt. 1.2. skal statsamtet i disse situationer opfordre forældrene til selv at løse problemerne. Samtidig skal statsamtet tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Uanset ovenstående kan der dog forekomme situationer, hvor forældrene har behov for, at rammerne for samværet fastlægges mere detaljeret, selvom der ikke foreligger væsentlig forandrede forhold. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den gældende afgørelse eller aftale om samværet ikke kan gennemføres efter sit indhold. I så fald fastsætter statsamtet de bestemmelser, der er nødvendige for at samværet kan gennemføres, men også med den fleksibilitet m.v. der er beskrevet i pkt. 3.

Der kan også forekomme situationer, hvor parterne på grund af et meget højt konfliktniveau ikke vil kunne få det løbende samvær til at fungere, medmindre det fastlægges mere detaljeret. Det kan her være nødvendigt at behandle en anmodning om ændring af det løbende samvær, selvom der ikke foreligger ”væsentlig forandrede forhold”. Dette gælder dog ikke, hvis anmodningen alene angår ændring af enkeltstående samvær.

Samværet skal herudover fortsat altid fastsættes ud fra, hvad der er bedst for barnet – uanset at der ikke foreligger væsentlig forandrede forhold. Aftaler eller afgørelser, der strider mod, hvad der er bedst for barnet, kan således altid ændres. Dette gælder f.eks., når forældrene har aftalt samvær i et omfang, der strider mod, hvad der er bedst for barnet.

1.4. Erstatningssamvær

Statsamterne behandler mange sager, hvor samværsforælderen søger om erstatningssamvær, fordi et samvær af en eller anden grund ikke er blevet gennemført.

Erstatningssamvær er som udgangspunkt ikke et spørgsmål, der har overordnet betydning for gennemførelsen af samvær. Dette skyldes, at tabet af nogle få samværsdage i almindelighed ikke vil skade forholdet mellem barnet og samværsforælderen, når de i øvrigt har et hyppigt og regelmæssigt samvær.

På denne baggrund og som følge af det skærpede ændringskriterium bør statsamterne derfor være tilbageholdende med at fastsætte erstatningssamvær.

Dette betyder, at statsamtet kan afvise at behandle ansøgninger om erstatningssamvær, hvis ikke ansøgeren sandsynliggør, at der er grundlag for at fastsætte erstatningssamvær.

Er der tale om enkeltstående aflysninger, bør der som udgangspunkt ikke fastsættes erstatningssamvær.

Der fastsættes ligeledes normalt ikke erstatningssamvær, når aflysningen af samvær skyldes samværsforælderens forhold.

Hvis samværet aflyses på grund af barnets forhold, f.eks. på grund af barnets sygdom, eller fordi barnet skal på lejrskole, spejdertur e.lign., bør der normalt heller ikke fastsættes erstatningssamvær. Der kan dog fastsættes erstatningssamvær, hvis aflysningerne har et sådant omfang, at det svækker forbindelsen mellem barnet og samværsforælderen.

I følgende situationer kan fastsættelse af erstatningssamvær være af væsentlig betydning for forholdet mellem barnet og samværsforælderen. Listen er ikke udtømmende

– Hvis den af forældrene, der har barnet boende, har chikaneret samværet.

– Hvis der kun er samvær i begrænset omgang.

– Hvis samværet aflyses gentagne gange over en kortere periode, eller hvis aflysningerne har et sådant omfang, at det svækker forbindelsen mellem barnet og samværsforælderen.

– Hvis samvær aflyses i større omfang end ellers, fordi bopælsforælderen afholder væsentligt mere ferie end normalt, eller hvis ferien ikke afholdes sammenhængende.

Når statsamtet afviser at behandle en anmodning om erstatningssamvær, skal statsamtet tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, jf. pkt. 1.2.

1.5. Afgrænsning af begrebet samvær

Forældre forventer i vidt omfang, at der ved afgørelser om samvær også tages hensyn til, at afgørelsen skal være hensigtsmæssig for forældrene. Samtidig forventer de, at statsamterne afgør selv relativt små uenigheder om samværet, og at statsamterne tager stilling til spørgsmål, der ligger uden for begrebet samvær og vilkårene herfor, f.eks. hvor meget tøj, barnet skal have med til samvær, hvad det skal have at spise, om det må se TV, og i givet fald hvilke udsendelser, og i øvrigt spørgsmål der må anses at vedrøre barnets almindelige opdragelse. Endelig anmoder nogle forældre, der ikke er i stand til at kommunikere om samværet, statsamtet om at fungere som ”postkontor” og sende beskeder, breve m.v. mellem forældrene og nogle gange også gaver til barnet.

Det er præciseret i forarbejderne, at sådanne spørgsmål ligger uden for samværsbegrebet, da de ikke har betydning for den overordnede gennemførelse af samværet. Statsamterne kan derfor afvise at behandle ansøgninger herom.

Er tvisten herom udtryk for en generel uenighed om samværet, skal statsamtet tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, jf. pkt. 1.2.

1.6. Særligt om ændring af aftalt samvær

Som nævnt i pkt. 1.1. omfatter det skærpede ændringskriterium også ændring af aftalt samvær. Et aftalt samvær kan således som udgangspunkt kun ændres, hvis der foreligger væsentlig forandrede forhold, eller ændringen vil være bedst for barnet, jf. ovenfor.

Det skærpede ændringskriterium vil dog kunne give anledning til nogle særlige problemer i relation til aftalte samværsordninger.

Dette skyldes bl.a., at mange aftaler om samvær er mere løst formulerede end fastsatte samvær, eller at der ikke har været indgået en egentlig aftale om samværet, men at det har været praktiseret efter en mere eller mindre fast ordning.

Hvis der opstår uenighed om en sådan samværsaftale eller -ordning, kan enhver af forældrene anmode statsamtet om at træffe afgørelse om samværet, også selvom der ikke i øvrigt foreligger væsentlig forandrede forhold.

I så fald fastsættes samværet som udgangspunkt i overensstemmelse med aftalen eller ordningen. Det vil dog ofte være påkrævet at udfylde aftalen og fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for, at samværet overordnet set kan gennemføres.

I den forbindelse bemærkes, at aftaler, der indebærer, at barnet skal være lige meget hos begge forældre (deleordning), falder uden for begrebet samvær. Hvis parterne har aftalt en deleordning, skal statsamtet efter ansøgning fastsætte et samvær, der kan rummes inden for lovens samværsbegreb. Statsamtet kan dog kun træffe afgørelse om samværet, hvis forældrene er enige om, hvor barnet skal bo.

Endelig bemærkes, at statsamtet ikke er bundet af parternes aftaler om overvågning af samværet eller om eventuelle undersøgelser af barnet i offentligt regi.

2. Sagsbehandlingen ved afvisning af ansøgning om ændring af samvær

Hvis den, der ansøger om ændring af samvær, ikke kan påvise, at der forligger væsentlig forandrede forhold, eller at det fastsatte eller aftalte samvær ikke er til barnets bedste, kan statsamtet afvise at behandle ansøgningen uden først at have forelagt den for den anden forælder.

Hvis ansøgningen om ændring af samværet ikke er begrundet, eller der er tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at behandle ansøgningen, kan det være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger fra ansøgeren.

Sandsynliggør ansøgeren, at betingelserne for at behandle sagen er opfyldt, forelægger statsamtet ansøgningen for den anden forælder. Hvis den anden forælder f.eks. afkræfter ansøgerens oplysninger, kan statsamtet – efter partshøring – afvise at behandle anmodningen eller afslå ændringen, medmindre den skønnes at være bedst for barnet.

Søges der samtidig om flere ændringer, kan statsamtet afvise at behandle nogle af anmodningerne og realitetsbehandle de øvrige spørgsmål.

I nogle situationer har ansøgeren ikke mulighed for at påvise, at betingelserne for at få en ændring af samværet realitetsbehandlet er opfyldt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis samværet er blevet afslået eller begrænset på grund af barnets psykiske forhold e.lign. Som udgangspunkt vil samværsforælderen i sådanne situationer ikke kunne få fat i udtalelser om forbedringer i barnets situation, og samværsforælderen vil derfor ikke kunne påvise, at der foreligger ”væsentlig forandrede forhold”. I disse situationer kan statsamtet ikke afvise at realitetsbehandle en ansøgning om fastsættelse eller udvidelse af samvær, medmindre det må anses for udelukket, at barnets forhold kan have forandret sig på en relevant måde, siden den seneste udtalelse om barnet blev udfærdiget.

Ved at afvise at behandle ansøgningen uden først at forelægge den for den anden forælder, kan det undgås, at den anden forælder oplever, at der konstant verserer sager, som han eller hun skal forholde sig til, og som ofte belaster forælderen og ikke sjældent også barnet.

Statsamtet skal begrunde et afslag på at behandle en ansøgning om ændring af samværet. Afgørelsen skal derfor meddeles ansøgeren skriftligt. Samtidig skal ansøgeren orienteres om muligheden for at påklage afgørelsen til Familiestyrelsen. Endelig skal statsamtet orientere den anden forælder om afgørelsen.

3. Førstegangsfastsættelse af samvær

Ændringen af § 17, stk. 2, berører som nævnt i pkt. 1.1. ikke førstegangsfastsættelser af samvær. Sådanne afgørelser skal derfor træffes efter de hidtil gældende retningslinjer.

For at varetage formålet med det skærpede ændringskriterium bedst muligt skal behandlingen af sager om førstegangsfastsættelse af samvær dog ændres på følgende punkter

Ved førstegangsfastsættelse af samvær skal statsamtet orientere forældrene om det skærpede ændringskriterium, herunder at ikke enhver ændring af forholdene kan begrunde ændring af samværet.

Endvidere skal statsamtet sikre, at parterne får mulighed for at give samværsafgørelsen en vis fleksibilitet og fremtidssikring, således at mindre ændringer af forholdene ikke bevirker, at resolutionen ikke kan gennemføres efter sin ordlyd.

Endelig skal statsamtet gøre en indsats for at bibringe forældrene en forståelse for vigtigheden af, at de – af hensyn til deres børns velfærd og trivsel – selv påtager sig ansvaret for at løse de spørgsmål, som det fremover ikke længere vil være op til myndighederne at træffe afgørelse om. Samtidig skal statsamtet vejlede forældrene om adgangen til at få børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Særligt i relation til afhentning og aflevering af barnet i forbindelse med samværet kan der være grundlag for at overveje fleksible løsninger, der gør det muligt at gennemføre samværet, selvom der sker ændringer i arbejdstider, køreplaner eller barnets fritidsinteresser, eller den, der skal hente eller aflevere barnet, bliver forsinket.

Dette kan bl.a. ske ved, at afhentnings- og afleveringstidspunkterne fastsættes i rimelige intervaller. Statsamtet kan således eksempelvis bestemme, at barnet skal kunne afhentes om fredagen i sit hjem mellem klokken 16 og 17, mens aflevering fastsættes til at foregå i barnets hjem søndag mellem klokken 17 og 18.

Det bemærkes i den forbindelse, at der efter Familiestyrelsens opfattelse som udgangspunkt ikke er noget til hinder for at lade afhentningen foregå i barnets daginstitution, skole e.lign., selvom bopælsforælderen protesterer mod det. Afgørelsen herom beror dog på en konkret vurdering. Det kan ikke bestemmes, at afhentningen skal foregå i en institution e.lign., hvis institutionen modsætter sig at have kontakt med den pågældende forælder.

Hvis afhentningen skal foregå i institutionen eller skolen, kan det bestemmes, at afhentningen f.eks. skal ske mellem klokken 14 og 16, forudsat at dette passer med institutionens aktiviteter eller skolens undervisningsplaner.

Når der er grundlag for at fastsætte f.eks. udvidet weekendsamvær eller hverdagssamvær med overnatning, kan det bestemmes, at aflevering foregår i skolen ved skoletids begyndelse eller i daginstitutionen, når dagens aktiviteter starter.

Samtidig kan afhentning og aflevering fastsættes i forhold til objektive begivenheder, f.eks. første (tog)afgang efter kl. 16.

Der er som udgangspunkt heller ikke er noget til hinder for – efter et konkret skøn – at lade andre end samværsforælderen forestå afhentningen og afleveringen af barnet, hvis der er tale om en voksen ansvarlig person, som barnet kender og har tillid til, f.eks. samværsforælderens forældre, ægtefælle/samlever m.v.

Fastsættes samværet ud fra disse retningslinier, kan det hjælpe med til at gøre afhentningen og afleveringen så fleksibel og smidig som mulig.

Når det er fastsat, at afhentning eller aflevering skal foregå i et interval, skal barnet som udgangspunkt kunne afhentes og afleveres i hele intervallet. Samværet anses for misligholdt, når samværsforælderen efter udløbet af intervallet ikke har kunnet få barnet udleveret. Det samme gælder ved aflevering af barnet efter samvær. Foregår afhentningen i barnets daginstitution, kan barnet dog ikke afhentes, før barnets deltagelse i aktiviteter i institutionen er afsluttet.

Statsamtet bør endvidere tilstræbe at placering af feriesamvær, dvs. samvær i sommer-, efterårs- og vinterferierne samt julen og påsken m.v., følger klare retningslinier. I relation til sommerferiesamvær kan dette eksempelvis ske ved, at ferien for hver forælder placeres i nogle bestemte uger (de to første uger af juli i lige år og de 2 sidste uger af juli i ulige år), eller ved at forældrene skiftes til at vælge ferieperiode først.

Ønsker forældrene ikke dette, skal statsamtet vejlede dem om, at statsamtet som udgangspunkt fremover kan afvise at træffes afgørelse om selve placeringen af feriesamvær.

4. Oversigt over sagstyper

Nedenfor er beskrivelserne i pkt. 1.3. – 1.5. om det skærpede ændringskriterium sat i skemaform. Det bemærkes, at hverken hovedkategorierne eller eksemplerne er udtømmende.

Sagstyper der skal behandles som hidtil

Sagstyper som statsamtet normalt kan afvise at behandle

Hovedkategorier

Hovedkategorier

- Førstegangsfastsættelse af samvær.

- Sager, hvor ændring vil være bedst for barnet.

- Sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt ændring vil være bedst for barnet.

- Sager, hvor forholdene er væsentlig forandrede.

- Erstatningssamvær pga. chikane af samværet.

- Sager om forhold, der ikke har betydning for samværets overordnede gennemførelse.

- ”Ad hoc ændring” af samvær, herunder feriesamvær.

- Erstatningssamvær, bortset fra erstatningssamvær pga. chikane

- Sager, hvor forholdene ikke er væsentlig forandrede.

- Henvendelser, der vedrører barnets almindelige opdragelse m.v.

Eksempler

Eksempler

- Sager, hvor anmodning om ændring begrundes med, at samværsforælderen er blevet ustabil (f.eks. som følge af uligevægtighed, psykisk sygdom, misbrugsproblemer m.v.)

- Anmodning om ændring pga. overgreb, f.eks. incest eller vold.

- Sager, hvor der i øvrigt er væsentlig forandrede forhold som f.eks.

1) Afgørelsen er truffet eller aftalen er indgået for lang tid siden, og barnet er nu væsentligt ældre.

2) Et barn, der skal høres, har en anden holdning til samværet end tidligere.

3) Der er sket flytning, jobskifte eller lignende.

4) Samværsforælderen udnytter ikke samværet.

5) Der er sket ændringer, der bevirker, at samværet ikke kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde for barnet, f.eks. ændringer i barnets skolegang eller fritidsinteresser, eller der er sket en væsentlig forøgelse af konfliktniveauet mellem forældrene.

- Sager om ændringer af afhentnings- eller afleveringssted eller -tidspunkt, medmindre spørgsmålet har betydning for, om samværet overordnet set kan gennemføres.

- Sager om bortfald/flytning af samvær, f.eks. for at barnet kan deltage i en af forældrenes bryllup, bedsteforældrenes guldbryllup eller sted- eller halvsøskendes barnedåb, fødselsdag eller konfirmation.

- Erstatningssamvær når samværet er blevet aflyst pga. samværsforælderens egne forhold eller barnets sygdom.

- Henvendelser om f.eks. sengetider, tøj, TV og mad under samvær og opdragelse i almindelighed.

Familiestyrelsen, den 27. september 2004

Lars Thøgersen