Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service\n(Præcisering af reglerne om tilsyn med plejehjem m.v.)
Statutory Text (5 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2004
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Præcisering af reglerne om tilsyn med plejehjem m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004, foretages følgende ændringer
1. § 75 h, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
2. I § 150 ændres »,75-75 f og 75 h« til: »og 75-75 f«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service
(Præcisering af reglerne om tilsyn med plejehjem m.v.)
Folketinget har den 17. december 2004 vedtaget L 52 – forslag til lov omændring af lov om social service (Præcisering af reglerne om tilsyn med plejehjem m.v.).
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lovforslaget, som vedtaget ved 3. behandlingen, vedlægges.
Lovforslaget med bemærkninger kan bl.a. ses på
1. Socialministeriets hjemmeside www.social.dk – se under lovgivning.
2. Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk – se under dokumenter – Lovforslag fordelt på ministerområde – Socialministeriet – vedtagne lovforslag.
Ændringen indebærer, at
1. Der sker en præcisering af, at private kan udføre det praktiske tilsyn med plejehjem mv.
2. Revisionsbestemmelsen i servicelovens § 150 om revision af reglerne om tilsyn med plejehjem mv., ophæves.
Ad 1. præcisering af, at private kan udføre det praktiske tilsyn med plejehjem m.v.
Formuleringen i lovteksten om, at »Tilsynet skal ligesom de øvrige kommunale myndighedsopgaver på området udføres af personer, der alene varetager kommunale myndighedsopgaver.« har i praksis givet anledning til tvivl om, hvorvidt opgaven med det praktiske tilsyn kan overlades til private.
Formuleringen udgår derfor af lovteksten.
Kommunale opgaver, der kan karakteriseres som faktisk forvaltningsvirksomhed, kan i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper overlades til private.
Kommunalbestyrelsen kan således overlade det praktiske tilsyn (som fx består i at kontrollere, om der gives den personlige og praktiske hjælp, herunder mad og tøjvask, som der er truffet afgørelse om) til private. Tilsynet må dog ikke varetages af leverandører, uanset om disse er kommunale eller private leverandører.
Der er i servicelovens § 75 h, stk. 2, ikke hjemmel til at overføre myndighedsudøvelse til private. Et privat firma kan derfor konkludere i tilsynsrapporten, om opgaverne i plejehjem mv. løses i overensstemmelse med såvel de politisk vedtagne kvalitetsstandarder som med de konkrete individuelle afgørelser om hjælp, men kan ikke tage stilling til, hvorvidt indsatsen er god nok. Det er alene kommunalbestyrelsen, der kan tage stilling til, hvorvidt indsatsen er god nok, og hvilken opfølgning der i givet fald skal være på tilsynsbesøget.
Lovforslaget er alene en præcisering af gældende ret og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Eventuelle henvendelser kan rettes til fuldmægtig Bente Brandborg.
Socialministeriet, den 21. december 2004
Charlotte Markussen