Udformning af politirapporter i situationer, hvor politiet modtager oplysninger fra meddelere eller andre kilder, der ønsker at være anonyme

Udformning af politirapporter i situationer, hvor politiet modtager oplysninger fra meddelere eller andre kilder, der ønsker at være anonyme

1. I RM 3/1996 er der fastsat retningslinier for udformningen af politirapporter i situationer, hvor politiet modtager oplysninger fra personer, der ønsker at være anonyme.

Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet) blev der i retsplejelovens § 745 indført en ny sagsafgrænsningsbestemmelse, hvorefter forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt alene omfatter det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår.

Ved lov nr. 215 af 31. marts 2004 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Offentlighed i retsplejen) blev § 745 ophævet og bestemmelsens indhold flyttet til retsplejelovens § 729 a.

I bemærkningerne til det lovforslag, der ligger til grund for lov nr. 436 af 10. juni 2003, anføres det, at oplysninger om identiteten på en meddeler , som ønsker at være anonym, ikke vil være omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt efter § 745 - nu § 729 a - hvis politiet har udeladt navnet på meddeleren af politirapporten, og i stedet i politirapporten har anført, at politiet er bekendt med personens identitet.

Tilsvarende fremgår det, at identiteten på andre kilder end meddelere ligeledes falder uden for anvendelsesområdet for § 745 - nu § 729 a - og dermed forsvarerens og sigtedes eller tiltaltes adgang til aktindsigt, hvis kildens identitet på baggrund af et ønske om at være anonym ikke fremgår af rapporten. Det kan f.eks. være Politiets Efterretningstjeneste, en anden politikreds eller en udenlandsk politimyndighed, som har videregivet konkrete oplysninger om et strafbart forhold. I disse tilfælde vil politiet kunne nøjes med at anføre, at oplysningerne er modtaget fra en kilde, der er politiet bekendt. Det er anført, at en sådan formulering generelt vil være at foretrække, også når der er tale om oplysninger fra en meddeler, idet det herved sikres, at den sigtede eller tiltalte ikke kan regne kildens identitet ud.

I den anledning fastsættes følgende retningslinier for udformningen af politirapporter

2. Det skal klart og utvetydigt fremgå af rapporten, om politiet er bekendt med identiteten på en meddeler eller en anden kilde.

Hvis meddelerens eller kildens identitet er politiet bekendt, men den pågældende ønsker at være anonym, anføres det i politirapporten, at oplysningerne er modtaget fra ”en kilde, som er politiet bekendt.” Denne formulering anvendes også, hvis der er behov for at udelade oprindelsen til oplysninger, der f.eks. stammer fra en anden politikreds, PET eller en udenlandsk politimyndighed. Der kan bl.a. være grund til at benytte denne fremgangsmåde, hvis oplysningen stammer fra efterforskningen i en anden straffesag – f.eks. fra et indgreb i meddelelseshemmeligheden – som der er behov for at hemmeligholde.

Hvis politiet ikke er bekendt med identiteten af en kilde, anvendes der i politirapporten formuleringer som ”en anonym person ”, ”en anonym meddeler” , ”anonyme oplysninger” eller ”det er kommet til politiets kendskab”.

Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/1996 ophæves.

Henning Fode

Rigsadvokaten, den 19. juli 2005

Henning Fode