Legislator Case Law & Legislation
C20040985309 DK

Meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Cirkulære (1 sp) 2004 9853 Historic

§ 59, stk. 1, nr. 1

Indrejse eller udrejse uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid: bøde på 600 kr.

Cirkulære (1 sp) 2004 9853 Historic

§ 59, stk. 1, nr. 2

Indrejse her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove: Indenretlig advarsel eller bøde på 1.000 kr. ved 1. gangs overtrædelse og derefter frihedsstraf.

Cirkulære (1 sp) 2004 9853 Historic

§ 59, stk. 1, nr. 3

Ophold og arbejde uden fornøden tilladelse: bøde på 400 kr. stigende med 150 kr. for hver måned ud over den første.

Cirkulære (1 sp) 2004 9853 Historic

§ 59, stk. 1, nr. 4

Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser at skaffe sig adgang til landet gennem paskontrollen eller skaffe sig visum, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i landet: samme straf som ved ulovlig indrejse, ophold eller arbejde efter nr. 1-3, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning (f.eks. straffelovens § 163 eller § 171).

3. Ulovlig beskæftigelse af udlændinge.

3.1. Udlændingelovens § 59, stk. 2 og 3.

3.1.1. Forarbejder.

Som ovenfor nævnt er der ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 gennemført ændringer af udlændingelovens § 59 med det formål at skærpe straffen i de sager, der vedrører ulovlig beskæftigelse af udlændinge.

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 blev strafmaksimum i udlændingelovens § 59, stk. 2, ændret fra 6 måneder til 1 år. Endvidere blev der som stk. 3 indføjet en ny bestemmelse i § 59 om skærpende omstændigheder.

Ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 blev strafmaksimum i udlændingelovens § 59, stk. 2, fordoblet til 2 år. Bestemmelsen er nu affattet således

»Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.«

Bestemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 3, blev ligeledes ændret og er nu sålydende

»Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.«

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 425 af 31. maj 2000, at der med lovændringen tilsigtedes en væsentlig skærpelse af det hidtidige bødeniveau i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft. Der kan herved i det hele henvises til Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7376-7400.

Det samme er ifølge forarbejderne til lov nr. 428 af 9. juni 2004 hensigten med den seneste lovændring, jf. herved ændringsforslag til L 217 af 31. marts 2004 lov om ændring af udlændingeloven (skærpelse af strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge) (betænkningen findes på www.retsinfo.dk). Således anføres det, at bødeniveauet i sager om overtrædelse af § 59, stk. 2, som efter de vejledende retningslinjer i RM 4/2003 hidtil har været 3.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, fremover som udgangspunkt bør være 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Der tilsigtes således et bødeniveau, der er mere end tre gange så højt som det gældende.

Tilsvarende fremgår det, at bødeniveauet i sager om overtrædelse af § 59, stk. 3, som efter de hidtil gældende retningslinjer i RM 4/2003 har været på 10.000 kr., fremover som udgangspunkt bør være 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Straffen skal udmåles efter § 59, stk. 3, hvis blot en af de i bestemmelsen nævnte betingelser for en skærpet bedømmelse er opfyldt. I sager, hvor der foreligger flere skærpende omstændigheder, skal dette efter lovbemærkningerne betragtes som en særlig skærpende omstændighed og medføre, at den vejledende bødetakst fraviges i skærpende retning.

Det fremgår i øvrigt af forarbejderne til de nævnte lovændringer, at de angivne bødestørrelser ikke er til hinder for, at domstolene i konkrete tilfælde i overensstemmelse med almindelige strafudmålingsprincipper fraviger dette udgangspunkt i skærpende eller formildende retning. F.eks. vil der kunne være grund til en større bøde under hensyn til størrelsen af den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel. Domstolene vil også have mulighed for at tillægge formildende omstændigheder vægt og idømme en bøde, der er mindre end den vejledende bødestørrelse. Det anføres videre, at domstolene i sager, hvor der er begået en flerhed af lovovertrædelser, efter en samlet afvejning vil kunne fastsætte en skønsmæssig bøde uden absolut kumulation af den angivne bødestørrelse for hver enkelt lovovertrædelse.

Fængselsstraf forudsættes anvendt i særlige situationer, hvor der foreligger grove eller gentagne overtrædelser, herunder i tilfælde, hvor en højere grad af tilregnelse hos arbejdsgiveren kan påvises, og hvor der er tale om en mere langvarig, organiseret eller på anden måde konsekvent udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.

3.1.2. Retningslinjer for bødepåstanden mv.

På den ovenfor anførte baggrund anvendes som udgangspunkt følgende bødetakster/sanktionspåstande i sager om ulovlig beskæftigelse af udlændinge

Overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2 : en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3 (dvs. i tilfælde hvor en af de i stk. 3 nævnte betingelser for en skærpet bedømmelse er opfyldt): en bøde på 2 0.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

I sager, hvor der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, vil der dog skulle anvendes en forhøjet bøde, medmindre der sker konfiskation, eller der rent faktisk ikke er opnået en økonomisk fordel af nogen betydning, jf. nedenfor om udlændingelovens § 59, stk. 4.

Foreligger der flere skærpende omstændigheder efter § 59, stk. 3, nedlægges der påstand om en skærpet bøde, jf. dog nedenfor om udlændingelovens § 59, stk. 4.

Ved flere beskæftigede og ved beskæftigelse af en eller flere udlændinge i længere tid foretages der som udgangspunkt en sammenlægning af de nævnte bødestørrelser uden reduktion (absolut kumulation). Det er dog i forarbejderne anført, at domstolene i sager, hvor der er begået en flerhed af lovovertrædelser, efter en samlet afvejning vil kunne fastsætte en skønsmæssig bøde uden absolut kumulation af den nævnte bødestørrelse for hver enkelt overtrædelse, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7401.

I gentagelsestilfælde og i særligt grove tilfælde, hvor der foreligger en mere langvarig, systematisk eller på anden måde konsekvent udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, jf. de ovenfor nævnte forarbejder, nedlægges der påstand om fængselsstraf og eventuelt tillægsbøde.

3.2. Udlændingelovens § 59, stk. 4: Konfiskation eller forhøjet bøde (”vindingsbøde”).

3.2.1. Forarbejder og retspraksis.

Ved den ovenfor omtalte ændring af udlændingeloven, der blev gennemført ved lov nr. 425 af 31. maj 2000, blev følgende nye bestemmelse indføjet i udlændingelovens § 59, stk. 4

»Stk. 4. Er der ved en overtrædelse af stk. 2 opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.«

Bestemmelsen er ikke blevet ændret ved lov nr. 428 af 9. juni 2004.

I lovbemærkningerne til lov nr. 425 af 31. maj 2000 (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7401) er det bl.a. anført, at det i § 59, stk. 4, 1. pkt., er præciseret, at der i overensstemmelse med reglerne i straffelovens kapitel 9 kan ske konfiskation af en økonomisk fordel, det være i form af et udbytte eller i form af en besparelse, der måtte være opnået ved en overtrædelse af § 59, stk. 2. Bestemmelsen begrænser ikke muligheden for ved siden af konfiskation at udmåle bøden, herunder en tillægsbøde, under hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

For så vidt angår bestemmelsens 2. pkt. er det i lovbemærkningerne bl.a. anført, at hvis der ikke kan ske konfiskation, f.eks. på grund af bevismæssige vanskeligheder med at dokumentere størrelsen af den økonomiske fordel, skal der tages særligt hensyn dertil ved udmåling af bøden. Bøden skal være af en sådan størrelse, at bøden klart overstiger størrelsen af arbejdsgiverens økonomiske fordel ved ulovlig beskæftigelse af udlændinge.

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser, der kan belyse spørgsmålet om anvendelse af konfiskation, henholdsvis en forhøjet bøde i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft

I UfR 1977.1041 Ø havde anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation af ulovligt udbytte indvundet ved underbetaling af 4 udlændinge. Beløbet var opgjort til 20.902 kr. og beregnet som differencen mellem den faktiske løn mv. og den overenskomstmæssige minimumsaflønning i medfør af den da gældende overenskomst på området. Under henvisning til, at beskæftigelse af fremmedarbejdere i virksomheden kun ville være blevet tilladt af myndighederne på vilkår af overenskomstmæssig aflønning, blev anklagemyndighedens påstand om konfiskation taget til følge i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.

Østre Landsret har i en dom af 6. maj 2003 (UfR 2003.1908 Ø) haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anvendelse af konfiskation eller en forhøjet bøde på grundlag af de ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 indførte regler i udlændingelovens § 59. I sagen var der rejst tiltale mod T 1 og T 2 for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3, ved i en periode på ca. 6 måneder i 2001 at have beskæftiget to litauiske statsborgere uden fornøden arbejdstilladelse med bygnings- og nedbrydningsarbejde på de tiltaltes ejendom. Ud over påstand om bødestraf nedlagde anklagemyndigheden påstand om konfiskation af et ulovligt udbytte på 640.000 kr. Beløbet var opgjort på grundlag af en faktisk udbetalt timeløn på 60 kr. og det timetal, som de to litauiske statsborgere havde oplyst under en indenretlig afhøring (i alt ca. 2.200 timer). Den økonomiske fordel blev herefter beregnet til underbetalingen svarende til forskellen mellem den faktisk udbetalte løn og det beløb, der skulle have været udbetalt, hvis man lagde en timeløn på 343 kr. til grund (svarende til en gennemsnitlig mestertimeløn incl. moms).

Byretten fandt de tiltalte skyldige i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3.

For så vidt angår strafudmålingen anførte byretten, at udgangspunktet for en lovovertrædelse som den foreliggende er en bøde på 120.000 kr. (2 udlændinge i 6 måneder).

Straffen for de tiltalte blev – under hensyn til deres respektive ejerandele og dermed deres økonomiske interesse i lovovertrædelsen – fastsat til en bøde på henholdsvis 100.000 kr. for T 1’s vedkommende og 20.000 kr. for T 2’s vedkommende.

Med hensyn til konfiskationspåstanden fandt byretten det ikke godtgjort, hvilket arbejde de to litauiske statsborgere havde udført på ejendommen, og hvilken værdi dette arbejde havde. Byretten fandt det under disse omstændigheder ikke godtgjort, hvor stor en økonomisk fordel de tiltalte havde opnået ved lovovertrædelsen. Konfiskationspåstanden blev derfor ikke taget til følge.

Dommen blev anket til landsretten af både de tiltalte og af anklagemyndigheden.

Anklagemyndighedens påstand var skærpelse af bødestraffen og konfiskation af den økonomiske fordel. Som følge af for sen forkyndelse for T 2 måtte påstanden vedrørende denne tiltalte begrænses til en påstand om stadfæstelse af byrettens dom.

Landsretten fandt ligesom byretten de tiltalte skyldige i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3.

Landsretten lagde til grund, at de to litauiske statsborgere havde udført arbejde på de tiltaltes ejendom i mindst 500 timer tilsammen, og at de tiltalte derved havde tilsigtet at opnå en økonomisk fordel på mindst 140.000 kr. Landsretten tiltrådte samtidig af de af byretten anførte grunde, at der ikke var tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for at fastslå størrelsen af det udbytte, som de tiltalte rent faktisk havde opnået ved overtrædelsen. Landsretten fandt derfor ligesom byretten ikke grundlag for konfiskation.

Med en udtrykkelig henvisning til forarbejderne til udlændingelovens § 59, stk. 3 og 4, hvorefter der ved udmåling af bøde i tilfælde, hvor der ikke kan ske konfiskation, skal tages særligt hensyn til en opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel, stemte et flertal på to dommere for at forhøje bøden for T 1 til 200.000 kr. Et mindretal på en dommer stemte for at forhøje bøden til 150.000 kr. Der var enighed om, at der ikke var grundlag for at nedsætte bøden på 20.000 kr. for så vidt angår T 2.

Det samlede resultat blev således en bøde på 200.000 kr. til T 1 og en bøde på 20.000 kr. til T 2. Den samlede bøde på 220.000 kr. oversteg herved klart den tilsigtede økonomiske fordel, der blev fastlagt til (mindst) 140.000 kr.

Der kan endvidere henvises til UfR 2003.777 Ø. I sagen var der rejst tiltale mod henholdsvis en bygherre og en entreprenør for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, jf. stk. 2, ved i ca. 2 måneder at have beskæftiget op til 4 litauiske statsborgere med håndværksarbejde på en ejendom. Byretten fandt det alene bevist, at der havde været beskæftiget to litauiske statsborgere i en periode på ca. 2. måneder. Byretten idømte de to tiltalte hver en bøde på 60.000 kr. og anførte, at der ved bødens størrelse var taget hensyn til, at den skete berigelse ikke havde kunnet fastslås præcist, således at påstanden om konfiskation var frafaldet. Landsretten lagde bevismæssigt til grund, at der i en begrænset periode havde været beskæftiget to udlændinge uden arbejdstilladelse på ejendommen. Landsretten fastsætte straffen for hver af de tiltalte til en bøde på 30.000 kr.

Endelig kan nævnes UfR 2003.1639 Ø. I den sag blev tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3, ved at have ladet 3 polske statsborgere udføre brolæggerarbejde på tiltaltes ejendom i ca. 36 timer, hvorved de sammen med tiltalte lagde ca. 100 kv.m. brosten. Der var ikke tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for konfiskation af tiltaltes økonomiske fordel. Tiltalte idømtes en bøde, der i medfør af udlændingelovens § 59, stk. 4, under hensyn til, at tiltalte havde opnået en økonomisk fordel ved at benytte de 3 udlændinge til brolæggerarbejdet, blev fastsat til 15.000 kr. Dommen indeholder ikke nogen nærmere begrundelse for, at man ved bødeudmålingen har fraveget det almindelige udgangspunkt ved overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3, på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.

Som det fremgår af forarbejderne, har bestemmelsen i udlændingelovens § 59, stk. 4, navnlig til formål at fremhæve, at ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft aldrig må kunne betale sig. Dette indebærer, at det ved den strafferetlige sanktionering må sikres, at der sker en neutralisering eller inddragelse af en tilsigtet eller opnået økonomisk fordel ved overtrædelsen enten i form af konfiskation eller i form af en forhøjet bøde.

Bestemmelsen vil efter den seneste lovændring alene have betydning i sager, hvor skærpelsesreglen i § 59, stk. 3, finder anvendelse.

På den anførte baggrund kan der opstilles følgende retningslinjer for anvendelse af konfiskation, henholdsvis en forhøjet bøde, i sager om ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

3.2.2. Retningslinjer for bødefastsættelsen i tilfælde, hvor der er tilsigtet en økonomisk fordel.

Hvis tiltalte alene har tilsigtet, men ikke (beviseligt) opnået en økonomisk fordel ved overtrædelsen, kan der ikke ske konfiskation. I disse tilfælde anvendes en bøde, der fastsættes under hensyn til den tilsigtede økonomiske fordel.

Der er en glidende overgang mellem tilfælde, hvor der ikke kan føres bevis for en økonomisk fordel og tilfælde, hvor der er opnået en økonomisk fordel, men hvor det ikke er muligt mere præcist at opgøre størrelsen eller værdien heraf. I det følgende behandles disse situationer under ét.

Den tilsigtede økonomiske fordel svarer i almindelighed til underbetalingen. Denne er i den ovenfor omtalte Østre Landsrets dom i UfR 2003.1908 opgjort som forskellen mellem den faktisk udbetalte løn og det beløb, der skulle have været udbetalt, hvis man lægger en gennemsnitlig mestertimeløn incl. moms til grund.

Hovedregel

Bøden bør i almindelighed klart overstige den tilsigtede økonomiske fordel. Der kan herved henvises til den nævnte landsretsdom, hvor bøden til den ene tiltalte blev fastsat til det dobbelte af normalbøden, således at den klart oversteg den tilsigtede økonomiske fordel. I den sag var der tale om en situation, hvor der var opnået en økonomisk fordel, der blot ikke lod sig opgøre mere præcist.

Undtagelse

Hovedreglen kan fraviges, hvis det må lægges til grund, at der rent faktisk ikke er opnået nogen økonomisk fordel eller kun er opnået en ubetydelig fordel, der ikke lader sig opgøre mere præcist. I så fald anvendes den sædvanlige bødetakst for overtrædelse af § 59, stk. 2, jf. stk. 3, på 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. måned, idet denne bødestørrelse i sig selv må antages at være udtryk for den skærpelse, som en sådan tilsigtet, men beviseligt ikke opnået økonomisk fordel kan begrunde. I tilfælde, hvor en eller flere af de øvrige betingelse i § 59, stk. 3, for en skærpet bedømmelse ligeledes er til stede, nedlægges der påstand om en skærpet bøde.

3.2.3. Retningslinjer for sanktioneringen i tilfælde, hvor der er opnået en økonomisk fordel.

Kan det godtgøres, at tiltalte rent faktisk har opnået en økonomisk fordel ved overtrædelsen, må der tages stilling til, hvorvidt denne fordel bør inddrages gennem konfiskation eller ved fastsættelse af en forhøjet bøde.

Efter den almindelige praksis for anvendelse af konfiskation nedlægges påstand om konfiskation ved siden af påstand om almindelig straf, når der kan opgøres en relativ præcis fortjeneste/besparelse, mens der alene nedlægges påstand om (forhøjet) bøde, når der kun kan udøves et løsere skøn over, hvad der er opnået af fortjeneste/besparelse.

Sker der konfiskation af udbyttet, anvendes ved fastsættelsen af straffen de bødetakster, der er angivet ovenfor under pkt. 3.1.2.

Sker der ikke konfiskation af udbyttet, f.eks. fordi det ikke er muligt mere præcist at opgøre størrelsen/værdien af den økonomiske fordel, der er opnået ved overtrædelsen, gælder det, der er anført ovenfor under pkt. 3.2.2.

3.2.4. Særligt om sager med flere tiltalte.

Det forekommer, at der er grundlag for at rejse tiltale mod flere personer samtidig eller mod både fysiske og juridiske personer i anledning af en overtrædelse af reglerne om udenlandsk arbejdskraft. Nogle af de sager, der er omtalt ovenfor, angik tilfælde, hvor der var rejst tiltale mod flere personer (UfR 2003.777 Ø og UfR 2003.1908 Ø).

Det må bero på en konkret vurdering, om det forhold, at der er flere tiltalte, bør tillægges betydning for den bødepåstand, der nedlægges i forhold til den enkelte tiltalte.

I det omfang der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, og der ikke sker konfiskation, kan der efter omstændighederne blive spørgsmål om i relation til bødeberegningen at fordele den økonomiske fordel på de enkelte tiltalte. I modsat fald vil den samlede reaktion kunne blive væsentligt strengere, end hvis fordelen blev inddraget ved konfiskation. I sådanne tilfælde kan der tages udgangspunkt i, at bøden til den enkelte tiltalte må fastsættes i forhold til den del af den tilsigtede eller opnåede økonomiske fordel, der kan henføres til denne tiltalte.

3.2.5. Særligt om tillægsbøde.

Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1.2. nedlægges der i gentagelsestilfælde og i særlig grove tilfælde, hvor der foreligger en mere langvarig, systematisk eller på anden måde konsekvent udnyttelse af illegal udenlandsk arbejdskraft, påstand om frihedsstraf og eventuelt tillægsbøde. Påstand om tillægsbøde ved siden af frihedsstraf nedlægges i de tilfælde, hvor tiltalte har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk fordel ved overtrædelsen, medmindre der sker konfiskation af hele den økonomiske fordel.

3.3. Bevissikring af udlændingens forklaring mv.

Oplysninger fra den pågældende udlænding har væsentlig bevismæssig betydning for straffesagen mod arbejdsgiveren/hvervgiveren (f.eks. en bygherre). Det er derfor vigtigt, at disse oplysninger sikres.

Der må i den forbindelse sikres dokumentation for udlændingens nationalitet, således at det ligger klart, at der er tale om en udlænding, for hvem der gælder et krav om arbejdstilladelse. Der må endvidere sikres dokumentation for, om den pågældende har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3.

Da den pågældende udlænding som hovedregel skal udvises umiddelbart efter afhøring og afgørelse af egen sag for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 1, må det endvidere overvejes, hvordan den pågældendes forklaring om f.eks. arbejdets art og omfang, ansættelsesforholdets varighed og aflønningens størrelse sikres bedst muligt til brug for straffesagen mod arbejdsgiveren/hvervgiveren.

Skal udlændingens forklaring anvendes som bevis i sagen mod arbejdsgiveren, er det ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt, at den pågældende udlænding er blevet afhørt udenretligt til politirapport. Heller ikke en indenretlig forklaring vil uden videre være tilstrækkelig.

På baggrund af Den europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvorefter det som hovedregel kræves, at tiltaltes forsvarer har haft lejlighed til at udspørge et vidne, for at en politirapport eller en indenretlig afhøring kan anvendes som hovedbevis i en straffesag, må det antages, at en udlændings oplysninger om f.eks. ansættelsesforholdets varighed og aflønningens størrelse ikke uden videre vil kunne lægges til grund i sagen mod arbejdsgiveren, hvis denne bestrider rigtigheden, og der ikke i sagen i øvrigt findes andre oplysninger, der sandsynliggør rigtigheden af udlændingens oplysninger.

Hvis udlændingens forklaring agtes brugt som hovedbevis i sagen mod arbejdsgiveren, bør den pågældende derfor afhøres indenretligt med tilsigelse af den sigtede arbejdsgiver. Denne fremgangsmåde er dog ikke nødvendig, hvis arbejdsgiveren til politirapport har bekræftet udlændingens oplysninger.

Er udlændingen udsendt af landet uden en sådan indenretlig afhøring, bør den pågældendes forklaring søges tilladt dokumenteret efter retsplejelovens § 877, stk. 3, såfremt oplysningerne heri ikke vil være hovedbevis i sagen. Som andre mulige beviser i sagen kan nævnes vidneforklaringer fra fagforeningsmedarbejdere, naboer og det tilkaldte politi om deres iagttagelser, oplysninger fra kommunen eller andre offentlige myndigheder mv.

4. Bistand til ulovlig indrejse eller ophold, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6.

4. 1. Forarbejder.

Som ovenfor nævnt er der ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 gennemført en ændring af udlændingelovens § 59 med det formål at skærpe straffen i de sager om forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet.

Udlændingelovens § 59, stk. 5, har nu følgende ordlyd

»Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der

forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet,

forsætlig bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet,

forsætligt bistår en udlænding med at indrejse her i landet med henblik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,

forsætligt bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et andet land eller

for vindings skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land.«

I forbindelse med lovændringen blev der endvidere som stk. 6 indføjet følgende nye bestemmelse i udlændingelovens § 59

»Stk. 6. Ved straffens udmåling efter stk. 5, nr. 2, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet.«

Det fremgår af det lovforslag, der ligger til grund for lovændringen, at baggrunden for lovændringen er et ønske om, at strafniveauet for bistand til udlændinges ulovlige ophold her i landet skærpes væsentligt, jf. herved Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 6196 ff. Således anføres det, at det nuværende bødeniveau for bistand til ulovligt ophold generelt bør fordobles og at bistand til ulovligt ophold i tilfælde af særligt skærpende omstændigheder – dvs. hvis bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller hvis der ved samme dom dømmes for flere forhold vedrørende bistand til ulovligt ophold, jf. § 59, stk. 6 – som udgangspunkt bør straffes med fængsel.

I betænkning over lovforslaget afgivet af udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 11. maj 2004 er det tilkendegivet, at bødeniveauet for overtrædelse af § 59, stk. 1, nr. 2, bør være 2.000 kr. stigende med 500 kr. for hver måned ud over den første måned.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at bestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 1, om bistand til ulovlig indrejse og rejse gennem landet forudsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis.

4. 2. Retningslinjer for bødepåstanden mv.

På den baggrund anvendes følgende bødetakster/sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6

Bistand til ulovligt ophold: bøde på 2.000 kr. stigende med 500 kr. for hver måned ud over den første måned, maksimalt 5.000 kr.

Er bistanden ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller hvis der ved samme dom dømmes for flere tilfælde af bistand til ulovligt ophold, nedlægges der påstand om fængselsstraf.

Bistand til ulovlig indrejse og transit: fængselsstraf.

5. Afslutning.

De ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 gennemførte ændringer af udlændingelovens § 59, stk. 2 og 3, trådte i kraft den 10. juni 2004.

De ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 gennemførte ændringer af udlændingelovens § 59, stk. 5 og 6, trådte i kraft den 1. juli 2004.

Lovændringerne finder i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper, jf. straffelovens § 3, alene anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter ikrafttrædelsen.

For lovovertrædelser, der er begået før ikrafttrædelsen af lovændringerne gælder de hidtidige retningslinjer i RM 4/2003 fortsat.

Som det fremgår af RM 4/2003 vil der i slutningen af 2005 blive gennemført en samlet undersøgelse af sanktionspraksis for så vidt angår ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft (udlændingelovens § 59, stk. 2-4).

Undersøgelsen, der både vil omfatte sager, der er afgjort med bødeforelæg, og sager, der er afgjort indenretligt, vil blive gennemført på den måde, at jeg via statsadvokaterne vil anmode om redegørelser for de sager, der har været behandlet i perioden. Undersøgelsen vil også omfatte sager, der er afgjort efter den seneste ændring af udlændingelovens § 59, stk. 2 og 3. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der i de enkelte politikredse allerede nu tages skridt til at sikre, at sager af denne art hurtigt vil kunne fremfindes, når undersøgelsen iværksættes.

Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2003 ophæves.

Henning Fode

Rigsadvokaten, den 26. oktober 2004

Henning Fode

Cirkulære (1 sp) 2004 9853 Historic

Meddelelse om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59

1. Indledning.

Denne meddelelse fastsætter vejledende retningslinjer for bødepåstande mv. i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59. Meddelelsen erstatter RM 4/2003.

Ved lov nr. 425 af 31. maj 2000 blev der gennemført en ændring af udlændingelovens § 59 med det formål at skærpe straffen i de sager, der vedrører ulovlig beskæftigelse af udlændinge.

Ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 er udlændingelovens § 59 på ny blevet ændret med det formål yderligere at skærpe straffen i de sager, der vedrører ulovlig beskæftigelse af udlændinge.

Endvidere er der ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 gennemført en ændring af udlændingelovens § 59 med det formål at skærpe straffen i sager om forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet.

På den baggrund fastsættes i denne meddelelse vejledende retningslinjer for bødepåstande mv. i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59. For at sikre at bødetaksterne ved overtrædelse af bestemmelser i § 59 findes samlet et sted, medtages i det følgende også bødetakster for overtrædelser, hvor der ikke er sket skærpelser.

Retningslinjerne gælder både for bødestørrelsen i sager, der afgøres med bødeforelæg, og for de påstande, der nedlægges i sager, som indbringes for domstolene.

Det skal fremhæves, at denne meddelelse ikke behandler spørgsmålet om udvisning af de pågældende udlændinge. Meddelelsen omfatter heller ikke eventuelle andre overtrædelser, der måtte blive begået i forbindelse med overtrædelse af udlændingelovens § 59, herunder f.eks. overtrædelse af skattelovgivningen.

2. Ulovlig indrejse, ophold og arbejde, jf. udlændingelovens § 59, stk. 1.

Udlændingelovens § 59, stk. 1, har følgende ordlyd

»Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som

Indrejser eller udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et Schengen-land, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2, jf. § 38, stk. 2.

Indrejser her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove.

Opholder sig her i landet eller arbejder uden fornøden tilladelse.

Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i landet.«

Ved overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 1, anvendes følgende bødetakster/sanktionspåstande

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →