Legislator Case Law & Legislation
C20040970809 DK

Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

§ 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger på finansloven, der er omfattet af forsøget med omkostningsbevillinger. En bevilling er omfatte § 2. Omfatter en virksomhed flere hovedkonti af bevillingstypen driftsbevilling eller statsvirksomhed, fastsættes det i anmærkningerne til finanslovfo § 3. Der er overførselsadgang mellem bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed inden for samme virksomhed. § 4. En udgift anses for afholdt, når en vare, ydelse eller anden ressource forbruges. § 5. Bevilling til opgaver, der ikke er afsluttet inden for finansåret, skal reserveres, hvor der i anmærkningerne til finanslovforslaget eller i akts § 6. Uforbrugt bevilling, der ikke omfattes af § 5, kan optages under virksomhedens egenkapital og anvendes til forbrug i efterfølgende finansår. § 7. Saldoen for et akkumuleret overskud under egenkapitalen kan være negativ, dog således, at § 8. Hvor den virksomhedsbærende hovedkonto er en driftsbevilling, fastsættes startkapitalen til 2 pct. af de budgetterede bruttoudgifter under virkso § 9. For hver virksomhed fastsættes på finansloven en låneramme. Lånerammen omfatter virksomhedens kort- og langfristede gæld på følgende konti i Stat § 10. En virksomheds langfristede gældsforpligtelser målt ved saldoen for SKB langfristet gæld og SKB bygge- og it-kredit, jf. § 9, må ikke overstige § 11. Investeringer i anlægsaktiver skal forelægges for Folketingets Finansudvalg, hvis investeringen udgør 50 mio. kr. eller derover. Det samme gælde § 12. Ændringer i igangværende investeringsprojekter finansieret ved virksomhedens bygge- og it-kredit forelægges for Folketingets Finansudvalg, hvis § 13. Indgåelse af lejekontrakter, herunder leje af fast ejendom og leasing, skal forelægges for Finansudvalget efter samme regler, som gælder for inv § 14. For institutioner uden for huslejeordningen gælder, at salg af fast ejendom skal ske ved overdragelse til Statens Ejendomsselskab A/S (Freja A/S § 15. Forelæggelse efter §§ 11-14 skal ikke finde sted, hvor dispositionen har hjemmel i finansloven. § 16. Virksomheder og regnskabsførende institutioner omfattet af bevillingsforsøget aflægger et omkostningsbaseret regnskab såvel i årsrapporten som i § 17. Cirkulæret har virkning fra og med finansåret 2005. Den fulde tekst

Statutory Text (18 Articles)

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger på finansloven, der er omfattet af forsøget med omkostningsbevillinger. En bevilling er omfattet af forsøget, hvis det er angivet i de særlige bevillingsbestemmelser i anmærkningerne til bevillingen.

Stk. 2. Budgetvejledningens bestemmelser gælder for omkostningsbevillinger i det omfang, bestemmelserne ikke er fraveget ved bestemmelser i dette cirkulære.

Virksomheder og hovedkonti

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 2. Omfatter en virksomhed flere hovedkonti af bevillingstypen driftsbevilling eller statsvirksomhed, fastsættes det i anmærkningerne til finanslovforslaget, hvilken af disse konti der er den virksomhedsbærende hovedkonto. Oplysninger om låneramme, gæld mv. fastsættes i anmærkningerne for den virksomhedsbærende hovedkonto.

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 3. Der er overførselsadgang mellem bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed inden for samme virksomhed.

Periodisering

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 4. En udgift anses for afholdt, når en vare, ydelse eller anden ressource forbruges.

Stk. 2. For varer og ydelser hvor levering og forbrug sker i samme finansår, anses udgiften for afholdt, når levering har fundet sted, eller arbejdet er udført. For forbrug af varer fra lager anses udgiften for afholdt i takt med ændringen i varelagret.

Stk. 3. Udgifter vedrørende afskrivninger og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver anses for afholdt på tidspunktet for registrering efter regnskabsbekendtgørelsen.

Stk. 4. Udgifter vedrørende tilgang af hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser, der ikke vedrører varer og ydelser, anses for afholdt, når en forpligtende begivenhed er indtruffet, og forpligtelsen er sandsynlig.

Reservation af bevilling

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 5. Bevilling til opgaver, der ikke er afsluttet inden for finansåret, skal reserveres, hvor der i anmærkningerne til finanslovforslaget eller i aktstykke er fastsat nærmere økonomiske rammer for opgavens udførelse, herunder opgaver optaget på særskilt underkonto under driftsbevillingen. Størrelsen af den reserverede bevilling fastsættes i overensstemmelse med opgavens færdiggørelsesgrad. Kan denne ikke opgøres, reserveres et beløb svarende til den ikke-forbrugte del af bevillingen til den pågældende opgave eller efter bedste skøn. Beløb under 100.000 kr. reserveres ikke.

Stk. 2. Bevillinger kan herudover reserveres til opgaver, der først færdiggøres i efterfølgende finansår, uden at det er fastsat i anmærkningerne til finanslovforslaget eller i aktstykke.

Stk. 3. Bevilling til opgaver, der er reserveret, kan kun anvendes til udførelse af den opgave, hvortil bevillingen er reserveret. Anden anvendelse af reserveret bevilling efter stk. 1 kan alene ske ved ny bevillingslov. Anden anvendelse af reserveret bevilling efter stk. 2 kan ske med tilslutning fra Finansministeriet.

Stk. 4. For driftsbevillinger kan reserverede beløb til øvrig drift ikke anvendes til løn i efterfølgende finansår.

Behandling af over- og underskud

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 6. Uforbrugt bevilling, der ikke omfattes af § 5, kan optages under virksomhedens egenkapital og anvendes til forbrug i efterfølgende finansår.

Stk. 2. For driftsbevillinger kan et akkumuleret overskud på øvrig drift ikke anvendes til løn i efterfølgende finansår. Er der akkumuleret overskud på lønbevillingen og underskud på den øvrige del af bevillingen, nedskrives det akkumulerede overskud på lønbevillingen og det akkumulerede overskud på øvrig drift opskrives, så enten det akkumulerede overskud på lønbevillingen eller øvrig drift bliver nul.

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 7. Saldoen for et akkumuleret overskud under egenkapitalen kan være negativ, dog således, at

1) saldoen kun må være negativ tre år i træk, og

2) en negativ saldo ikke må overstige virksomhedens startkapital.

Stk. 2. Saldoen for et akkumuleret overskud på lønbevilling må kun være negativ tre år i træk.

Startkapital

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 8. Hvor den virksomhedsbærende hovedkonto er en driftsbevilling, fastsættes startkapitalen til 2 pct. af de budgetterede bruttoudgifter under virksomhedens driftsbevillinger i 2005.

Stk. 2. Hvor den virksomhedsbærende hovedkonto har bevillingstypen statsvirksomhed, fastsættes startkapitalen til 5 pct. af de budgetterede bruttoudgifter under virksomhedens hovedkonti af bevillingstypen driftsbevilling eller statsvirksomhed i 2005.

Lånefinansiering

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 9. For hver virksomhed fastsættes på finansloven en låneramme. Lånerammen omfatter virksomhedens kort- og langfristede gæld på følgende konti i Statens Koncern Betalinger (SKB)

1) SKB langfristet gæld

2) SKB bygge- og it-kredit

3) SKB finansieringskonto til afregning af almindelige betalinger (kassekredit)

Stk. 2. Hvor der som konsekvens af investeringer foretaget inden for lånerammen afholdes udgifter i senere finansår, skal der foreligge bevilling til udgiften i det år, hvor den afholdes.

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 10. En virksomheds langfristede gældsforpligtelser målt ved saldoen for SKB langfristet gæld og SKB bygge- og it-kredit, jf. § 9, må ikke overstige værdien af virksomhedens materielle og immaterielle anlægsaktiver. Saldoen for bygge- og it-kreditten skal svare til summen af igangværende arbejder og udviklingsprojekter under opførelse.

Forelæggelsesregler

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 11. Investeringer i anlægsaktiver skal forelægges for Folketingets Finansudvalg, hvis investeringen udgør 50 mio. kr. eller derover. Det samme gælder, hvis der er tale om investeringer med en levetid på 10 år og derover, og som har en værdi på 25 mio. kr. eller derover.

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 12. Ændringer i igangværende investeringsprojekter finansieret ved virksomhedens bygge- og it-kredit forelægges for Folketingets Finansudvalg, hvis ændringen udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift og mindst 5 mio. kr.

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 13. Indgåelse af lejekontrakter, herunder leje af fast ejendom og leasing, skal forelægges for Finansudvalget efter samme regler, som gælder for investeringer i anlægsaktiver, jf. § 11.

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 14. For institutioner uden for huslejeordningen gælder, at salg af fast ejendom skal ske ved overdragelse til Statens Ejendomsselskab A/S (Freja A/S). Overdragelse kan ske uden forelæggelse for Finansudvalget, hvis salgssummen udgør under 25 mio. kr.

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 15. Forelæggelse efter §§ 11-14 skal ikke finde sted, hvor dispositionen har hjemmel i finansloven.

Stk. 2. Ved forelæggelser for Finansudvalget efter §§ 11-14 skal der i aktstykkets punkt b gives oplysning om den bagvedliggende flerårsbudgettering, herunder det samlede likviditetstræk og de afledte konsekvenser for driftsbudgettet, de foretagne rentabilitetsovervejelser, ligesom der skal gives en redegørelse for særlige risikoovervejelser.

Stk. 3. Hvor forelæggelsen indebærer indregning af interne ressourcer til udviklingsprojekter i virksomhedens balance (udvikling af IT-systemer, software mv.), skal der særligt redegøres for opfyldelsen af de forudsætninger for indregningen, der følger af Finansministeriets retningslinjer.

Regnskabsaflæggelse

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 16. Virksomheder og regnskabsførende institutioner omfattet af bevillingsforsøget aflægger et omkostningsbaseret regnskab såvel i årsrapporten som i relation til bevillingsregnskabet og statsregnskabet, jf. regnskabsbekendtgørelsen § 52. Regnskabsaflæggelsen sker efter nærmere retningslinjer fastsat af Finansministeriet.

Ikrafttræden

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

§ 17. Cirkulæret har virkning fra og med finansåret 2005.

Finansministeriet, den 21. december 2004

Thor Pedersen

/Mogens Pedersen

Cirkulære (1 sp) 2004 9708 Historic

Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger

Anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →