Legislator Case Law & Legislation
C20040970709 DK

Cirkulære om lønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-Kommissionen, EU's Ministerråd og Europa-Parlamentet

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Cirkulære (1 sp) 2004 9707 Historic

§ 1. Ministerierne kan ansøge Finansministeriet om refusion af op til 50 pct. af lønudgifterne i forbindelse med udsendelse af danske embedsmænd til EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet som nationale eksperter. Refusionsprocenten kan af Finansministeriet fastsættes til under 50 pct., såfremt de bevillingsmæssige rammer nødvendiggør dette, eller for at prioritere udsendelse på visse ministerområder.

Stk. 2. Der nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter fra Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet med henblik på at sikre den overordnede koordinering af udsendelsen af danske nationale eksperter.

Stk. 3. Ansøgning om refusion skal indgives til Finansministeriet senest d. 1. marts 2005 for de nationale eksperter, der allerede er udsendt. Ansøgning om refusion for nye udsendelser kan indgives løbende. Finansministeriet tager stilling til spørgsmål om refusion for hele den forventede udsendelsesperiode for den pågældende medarbejder. Udbetaling af refusion i de efterfølgende år forudsætter, at bevillingen til ordningen opretholdes.

Stk. 4. Refusion finder sted én gang årligt bagudrettet efter indsendelse af dokumentation for de afholdte lønudgifter. Dokumentation indsendes inden 1. december i det år, der søges refusion for. Retten til refusion bortfalder, såfremt dokumentation ikke er indsendt inden 1. december.

Cirkulære (1 sp) 2004 9707 Historic

§ 2. Ministerierne kan afholde nettolønudgifter (lønudgifter fratrukket evt. refusion) i forbindelse med udsendelse til EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet af danske embedsmænd som nationale eksperter, ud over hvad der på den givne driftsbevilling er bevilget til lønninger, men i øvrigt inden for den pågældende driftsbevilling.

Cirkulære (1 sp) 2004 9707 Historic

§ 3. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning fra og med finansåret 2005.

Stk. 2. Cirkulære nr. 110 af 18. juni 1992 om lønudgifter til udsendte danske embedsmænd til EU-kommissionen og om ændring af Budgetvejledning 1992 ophæves.

Finansministeriet, den 13. december 2004

Thor Pedersen

/Mogens Pedersen

Cirkulære (1 sp) 2004 9707 Historic

Cirkulære om lønudgifter til danske embedsmænd udsendt som nationale eksperter til EU-Kommissionen, EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →