Vejledning om bekendtgørelse nr. 1179 af 2. december 2004 om uddannelsen til Greenkeeperassistent
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
GVU - Kompetencebeskrivelse for greenkeeperassistentuddannelsens praktiske dele.
Nedenfor beskrives kernekompetencer - det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel
Adgangskrav
Adgangskravene til grunduddannelse for voksne (GVU) er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan'
1) er fyldt 25 år,
2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og
3) har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.
Den enkelte skole kan tilrettelægge tilbud til ansøgeren om kompetenceafklarende forløb. Skolen skal endvidere give de ansøgere, der måtte ønske det, mulighed for praktisk afprøvning af færdigheder m.v2.
Kompetencebeskrivelsen er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelseselev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i uddannelsen til greenkeeperassistent.
Ansøgeren vurderes udfra
1. En teknisk faglig synsvinkel
= Den teoretisk faglige indsigt i området
2. En almen faglig synsvinkel
= De generelle aspekter ved det samlede brancheområde
3. Læse- og regnefærdigheder
= Niveau svarende til 9. klasses afgangseksamen.
4. En praktisk faglig synsvinkel
= Det praktisk udførte arbejde inden for faget.
Eleven i greenkeeperuddannelsen
Kan på avanceret niveau
Udføre arbejdsopgaver med pleje af græsarealer efter nærmere beskrevne plejeprogrammer.
Udføre arbejde med græsrenovering, såning, eftersåning og udlægning af rullegræs.
Foretage pleje af bunkers og udslagssteder samt øvrig beplantning i tilknytning til baneanlæggene.
Foretage manuel plantning af mindre og større buske og træer.
Betjene, indstille og vedligeholde græsslåmaskiner og deres ekstraudstyr.
Anvende almindeligt værktøj, håndværktøj og elværktøj
Udføre arbejdsopgaver med klargøring og vedligeholdelse af maskiner og redskaber.
Kan på rutineniveau
Identificere skadevoldere og svampesygdomme i græsarealer.
Udarbejde plejeprogrammer for et nærmere given græsareal.
Udføre normale former for jordtilberedning i forbindelse med etablering af nye græsarealer.
Udføre planteværnsopgaver med anvendelse af en eller flere former for bekæmpelse af skadevoldere, kemisk og/eller mekanisk.
Betjene og indstille almindeligt anvendte motorredskaber og maskiner på golfanlæg.
Udføre mindre reparationsopgaver på maskiner og redskaber.
Kan praktisk anvende viden om
Græsetablering og græspleje.
Vedligeholdelse af teesteder, greens, bunkers og udslagssteder.
Skadevoldere på golfanlæg og bekæmpelsesbehov.
Anvendte maskiners og redskabers funktion og opbygning.
Har
Viden om og forståelse af det praktiske arbejde som greenkeeperassistent.
' jf. § 3., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000.
2 jf. § 5. stk. 4., Bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (GVU) nr. 1405 af 22. december 2000
Kapitel 1
Uddannelsens navn m.v.
Ad § 1
Formålet med uddannelsen er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som Greenkeeperassistent. Kompetencen som Greenkeeperassistent omfatter både de aktuelle, konkrete og praktiske kompetencer i form af færdigheder og viden, samt udvikling af evner for mere generelle forudsætninger, herunder evnen til at tilegne sig ny viden gennem beskæftigelse og videreuddannelse.
Udviklingen af de fagligt erhvervsrettede og de almene personlige kvalifikationer skal bidrage til at gøre Greenkeeperassistent-uddannelsen til en erhvervsuddannelse og samtidig en ungdomsuddannelse.
Den uddannede Greenkeeperassistent skal, såvel alene som i samarbejde med kolleger og arbejdsleder, kunne planlægge og udføre sit arbejde efter givne instruktioner. Den uddannede Greenkeeperassistent skal kunne tage vare på egen arbejdssituation og løse problemer efterhånden som de opstår, enten alene eller ved samarbejde i mindre arbejdsgrupper, samt udvise ansvarlighed og kvalitetsbevidsthed.
Fokusområder i løbet af uddannelsen.
Fokusområder er betegnelsen på de kompetencer, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder, uddannelsen kan opdeles i. Beskrivelsen af fokusområder skal medvirke til at give uddannelsesforløbet progression. Kompetencebeskrivelserne tager udgangspunkt i det overordnede beskrivelsesniveau, der findes for uddannelsesmålene i bekendtgørelserne. Med udgangpunkt i bekendtgørelsens målbeskrivelser kan fokusområderne også beskrives som større helheder relateret til konkrete opgaveløsninger i en virksomhed.
Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven de fornødne generelle og specifikke kompetencer.
Valget af grundfag, områdefag og specialefag er fra det faglige udvalgs side begrundet i en vurdering af den kompetence, uddannelsen skal føre til. Fagene bør vægtes og periodiseres i forhold til fokusområderne. Oversigten over fokusområderne omfatter grundforløb og hovedforløb set i forhold til uddannelsestiden.
Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed grundlag for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg.
Skema som angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden.
Grundforløb
Hovedforløb
1. år/2. år
Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer
Generelt
Eleven kan vælge og anvende metoder og redskaber i forhold til enkle og overskuelige opgaver.
Generelt
Eleven kan analysere informationer og anvende indsamlede data i forhold til en given opgave/et givet problem.
Eleven kan helt eller delvist selvstændigt analysere og udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med arbejdet.
Elevens praktiske og teoretiske færdigheder inden for de områder, der falder inden for pleje og vedligeholdelse af golfanlæg udbygges.
Specifikt
Eleven kan deltage i arbejdet med vedligeholdelse af golfanlæg.
Eleven er opmærksom på de krav golfspillerne stiller til golfbaner.
Specifikt
Eleven kan udføre pleje og vedligeholdelse af golfanlæg og golfbaner.
Eleven kan føre tilsyn med og vedligeholde maskiner og redskaber som anvendes på golfbaner.
Kompetencer i relation til miljø, iværksætteri, innovation, internationalisering o.l.
Generelt
Eleven opnår en grundlæggende forståelse af biologiske sammenhænge i relation til det praktiske arbejde på et golfanlæg.
Almene og generelle kvalifikationer og kompetencer
Generelt
Eleven kan udføre de givne arbejdsoperationer på en ergonomisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Eleven opnår en grundlæggende forståelse for det praktiske arbejde med pleje og vedligeholdelse af golfanlæg.
Generelt
Eleven opnår gennem praktikken forståelse for pleje og vedligeholdelsesmæssige forhold ved det praktiske arbejde på golfanlæg.
Eleven opnår at blive bevidst om betydningen af forskellige pleje- og vedligeholdelsesformer på golfanlæg i en bredere sammenhæng.
Eleven bliver i stand til at se greenkeeping i relation til brugerne af golfanlæg.
Personlige kompetencer
Eleven kan modtage og anvende vejledning.
Eleven kan løse problemer i forhold til almindelige faglige problemstillinger.
Eleven udvikler lyst til at lære nyt – lære at lære og tage ansvar.
Eleven kan tage vare på egen arbejdssituation og løse problemer efterhånden som de opstår, enten alene eller ved samarbejde i mindre arbejdsgrupper, samt udvise ansvarlighed og kvalitetsbevidsthed.
Eleven kan udføre arbejdet på et golfanlæg under hensyntagen til golfspillere og publikum i øvrigt.
Ad. § 3
Model for uddannelsens struktur
Grundforløb
Hovedforløb
Evt. praktik
Skole
20 uger
Praktik
Skole 16 uger
Evt. praktik
eller
Grundforløb
Hovedforløb
Evt. praktik
Skole
20 uger
Praktik
Skole
8 uger
Praktik
Skole
8 uger
Evt.
Praktik
De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser § 53 med tilhørende vejledning og dels af grundforløbsbekendtgørelsens § 2.
Ved påbegyndelse af skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven have gyldigt kørekort til traktor eller bil.
Ad § 4
Der henvises til beskrivelsen under ad § 10, hvor såvel områdefag som valgfri specialefag er beskrevet. Praktikuddannelsen er ligeledes beskrevet i dette afsnit.
Ad § 8
Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang afspejler de arbejdsfunktioner og den teknologianvendelse, der er karakteristisk for greenkeeperområdet.
Alle fag varieres så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold på en sådan måde, at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen.
Endvidere skal der gives eleven mulighed for personlig udvikling i henhold til målene således, at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre møder personligt udviklende problemstillinger.
Undervisningen i grundfag skal give greenkeeperassistenten faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at fremme den personlige udvikling, at bidrage til elevens studiekompetence og give forståelse for samfundet og dets udvikling. Grundfagene skal ses i sammenhæng med undervisningen i område- og specialefag. De valgte grundfag bidrager desuden til opfyldelsen af det overordnede formål, samt til at opfylde målet om at bidrage til fremtidig beskæftigelse og videreuddannelse.
Område- og specialefagenes slutmål er beskrevet på følgende tre niveauer
De tre niveauer
Faglige/erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer
Personlige kvalifikationer og kompetencer
Begynderniveau
Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.
På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed samt grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning.
Rutineniveau
Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine og/eller kendte situationer og omgivelser – alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.
Avanceret niveau
Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer – alene og i samarbejde med andre – under hensyntagen til opgavens art.
På dette niveau lægges der vægt på flg. personlige kvalifikationer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet.
Ad § 9
Grundforløbet indeholder områdefag, der er særlige for hovedforløbet med følgende niveau, vejledende uddannelsestid. Disse fag er identiske med de områdefag, der er særlige for hovedforløbet til anlægsgartneruddannelsen. Overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen til anlægsgartneruddannelsen, supplerende mål og indhold fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen om anlægsgartneruddannelsen.
Anlægs- og kulturteknik
Niveau
Begynder
Varighed
Antal uger 2,5
Plantekendskab, friland
Niveau
Rutine
Varighed
Antal uger 1,0
Plantesundhedslære 1
Niveau
Rutine
Varighed
Antal uger 1,5
Vejledende fagplan for uddannelsen
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på grundforløb, hovedforløb & uddannelsesår.
I modelskitserne for uddannelsens struktur er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens grundfag, områdefag og specialefag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres som moduler i temaer eller projekter, der kombinerer teori og praktiske øvelser under skoleperioderne i hovedforløbet.
Alle fag varieres så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold og på en sådan måde, at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen.
Endvidere skal eleven gives forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene, således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre møder personligt udviklende problemstillinger.
Fag
Grundforløb
Hovedforløb
Grundfag i alt 7 uger
Førstehjælp og brandbekæmpelse - 0,5 uge
X
Miljø – 1,0 uge
X
Informationsteknologi F – 1,0 uge*
X
Samfundsfag – 1,5 uge
X
Sundhed – 1,0 uge
X
Biologi – 2,0 uger
X
Områdefag i alt 26 uger
Plantekendskab – 1,0 uge
X
Jord, vand og næring – 1,3 uge
X
Kulturetablering og vedligeholdelse – 1,3 uge
X
Maskiner, redskaber og teknik – 2,2 uger
X
Fagmetodik – 2,2 uger
X
Anlægs- og kulturteknik – 2,5 uger
X
Plantekendskab på friland – 1,0 uge
X
Plantesundhedslære – 1,5 uge
X
Grundlæggende kulturteknik – 1,5 uge
X
Græsetablering og græspleje – 4,0 uger
X
Plantekendskab – 2,0 uger
X
Plantesundhedslære 2 – 1,5 uge
X
Betjening og vedligeh. af maskiner og redska. – 4,0 uger
X
Valgfri specialefag i alt 2,0 uger
X
Valgfag i alt 1,0 uge
X
* Faget informationsteknologi gennemføres på F niveau (2,0 uger), men eleverne følger kun undervisningen i den første uge af to uger.
Ad § 10
Hovedforløbet omfatter følgende områdefag med niveau, vejledende uddannelsestid og supplerende mål og indhold: (Overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen)
Grundlæggende kulturteknik
Niveau
Rutine
Varighed
Antal uger 1,5
Mål
Eleven kan udføre alle praktiske elementer på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Eleven kan udføre normale former for jordtilberedning i forbindelse med etableringsarbejde.
Eleven kan udføre almindelige former for plejearbejde af grønne områder efter gældende normer for anlægsgartnerarbejde.
Eleven kan udføre almindelige former for pleje af græsarealer.
Eleven kan skitsere og planlægge anlæggelsen af et mindre grønt område, herunder foretage de nødvendige materiale- og andre beregninger.
Eleven kan udføre anlæggelsen af et mindre grønt område samt finpudse til aflevering.
Eleven kan etablere et mindre græsareal og beregne de dertil hørende frømængder.
Eleven kan foretage manuel plantning og lave plantehuller med maskine.
Eleven kan udarbejde et forslag til en enkel planteplan.
Eleven kan udarbejde et simpelt plejeprogram fra etableringsfasen og 3 år frem for et mindre grønt tilplantet areal.
Eleven kan opsætte beskyttelse af særlige udsatte nyplantninger samt etablere og opbygge forskellige typer af beplantninger.
Eleven kan arbejde med kvalitetssikring i forbindelse med plantnings- og plejeopgaver.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13- skalaen
Merit
Faget identisk med fag i anlægsgartneruddannelsen.
Græsetablering og græspleje
Niveau
Rutine
Varighed
Antal uger 4,0
Mål
Eleven kan udføre praktiske elementer på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Eleven har kendskab til de almindelige græsarter og kan genkende de almindelige hovedsorter inden for de forskellige arter.
Eleven har kendskab til de forskellige græsarters egenskaber, og hvad S-mærkning har af betydning for disse græsarter.
Eleven har kendskab til græssets vækstrytme og udviklingen af rod- og bladskud.
Eleven har kendskab til græssets vækstforhold set i forhold til jordens tekstur og struktur samt komprimeringsforhold.
Eleven kan foretage og udføre almindelig pleje af de forskellige typer af græsarealer på golfanlæg med det formål at få den ønskede vækst.
Eleven kan foretage og udføre nyetablering og reetablering af mindre arealer af de forskellige typer af græsarealer på golfanlæg.
Eleven kan vurdere gødningsplaner og gødningsbehov under hensyntagen til græsarterne på arealet, vækstforhold og miljøet.
Eleven kan udarbejde plejeprogrammer for græsarealer set i forhold til klippehøjder, uønsket vækst topdressing og komprimeringsforhold.
Eleven kan udarbejde og arbejde efter nærmere givne plejeplaner for de forskellige typer af græsarealer på golfanlæg.
Eleven kan udarbejde et græsrenoveringsprogram set i forhold til arbejdsopgaver med frøetablering, eftersåning og rullegræs.
Eleven kan identificere almindelige skadedyr i græsarealer og redegøre for deres livscyklus, forebyggelse og bekæmpelse.
Eleven kan identificere almindelige større skadevoldere i græsarealer og redegøre for deres livscyklus, forebyggelse og bekæmpelse.
Eleven kan identificere almindelige svampesygdomme i græsarealer og redegøre for deres livscyklus, forebyggelse og bekæmpelse.
Eleven kan foretage en vurdering af, om der er tale om gødningsmangel eller svampeangreb ved misvækst i græsarealer.
Eleven kan forklare mikroorganismernes indvirkning på omsætningen i bred forstand i de øverste jordlag under græsarealer.
Eleven har kendskab til regnormenes liv og deres betydning for vækstforhold i græsarealer.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13-skalaen
Merit
Merit for gennemført AMU-uddannelse med bevis fra
42334 Græs, vækstforhold og pleje
42335 Græs, sygdomme og skadedyr
42336 Græspleje og analyser
Plantekendskab
Niveau
Rutine
Varighed
Antal uger 2,0
Mål
Eleven kan identificere og navngive almindelige træer og buske i sommer- og vintertilstand samt kan placere dem i det botaniske system.
Eleven kan identificere og navngive almindelige stauder samt kan placere dem i det botaniske system.
Eleven kan identificere og navngive andre almindelige planter såsom sommerblomster, løg og knolde samt kan placere dem i det botaniske system.
Eleven kender de internationale regler for navngivning af frøkilder, kloner, sorter, varieteter og underarter.
Eleven kender på tværs af det botaniske system de vigtigste plantegrupper og deres anvendelses områder.
Eleven kan redegøre for vigtige plantegruppers særlige krav til vækstforhold og pleje.
Eleven kan foretage et hensigtsmæssigt plantevalg for et anlæg ud fra givne omstændigheder.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13-skalaen
Merit
Faget identisk med fag i anlægsgartneruddannelsen.
Plantesundhedslære 2
Niveau
Rutine
Varighed
Antal uger 1,5
Mål
Eleven kan udføre alle praktiske elementer på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Eleven har bestået delprøve 2 og 3 (anlægsgartnerdelen) til sprøjtecertifikat efter Miljøministeriets regler.
Eleven kan anvende og udbringe biologiske midler til både forebyggelse og bekæmpelse samt kan anvende de tekniker, der bruges til udbringning efter gældende miljø- og arbejdsmiljøregler.
Eleven kan redegøre for principper og metoder til biologisk forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere i haver, parker og andre grønne anlæg.
Eleven har kendskab til principper og metoder for ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier.
Eleven kan udføre ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13-skalaen. Der gennemføres prøve i delprøve 2 og 3 til sprøjtecertifikat.
Merit
Faget identisk med fag i anlægsgartneruddannelsen.
Delvis merit for gennemført AMU-uddannelse med bevis fra
42389 Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat
42390 Plantebeskyttelse i landbrug, sprøjtecertifikat
42250 Sprøjtecertifikat - skov
Betjening og vedligeholdelse af maskiner og redskaber
Niveau
Rutine
Varighed
Antal uger 4,0
Mål
Eleven kan udføre alle praktiske elementer på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Eleven kan redegøre for de principielle forskelle på funktionerne i 2- og 4-takt benzinmotorer samt dieselmotorer.
Eleven kan anvende de rigtige smøremidler og påfylde de rigtige brændstoffer på de forskellige maskin- og motortyper.
Eleven kan ud fra et nærmere givent instruktionsmateriale foretage den daglige og de periodiske eftersyn samt almindelig vedligeholdelse af motorredskaber og maskiner, som forefindes på golfanlæg.
Eleven kan finde og udbedre hyppigt forekommende fejl på motorredskaber og maskiner, der medfører driftsstop.
Eleven kan vælge og anvende de mest hensigtsmæssige maskiner til nærmere givne arbejdsopgaver på golfanlæg.
Eleven kan udføre redskabsmontering og tilkobling af ekstraudstyr på maskiner, der anvendes på golfanlæg.
Eleven kan indstille og betjene motorredskaber og maskiner og i forbindelse med de forskellige og almindelige arbejdsopgaver på golfanlæg.
Eleven har kendskab til anvendelsen af styrefunktioner på motorredskaber og maskiner, der anvendes på golfanlæg.
Eleven kan ved hjælp af brugervejledninger betjene og vedligeholde almindelige el/hydrauliske anlæg på maskiner, der anvendes på golfanlæg.
Eleven kan ved hjælp af brugervejledninger foretage fejlfinding og udbedring af almindelige forekommende fejl på el/hydraulikanlæg på maskiner, der anvendes på golfanlæg.
Eleven har kendskab til anvendelse af vandingsanlæg.
Eleven kan vurdere, hvornår faglig assistance er påkrævet i forbindelse med fejlfindings- og andet vedligeholdelsesarbejde på maskiner og deres ekstraudstyr, redskaber samt el/hydrauliske anlæg.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13-skalaen
Merit
Merit for gennemført AMU-uddannelser med bevis fra
42388 Værkstedsteknik, gartnerområdet
42302 Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner
42383 Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave
Hovedforløbet omfatter 2 ugers valgfri specialefag med følgende niveau, vejledende uddannelsestid, mål og indhold
Anlæggelse og vedligeholdelse af bunkers og teesteder
Niveau
Rutine
Varighed
Antal uger 2,0
Mål
Eleven kan udføre alle praktiske elementer på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Eleven kan udføre opmåling, nivellering og afsætning af bunkers og teesteder.
Eleven kan projektere og etablere en bunker.
Eleven kan beskrive forskellige typer af bunkers og opbygningen af disse indeholdende forskellige typer af sand.
Eleven kan projektere og etablere et teested.
Eleven kan udføre og vurdere behovet for pleje af bunkers og teesteder.
Eleven kan reetablere og omlægge bunkers og teesteder.
Eleven kan planlægge og beskrive plejeprogrammer for bunkers og teesteder under hensyntagen til nærmere givne økonomiske forhold.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13-skalaen
Merit
Faget identisk med fag i anlægsgartneruddannelsen.
Merit for gennemført AMU-uddannelse med bevis fra
- 42392 Anlæggelse og pleje af bunkers og teesteder
Plantekundskab og plantepleje
Niveau
Avanceret
Varighed
Antal uger 2,0
Mål
Eleven kan udføre alle praktiske elementer på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Eleven kan arbejde selvstændigt med emnet, enten enkeltvis eller i grupper, emnet kan tones i forhold til elevens speciale.
Eleven kan identificere en række træer, buske og stauder, kunne redegøre for deres karakteristiske udseende og anvendelsesmuligheder.
Eleven kan redegøre for træerne, buskene og staudernes placering i det botaniske system og kunne redegøre for deres optimale vækstbetingelser.
Eleven kan vælge egnede, træer, buske og stauder til haver, parker, byer og det åbne landskab under hensyntagen til konkrete vækstvilkår.
Eleven kan foretage kvalitetskontrol ved modtagelsen af træer, buske og stauder.
Eleven har kendskab til, hvorledes der skabes de bedst mulige etableringsforhold ved nyplantning.
Eleven kan udføre pleje af træer, buske og stauder.
Eleven kan foretage beskæring af træer og buske, under hensyntagen af den nyeste tilgængelige viden om træbiologi.
Eleven kan udarbejde en plejeplan for enkeltplanter og beplantninger.
Eleven kan træffe foranstaltninger, som forbedrer træer, buske og
stauders livsbetingelser, herunder forebygge sygdomme og skader.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13-skalaen
Merit
Faget identisk med fag i anlægsgartneruddannelsen.
Anlæggelse og vedligeholdelse af greens
Niveau
Begynder
Varighed
Antal uger 2,0
Mål
Eleven kan udføre alle praktiske elementer på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Eleven kan udføre opmåling, nivellering og afsætning af greens.
Eleven kan projektere og etablere en green.
Eleven kan udføre og vurdere behovet for pleje af en green.
Eleven kan reetablere og omlægge en green.
Eleven kan redegøre for og udføre flytning af flaghuller under hensyntagen til spillet på banen.
Eleven kan planlægge, beskrive og udføre plejeprogrammer for greens fra etableringsfasen og 2 år frem under hensyntagen til nærmere givne økonomiske forhold.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13-skalaen
Merit
Merit for gennemført AMU-uddannelse med bevis fra
- 42391 Anlæggelse og pleje af greens
Maskiner og el/hydraulikteknik
Niveau
Avanceret
Varighed
Antal uger 2,0 uger
Mål
Eleven kan udføre alle praktiske elementer på en miljø- og ar bejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Eleven kan på maskiner på golfbaner illustrere, hvordan de el/hydrauliske kredsløb er opbygget og fungerer.
Eleven kan opbygge et simpelt el/hydraulisk kredsløb på udvalgte maskiner, der findes på golfanlæg.
Eleven kan ved opbygning af et simpelt el/hydraulisk kredsløb vælge de rette dimensioneringer af ledninger, rør og sikringer.
Eleven kan ved hjælp af instruktionsbøger og måleudstyr foretage fejlfinding og almindelig vedligeholdelse af el/hydrauliske kredsløb på maskiner, der findes på golfanlæg.
Eleven kan udbedre fejl og udskifte komponenter i det el/hydrauliske kredsløb på maskiner, der findes på golfanlæg.
Eleven kan vurdere, hvornår særlig fagkyndig bistand er påkrævet ved arbejde med det el/hydrauliske system på maskiner, der findes på golfanlæg.
Bedømmelse
Der gives afsluttende standpunktskarakter efter 13-skalaen
Merit
Praktikuddannelsen
Praktikuddannelsen skal indeholde følgende obligatoriske (og evt. valgfrie) kompetencemål inden for definerede arbejdsområder - (evt.) fordelt på de enkelte praktikperioder.
Praktikperiode
Arbejdsområde
Arbejdsområde: Grundlæggende kulturteknik
Obligatoriske
kompetencemål
Eleven kan udføre normale former for jordtilberedning i forbindelse med etablering af nye græsarealer
Eleven kan betjene sprøjter i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af skadedyr og svampesygdomme i græsarealer og øvrige beplantninger på golfanlægget
Eleven kan foretage manuel plantning af mindre og større buske og træer.
Valgfrie
kompetencemål
Eleven kan udarbejde et plejeprogram for et nærmere givent græsareal
Eleven kan opsætte beskyttelse af særlige udsatte beplantninger.
Arbejdsområde
Arbejdsområde: Maskiner og redskaber
Obligatoriske
kompetencemål
Eleven kan betjene almindelige former for håndværktøj og håndredskaber i forbindelse med pleje af græsarealer og øvrige beplantninger på golfanlæg.
Eleven kan betjene og medvirke ved indstilling og vedligeholdelse af motorredskaber og maskiner på golfanlæg samt udbedre mindre komplicerede fejl.
Eleven kan medvirke ved vedligeholdelse af almindelige el/hydrauliske anlæg på maskiner på golfanlæg.
Valgfrie
kompetencemål
Eleven kan vurdere, hvornår faglig assistance er påkrævet ved fejlfinding på maskiner.
Arbejdsområde
Arbejdsområde: Græspleje
Obligatoriske
kompetencemål
Eleven kan foretage pleje af græsarealer efter nærmere beskrevne plejeprogrammer.
Eleven kan udføre arbejde med græsrenovering samt foretage såning, eftersåning og udlægning af rullegræs.
Eleven kan foretage pleje af de til banerne hørende bunkers og udslagssteder samt øvrig beplantning i tilknytning til baneanlæggene.
Valgfrie
kompetencemål
Eleven kan identificere skadevoldere i græsarealer.
Eleven kan identificere svampesygdomme i græsarealer.
Praktikuddannelsen skal videreføre, udbygge og supplere de kvalifikationer, som er opnået gennem skoleundervisningen, således at eleven kan opnå færdigheder og viden samt personlig kompetence til selvstændigt at planlægge og gennemføre de arbejdsopgaver, som er forbundet med arbejdet på et golfanlæg.
Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad, og at eleven ved afslutningen af sidste praktikperiode når et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet greenkeeperassistent. Oplæringen i de enkelte arbejdsopgaver skal så vidt muligt tilpasses virksomhedens arbejdsgang og den fortsatte undervisning. Den praktiske oplæring skal desuden understøtte udviklingen af elevens personlige kvalifikationer og udvikle elevens evne til i samarbejde at løse nye problemstillinger.
Ved praktikperiodens begyndelse på en praktikvirksomhed, skal eleven have en grundig introduktion til virksomheden, dens forskellige arbejdsområder og til virksomhedens daglige drift. I øvrigt skal eleven indskærpes nødvendigheden og forståelsen af, at miljøkrav og de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden, vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr og maskiner efterleves.
Bilag 2
Bilag 2
Meritangivelse for Greenkeeperassistentuddannelsen
Med hensyn til grundfag henvises der til Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (Meritbekendtgørelsen) nr. 539 af 19. juni 1996.
Fagets navn
Meritangivelse
Områdefag i grundforløbet
Fagmetodik
Jord, vand og næring
Kulturetablering og vedligeholdelse
Maskiner, redskaber og teknik
Plantekendskab
tilsvarende områdefag fra andre erhvervsuddannelser
hel eller delvis merit for obligatoriske- og valgfag fra uddannelsen til faglært landmand
Områdefag i grundforløbet der er
særlige for hovedforløbet
Anlægs- og kulturteknik
Plantekendskab, friland
Plantesundhedslære 1
tilsvarende områdefag fra andre erhvervsuddannelser, herunder uddannelsen til faglært landmand
hel eller delvis merit for gennemført AMU-uddannelse med bevis fra
42389 Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat
42390 Plantebeskyttelse i landbrug, sprøjtecertifikat
42250 Sprøjtecertifikat - skov
Områdefag i hovedforløbet
Grundlæggende kulturteknik
Græsetablering og græspleje
Plantekendskab
Plantesundhedslære 2
Betjening og vedligeholdelse af maskiner og redskaber
tilsvarende områdefag fra andre erhvervsuddannelser, herunder uddannelsen til faglært landmand
hel eller delvis merit for gennemført AMU-uddannelse med bevis fra
42389 Plantebeskyttelse i gartneri, sprøjtecertifikat
42390 Plantebeskyttelse i landbrug, sprøjtecertifikat
42250 Sprøjtecertifikat - skov
42388 Værkstedsteknik, gartnerområdet
42302 Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner
42383 Betjening og vedligeholdelse af motorkædesave.
42334 Græs, vækstforhold og pleje
42335 Græs, sygdomme og skadedyr
42336 Græspleje og analyser
Valgfri specialefag i hovedforløbet
Anlæggelse og vedligeholdelse af bunkers og teesteder
Anlæggelse og vedligeholdelse af greens
Plantekundskab og plantepleje
Maskiner og el/hydraulikteknik
tilsvarende områdefag fra andre erhvervsuddannelser, herunder uddannelsen til faglært landmand
hel eller delvis merit for gennemført AMU-uddannelse med bevis fra
42392 Anlæggelse og pleje af bunkers og teesteder
42391 Anlæggelse og pleje af greens
Kapitel 4
Bedømmelse, prøver, beviser m.v.
Den afsluttende projektopgave afholdes af skolen og følger reglerne i hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.
Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, den 15. december 2004
Roland Svarrer Østerlund
Uddannelsesdirektør
/Sandra Hansen
Vejledning om bekendtgørelse nr. 1179 af 2. december 2004 om uddannelsen til Greenkeeperassistent
Fordord
Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med de generelle og tværgående regler det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v. jf. hovedbekendtgørelsens § 3.
Den til enhver tid gældende vejledning for en erhvervsuddannelse vil ligesom de gældende love og bekendtgørelser være at finde i Retsinformation, som er statens juridiske online informationssystem for love og regler. Adgang hertil fås fx via ministeriets hjemmeside på web-adressen: http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl. Erhvervsskolerne informeres om nye vejledninger via e-mail.
Uddannelsesbekendtgørelse og vejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med det faglige udvalg og udstedt af Undervisningsministeriet.