Cirkulæreskrivelse om godkendelse af internationale skilsmisse- og dødsattester samt stedfortrædervielser fra diverse lande

Cirkulæreskrivelse om godkendelse af internationale skilsmisse- og dødsattester samt stedfortrædervielser fra diverse lande

I skrivelse af 24. november 2000 orienterede Civilretsdirektoratet om vores erfaringer med retskraftpåtegning på skilsmissedokumenter og legalisering af skilsmisse- og dødsattester fra diverse lande.

Denne orienteringsskrivelse opdaterer og erstatter skrivelse af 24. november 2000.

1. Skilsmisse- og dødsattester

Civilretsdirektoratet skal hermed orientere om vores erfaringer med skilsmisse- og dødsattester fra følgende lande

– Albanien og Ex-Jugoslavien (Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Kroatien, Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Slovenien)

– Brasilien

– Cuba

– Irak

– Iran

– Israel

– Japan

– Marokko

– Nigeria

– Pakistan

– Rusland

– De tidligere sovjetiske stater, som er blevet selvstændige (Estland, Letland og Litauen, Belarus, Moldova, Azerbajdjan, Armenien, Georgien, Kazakstan, Turkmenistan, Kirqizistan, Tadsjikistan, Ukraine, Uzbekistan)

– Slovakiet

– Taiwan

– Thailand

– Tyrkiet

– USA

Generelt om legalisering

Det er Civilretsdirektoratets praksis i sager om godkendelse af udenlandske skilsmisse- og dødsattester at kræve disse legaliseret af det pågældende lands fagministerium, udenrigsministerium samt den danske repræsentation i landet.

Kravet om legalisering gælder dog ikke

– Europa (bortset fra Albanien og visse lande i Ex-Jugoslavien, samt Rusland og visse tidligere sovjetiske stater, som nu er blevet selvstændige, jf. herom nedenfor)

– USA

– Canada

– Australien

– New Zealand.

Fravigelse af legaliseringskravet for de nævnte lande/områder er alene et udgangspunkt, hvilket betyder, at legalisering altid kan kræves, hvis der konkret er tvivl om et dokuments ægthed.

Albanien og Ex-Jugoslavien (Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Kroatien, Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Slovenien)

Legalisering: Selvom landene på Balkan hører til Europa, har det hidtil på grund af utilstrækkelig erfaring med vurdering af dokumenter fra disse lande været direktoratets opfattelse, at skilsmissedokumenter og dødsattester fra disse lande skal legaliseres. Dette udgangspunkt opretholdes fortsat, idet der for enkelte af landene dog gælder følgende

Serbien og Montenegro ratificerede den 18. januar 2002 Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed. Konventionen trådte i kraft i forhold til Serbien og Montenegro den 1. maj 2002. Ifølge denne konvention kan deltagerstater ikke kræve legalisering af afgørelser vedrørende forældremyndighed, som er omfattet af konventionen. I konsekvens heraf finder Civilretsdirektoratet det rettest, at også skilsmissedokumenter og dødsattester fra Serbien og Montenegro fritages fra legalisering.

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien ratificerede den 29. november 2002 Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed. Konventionen trådte i kraft i forhold til Makedonien den 1. marts 2003. Ifølge denne konvention kan deltagerstater ikke kræve legalisering af afgørelser vedrørende forældremyndighed, som er omfattet af konventionen. I konsekvens heraf finder Civilretsdirektoratet det rettest, at også makedonske skilsmissedokumenter og dødsattester fritages fra legalisering.

Brasilien

Retskraft: Skilsmisser godkendes på grundlag af folkeregisterudskrifter (”Certidao de Casamento”). Den brasilianske ambassade i Danmark har oplyst, at dette dokument er udtryk for, at skilsmissen er endelig, og at parterne kan gifte sig igen.

Legalisering: Den danske ambassade i Brasilien har oplyst, at det brasilianske udenrigsministerium er bemyndiget til at legalisere skilsmissedokumenter uden forudgående forelæggelse for justitsministeriet. Legalisering skal således alene foretages af det brasilianske udenrigsministerium og af den danske ambassade i Brasilien.

Cuba

Legalisering: Det danske konsulat i Havana har oplyst, at det er almindelig praksis på Cuba, at den juridiske afdeling i Cubas udenrigsministerium legaliserer cubanske dokumenter i første led, hvorefter den danske repræsentation legaliserer udenrigsministeriets påtegning. Legalisering skal således alene foretages af det cubanske udenrigsministerium og af den danske ambassade i Cuba.

Irak

Legalisering : Danmark har for tiden ikke nogen repræsentation i Irak, hvorfor det ikke er muligt at få irakiske dokumenter legaliseret. På grund af den nuværende situation i Irak må det endvidere anses for usikkert, hvorvidt der kan indhentes erklæringer i form af verificering fra de irakiske myndigheder. Godkendelse af irakiske dokumenter kan derfor alene ske efter en konkret vurdering, f.eks. i tilfælde, hvor dokumentet er legaliseret af det irakiske udenrigsministerium og af en irakisk ambassade, og hvor forholdene i øvrigt taler for, at dokumentet kan anses for ægte. Såfremt det efter en konkret vurdering ikke kan anses for godtgjort, at der er tale om et ægte dokument, bør parterne henvises til at søge om skilsmisse i Danmark.

Iran

Retskraft: Uanset om en iransk skilsmisse efter ordlyden måtte være ”uigenkaldelig”, kræves retskraftpåtegning på skilsmissedokumentet, for at skilsmissen kan anses som endelig. En erklæring fra det iranske indenrigsministerium kan dog erstatte en retskraftpåtegning, såfremt erklæringen er udstedt efter udløbet af en eventuel venteperiode, og såfremt det herved bekræftes, at intet ægteskab er registreret for den pågældende siden skilsmissen. Erklæringen skal ligesom selve skilsmissedokumentet være legaliseret efter nedenstående regler.

Legalisering: Den danske ambassade i Iran har oplyst, at det ikke er muligt at få foretaget en legalisering på originale iranske dokumenter. Iranske dokumenter anses for behørigt legaliserede, hvis det originale dokument er ledsaget af en oversættelse udfærdiget af en oversætter, som er godkendt af det iranske justitsministerium, og såfremt oversættelsen er legaliseret af justitsministeriet, udenrigsministeriet og den danske repræsentation.

Israel

Retskraft: Den danske ambassade i Tel Aviv har oplyst, at israelske skilsmissedokumenter ikke retskraftpåtegnes. Den treleddede legalisering af dokumentet er udtryk for, at der er tale om en endelig afgørelse. Dog kan der som yderligere dokumentation kræves en udskrift fra det israelske indenrigsministerium, hvor en skilsmisse kun vil blive registreret, hvis den er endelig. Israelske dokumenter kan herefter anses for retskraftige uden påtegning herom, hvis dokumenterne er behørigt legaliseret. Det anbefales dog, at der som yderligere dokumentation kræves en udskrift fra det israelske indenrigsministerium som viser, at skilsmissen er blevet registreret.

Japan

Retskraft :. Vielser og skilsmisser dokumenteres ved det originale familieregister, hvilket kan ske ved et særskilt originalt dokument - en udskrift fra familieregistret - om vielsen eller skilsmissen fra rådhuset. En skilsmisse er endelig, når den er indskrevet i familieregistret.

Legalisering : Rådhusenes stempler er alle registreret i det japanske udenrigsministerium, og det er disse stempler, som udenrigsministeriet legaliserer. Herefter skal stempel og underskrift fra udenrigsministeriet legaliseres af den danske ambassade i Tokyo. Legalisering er dog ikke nødvendig i tilfælde, hvor der foreligger en bekræftelse fra den danske ambassade i Tokyo eller den japanske ambassade i København på, at vedkommende er fraskilt/ugift ifølge det japanske familieregister.

Marokko

Legalisering : Danmark har for tiden ikke nogen ambassade i Marokko, men det danske generalkonsulat i Casablanca foretager legalisering af marokkanske dokumenter. Da generalkonsulatet erfaringsmæssigt kan være lang tid om at behandle en anmodning om legalisering, anbefaler den danske ambassade i Portugal, som er akkrediteret til Marokko, at en kopi af anmodningen om legalisering til generalkonsulatet sendes til ambassaden i Portugal. Ambassaden vil herved kunne følge op på anmodninger til generalkonsulatet om legalisering.

Nigeria

Legalisering: Den forhenværende ambassade i Nigeria har konstateret, at mange dokumenter fra Nigeria er falske, uanset at de er legaliserede. Idet Danmark ikke længere har en ambassade i Nigeria, er det for tiden ikke muligt at få nigerianske dokumenter ægthedsvurderet. Godkendelse af nigerianske dokumenter kan derfor alene ske efter en konkret vurdering, som oftest vil være vanskelig på grund af de mange falske dokumenter fra Nigeria. Såfremt det efter en konkret vurdering ikke kan anses for godtgjort, at der er tale om et ægte dokument, bør parterne henvises til at søge om skilsmisse i Danmark.

Pakistan

Retskraft : Ifølge Civilretsdirektoratets oplysninger om pakistansk ret er det en absolut betingelse for en skilsmisses gyldighed i Pakistan, at manden fremsender en skriftlig ”divorce notice” til den lokale Union Council, Municipal committee eller Municipal Coorporation, at manden fremsender kopi af denne til hustruen, at retten herefter inden 30 dage indkalder parterne til et mæglingsmøde, og at skilsmissen derpå træder i kraft 90 dage efter indgivelsen af den skriftlige ”divorce notice”, idet skilsmissen registreres af den pågældende myndighed. Er der ikke indgivet en skriftlig ”divorce notice”, eller er skilsmissen ikke registreret efter 90 dage, er skilsmissen ikke gyldig efter pakistansk ret.

Legalisering : På grund af forholdene i Pakistan er det direktoratets praksis, at pakistanske skilsmisse- og dødsattester ikke kræves legaliseret. I stedet søges dokumenterne – i tilfælde hvor ovennævnte procedure ses at være fulgt - verificeret gennem den danske ambassade i Islamabad. Dette sker efter forudgående aftale med den myndighed, som har forelagt sagen for direktoratet, idet det forudsætter, at den forelæggende myndighed er indforstået med at afholde udgifterne til verificeringen.

Rusland

Retskraft: En skilsmisse fra Rusland er retskraftig, når den er registreret. Registreringen dokumenteres ved A5-attest, udstedt af et af de lokale ZAGS-kontorer (myndighed under indenrigsministeriet, hvor bl.a. ændringer i en persons civilstand registreres).

Legalisering: Ved skrivelse af 24. november 2000 meddelte Civilretsdirektoratet, at originale russiske dokumenter kunne anses for ægte, selvom de kun var legaliseret i to led fra hhv. det russiske Udenrigsministerium og den danske repræsentation. Den danske ambassade i Moskva har dog efterfølgende oplyst, at skilsmisse- samt dødsattester skal legaliseres af det russiske justitsministerium, det russiske udenrigsministerium og endelig af den danske ambassade i Moskva eller af det danske generalkonsulat i Skt. Petersborg. Legaliseringen kan efter denne procedure godt være foretaget på en kopi af et originalt dokument, hvis dokumentet forinden de tre nævnte legaliseringer er legaliseret af en notar, idet notaren indestår for kopiens overensstemmelse med originalen og for udstederen af det originale dokument. Det skal bemærkes, at der må påregnes udgifter til gebyrer for legalisering af dokumenter i Rusland.

Tidligere sovjetiske stater, som er blevet selvstændige

Estland, Letland og Litauen : Legalisering af dokumenter fra disse lande kræves ikke.

Belarus, Moldova, Azerbajdjan, Armenien, Georgien, Kazakstan, Turkmenistan, Kirqizistan, Tadsjikistan, Ukraine, Uzbekistan : På grund af utilstrækkelig erfaring med vurdering af dokumenter fra disse lande har det hidtil været direktoratets opfattelse, at skilsmissedokumenter og dødsattester fra disse lande skal legaliseres. Dette udgangspunkt opretholdes fortsat, idet der for enkelte af landene dog gælder følgende

Belarus (Hviderusland): Den danske ambassade i Moskva er akkrediteret til Hviderusland og kan foretage den tredje legalisering.

Moldova ratificerede den 14. januar 2004 Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed. Konventionen træder i kraft i forhold til Moldova den 1. maj 2004. Ifølge denne konvention kan deltagerstater ikke kræve legalisering af afgørelser vedrørende forældremyndighed, som er omfattet af konventionen. I konsekvens heraf finder Civilretsdirektoratet det rettest, at også skilsmissedokumenter og dødsattester fra Moldava fritages fra legalisering.

Kazakstan: Den danske ambassade, som har adresse i Udenrigsministeriet, har oplyst, at det for tiden ikke er muligt at få legaliseret dokumenter fra Kazakstan. En eventuel godkendelse må således ske efter en konkret vurdering. Såfremt det efter en konkret vurdering ikke kan anses for godtgjort, at der er tale om et ægte dokument, bør parterne henvises til at søge om skilsmisse i Danmark.

Ukraine: Den danske ambassade, som har adresse i Udenrigsministeriet, har for tiden ikke mulighed for at foretage den tredje legalisering af ukrainske dokumenter. Civilretsdirektoratet er dog bekendt med, at den norske ambassade i Ukraine i konkrete sager har foretaget den tredje legalisering, og denne legalisering vil kunne anerkendes. Legaliseringen kan godt være foretaget på en kopi af et originalt dokument, hvis dokumentet forinden de tre almindelige legaliseringer er legaliseret af en notar, idet notaren indestår for kopiens overensstemmelse med originalen og for udstederen af det originale dokument.

Slovakiet

Legalisering: Slovakiet ratificerede den 7. maj 2001 Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed. Konventionen trådte i kraft i forhold til Tyrkiet den 1. september 2001. Ifølge denne konvention kan deltagerstater ikke kræve legalisering af afgørelser vedrørende forældremyndighed, som er omfattet af konventionen. I konsekvens heraf finder Civilretsdirektoratet det rettest, at også slovakiske skilsmissedokumenter og dødsattester fritages fra legalisering.

Taiwan

Retskraft : Skilsmisser i Taiwan kan anses for retskraftige, når de er registrerede. Dette dokumenteres ved udskrift fra ”Household Registry”

Legalisering : Idet Danmark ikke anerkender Taiwan som en uafhængig nation, eksisterer der ikke diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Taiwan. Legaliseringskæden for dokumenter fra Taiwan er derfor følgende: Første legalisering foretages af ”Taipei District Court, Republic of China”, anden legalisering af ”Ministry of Foreign Affairs, Republic of China, Taipei”, og den sidste legalisering af ”Taipei Representative Office in Denmark” (København).

Thailand

Retskraft : En thailandsk skilsmisse kan anses for endelig, når skilsmissedokumentet er legaliseret efter nedenfor nævnte procedure.

Legalisering : For thailandske skilsmissedokumenter dokumenter gælder en særlig legaliseringsprocedure. Den danske ambassade i Bangkok fremsender den thailandske skilsmisseattest til det pågældende thailandske distriktskontor. Kontoret bekræfter herefter direkte og skriftligt dokumentets ægthed overfor ambassaden, hvorefter ambassaden legaliserer det originale skilsmissedokument. Denne procedure giver tilstrækkelig sikkerhed for dokumentets ægthed.

Tyrkiet

Legalisering : Tyrkiet ratificerede den 8. februar 2000 Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed. Konventionen trådte i kraft i forhold til Tyrkiet den 1. juni 2000. Ifølge denne konvention kan deltagerstater ikke kræve legalisering af afgørelser vedrørende forældremyndighed, som er omfattet af konventionen. I konsekvens heraf finder Civilretsdirektoratet det rettest, at også tyrkiske skilsmissedokumenter og dødsattester fritages fra legalisering.

USA

Retskraft : Idet Civilretsdirektoratet tidligere behandlede et stort antal sager om amerikanske skilsmissedomme, udarbejdede direktoratet i 1982 et ”USA-notat” (af 2. november 1982). Notatet indeholder generelle bemærkninger om skilsmissedomme fra de forskellige stater i USA. Da der igennem de senere år kun er blevet forelagt få skilsmissedomme fra USA, finder direktoratet ikke, at indsatsen ved at søge oplysningerne vedrørende alle staterne i USA opdateret er proportional med udbyttet. Notatet kan fortsat bruges som vejledende udgangspunkt, idet det dog i hvert enkelt tilfælde bør vurderes, hvorvidt det er nødvendigt at undersøge, om reglerne måtte være ændret i de pågældende stater. Det bemærkes, at det er direktoratets erfaring, at ansøgere ofte er af den opfattelse, at det er umuligt at skaffe dokumentation for retskraft i USA, men at det dog som oftest viser sig at være muligt at skaffe denne dokumentation.

2. Stedfortrædervielser

Efter dansk international privatret anerkendes udenlandske ægteskaber i Danmark, hvis vielsen er foretaget i overensstemmelse med de udenlandske form- og kompetenceregler. Ifølge fundamentale danske retsregler (ordre public) kræves det dog bl.a., at begge parter var samtidig til stede ved vielsen. Der henvises til ægteskabslovens § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, hvorefter en vielse i Danmark kun er gyldig, hvis parterne var samtidig til stede under vielseshandlingen.

Anerkendelse af et ægteskab, hvor en eller begge parter ikke selv var til stede, vil således efter Civilretsdirektoratets opfattelse stride afgørende mod den danske retsorden, og stedfortrædervielser vil på denne baggrund ikke kunne anerkendes som gyldige efter dansk ret.

Somalia

Civilretsdirektoratet har i forbindelse med behandlingen af sager vedrørende somaliske vielser fået oplyst, at det i Somalia er skik, at bruden og brudgommen under vielsen opholder sig i samme bygning, men i hvert sit rum. Sheiken, som forestår vielsen, opholder sig i rummet med brudgommen. På et tidspunkt i løbet af vielsesceremonien kommer brudens repræsentant, som typisk er en af brudens mandlige familiemedlemmer, ind til bruden og spørger, om hun vil gifte sig med brudgommen. Repræsentanten overbringer brudens svar til Sheiken. Herefter erklærer Sheiken, at bruden og brudgommen er gift, og først herefter mødes mændene og kvinderne.

Civilretsdirektoratet finder, at parterne i en sådan situation må anses for at have været samtidig til stede, idet parterne befinder sig i samme bygning, og idet vielsen må anses for foretaget på baggrund af begge parters klare viljesakt.

Oplyser parterne, at de ikke var samtidigt til stede, bør supplerende spørgsmål derfor stilles med henblik på afklaring af, hvorvidt vielsen er foregået som ovenfor beskrevet.

Direktoratet har i den forbindelse revideret ”Oplysningsskema om vielse”, således at der i skemaet er mulighed for uddybende bemærkninger om selve vielsen. Oplysningsskemaet vedlægges og erstatter det tidligere oplysningsskema om vielse.

Det tilføjes, at en vielse, hvor parterne ikke begge er mødt op på stedet for vielsen, eller hvor de ikke kan anses for at have tilkendegivet deres vilje til at indgå ægteskabet, må anses for en stedfortrædervielse, som strider mod den danske retsorden og ikke kan anerkendes i Danmark.

Andre lande

Forrige afsnit vedrører udelukkende vielser fra Somalia, idet direktoratet nu har ganske mange oplysninger om fremgangsmåden for vielser herfra. Det må dog antages, at vurderingen også kan få betydning for andre lande, hvor den ene eller begge parter repræsenteres af en anden. På grund af manglende kendskab til fremgangsmåden i andre lande, holdes der dog fortsat fast i udgangspunktet om, at en vielse ikke kan anerkendes, hvis parterne oplyser, at de ikke fysisk var samtidig til stede. Fravigelse af dette udgangspunkt må i givet fald ske efter en konkret vurdering, bl.a. under hensyn til de uddybende oplysninger om vielsen i oplysningsskemaet.

Civilretsdirektoratet, den 2. marts 2004

Michael Jørgensen