Beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager

Bilag

N O T A T

om

beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager

Beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager

Politiforbundet i Danmark har over for Justitsministeriet rejst spørgsmål om mulighederne for – af beskyttelseshensyn – i visse særlige sager at udelade eller anonymisere politipersonalets navne i rapportmateriale mv.

Justitsministeriet har drøftet mulighederne for at beskytte politipersonale i visse særlige sager med Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politimesterforeningen, Politidirektøren i København og Politiforbundet i Danmark.

Drøftelserne har ført til udarbejdelsen af vedlagte notat om beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager. Notatet kan tjene som idékatalog eller checkliste i sager, hvor der er en særlig anledning til at søge at beskytte politipersonale mod trusler og overgreb.

Det skal understreges, at det ikke er sigtet med denne cirkulæreskrivelse at opfordre til i almindelighed at udelade eller anonymisere politipersonalets navne. Sigtet er derimod dels at henlede opmærksomheden på, at der i visse særlige sager – navnlig om organiseret kriminalitet/rockerkriminalitet – kan være anledning til at overveje udeladelse eller anonymisering af politipersonalets navne, dels at vejlede om, hvilke muligheder der i sådanne sager er efter lovgivningen.

Justitsministeriet, den 23. september 2004

Jens Kruse Mikkelsen

N O T A T

om

beskyttelse af politipersonale i visse særlige sager

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Udarbejdelse af rapporter mv.

3. Udlevering af sagsakter mv. til forsvareren eller andre som led i sagens behandling

3.1 Straffesager

3.2 Øvrige sager

3.2.1 Partens ret til aktindsigt

3.2.2 Aktindsigt for andre end sagens parter

4. Domsforhandlingen ved retten

4.1 Straffesager

4.2 Civile sager

5. Anmodninger om aktindsigt, der fremsættes efter sagens afslutning

5.1 Straffesager

5.2 Øvrige sager

1. Indledning

Mulighederne for i visse særlige sager – navnlig i sager om organiseret kriminalitet/rockerkriminalitet – at udelade eller anonymisere politipersonalets navne i rapportmateriale mv. er nedenfor søgt belyst gennem en beskrivelse af, hvilke overvejelser om anonymisering der kan gøres i forbindelse med de enkelte sagsbehandlingsskridt, herunder udarbejdelse af rapporter mv., udlevering af sagsakter til forsvarere, bistandsadvokater mv. samt under domsforhandlingen.

Det skal fremhæves, at hensynet til beskyttelse af politipersonale i en række tilfælde i praksis ikke vil kunne varetages gennem anonymisering. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor de relevante personer i forvejen er bekendt med politipersonalets identitet, f.eks. gennem tidligere kontakt til det pågældende politipersonale, eller fordi politipersonalet i overensstemmelse med de almindelige regler i kundgørelsen om politiets legitimation har legitimeret sig over for disse personer under sagen.

Det skal endvidere fremhæves, at det i nogle tilfælde må antages at følge af god forvaltningsskik, at der ikke kan ske anonymisering. F.eks. skal afgørelser i forhold til borgerne træffes af en navngiven (ikke anonymiseret) medarbejder. Ligeledes skal et anklageskrift underskrives af en navngiven medarbejder. I disse tilfælde må et eventuelt beskyttelseshensyn varetages ved, at afgørelsen træffes (og et anklageskrift underskrives) på passende højt ledelsesniveau – i det omfang det ikke allerede følger af interne kompetenceregler – således at det ikke udadtil fremgår, hvem der har været sagsbehandler.

2. Udarbejdelse af rapporter mv.

I forbindelse med udarbejdelse af diverse rapporter, herunder anmeldelsesrapporter, afhøringsrapporter mv., påfører den rapportoptagende polititjenestemand i almindelighed rapporten sit navn og sin underskrift, og der kan derfor allerede i forbindelse med de indledende sagsbehandlingsskridt være anledning til for den pågældende polititjenestemand at overveje, hvad den pågældende rapport skal bruges til. Det kan således være relevant at overveje, hvilken type sag rapporten udarbejdes med henblik på at indgå i og eventuelt også, om rapporten på sigt må forventes at komme til at indgå i andre sammenhænge, hvor der må antages at være et særligt behov for beskyttelse af politipersonale.

Vurderer sagsbehandleren allerede i den indledende fase af en sags behandling, at rapporten – eventuelt på sigt – vil komme til at indgå i en sag af særlig karakter, er der allerede på dette tidspunkt i sagsforløbet anledning til at overveje anonymisering med henblik på at beskytte det involverede politipersonale.

Det vil i almindelighed være navnene på det i forbindelse med sagsbehandlingen involverede politipersonale, som er af særlig interesse. Spørgsmålet om anonymisering vil derimod i sagens natur næppe i praksis være relevant i forholdet mellem f.eks. en afhørende polititjenestemand og den afhørte person, men vil eventuelt kunne rejses i forhold til polititjenestemænd, der har afhørt andre i sagen eller i forhold til rapporter, der udarbejdes i forbindelse med gerningsstedsundersøgelser mv.

Politipersonalets navne optræder endvidere i politiets døgnrapporter. Uanset at disse rapporter ikke udarbejdes som et led i en konkret sag eller med henblik på at indgå i denne, kan der i visse helt særlige tilfælde være anledning til for politipersonalet at overveje behovet for anonymisering i forbindelse med udarbejdelsen af døgnrapporter. Det er således almindeligt antaget, at politiets døgnrapporter som udgangspunkt er omfattet af retten til aktindsigt, idet de er interne arbejdsdokumenter, der er udarbejdet af en myndighed med henblik på at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.

Endnu en sammenhæng, hvori politipersonalets navne optræder, er indberetningerne om politiets brug af skydevåben, hund eller stav til magtanvendelse. Ved udarbejdelse af en sådan indberetning bør anonymisering efter omstændighederne også overvejes, hvis indberetningen må antages at komme til at indgå i en sag af særlig karakter, hvor der må antages at være behov for at beskytte politipersonale.

Når rapporter eller indberetninger anonymiseres bør der ikke – f.eks. ved anvendelse af dæknavn – gives indtryk af, at der er anført den pågældendes rigtige navn. I stedet kan der f.eks. anvendes (evt. opdigtede) initialer eller blot angives den pågældendes tjenestenummer, men således at det efterfølgende er muligt at finde frem til navnet på den medarbejder, der er anonymiseret. Det skal i den forbindelse fremhæves, at sigtede eller dennes forsvarer må antages at kunne kræve den pågældendes rigtige navn oplyst, hvis denne oplysning har betydning for varetagelsen af sigtedes forsvar, medmindre der er særlig hjemmel til at hemmeligholde navnet. Der kan også blive behov for at få det rigtige navn oplyst til brug for en eventuel disciplinær- eller klagesag.

3. Udlevering af sagsakter mv. til forsvareren eller andre som led i sagens behandling (herunder om retten til aktindsigt)

I forbindelse sagsbehandlingen er det forudsat, at sagens akter udleveres til f.eks. forsvareren, bistandsadvokaten mv., jf. retsplejelovens § 729 a. og § 741 c. Hertil kommer, at andre end sagens parter og disses repræsentanter kan få adgang til sagens materiale, jf. herom navnlig afsnit 3.2.2. om adgangen til aktindsigt for andre end sagens parter.

3.1. Straffesager

Som led i en straffesags behandling har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår.

Hvis materialet uden ulempe kan kopieres, skal politimesteren udlevere en kopi af materialet til forsvareren. Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt.

Forsvareren kan som udgangspunkt frit orientere sigtede om materialets indhold og forevise materialet for sigtede, herunder materiale som indeholder oplysninger om politipersonalets navne.

Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, kan politiet give forsvareren pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra politiet, bl.a. hvis det er nødvendig af hensyn til tredjemand. I særlige sager, kan et sådant hensyn f.eks. være hensynet til at beskytte en polititjenestemand. Et pålæg efter § 729 a, stk. 4, kan kun udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under domsforhandlingen.

En videregående begrænsning følger af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, hvorefter retten efter anmodning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens ret til aktindsigt skal fraviges, bl.a. hvis det er påkrævet af hensyn til tredjemands liv eller helbred. ”Tredjemand” kan f.eks. være en polititjenestemand. Der er efter forarbejderne ikke krav om, at der skal foreligge konkrete oplysninger eller trusler om, at tredjemand (polititjenestemanden) vil lide overlast. Sigtedes eller tiltaltes eventuelle tilknytning til en organisation eller et netværk af personer, der er kendt for at anvende grov vold eller trusler om grov vold mod personer, der afslører deres kriminalitet, kan således efter omstændighederne i sig selv begrunde en begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt. Det bemærkes dog, at retten ikke kan træffe afgørelse om fravigelse af forsvarerens ret til aktindsigt, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes eller tiltaltes forsvar.

Der er således efter bestemmelserne i retsplejelovens § 729 a, stk. 4 og § 729 c mulighed for – efter en konkret vurdering – at begrænse forsvarerens indsigt i oplysninger og derved reducere risikoen for, at oplysninger om politipersonalets navne mv. misbruges. Bestemmelserne er en del af den lovændring fra sommeren 2003, som havde til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

For så vidt angår indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen meddeler retten forsvareren kopi af materialet. Forsvareren kan gøre sigtede bekendt med kopierne, medmindre andet følger af retsplejelovens § 748 (om udelukkelse af sigtede fra et retsmøde) og § 848 (om bl.a. anonyme vidner). Retten kan dog – eventuelt efter anmodning fra politiet – pålægge forsvareren ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes, at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Det kan således i visse særlige sager være nødvendigt for politiet allerede i forbindelse med rettens fremsendelse af retsbogsudskrifter til forsvareren at overveje behovet for at beskytte politipersonale og dermed behovet for at fremsætte anmodning om, at retten pålægger forsvareren ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre.

For så vidt angår udlevering af sagsakter til den sigtede/tiltalte selv , skal opmærksomheden henledes på, at denne som udgangspunkt har adgang til sagens materiale via sin forsvarer, og at den pågældende derved har mulighed for at gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i den verserende sag.

I sager, hvor der ikke er valgt eller beskikket en forsvarer for sigtede, sidestilles sigtede med hensyn til aktindsigt i videst muligt omfang med sigtede, der har en forsvarer. En sigtet uden forsvarer skal således efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Også i denne sammenhæng kan det være relevant for politiet at overveje, om der er tale om en sag, hvor der kan være behov for at beskytte politipersonale. Politiet kan nemlig afslå anmodningen om aktindsigt med samme begrundelse, som det kan forbydes en forsvarer at overlevere materiale til sigtede, jf. ovenfor om retsplejelovens § 729 a, stk. 4. Et sådant særligt hensyn vil f.eks. kunne være hensynet til at beskytte en polititjenestemand. En begrænsning i sigtedes aktindsigt bortfalder imidlertid senest inden domsforhandlingen.

Det bemærkes dog, at den ovenfor omtalte bestemmelse i retsplejelovens § 729 c, stk. 1, om en videregående begrænsning af adgangen til aktindsigt også finder anvendelse i sager, hvor der ikke er valgt eller beskikket en forsvarer for sigtede. Retten kan således i disse tilfælde efter anmodning fra politiet bestemme, at reglerne om sigtedes ret til aktindsigt skal fraviges, bl.a. hvis det er påkrævet af hensyn til tredjemands liv eller helbred.

En sigtet uden forsvarer skal endvidere efter anmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af retsplejelovens § 748 (om udelukkelse af sigtede fra et retsmøde) og § 848 (om bl.a. anonyme vidner). Politiet udleverer efter anmodning kopi af indførslerne til sigtede, medmindre det må befrygtes, at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

En bistandsadvokat for forurettede har under hele sagens forløb adgang til at gøre sig bekendt med det af politiet tilvejebragte materiale i sagen. Bistandsadvokaten skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.

Bistandsadvokaten må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til den forurettede eller andre, og han må som udgangspunkt kun gøre den forurettede bekendt med vedkommendes egen forklaring til politirapport. Den for forurettede beskikkede advokat har således en væsentlig mere begrænset adgang til at gøre sin klient bekendt med indholdet af sagens materiale end en forsvarer.

Andre end sagens parter, forsvarere og bistandsadvokater har som udgangspunkt ikke adgang til sagens materiale, idet offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt ikke gælder for sager inden for strafferetsplejen.

Retten udleverer imidlertid efter anmodning anklageskrift eller retsmødebegæring til pressen. Dokumentet skal dog inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Pressens adgang til aktindsigt i anklageskrifter og retsmødebegæringer kan kun begrænses, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.

3.2. Øvrige sager

Det er ikke kun i forbindelse med behandlingen af de egentlige straffesager, at spørgsmålet om udlevering af sagsakter opstår. For så vidt angår sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed (dvs. rent administrative sager, som f.eks. adfærdsklagesager ), vil der med henblik på at sikre sagens oplysning i forbindelse med myndighedernes behandling af sagerne i al almindelighed blive foretaget partshøring svarende til forvaltningslovens § 19. Sagens parter vil således få adgang til at se og kommentere materiale vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som vedkommende ikke kan antages at være bekendt med, hvis oplysningerne er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

I de fleste tilfælde forudsætter partshøring ikke nødvendigvis, at myndigheden udleverer oplysninger om navne mv. på de involverede polititjenestemænd. I tilfælde, hvor oplysninger om en polititjenestemands identitet er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og hvor der derfor er pligt til at partshøre over disse oplysninger, gælder der imidlertid visse undtagelser fra kravet om partshøring. Pligten til at foretage partshøring gælder således ikke i de i forvaltningslovens § 19, stk. 2, anførte tilfælde. Der er bl.a. ikke pligt til at partshøre, hvis parten ikke har ret til aktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger. Som beskrevet nedenfor vil adgangen til aktindsigt i oplysninger om politipersonalets identitet efter en konkret vurdering bl.a. kunne begrænses eller afslås, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

3.2.1. Parters ret til aktindsigt

Om en part i en administrativ sag eller andre har ret til aktindsigt, afhænger for det første af, hvilken type sag der er tale om. Herudover afhænger det af en vurdering af, hvad det er for en type dokument, der er anmodet om aktindsigt i, og hvilken oplysning der er anmodet om aktindsigt i.

Retten til aktindsigt for en part i en sag er reguleret af forvaltningslovens bestemmelser. Det følger heraf, at den, der er part i en sag, som der er eller vil blive truffet afgørelse i af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Der er imidlertid som udgangspunkt ikke adgang til aktindsigt i sager om strafferetlig forfølgning.

Adfærdsklagesager, sager om erstatning som følge af politiets dispositioner, der behandles administrativt, og klagesager vedrørende politiets dispositioner uden for strafferetsplejen er ikke sager om strafferetlig forfølgning i forvaltningslovens forstand. En part i en sådan sag har dermed som udgangspunkt ret til aktindsigt i sagen.

Retten til aktindsigt i de ovennævnte sagstyper kan imidlertid afslås eller

begrænses efter de almindelige undtagelsesbestemmelser i forvaltningsloven. Aktindsigt i f.eks. oplysninger om politipersonalets navne mv. kan således efter en konkret afvejning begrænses, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. Afvejningen skal foretages for hver enkel oplysning i sagen, og parten bør i almindelighed gøres bekendt med, at visse oplysninger er tilbageholdt.

For så vidt angår adfærdsklagesager er der i øvrigt særlige bestemmelser om retten til aktindsigt i sagsakterne i de tilfælde, hvor retten har beskikket en advokat for klageren i sagen. Den beskikkede advokat skal således løbende have tilsendt genpart af det materiale, statsadvokaten tilvejebringer som led i undersøgelsen af sagen. Advokaten må imidlertid ikke uden statsadvokatens tilladelse overlevere det modtagne materiale til sin klient eller andre. Advokaten kan derimod frit orientere sin klient om materialets indhold og forevise materialet for denne.

For så vidt angår sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning kan den erstatningssøgende, hvis erstatningskravet ikke imødekommes ved en afgørelse truffet af Rigsadvokaten i en klagesag eller af justitsministeren, inden to måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet indbragt for retten. Erstatningssagen behandles i så fald i strafferetsplejens former.

Efter anmodning fra den erstatningssøgende beskikkes der ved en eventuel domstolsbehandling en advokat for den pågældende, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 2. De regler, der er fastsat for forsvarere, finder i så fald anvendelse for den beskikkede advokat. Det betyder bl.a., at den beskikkede advokat ikke uden politiets tilladelse kan overlevere det modtagne materiale til sin klient. Han kan derimod som udgangspunkt frit orientere sin klient om materialets indhold og forevise materialet for denne. Om advokatens og erstatningssøgendes adgang til sagsmateriale henvises til det, der er anført ovenfor under pkt. 3.1. om retsplejelovens § 729 a-c.

Det bemærkes, at klager over de af politiets dispositioner, der vedrører strafforfølgning, indgår som en del af den omhandlede straffesag. Der henvises i den forbindelse til det, der er anført ovenfor under pkt. 3.1. om udlevering af materiale i straffesager.

3.2.2. Aktindsigt for andre end sagens parter

For andre end sagens parter (og partsrepræsentanter) er der i administrative sager kun adgang til at få udleveret dokumenter, hvis det følger af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.

Der er efter disse bestemmelser ikke adgang til aktindsigt i sager inden for strafferetsplejen. Dette indebærer, at der for andre end sagens parter ikke er adgang til aktindsigt i sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning eller i sager, hvor sagens parter f.eks. måtte have klaget over de af politiets dispositioner, der vedrører strafforfølgning.

Hvis der ikke er tale om sager inden for strafferetsplejen, vil andre end sagens parter med de undtagelser, der er nævnt i offentlighedslovens §§ 7-14, have adgang til aktindsigt i bl.a. oplysninger om politipersonalets navne.

Det må antages, at aktindsigt i oplysninger om politipersonalets identitet efter en konkret vurdering kan begrænses, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

Aktindsigt i oplysninger om politipersonalets navne kan efter en konkret vurdering endvidere begrænses, hvis det er nødvendigt af væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

4. Domsforhandlingen ved retten

4.1. Straffesager

Samtidig med indleveringen af anklageskriftet på rettens kontor indleveres en udskrift af de i sagen foretagne retslige undersøgelses- og bevishandlinger, sammen med sagens øvrige dokumenter mv. og en bevisfortegnelse. Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 754 a (om agentvirksomhed), og polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion, hvor det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, kan i den forbindelse betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivelse af bopæl, jf. nærmere nedenfor.

I straffesager kan retten træffe bestemmelse om dørlukning, når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion og når det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde den pågældendes identitet.

Hvis politipersonale indkaldes som vidner i en straffesag, kan anklagemyndigheden – i forbindelse med forberedelsen af domsforhandlingen – give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes navn, stilling og bopæl til tiltalte, hvis anklagemyndigheden – efter de generelle regler om anonyme vidner – agter at anmode retten om at træffe bestemmelse om, at disse oplysninger ikke må meddeles tiltalte.

Fremsætter anklagemyndigheden under domsforhandlingen en sådan anmodning om anonymitet, kan retten, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet.

Hvis retten på grund af afgørende hensyn til vidnets sikkerhed har bestemt, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, kan retten yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres, hvis der er grund til at antage, at vidnet eller vidnets nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet.

En polititjenestemand, der har udført agentvirksomhed, kan under domsforhandlingen altid afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og bopæl.

Rettens formand kan endvidere bestemme, at navn og bopæl på en polititjenestemand, der afgiver forklaring som vidne, ikke skal oplyses, hvis afgørende hensyn til vidnets særlige tjenestefunktion taler for det, og oplysningerne må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Hertil kommer, at rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, når en polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 754 a, eller en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjenestemandens identitet, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Bestemmelserne om anonymisering af politipersonale er en del af den lovændring fra sommeren 2003, som havde til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet.

Retten kan endelig efter begæring forbyde offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede eller andre personer, der nævnes under sagen.

4.2. Civile sager

De administrative myndigheders endelige afgørelse om erstatning som følge af politiets dispositioner uden for strafferetsplejen kan af den erstatningssøgende ved civilt søgsmål indbringes for retten. Sagen behandles i så fald i den borgerlige retsplejes former, og Kammeradvokaten repræsenterer staten. Tilsvarende gælder for sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a, men hvor erstatningssøgende ikke ønsker sagen behandlet efter disse regler.

I en civil proces gælder i så fald forhandlingsmaksimen, hvilket vil sige, at sagen oplyses af parterne.

Det bemærkes, at det følger af formuleringen af erstatningsansvarslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., at den erstatningssøgende kan vælge, om han vil rejse sit erstatningskrav mod arbejdsgiveren (i denne sammenhæng politimesteren) eller mod arbejdstageren (den eller de involverede polititjenestemænd).

I sager om erstatning som følge af politiets dispositioner vil det dog i praksis være myndigheden (politimesteren eller Justitsministeriet), der bliver sagsøgt, men den erstatningssøgende vil principielt ikke være afskåret fra at sagsøge den eller de involverede polititjenestemænd.

Det skal imidlertid fremhæves, at den eller de involverede polititjenestemænd, der ved simpel uagtsomhed forvolder en skade som et led i tjenesten, ikke ifalder erstatningsansvar. I sådanne tilfælde påhviler erstatningsansvaret kun arbejdsgiveren (staten).

Det skal endvidere fremhæves, at erstatning, som arbejdsgiveren (politimesteren eller Justitsministeriet) har måttet udrede som følge af den eller de involverede polititjenestemænds uforsvarlige adfærd, i det indbyrdes forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager kun kan kræves betalt af polititjenestemanden, hvis det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, den eller de involverede polititjenestemænds stilling og omstændighederne i øvrigt.

Den eller de involverede polititjenestemænds erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til de ovennævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse.

Det skal i øvrigt bemærkes, at parten under en domsforhandling af en civil sag kan forlange at få udleveret kopi af dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er bestemt. Anmodningen om aktindsigt indgives i så fald til den ret, der i øvrigt behandler sagen.

For så vidt angår andre end sagens parter, skal det bemærkes, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, under domsforhandlingen kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne, hvis dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Retten til aktindsigt omfatter dog ikke interne arbejdsdokumenter, ligesom retten til aktindsigt i en række nærmere angivne tilfælde kan begrænses, hvorved hensynet til beskyttelse af politipersonalet kan varetages.

5. Anmodninger om aktindsigt, der fremsættes efter sagens afslutning

5.1. Straffesager

En part i en straffesag kan, når straffesagen er endeligt afsluttet, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører sagen, herunder indførsler i retsbøgerne. Partens adgang til aktindsigt omfatter dog ikke interne arbejdsdokumenter, og retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses i en række nærmere angivne tilfælde. Retten til aktindsigt vil således efter en konkret vurdering kunne begrænses, hvis partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til beskyttelse af medsigtede, vidner eller andre, herunder f.eks. hensynet til beskyttelse af politipersonale.

Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt fra andre end parten i en afgjort straffesag skal imødekommes, træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 41- 41 g.

Det følger heraf, at enhver kan forlange at få adgang til at gennemse en doms konklusion, når anmodningen herom fremsættes inden 1 uge efter dommens afsigelse.

Enhver har endvidere som udgangspunkt adgang til aktindsigt i domme og kendelser i straffesager, der er endeligt afsluttet for mindre end et år siden. Der stilles således ikke krav om, at den, der anmoder om aktindsigt, skal påvise en retlig interesse deri.

Retten til aktindsigt i domme og kendelser kan dog begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, eller hvis det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, eller endelig hvis dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder og offentlighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af retsplejelovens § 41 e, stk. 4.

For så vidt angår aktindsigt i andre dokumenter end domme og kendelser, kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, når straffesagen er endeligt afsluttet, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, hvis dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. Det skal bemærkes, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne arbejdsdokumenter.

Hensynet til at beskytte politipersonale i særlige sager kan imidlertid varetages gennem en begrænsning af retten til aktindsigt i en straffesags dokumenter. Retten til aktindsigt, herunder i oplysninger om politipersonalets navne mv., kan således begrænses i en række nærmere angivne tilfælde, f.eks. hvor ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en straffesags dokumenter, herunder oplysninger om politipersonalets navne mv., til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre.

Efter anmodning giver retten pressen adgang til at gennemse domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger. Den samme personkreds kan af anklagemyndigheden efter anmodning få udleveret kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring, dog således at dokumentet inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.

Det bemærkes i øvrigt, at domme og kendelser i straffesager kun må gengives offentligt, når de er anonymiserede, således at sigtedes, tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.

5.2. Øvrige sager

For så vidt angår aktindsigt i dokumenter, der indgår i en afsluttet administrativ sag, er det den myndighed, der har behandlet/afgjort den omhandlede sag, der skal behandle anmodningen om aktindsigt.

Om mulighederne for at undtage oplysninger om politipersonalets navne mv. henvises til det, der er anført ovenfor under pkt. 3.2.

Om dokumenter, der indgår i en civil sag, der er behandlet ved domstolene, henvises til det netop ovenfor anførte under pkt. 5.1. om retsplejelovens §§ 41- 41 g.

Det skal i øvrigt bemærkes, at en part kan forlange at få udleveret kopi af dokumenter, der vedrører en civil sag, herunder indførsler i retsbøgerne, medmindre andet er bestemt. Anmodningen om aktindsigt indgives i så fald til den ret, der i øvrigt har behandlet sagen.