Aftale om pensionsforhold for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Forklaringer til eksempeldiagrammer vedrørende bilag M
Til venstre for eksemplerne viser den orange søjle den pensionsgivende løn på det anciennitetssikrede slutskalatrin i tjenestemandspensionssystemet efter forhøjelse med skalatrin i henhold til bilag M.
Hvert eksempel består af 6 søjler. I eksempel 1 viser de 2 søjler i venstre side situationen før implementering af bilag M. De 2 søjler i midten viser situationen efter implementering af bilag M. De 2 søjler til højre viser en senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen.
I eksempel 2 viser de 2 søjler til venstre både situationen før og efter implementering af bilag M, da situationen er uforandret. De 2 søjler i midten viser en senere udvikling, hvor der er aftalt et pensionsgivende tillæg. De 2 søjler til højre viser en endnu senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen.
De lyserøde søjler viser den tjenestemandspensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til venstre og i midten viser i begge eksempler den aktuelle tjenestemandspensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til højre i begge eksempler viser den tjenestemandspensionsgivende løn, når den ansatte er nået sluttrin efter forhøjelse med ekstra trin. Denne søjle er derfor sammenfaldende med den orange.
Blå felter markerer basislønnen i det nye lønsystem.
Gule felter markerer pensionsgivende tillæg, der er aftalt før implementering afbilag M, og som er pensionsgivende, uanset om de ligger over eller under det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.
Grønne felter markerer tillæg, der er aftalt efter implementering af bilag M, og for hvilke det er aftalt, at de er pensionsgivende med 18 pct. i det omfang, de ligger over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.
Det grå felt, der er mærket TP, markerer, at den pågældende løndel ligger inden for det tjenestemandspensionsgivende sluttrin og derfor er pensionsgivende i tjenestemandspensionssystemet.
Tillæg, der ikke er eller bliver aftalt pensionsgivende til en bidragsdefineret pensionsordning, bliver ikke pensionsgivende gennem bilag M.
Eksempel 1 viser en ansat med et tillæg, der er pensionsgivende med den procentsats, der er gældende for det pågældende overenskomstområde, og som har en størrelse, der bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.
Efter implementering af bilag M bliver den del af tillægget, der overstiger det tjenestemandspensionsgivende sluttrin, pensionsgivende med 18 pct.
Endelig viser eksemplet, at ved en senere forhøjelse af basislønnen, bliver en større del af tillægget pensionsgivende med 18 pct.
Eksempel 2 viser en ansat med et pensionsgivende tillæg, der efter implementering af bilag M ikke bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.
Eksemplet viser endvidere, at på et senere tidspunkt aftales der et pensionsgivende tillæg, som overstiger det tjenestemandspensionsgivende sluttrin, og derfor bliver pensionsgivende med 18 pct. af den overskydende del.
Den del der ligger under det tjenestemandspensionsgivende sluttrin er pensionsmæssigt dækket af tjenestemandspensionsretten.
Endelig viser eksemplet, at på et endnu senere tidspunkt forhøjes basislønnen, hvorved en større del af tillægget bliver pensionsgivende med 18 pct.
Aftale om pensionsforhold for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten
I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten på nyt lønsystem.
Bilag
Aftale om pensionsforhold for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten
§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb
De i § 1 omhandlede tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
Sygeplejersker aflønnet på skalatrin 22, 24, 27, 29, 31 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
22, 24, 27, 29, 31, 33
Skalatrin 22 og 24 6-årigt, skalatrin 27 4-årigt, skalatrin 29 2-årigt. Skalatrin 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er opnået, opnås skalatrin 33 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Sygeplejersker i Arbejdstilsynet med tilhørende kredse aflønnet på skalatrin 31, 33, 35, 37 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
31, 33, 35, 37, 39
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 39 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 37, uanset om tiden på skalatrin 37 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 37 er opnået, opnås skalatrin 39 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Fængselssygeplejersker aflønnet på skalatrin 26, 28, 30, 31 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
26, 28, 30, 31, 33
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er opnået, opnås skalatrin 33 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Sygeplejelærere ved forsvaret aflønnet på skalatrin 27, 29, 31, 33, 35, 36 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
27, 29, 31, 33, 35, 36, 38
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 38 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 36, uanset om tiden på skalatrin 36 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 36 er opnået, opnås skalatrin 38 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Afdelingssygeplejersker ved infirmerier aflønnet på skalatrin 32, 34 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
32, 34, 36
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 36 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 34, uanset om tiden på skalatrin 34 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 34 er opnået, opnås skalatrin 36 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Afdelingssygeplejersker med ledelse aflønnet på skalatrin 34, 35 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
34, 35, 36, 37
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 36 og 37 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret. Skalatrin 36 opnås efter 2 år på skalatrin 35, uanset om tiden på skalatrin 35 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 35 er opnået, opnås skalatrin 36 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 37 opnås efter 2 år på skalatrin 36 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 35 og eventuelt skalatrin 36, uanset om tiden på skalatrin 35 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 4 år på skalatrin 35 er opnået, opnås skalatrin 37 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Oversygeplejersker aflønnet på skalatrin 40, 41 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
40, 41, 42, 43
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 og 43 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret. Skalatrin 42 opnås efter 2 år på skalatrin 41, uanset om tiden på skalatrin 41 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 41 er opnået, opnås skalatrin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 43 opnås efter 2 år på skalatrin 42 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 41 og eventuelt skalatrin 42, uanset om tiden på skalatrin 41 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 4 år på skalatrin 41 er opnået, opnås skalatrin 43 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Sygeplejefaglige ledere aflønnet på skalatrin 41, 42, 44 i tidligere lønsystem
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb
41, 42, 44, 46
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 46 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 44 uanset om tiden på skalatrin 44 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 44 er opnået, opnås skalatrin 46 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker, hvor der er indgået aftale om, at den ansatte er indplaceret i en højere lønramme end det hidtidige gældende pensionsskalatrinsforløb for ovennævnte sygeplejersker, tillægges 2 ekstra skalatrin til slutskalatrinnet i lønrammeforløbet eller til det pensionsskalatrin den enkelte sygeplejerske på tidspunktet for implementering af denne aftale er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.
De 2 ekstra skalatrin opnås, når den enkelte sygeplejerske i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er berettiget til som slutskalatrin, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 ekstra skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis en tjenestemand eller tjenestemandslignende ansat sygeplejerske avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde, opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, dog maksimalt til skalatrin 48, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003. Den enkelte sygeplejerske kan kun opnå ét ekstra skalatrin i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende opnår.
§ 3. Ikrafttrædelse mv.
Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. januar 2005.
Stk. 2. For sygeplejersker, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 33 (sygeplejersker), skalatrin 39 (sygeplejersker i Arbejdstilsynet med tilhørende kredse), skalatrin 33 (fængselssygeplejersker), skalatrin 38 (sygeplejelærere ved forsvaret), skalatrin 36 (afdelingssygeplejersker ved infirmerier), skalatrin 36 eller skalatrin 37 (afdelingssygeplejersker med ledelse), skalatrin 42 eller skalatrin 43 (oversygeplejersker), skalatrin 46 (sygeplejefaglige ledere) eller opfyldte betingelserne for at få tillagt 2 ekstra skalatrin (sygeplejersker indplaceret i højere lønramme), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.
Stk. 3. Denne aftale træder sammen med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer i stedet for § 7, stk. 1-4 i aftale af 20. august 2003 om nyt lønsystem for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten, der derfor ophæves fra denne aftales virkningstidspunkt.
Stk. 4. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.
København, den 8. december 2004
Statstjenestemændenes Centralorganisation II
Tommy Agerskov Thomsen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Pia Staniok
Cirkulære om aftale om pensionsforhold for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte aftale om pensionsforhold for tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten.
Aftalen omfatter tjenestemænd/tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten på nyt lønsystem og er indgået i henhold til aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer, jf. cirkulære af 21. april 2004 Perst. nr. 025-04.
2. Indberetning af ændret pensionsskalatrin
Ved aftalen forlænges de eksisterende anciennitetsbetingede skalatrinsforløb i relation til ret til tjenestemandspension med 2 skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48.
Det påhviler den enkelte ansættelsesmyndighed at indberette både slutskalatrinnet og det aktuelle skalatrin til SLS.
Ansættelsesmyndigheder, der ikke benytter SLS, skal som hidtil indberette det aktuelle skalatrin til PENSAB.
Det påhviler endvidere den enkelte ansættelsesmyndighed, der ikke selv er pensionsberegnende myndighed, at meddele Økonomistyrelsen, hvilke pensionerede, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 i aftalen om pensionsforhold for at få deres pension omberegnet, og hvilket skalatrin de med virkning fra pensioneringstidspunktet skal have deres pension omberegnet til.
3. Indbetaling af pensionsbidrag til supplerende bidragsdefineret pensionsordning
Tillæg, der på denne aftales virkningstidspunkt er pensionsgivende til en supplerende bidragsdefineret pensionsordning, bevarer som udgangspunkt denne status med den bidragssats, der gælder for det pågældende område.
Hvis de pensionsgivende tillæg, der er aftalt eller bliver aftalt, overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet efter denne aftale, indbetales der et pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende beløb til Pensionskassen for Sygeplejersker.
I bilag 1 er opstillet 2 eksempler med tekstforklaringer, som viser situationen før og efter implementering af bilag M samt en senere udvikling. Det skal bemærkes, at på CO II-området er bidragsprocenten til pensionsordningen i Pensionskassen for Sygeplejersker også 18 pct. under slutskalatrinnet.
Hvis der indgås aftale om, at ikke pensionsgivende tillæg eller nye tillæg under slutskalatrinnet for den tjenestemandspensionsgivende løn skal være pensionsgivende, skal opmærksomheden henledes på, at løn til og med slutskalatrinnet allerede er pensionsgivende i tjenestemandspensionssystemet. En sådan aftale vil derfor betyde, at ansættelsesmyndigheden både skal indbetale til finanslovens § 36 og til en supplerende pensionsordning.
Den pensionsgivende løn på slutskalatrin i henhold til aftalens § 2 udgør pr. 1. oktober 2004 følgende årlige beløb
Skalatrin 33
Kr. 267.840,00
Skalatrin 36
Kr. 283.981,35
Skalatrin 37
Kr. 289.644,28
Skalatrin 38
Kr. 295.563,49
Skalatrin 39
Kr. 301.650,39
Skalatrin 43
Kr. 328.000,49
Skalatrin 46
Kr. 350.568,37
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 8. december 2004
Pia Staniok