Cirkulæreskrivelse om forældremyndighedens placering ved dødsfald

Cirkulæreskrivelse om forældremyndighedens placering ved dødsfald

I foråret 2002 gennemførte Civilretsdirektoratet i samarbejde med Socialministeriet i nogle udvalgte statsamter og kommuner et forsøgsprojekt, der havde til formål at undersøge mulighederne for at etablere, forbedre og intensivere samarbejdet mellem statsamter og kommuner til gavn for børnene og deres familier. Forsøgsprojektet er nærmere beskrevet i rapporten ”Forsøgsprojekt om øget samarbejde mellem kommune og statsamt i sociale og familieretlige sager” fra februar 2004. Rapporten findes på direktoratets hjemmeside (www.civildir.dk).

Blandt de samarbejdstemaer, der indgik i projektet, var samarbejdet mellem statsamt og kommune i sager om placering af forældremyndighed ved dødsfald.

Efter servicelovens § 38 skal kommunen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung.

I Socialministeriets vejledning nr. 4 af 16. juni 2002 om særlig støtte til børn og unge er der i pkt. 9 nærmere redegjort for kommunens opgaver i forbindelse med udpegning af en egnet indehaver af forældremyndigheden ved død.

Det fremgår således, at kommunen er forpligtet til at afgive en udtalelse om barnet og eventuelle ansøgere om forældremyndigheden, hvis statsamtet beder herom.

Hvis kommunen ikke umiddelbart er bekendt med personer, der kan komme på tale som forældremyndighedsindehaver, skal kommunen tage kontakt med pårørende til barnet eller andre, der står barnet nær. Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, om der er behov for at få udpeget en midlertidig indehaver af forældremyndigheden, f.eks. i tilfælde af uenighed om forældremyndigheden, eller fordi der umiddelbart ikke kan findes en egnet forældremyndighedsindehaver.

Der er imidlertid ikke fastsat nærmere regler om behandlingen af oplysninger til folkeregisteret om dødsfald, der indebærer, at et barn står uden forældremyndighedsindehaver.

Hvis sagsgangen i kommunen ved meddelelser om dødsfald ikke i tilstrækkelig grad er indrettet hensigtsmæssigt med henblik på at sikre, at et barn ikke kommer til at stå uden en forældremyndighedsindehaver, opstår der risiko for, at barnet i en kortere eller længere periode ikke er undergivet forældremyndighed.

Rapporten anbefaler derfor, at sagsgangen i kommunen tilrettelægges sådan, at det sikres, at folkeregistret ved dødsfald, der efterlader børn uden forældre på bopælen, straks giver besked herom til socialforvaltningen. Det er herefter socialforvaltningens opgave at kontakte statsamtet, således at der eventuelt kan udpeges en ny forældremyndighedsindehaver.

Civilretsdirektoratet skal på den baggrund henstille, at kommunen indretter sagsgangen i forbindelse med meddelelser om dødsfald således, at kommunen er opmærksom på, om afdøde efterlader sig børn under 18 år på bopælen uden andre voksne.

Sagsgangen kan f.eks. indrettes sådan, at folkeregistret påser, om der er børn under 18 på afdødes bopæl, uden at den anden forælder er tilmeldt denne adresse. Hvis dette er tilfældet, kan folkeregistret derefter give meddelelse herom til socialforvaltningen, som kan kontakte statsamtet. Socialforvaltningen kan eventuelt allerede på dette tidspunkt give nærmere oplysninger til statsamtet om, hvem kommunen eventuelt kan foreslå som fremtidig forældremyndighedsindehaver, jf. servicelovens § 38.

Civilretsdirektoratet er opmærksomt på, at ovennævnte tilrettelæggelse af sagsgangene i kommunen ikke nødvendigvis altid sikrer, at der udpeges en ny forældremyndighedsindehaver i alle situationer, hvor forældremyndighedsindehaveren dør, herunder f.eks. hvis barnet ikke har fælles bopæl med afdøde. Endvidere kan ovennævnte sagsgang indebære overflødige henvendelser om forældremyndighed til statsamtet, f.eks. hvis afdøde havde fælles forældremyndighed med den anden forælder eller slet ikke havde forældremyndighed over barnet.

Imidlertid finder Civilretsdirektoratet, at hensynet til barnet og en hurtig behandling af forældremyndighedsspørgsmålet vil opveje disse ulemper.

Civilretsdirektoratet, den 25. juni 2004

Christian Strøyer