Cirkulæreskrivelse om statsamternes adgang til at genoptage påklagede afgørelser i samværs- og forældremyndighedssager

Cirkulæreskrivelse om statsamternes adgang til at genoptage påklagede afgørelser i samværs- og forældremyndighedssager

1. Indledning

Hidtil har statsamterne ikke haft kompetence til at genoptage en påklaget sag på eget initiativ, medmindre klageren frafaldt klagen over for statsamtet.

Med vedtagelsen af lov nr. 446 af 9. juni 2004 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Regelforenkling på det familieretlige område) blev der indført en bemyndigelsesbestemmelse i § 31, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om klagers behandling.

Med hjemmel heri er der ved bekendtgørelse nr. 929 af 14. september 2004 i § 27 b i forældremyndighedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 874 af 24. oktober 2002) fastsat regler om statsamternes adgang til at genoptage en påklaget afgørelse om samvær eller forældremyndighed.

Denne bestemmelse, der træder i kraft den 1. oktober 2004, har følgende ordlyd

» § 27 b. Statsamtet kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis

1) klagen indeholder en ansøgning, som statsamtet ikke har taget stilling til,

2) klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3) der foreligger væsentlige oplysninger, som statsamtet ikke har taget stilling til, eller

4) der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 2. Klageren kan påklage statsamtets beslutning om at genoptage sagen til Familiestyrelsen.«

2. Adgang til genoptagelse

Bestemmelsen i § 27 b i forældremyndighedsbekendtgørelsen giver statsamterne mulighed for at genoptage en sag, hvis der i forbindelse med en klage bliver påberåbt væsentlige nye oplysninger, der kan have betydning for afgørelsens resultat, eller hvis klagen indeholder nye ansøgninger. Det samme gælder for situationer, hvor der ikke er taget konkret stilling til bestemte oplysninger eller ansøgninger. Endvidere kan sagen genoptages ved alvorlige sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsens resultat.

3. Nye ansøgninger

Efter det almindelige to-instans-princip skal realiteten i en sag som udgangspunkt behandles af 2 instanser.

Statsamtet bør derfor genoptage behandlingen af en påklaget sag i det omfang, der i klagen fremsættes nye ansøgninger, eller hvis klagen indeholder en ansøgning, der allerede var fremsat under behandlingen af sagen, men som statsamtet ikke har taget stilling til ved den påklagede afgørelse.

Hvis statsamtet i realiteten har taget stilling til den nye ansøgning, bør statsamtet ikke genoptage sagen, men følge den almindelige fremgangsmåde for behandling af klager. Dette kan f.eks. dreje sig om følgende situationer (listen er ikke udtømmende)

– Tilfælde, hvor parten ikke har fået medhold i alt, hvad denne ønskede, og i klagen ønsker (endnu) mere, f.eks. hvis der er fastsat hverdagssamvær med én overnatning, og der nu søges om to overnatninger.

– Tilfælde, hvor den nye ansøgning ikke ”kan” imødekommes, f.eks. en ansøgning om deleordning, om ligedeling af alle skolefridage, eller andet, der ligger klart uden for, hvad der efter en generel eller konkret betragtning ville blive fastsat. Beslutningen om ikke at genoptage sagen i disse tilfælde forudsætter dog som altovervejende hovedregel, at statsamtet er bekendt med modpartens holdning til spørgsmålet.

4. Væsentlige nye oplysninger

Kriteriet ”væsentlige nye oplysninger” har to led. For det første skal der være tale om ”nye” oplysninger, dvs. oplysninger som ikke har været inddraget i statsamtets tidligere behandling af sagen. For det andet skal oplysningerne være ”væsentlige”, dvs. at de skal være egnede til at give afgørelsen et andet indhold.

I det følgende gennemgås nogle situationer, hvor statsamtet som følge af ”væsentlige nye oplysninger” bør genoptage behandlingen af en samværssag (listen er ikke udtømmende)

– Parterne har indgået en aftale om samvær, og statsamtet har udstedt en resolution i overensstemmelse med aftalen. Klageren er efterfølgende blevet utilfreds med aftalen og påklager derfor ”afgørelsen”. Der er her reelt tale om en ny ansøgning og ikke en klage.

– Statsamtet har f.eks. ændret et samvær og lagt vægt på, at klageren under behandlingen af sagen ikke har protesteret mod den anden parts ansøgning om ændring. I klagen protesterer klageren mod ændringen.

– Klagen indeholder oplysninger om eller er bilagt udtalelser fra psykolog, institution m.v., som ikke tidligere har været inddraget i sagen.

– I tilfælde af ”samværsumulighed”, f.eks. i konsekvens af en af parternes flytning.

– I tilfælde, hvor statsamtet har afslået en ansøgning om samvær, og det i klagen oplyses, at bopælsforælderen nu er indforstået med, at der er samvær.

– I tilfælde, hvor klagen indgives længe efter afgørelsen, og forholdene muligvis kan have ændret sig væsentligt siden afgørelsen.

– Der klages over statsamtets behandling af sagen. I så fald er det mest hensigtsmæssigt, at statsamtet redegør for sagsbehandlingen over for parten og henviser parten til at påklage sagen, hvis parten ikke er enig i statsamtets redegørelse.

5. Væsentlige oplysninger, som statsamtet ikke har taget stilling til

En klage kan indeholde henvisning til oplysninger, som kan være af væsentlig betydning for sagen, og som statsamtet havde på afgørelsestidspunktet, men som statsamtet ikke har taget stilling til i afgørelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis statsamtet i forbindelse med behandlingen af klagen bliver opmærksom på, at der ikke er taget stilling til, om der skulle afholdes en samtale med barnet, der er i en aldersgruppe, der normalt høres i den pågældende sagstype.

Statsamtet bør endvidere genoptage sagen, hvis statsamtet ikke har tillagt oplysningerne den fornødne vægt, eller hvis begrundelsen for afgørelsen ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24.

6. Sagsbehandlingsfejl

Hvis statsamtet ved modtagelsen af klagen bliver opmærksom på, at der er begået sagsbehandlingsfejl i forbindelsen med afgørelsen, kan statsamtet genoptage sagen.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis afgørelsen er truffet uden hensyntagen til praksis på området (retningslinier af relevans for sagen), hvis statsamtet har undladt at partshøre over oplysninger, eller hvis statsamtet har undladt at give en part aktindsigt.

Statsamtet kan også genoptage sagen, hvis oplysningsgrundlaget ikke har været tilstrækkeligt f.eks. fordi statsamtet har undladt at indhente oplysninger eller søgt væsentlige oplysninger bekræftet.

7. Begrundelse og klagevejledning

Statsamtet skal begrunde en beslutning om at genoptage en påklaget afgørelse. Afgørelsen skal derfor meddeles klageren skriftligt. Samtidig skal klageren orienteres om muligheden for at påklage beslutningen om at genoptage klagen til Familiestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis klageren er indforstået med, at statsamtet genoptager sagen.

8. Forhåndsklager

Det forekommer, at en part – inden en afgørelse er truffet – meddeler statsamtet, at afgørelsen ønskes indbragt for Familiestyrelsen, medmindre parten ved afgørelsen fuldt ud får medhold. Dette sker bl.a., hvor statsamtet inden afgørelsen i en agterskrivelse har meddelt afgørelsens indhold til parterne.

En forhåndsklage har imidlertid ikke bindende virkning for statsamtet. Derfor bør statsamtet i disse situationer som udgangspunkt afgøre sagen på normal vis og give klagevejledning. Statsamtet bør dog samtidig i klagevejledningen meddele parten, at statsamtet er bekendt med, at afgørelsen er ”forhåndsklaget”, men at statsamtet ikke vil fremsende sagen til Familiestyrelsen, før der er indgivet en egentlig klage.

9. Overgangsbestemmelse

Statsamtets adgang til at genoptage en påklaget afgørelse finder også anvendelse på klager og ansøgninger, der er modtaget i statsamtet før den 1. oktober 2004, men som ikke er færdigbehandlet inden dette tidspunkt.

Familiestyrelsen, den 27. september 2004

Lars Thøgersen