Legislator Case Law & Legislation
C20040965360 DK

Vejledning om ikke-automatiske vægte Undersøgelse af prisudregning Måleteknisk direktiv (MDIR 04.11-28, udg. 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 2004 9653 Historic

Vejledning om ikke-automatiske vægte

Undersøgelse af prisudregning

Måleteknisk direktiv

(MDIR 04.11-28, udg. 2)

1. Formål

Denne prøvningsmetode kan benyttes til at undersøge nøjagtigheden af digitale vægtes prisudregningsfunktion. 1)

2. Henvisning til måletekniske bestemmelser

MDIR 34.11-01, udg. 3 af 26.01.1987, pkt. 9.3

EN 45501:1992/AC:1993, pkt. 4.15.3 og 4.17

3. Forudsætninger

Generelt vedrørende måleudstyr, prøvingsbetingelser, prøvningsmiljø, forkonditionering m.v. henvises til MDIR 04.11-10.

4. Prøvning

4.1. Mekaniske vægte

Der foretages en undersøgelse af, om en ændring i det viste vejeresultat følges af en samtidig ændring i prisen. Dette kan udføres med en vippepunktsprøve med passende valgt enhedspris. 2) 3)

Dette gentages for 3 belastninger jævnt fordelt fra Min til Max.

4.2. Elektroniske vægte

Vægten belastes med ”m in + 1 deling.

En vilkårlig pris indtastes, eller for vejselv-vægte anvendes en pris der er indkodet.

Vejeresultat, enhedspris og varepris aflæses / udprintes.

Prøven gentages med belastningen “½ max + 1 deling”

5. Krav

For hver aflæsning skal følgende prøvekrav være opfyldt

1. Hvis der er tilknyttet en udskrivningsenhed (fx etiketter eller kassebon), skal de trykte værdier være identiske med de viste, og der må ikke kunne printes under min.

2. Beregnes vareprisen (korrekt afrundet til hele ører), som den viste vægt ganget med den viste enhedspris, skal man komme til netop den af vægten viste og/eller udskrevne varepris. 4) 5) 6)

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, den 1. november 2004

Jesper Høy

/P. Claudi Johansen

Vejledning 2004 9653 Historic

1) Der gøres opmærksom på, at da mindste møntenhed i Danmark er 25-øre gælder der særlige regler for afrunding i forbindelse med kontaktbetalingssituation (er beskrevet i MM.28).

2) Til udførelse af disse specielle vippepunktsprøver er det ikke nødvendigt at benytte kalibrerede lodder. (Som små lodder kan anvendes hagl, sesamfrø, clips etc.).

3) Enhedspris skal vælges ”passende”, så vareprisen ”vipper” samtidig med den viste vægt. På grund af afrundingen kunne der være en forskel, og netop afrundingen må ikke kunne give en sådan forskel.

4) Fx hvis e=dd = 1g vil en enhedspris på 25 øre/kg omkring Min = 20g medføre, at W = 19g skal give en pris på 0 øre (19g*(25øre/kg) = 0,475 øre) og W = 20g skal give en pris på 1 øre (20g*(25øre/kg) = 0,5, øre, som skal rundes op til 1 øre). W = 21g skal også give 1 øre i salgspris.

5) Et eksempel er automatisk udskrevne (selvklæbende) prisetiketter i supermarkeder, hvor de 3 størrelser er angivet samtidigt. Kravet ”skal være rigtigt” betyder i dette tilfælde, at de 3 tal altid skal stemme regneteknisk overens.

6) Afrunding af salgsprisen skal ske ved oprunding, når cifre, der skal fjernes ved afrunding, udgør mindst halvdelen af delingsværdien af salgsprisen. I modsat fald skal rundes ned. Dette er ensbetydende med, at hvis et ”næste” ciffer er 0, 1, 2, 3, eller 4 så bortkastes dette og de efterfølgende cifre (der rundes ned). Hvis det ”næste” ciffer er 5, 6, 7, 8 eller 9, rundes der op. Således rundes 0,475 øre ned til 0 øre, medens 0,5 øre rundes op til 1 øre. Herved bliver angivelsen korrekt på 1 øre.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →