Vejledning om ikke-automatiske vægte Undersøgelse af vægtes funktion ved excentrisk belastning Måleteknisk direktiv (MDIR 04.11-19, udg. 3)

Vejledning om ikke-automatiske vægte

Undersøgelse af vægtes funktion ved excentrisk belastning

Måleteknisk direktiv

(MDIR 04.11-19, udg. 3)

1. Formål

Denne prøvningsmetode kan benyttes til at undersøge de almindeligst forekommende vægttypers funktion ved excentrisk belastning.

2. Henvisning til måletekniske bestemmelser

TDIR 24.11.1-01, udg.1 af 15.10.1978, bilag 2, side 6 og EN 45501:1992/AC:1993, pkt. 3.6.2

3. Forudsætninger

Generelt vedrørende måleudstyr, prøvningsbetingelser, prøvningsmiljø, forkonditionering m.v. henvises til MDIR 04.11-10.

4. Prøvning

For alle nedenstående prøver gælder, at evt. automatisk nulindtræk skal være sat ud af funktion, mens prøverne gennemføres.

4.1. Vægte til frithængende last

Der udføres ingen prøve med excentrisk belastning.

4.2. Andre vægte (bortset fra vægte til rullende last), generelle krav

4.2.1 Vægte med specialvejelad (beholdervægte osv.)

Afprøvningslast = 1/10 * (max + max additiv tara)

Vægten nulstilles. Afprøvningslasten fordeles over et af vejeladdets lejepunkter. Fejlen bestemmes ved vippepunktsmetoden.

Prøven gentages ved successivt at belaste de øvrige lejepunkter.

Der udføres ingen prøve med excentrisk belastning med beholdervægte, der vejer væsker.

4.2.2 Andre vægte med maximalt 4 lejepunkter

Afprøvningslast = 1/3 * (max + max additiv tara)

Vægten nulstilles. Afprøvningslasten fordeles på et af fjerdedelssekmenterne af vejeladdet eller lodskålen (se nedenstående figur) uden overdreven opstabling, og uden at belastningen rager ud. Fejlen bestemmes ved vippepunktsmetoden. Prøven gentages ved successivt at belaste de øvrige fjerdedelssekmenter.

4.2.3. Andre vægte med mere end 4 lejepunkter

Afprøvningslast = 1/(n-1) * (max + max additiv tara), hvor n er antallet af lejepunkter.

Vægten nulstilles. Afprøvningslasten placeres på vejeladdet umiddelbart over ét lejepunkt. Den del af vejeladdet, som er belastet, må højst udgøre 1/n af vejeladdets samlede flade. Fejlen bestemmes ved vippepunktsmetoden.

Prøven gentages successivt ved de øvrige (n-1) lejepunkter.

Hvis denne metode ikke kan anvendes, fordi lejepunkterne på den ene led ligger så tæt ved hinanden, at lasten ikke kan placeres over kun ét lejepunkt, gennemføres prøven med den dobbelte last fordelt på det dobbelte areal omkring aksen, der forbinder de to lejepunkter.

4.3. Vægte beregnet til rullende last, generelle krav

4.3.1.Vægte der kun kan anvendes til rullende last

4.3.1.1. Køretøj, der bruges til prøvningen, har en største akselafstand mindre end 2/(n+1) af vejeladdets længde

Afprøvningslast = største tilladte, dog max 8/10 * (max + maks. additiv tara). Den størst tilladte last er den tungeste, mest koncentrerede belastning, som vægten vil kunne anvendes til.

Vægten nulstilles. Køretøjet køres ind på vejeladdet med tungeste aksel forrest og bringes til standsning, når bagerste hjulpar netop er inde på vejeladdet. Den uafrundede vægtvisning bestemmes.

Køretøjet placeres midt på vejeladdet, og den uafrundede vægtvisning bestemmes.

Køretøjet køres frem til position, hvor forreste hjulpar netop stadig er på vejeladdet. Den uafrundede vægtvisning bestemmes.

Køretøj køres af vejeladdet, endevendes og proceduren gentages med køretøjet vendende modsat.

4.3.1.2. Køretøj, der bruges til prøvningen, har en største akselafstand større end 2/(n+1) af vejeladdets længde.

Prøvningen i pkt. 4.3.1.1 suppleres med prøvningen i pkt. 4.2.3, idet der dog kan anvendes en reduceret last. 1) Tolerancen iht. pkt. 4.2.3 reduceres herved med samme faktor som belastningen. Den reducerede last skal vælges således, at den resulterende tolerance er større end 0,3e.

4.3.2. Vægte, der også kan anvendes til andre formål

Afhængigt af antallet af vægtens lejepunkter gennemføres ud over prøvningen i pkt. 4.3.1 også prøvningen i pkt. 4.2.2 eller pkt. 4.2.3.

4.4. Supplerende anvisninger for særlige typer af vejelad

4.4.1. Ikke mobilt vejeudstyr

4.4.1.1. Palleløftere

Afprøvningslasten placeres på en standardpalle, og vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

4.4.1.2. Skinnevægte (glidestangsvægte)

Afprøvningslasten placeres på en standard skinnevogn. Vægten prøves som en vægt beregnet til rullende last.

4.4.1.3. Flere underparter (akseltrykvægte, to brovægtsunderparter osv.)

Underpart belastes en af gangen, og vægten prøves som vægte med ikke-opdelt vejelad.

4.4.2. Mobilt vejeudstyr monteret på køretøj med gummihjul

4.4.2.1. Platformvægt monteret på køretøj

Vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

4.4.2.2. Vægt integreret med løfteudstyr

Afprøvningslasten placeres i standardcontainer, der er sænket når lasten flyttes. Vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

4.4.2.3. Køretøjer til transport af stykgods og dyr

Vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

4.4.2.4. Køretøjer med tank

4.4.2.4.1. Tank med ét rum

Prøven kan udføres på følgende måder

1) Vægten kan prøves med afprøvninglast i form af vand med vægten 33 % af max. Køretøjer skråstilles i de fire sædvanlige retninger til 10 % eller til største godkendte skråstilling.

2) Vægten kan prøves med afprøvningslast, der placeres ovenpå tanken. Vægten prøves som en vægt med ikke-opdelt vejelad.

3) Vægten kan prøves med afprøvningslast, der belaster en vejecelle af gangen. Vægten prøves som en beholdervægt, der ikke vejer væsker med ikke-opdelt vejelad.

4.4.2.4.2. Tank med flere rum

Vægten prøves ved at fylde et rum og tømme de øvrige rum. Alle rum fyldes et af gangen.

5. Krav

Ved prøvning udført med lodder – pkt. 4.2 - må fejlen ikke være større end den tolerance, der gælder for denne last.

Ved prøvning udført med rullende belastning (ikke-kalibreret last) – pkt. 4.3.1.1. - må den største afvigelse mellem 2 af vejeresultaterne ikke være større end den absolutte værdi af den tolerance, der gælder for denne last.

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, den 1. november 2004

Jesper Høy

/P. Claudi Johansen

1) Såfremt der anvendes en reduceret last, er prøvningen kun vejledende, dvs. at kravet kan betragtes som værende opfyldt, hvis prøvning med reduceret last viser, at de tilsvarende reducerede tolerancer er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, må vægten ikke kasseres på dette grundlag. I stedet skal en prøvning med fuld belastning gennemføres.