Vejledning om vaccination mod Newcastle disease

Vejledning om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease

Afsnit I

Indledning

Bekendtgørelsen

Fødevarestyrelsen udstedte den 21. oktober 2004 bekendtgørelse nr. 1022 om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease. Bekendtgørelsen omhandler regler for hvilket fjerkræ der skal vaccineres og kontrolleres, og hvem der er ansvarlige for at vaccination og kontrol foretages.

Hovedparten af bekendtgørelsen, omhandlende reglerne vedrørende vaccination mod Newcastle disease af fjerkræ til erhvervsmæssig produktion, trådte i kraft den 30. oktober 2004. Den resterende mindre del af bekendtgørelsen, der omhandler regler for vaccination af fjerkræ der samles ved udstillinger o. lign., forventes først at træde i kraft til 1. april 2005.

Samtidig med denne bekendtgørelse, udstedes bekendtgørelse nr. 1023 af 21. oktober 2004 om ændring af bekendtgørelse om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab.

Det er således efter den 30. oktober 2004, obligatorisk at vaccinere mod Newcastle disease i visse dele af den danske fjerkræpopulation. I den øvrige del af fjerkræpopulationen vil forbuddet mod vaccination mod Newcastle disease fortsætte uændret, indtil resten af bekendtgørelsen om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease træder i kraft d. 1. april 2005. Denne sektionerede ikrafttræden af bekendtgørelsen har været nødvendig, for at gøre overgangsperioden mellem Danmarks status som ikke-vaccinerende og vaccinerende så ukompliceret som muligt. Af hensyn til risikoen for smitte mellem vaccinerede dyr og ikke-vaccinerede dyr, har det i overgangsperioden ligeledes været nødvendigt at indføre særlige bestemmelser vedrørende obligatorisk og frivillig vaccination samt vedrørende import/indførsel af vaccinerede dyr.

Vejledningen

Bekendtgørelsen om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease følges af denne vejledning, hvor alle bekendtgørelsens bestemmelser er gengivet. Til de enkelte bestemmelser er anført bemærkninger med henblik på at give uddybende forklaringer til anvendelse af bestemmelsen. Det er vejledningens formål at fungere som støtte til ejere af fjerkræ, fjerkræbranchen, praktiserende dyrlæger og fødevareregioner.

Afsnit II

Definitioner

Ad § 1

Bestemmelsen er indsat for at præcisere hvilke typer af fjerkræhold der skal vaccineres, samt for at tydeliggøre hvilke af fjerkræbranchens virksomhedstyper der arbejdes med i denne bekendtgørelse.

Avls-, centralopdrætnings-, formerings-, opdrætnings- og konsumægsvirksomhed er benævnelser for de enkelte led i den erhvervsmæssige fjerkræpopulation og skal ikke forveksles med avl, opdræt eller formering af hobby-/racefjerkræ eller hold af æglæggende høner til produktion af æg til eget forbrug.

Afsnit III

Vaccination

Ad § 2

Ejeren skal sørge for at det i § 2 oplistede fjerkræ er eller bliver vaccineret mod Newcastle disease.

Ejere af fjerkræ under punkterne 1-9 er forpligtiget til at sørge for at deres fjerkræ er vaccineret eller bliver vaccineret. For ejere af unge dyr i avls-, centralopdrætnings- og opdrætnings-virksomhederne, samt i slagtekyllinge- og slagtekalkun-produktionen, betyder det at de er ansvarlige for at disse dyr vaccineres efter retningslinierne. For ejere af vaccinerede dyr i avls-, formerings- og konsumægsvirksomheder, betyder det at de er ansvarlige for at disse dyr bliver færdigvaccineret og revaccineret hvis det viser sig ved kontrol at de er utilstrækkeligt beskyttet.

Ad 1) fjerkræ i centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder

I centralopdrætningsvirksomhederne opdrættes kyllinger fra de er daggamle til de er 16-18 uger, hvorefter de flyttes over i rugeægsproduktionen på formeringsvirksomheder.

I opdrætningsvirksomheder opdrættes kyllinger ligeledes fra de er daggamle til de er 16–18 uger, hvorefter de flyttes over i konsumægproduktionen på konsumægsvirksomheder.

Ad 2) fjerkræ i formerings- og konsumægsvirksomheder

I formeringsvirksomhederne holdes formeringsdyr (forældredyr) fra de er ca. 18 uger til de er 60 – 80 uger. Produktionen består af befrugtede æg til opdræt til konsumægproduktionen eller til slagtekyllingeproduktionen.

I konsumægsvirksomheder indsættes hønniker ved 18 ugers alderen. Disse dyr producere æg til konsum, indtil de 70 – 80 uger gamle udgår af produktionen igen.

Ad 3) fjerkræ i avlsvirksomheder med erhvervsmæssig produktion

I avlsvirksomheder holdes avlsdyr (bedsteforældredyr og oldeforældredyr). Avlsvirksomhederne er indrettet således at der findes dyr i alle aldre. Dvs. at der inden for samme avlsvirksomhed kan findes både rugeri, opdræt og formering. Fra avlsvirksomheder leveres der både dyr til avls-, til centralopdrætnings- og til formeringsvirksomheder.

Ad 4) slagtekyllinger til erhvervsmæssig produktion,

a) som går ude, eller

b) som opnår en alder over 8 uger

Slagtekyllingerne skal vaccineres hvis de planmæssigt skal slagtes efter 8 ugers alderen eller hvis de har adgang til udearealer, uanset slagtealder. Der er ikke krav om at den konventionelt producerede slagtekylling skal vaccineres, da produktionen af denne foregår i et miljø, hvor der er en gennemført høj biosecurity, kombineret med en vis dækning via maternelle antistoffer når forældredyrene er vaccineret.

Ad 5) og 6) Slagtekalkuner og øvrige kalkuner til erhvervsmæssig produktion.

Der foregår i dag i Danmark fortrinsvis produktion af slagtekalkuner indkøbt fra hovedsageligt Tyskland. En ændring af dette produktionsmønster kan ikke udelukkes, således at der fremover kunne etablere sig virksomheder i Danmark med produktion af forældredyr m.v.

Ad 7) Fjerkræ der samles til skuer, udstillinger o. lign.

Samlinger af dyr fra mange besætninger og flere egne af landet udgør en potentiel risiko for spredning af smitte til større dele af landet. Hvis dette fjerkræ blot holdes som hobbyfjerkræ eller racefjerkræ i baggård, have eller lignende uden den ovenstående kontakt ved samlinger, er det intet krav til vaccination.

Det anbefales at man ved vaccination af et dyr mod Newcastle disease før udstilling o. lign, gennemfører vaccination af hele flokken.

Ad 8) Fjerkræ der omsættes via markeder, samlinger o. lign.

Dvs. at enhver handel der foregår ved at fjerkræ samles fra forskellige besætninger, for derefter at blive solgt eller på anden måde formidlet videre, er omfattet af kravet om vaccination mod Newcastle disease.

Stk. 2. Indtil den 1. april 2005 er det forbudt at vaccinere fjerkræ i henhold til stk. 1 nr. 7) og 8) jf. § 12 stk. 2.

Dette betyder sammenholdt med bekendtgørelse nr. 921 om særlige smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab, samt bekendtgørelse nr. 1023 om ændring af denne bekendtgørelse, at det i tidsrummet mellem d. 30. oktober 2004 og 1. april 2005 kun er tilladt at vaccinere fjerkræ i avl-, centralopdrætnings-, formerings-, opdrætnings- og konsumægsvirksomheder. Vaccination mod Newcastle disease af andet fjerkræ og fugle vil fortsat kun kunne finde sted efter Fødevarestyrelsen tilladelse, jf. § 20 i bekendtgørelse nr. 921.

Ad § 3: Vaccination af det i § 2 nævnte fjerkræ mod Newcastle disease, skal foregå efter Fødevarestyrelsens retningslinier.

Metoder til vaccination mod Newcastle disease

Metode 1: Anvendes til vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease i perioden, indtil hele den danske fjerkræpopulation er vaccineret således at de daggamle kyllinger har maternelle antistoffer mod paramyxovirus-1, samt til vaccination af importeret daggammelt fjerkræ uden maternelle antistoffer. Denne metode adskiller sig fra metode 2 ved at den udelader vaccination af daggamle kyllinger med levende vaccine, da det muligvis kan medføre forhøjet risiko for svækkede og døde kyllinger (se bilag I).

Metode 2: Anvendes til vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease, når hele den danske fjerkræpopulation er vaccineret således at de daggamle kyllinger har maternelle antistoffer mod paramyxovirus-1. Denne metode adskiller sig kun fra metode 1 ved at daggamle kyllinger vaccineres (se bilag II).

Metode 3: Anvendes til vaccination af slagtekyllinger og slagtekalkuner (se bilag III).

Vaccination skal foretages med en af Lægemiddelstyrelsen registreret vaccine til formålet. Der vil i opstartsperioden kun være registreret en inaktiveret kombinationsvaccine med indhold af Paramyxovirus 1-antigener. Ved anvendelse af vacciner skal producentvejledningen altid følges.

Lægemiddelstyrelsen har ikke, ved ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelsen om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease, udstedt markedsføringstilladelse til vacciner, med indhold af levende, svækket paramyxovirus-1. Vacciner med levende paramyxovirus-1 kan derfor kun anvendes efter dispensation fra DFVF.

Vacciner skal rekvireres hos tilsynsførende dyrlæge, anden praktiserende dyrlæge eller hos Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræklinikken. Ved udlevering eller receptordinering af vacciner skal dyrlægen instruere dyreejeren eller dennes repræsentant omhyggeligt om vaccinens rette opbevaring og anvendelse, herunder instruktion i korrekt injektionsteknik og korrekt injektionssted, jf. bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan påbyde at vaccination efter stk.1 skal foretages af en dyrlæge.

Denne bestemmelse kan f.eks. tages i anvendelse hvis det viser sig gentagne gange, at samme ejer ikke formår at vaccinere sine dyr efter retningslinierne og således at de ikke opnår tilfredsstillende resultat af undersøgelsen for antistoffer mod paramyxovirus-1.

Stk. 3. Ejere af fjerkræ skal føre optegnelser over vaccination efter Fødevarestyrelsens retningslinier. Optegnelserne skal gemmes i 5 år.

Udført vaccination skal registreres i besætningsjournalen med dato, vaccinens navn og batch nr., antal vaccinerede dyr, alder, flok nr., hus nr., evt. bemærkninger og initialer/underskrift for den ansvarlige/ejeren, sammen med dokumentation/faktura for modtaget vaccine. Disse registreringer skal, sammen med kopi af indberetninger til Det Danske Fjerkræraad jf. § 8, gemmes i 5 år og skal på fødevareregionens forlangende forevises.

Kontrolprogram for vaccination mod Newcastle disease er udarbejdet af Det Danske Fjerkræraad. Kontrolprogrammet forefindes på Det Danske Fjerkræraads hjemmeside www.danskfjerkrae.dk eller kan rekvireres telefonisk.

Ad § 4

Arrangører af konkurrencer, udstillinger, markeder og øvrige steder hvor der samles og omsættes fjerkræ, skal sørge for, at det deltagende fjerkræ omfattet af denne bekendtgørelse er vaccineret i henhold til §§ 2 og 3.

Det er arrangørernes ansvar at sikre sig at alt deltagende fjerkræ, omfattet af bekendtgørelse nr. 1022 om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease, er ledsaget af skriftlig dokumentation for at fjerkræet er vaccineret i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen (jf. § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 185 af 20. marts 2000 om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr).

Afsnit IV

Kontrol

Ad § 5

Ejere af det i § 2, nr. 2, 3 og 6 nævnte fjerkræ skal efter Fødevarestyrelsens anvisning lade udtage blodprøver til undersøgelse for antistoffer mod paramyxovirus-1.

Kontrol af at fjerkræ vaccineret mod Newcastle disease foregår ved undersøgelse af blodprøver fra et repræsentativt antal dyr fra den vaccinerede flok.

Ejere af fjerkræ under punkterne 2, 3 og 6 i § 2 er forpligtet til at sørge for at deres fjerkræ bliver undersøgt for antistoffer mod paramyxovirus-1.

Antallet af blodprøver der skal udtages og kravet til grænseværdier for titerværdier er bestemt ud fra at der skal være en rimelig sikkerhed for at begrænse smittespredning indenfor flokken såvel som imellem flokke (se bilag IV).

Stk. 2 Prøverne udtaget i medfør af stk. 1 skal sendes til undersøgelse hos Danmarks Fødevareforskning eller et andet af Fødevarestyrelsen hertil godkendt laboratorium.

(Se bilag V, vejledning til udtagning og indsendelse af blodprøver)

Stk. 3 Ejere af fjerkræ skal føre optegnelser over udtagning og indsendelse af blodprøver efter Fødevarestyrelsens retningslinier. Optegnelserne skal gemmes i 5 år.

Udtagning og indsendelse af blodprøver registreres i besætningsjournalen med dato for udtagning og indsendelse, antal blodprøver, alder, flok nr. og størrelse, hus nr., evt. bemærkninger og initialer/underskrift for den ansvarlige/ejeren, sammen med blodprøvesvaret når dette modtages fra laboratoriet. Disse registreringer skal gemmes i 5 år og skal på fødevareregionens forlangende forevises.

Ad § 6

I tilfælde af at laboratoriesvar på de i § 5 stk. 1 nævnte blodprøver ikke opfylder Fødevarestyrelsens retningslinier, skal Det Danske Fjerkræraad informere Fødevareregionen herom.

Ved laboratoriesvar med titerværdier under grænseværdierne (se bilag IV) informere Det Danske Fjerkræraad den Fødevareregionen, hvori den pågældende besætning er beliggende, senest 3 arbejdsdage efter at laboratoriesvaret er modtaget.

Øvrige oplysninger om blodprøvesvar og resultater som følge af kontrol for vaccination mod Newcastle disease, ligger tilgængeligt for Fødevarestyrelsen på Fjerkræraadets hjemmeside.

Når Fødevareregionen modtager besked fra Det Danske Fjerkræraad om afvigende blodprøvesvar, tager Fødevareregionen kontakt til den pågældende fjerkræejer med henblik på opfølgning.

I tilfælde af at der ved undersøgelse af blodprøver for antistoffer mod paramyxovirus-1, påvises et for lavt antistofniveau (se bilag IV), kan Fødevareregionen afhængig af resultatet påbyde yderligere undersøgelser eller revaccination. Revaccination vil altid skulle foregå ved injektion af inaktiveret vaccine.

Afsnit V

Flytning og omsætning

Ad § 7

Fjerkræ i centralopdrætnings-, opdrætnings og avlsvirksomheder må først flyttes eller omsættes, når vaccination er foretaget i henhold til § 3 jf. dog § 7 stk. 4.

Vaccination ved injektion med inaktiveret vaccine mod Newcastle disease foretages i perioden hvor dyrene flyttes fra centralopdrætnings-, opdrætnings- og avlsvirksomheder til formerings-, konsumægs- og avlsvirksomheder (se bilag I og II). Dvs. at der på tidspunktet for flytning eller omsætning af de pågældende dyr ikke foreligger blodprøveundersøgelser af antistofniveauet.

Stk. 2. Fjerkræ i formerings- og konsumægsvirksomheder må først flyttes eller omsættes, når resultat af de i § 5 stk. 1 nævnte prøver foreligger med et efter Fødevarestyrelsens retningslinier tilfredsstillende resultat.

Fjerkræ i formerings- og konsumægsvirksomheder er fjerkræ mellem ca. 18 uger og 60 – 80 uger. Disse dyr er flyttet i den periode hvori injektion med inaktiveret vaccine mod Newcastle disease også er foretaget (se bilag I og II). For at disse dyr kan flyttes yderligere, skal de være kontrolleret i henhold til § 5 og resultatet af denne undersøgelse skal foreligge med et tilfredsstillende resultat (se bilag IV).

Stk. 3. I avlsvirksomheder må fjerkræ kun flyttes og omsættes indenfor virksomheden såvel som ud fra virksomheden jf. dog stk. 4, når

1) fjerkræet er vaccineret i henhold til § 3 og

2) fjerkræ over 18 uger desuden er kontrolleret i henhold til § 5.

I avlsvirksomheder findes der fjerkræ i alle aldre, hvorfor reglerne vedr. vaccination og kontrol i stk. 1 og 2 gælder for avlsvirksomhedens tilsvarende aldersgrupper, hvilket betyder at alt fjerkræ skal være vaccineret og at fjerkræ over 18 uger desuden skal være kontrolleret i henhold til § 5, for at det kan flyttes eller omsættes indenfor såvel som ud fra avlsvirksomheden.

Stk. 4. Reglerne vedrørende flytning og omsætning i stk. 1 og 3 gælder ikke for fjerkræ, der endnu ikke er påbegyndt vaccineret i henhold til § 3.

Undtaget for reglerne om vaccination og kontrol før flytning og omsætning, er fjerkræ hvor vaccination mod Newcastle disease endnu ikke er påbegyndt (se bilag I og II). Dvs. at daggamle kyllinger til 3 uger gamle kyllinger, der endnu ikke er vaccineret iht. vaccinationsmetoder 1-3, ikke er omfattet af restriktionerne vedr. flytning og omsætning i bekendtgørelse nr. 1022 om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease.

Ad § 8

Flytning og omsætning i henhold til § 7 stk. 1 og stk. 3 nr. 1 skal indberettes af ejeren af centralopdrætnings-, opdrætnings- eller avlsvirksomheden.

Stk. 2. Indberetningen skal ske til Det Danske Fjerkræraad senest 7 dage efter flytningen.

Flytning og omsætning skal indberettes af ejeren af avls-, centralopdrætnings- og opdrætnings-virksomheder. Indberetningen skal ske til Det Danske Fjerkræraad senest 7 dage efter flytningen, således at Det Danske Fjerkræraad kan fremsende blodprøveindkaldelse til de virksomheder der har modtaget de pågældende dyr.

Indberetningen sker på blanket med gennemslag som fremsendes til Det Danske Fjerkræraad. Alternativt kan der indberettes elektronisk via Fjerkræraadets hjemmeside. Anvendes denne mulighed skal man blot huske at printe kopi af indberetningen ud til egen registrering.

Ved flytning og omsætning fra avls-, centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder til andre end avls-, formerings- og konsumægsvirksomheder, skal der ikke foretages indberetning til Det Danske Fjerkræraad. Denne type af flytning og omsætning vil i stedet være reguleret af § 9.

Ad § 9

Det er forbudt at flytte og omsætte fjerkræ fra besætninger, hvor der vaccineres mod Newcastle disease, til besætninger hvor der ikke vaccineres mod Newcastle disease eller fra besætninger, hvor der ikke vaccineres mod Newcastle disease til besætninger, hvor der vaccineres mod Newcastle disease.

Denne restriktion er indsat for at hindre samling af fjerkræ vaccineret mod Newcastle disease, med kun levende vaccine i drikkevand, med fjerkræ der ikke er vaccineret mod Newcastle disease.

Stk. 2. Det er forbudt at samle fjerkræ fra besætninger hvor der vaccineres mod Newcastle disease med fjerkræ fra besætninger der ikke er vaccineret mod Newcastle disease.

Denne restriktion for at tydeliggøre at det ikke umiddelbart er tilladt at samle vaccineret og ikke-vaccineret fjerkræ.

Flytning og omsætning fra avls-, centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder til andre end avls-, formerings- og konsumægsvirksomheder, kan kun foregå efter at det pågældende fjerkræ er vaccineret ved injektion med inaktiverede vaccine mod Newcastle disease og undersøgt for antistoffer mod paramyxovirus-1 med tilfredsstillende resultat.

Fødevarestyrelsen kan, efter ansøgning vedlagt vaccinationsprogram og dokumentation for udført blodprøvekontrol med tilfredsstillende resultat, dispensere fra reglerne om flytning og omsætning, således at vaccinerede og ikke-vaccinerede dyr kan blandes.

Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke ved flytning eller omsætning fra avls- og centralopdrætnings- virksomheder til formeringsvirksomhed og fra opdrætnings- til konsumægsvirksomhed, hvor vaccineret og ikke-vaccineret fjerkræ holdes klart adskilt, både hvad angår fysisk placering og pasningsrutine.

Undtagelsen for stk. 1 gælder for de virksomheder i den erhvervsmæssige fjerkræproduktionen, der flytter eller omsætter som et led af den almindelige drift, dog skal det sikres at vaccineret og ikke-vaccineret fjerkræ holdes klart adskilt, både hvad angår fysisk placering og pasningsrutine.

Fysisk placering: vaccineret og ikke-vaccineret fjerkræ i samme besætning skal holdes klart adskilt. Opstaldning skal foregå i separate stalde eller huse. Der må ikke være risiko for smitteoverførsel via drikkevand, foder, ægbånd, udmugningsanlæg eller ventilationssystem.

Pasningsrutine: ved pasning og besøg i staldende i øvrigt (dyrlæge, konsulent o. lign.) skal disse planlægges således, at stalde med fjerkræ der ikke er vaccineret mod Newcastle disease besøges før stalde med fjerkræ der er vaccineret mod Newcastle disease. Det skal sikres at der ikke anvendes udstyr, redskaber, overtrækstøj, støvler eller andet i stalde med ikke-vaccineret fjerkræ, som tidligere har været anvendt i stalde med vaccineret fjerkræ, uden at dette har været grundigt rengjort og desinficeret.

Afsnit VI

Betaling, Straf og Ikrafttræden

Ad § 10

Udgifter som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Alle udgifter til vaccine, indsendelse og undersøgelse af blodprøver, udfærdigelse af kontrolprogram m.v. er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Ad § 11

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-6, § 7 stk. 1-3, § 8 stk. 1 og 3, samt § 9 stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ad § 12

Bekendtgørelsen træder i kraft d.30. oktober 2004.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 2 stk. 1 nr. 7) og 8) træder først i kraft d. 1. april 2005.

Det har været nødvendigt at lade bekendtgørelsen om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease træde i kraft af to omgange, således at reglerne om vaccination af fjerkræ der samles til skuer, udstillinger o. lign. samt reglerne om vaccination af fjerkræ der via markeder, samlinger o. lign. først vil træde i kraft d. 1. april 2005 (se i øvrigt afsnit I, indledningen til denne vejledning).

Bilag I

Vaccinationsmetode 1

Anvendes til vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease i perioden, indtil hele den danske fjerkræpopulation er vaccineret således at de daggamle kyllinger har maternelle antistoffer mod paramyxovirus-1, samt til vaccination af importeret daggammelt fjerkræ uden maternelle antistoffer. Denne metode adskiller sig fra metode 2 ved at den udelader vaccination af daggamle kyllinger med levende vaccine, da det muligvis kan medføre forhøjet risiko for svækkede og døde kyllinger.

Hvilke: Vaccinationsmetode 1 anvendes til vaccination mod Newcastle disease i følgende fjerkræ- populationer

Fjerkræ i avlsvirksomheder

Fjerkræ i centralopdrætningsvirksomheder og opdrætningsvirksomheder

Fjerkræ i formeringsvirksomheder og konsumægsvirksomheder

Kalkuner i tilsvarende produktionsled

Hvordan

gang: alder ca. 3 uger , vaccination med levende vaccine i spray eller drikkevand

gang: alder ca. 8- 9 uger , vaccination med levende vaccine i spray eller drikkevand

gang: alder ca. 14-18 uger , vaccination med inaktiveret vaccine ved injektion.

HUSK

Producentvejledningen skal altid følges

Udført vaccination skal registreres i besætningsjournalen med dato, vaccinens navn og batch nr., antal vaccinerede dyr, alder, flok nr., hus nr., evt. bemærkninger og initialer/underskrift for den ansvarlige/ejeren, sammen med dokumentation/faktura for modtaget vaccine.

Korrekt udført vaccination via spray er mere effektiv end vaccination via drikkevand.

Registreringer skal gemmes i 5 år og skal på fødevareregionens forlangende forevises.

Bilag II

Vaccinationsmetode 2

Anvendes til vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease når hele eller størstedelen af den danske fjerkræpopulation er vaccineret således at de daggamle kyllinger har maternelle antistoffer mod paramyxovirus-1. Denne metode adskiller sig kun fra metode 1 ved at daggamle kyllinger vaccineres.

Der kan i den sidste del af overgangsperioden opstå situationer hvor opdrættere modtager afkom, hvor nogle har maternelle antistoffer og andre ikke har, grundet forældredyrenes forskellige alder og derfor forskellige vaccinations-status. I denne situation anbefales det at vaccinationsmetode 2 anvendes til hele flokken.

Hvilke: Vaccinationsmetode 2 anvendes til vaccination mod Newcastle disease i følgende fjerkræ- populationer

Fjerkræ i avlsvirksomheder

Fjerkræ i centralopdrætningsvirksomheder og opdrætningsvirksomheder

Fjerkræ i formeringsvirksomheder og konsumægsvirksomheder

Kalkuner i tilsvarende produktionsled

Hvordan

gang: alder daggamle , vaccination med levende vaccine i spray.

gang: alder ca. 3 uger , vaccination med levende vaccine i spray eller drikkevand

gang: alder ca. 8-9 uger , vaccination med levende vaccine i spray eller drikkevand

gang: alder ca. 14-18 uger , vaccination med inaktiveret vaccine ved injektion.

HUSK

Producentvejledningen skal altid følges

Udført vaccination skal registreres i besætningsjournalen med dato, vaccinens navn og batch nr., antal vaccinerede dyr, alder, flok nr., hus nr., evt. bemærkninger og initialer/underskrift for den ansvarlige/ejeren, sammen med dokumentation/faktura for modtaget vaccine.

Korrekt udført vaccination via spray er mere effektiv end vaccination via drikkevand.

Registreringer skal gemmes i 5 år og skal på fødevareregionens forlangende forevises.

Bilag III

Vaccinationsmetode 3

A nvendes til vaccination af slagtekyllinger og slagtekalkuner.

Hvilke

slagtekyllinger til erhvervsmæssig produktion som går ude, eller som opnår en alder over 8 uger

Slagtekalkuner til erhvervsmæssig produktion.

Hvordan

gang: alder ca. 3 uger , levende vaccine i spray eller drikkevand

gang: alder ca. 9 uger, levende vaccine i spray eller drikkevand

gang: alder ca. 12 uger, levende vaccine i spray eller drikkevand

HUSK

Producentvejledningen skal altid følges

Udført vaccination skal registreres i besætningsjournalen med dato, vaccinens navn og batch nr., antal vaccinerede dyr, alder, flok nr., hus nr., evt. bemærkninger og initialer/underskrift for den ansvarlige/ejeren, sammen med dokumentation/faktura for modtaget vaccine.

Korrekt udført vaccination via spray er mere effektiv end vaccination via drikkevand. Dog vil det naturligvis ikke være muligt at anvende spraymetoden til dyr der går ude.

Registreringer skal gemmes i 5 år og skal på fødevareregionens forlangende forevises.

Bilag IV

Blodprøveantal og krav til titerværdier efter undersøgelse for antistoffer mod paramyxovirus-1

Blodprøveantal

Der udtages

Minimum 30 blodprøver jævnt fordelt fra hver hold dyr der indsættes i besætningen

Dog

Mindst 5 blodprøver fra hvert hus

Dvs. at der i besætninger med mere end 6 huse, skal der tages mere end 30 blodprøver.

Titerværdier

90 % af prøverne (27 stk.) skal have en titer på 64 eller derover og

de sidste 10 % (3 stk.) skal have en titer på 16 eller derover.

Ved laboratoriesvar der ikke opfylder disse krav, retter Det Danske Fjerkræraad henvendelse til Fødevareregionen herom jf. § 6.

I tilfælde af at der ved undersøgelse af blodprøver for antistoffer mod paramyxovirus-1, påvises et for lavt antistofniveau, kan Fødevareregionen afhængig af resultatet påbyde yderligere undersøgelser eller revaccination. Revaccination vil altid skulle foregå ved injektion af inaktiveret vaccine.

Bilag V

Vejledning til udtagning og indsendelse af blodprøver

Udtagning af blodprøver

Selve åreladningen foretages ved indsnit i blodåren, der løber over albueleddet indvendigt på vingen. Når vingen løftes op og fjer og dun er fjernet udfra leddet, vil man ved tryk over albueleddet på blodåren, kunne stemme så meget at blodåren træder tydeligt frem. Selve indsnittet foretages med en skarp skalpel (ex. Paragon nr. 11). For at undgå store efterblødninger må der kun skæres på langs, ikke på tværs eller helt igennem blodåren.

Så snart glasset er max. halvt fyldt, sættes proppen i og glasset lægges vandret til koagulering. For stærk blødning kan eventuelt bringes til standsning ved et let tryk med tommelfingeren på såret.

Pakning af blodprøver

Blodprøverne lægges i en plastpose (frysepose). Når plastposen er lukket, gerne med knude, efter at luften er lukket ud, sendes den i en egnet indsendelseskuvert eller lign. til laboratoriet. Husk at vedlægge udfyldte stregkodemærkater. Undgå, at mærkaterne kommer i direkte berøring med blodprøverne.

NB! Blodprøverne kan opbevares på køl, men må ikke fryses.

Indsendelse af blodprøver

Udtagning og indsendelse af blodprøver skal planlægges således at indsendelse ikke foregår lige før weekends og helligdage.

Blodprøverne skal hurtigst muligt efter indsamlingen sendes til

Danmarks Fødevareforskning (DFVF)

Bülowsvej 27

1790 København V

Som anført i bekendtgørelsen §5 stk. 2 kan prøverne ligeledes sendes til andet laboratorium der er godkendt af Fødevarestyrelsen til at udføre den pågældende undersøgelse.

Blodprøverne kan sendes som almindelig brevforsendelse.

Materialebrug

blodprøveglas med prop.

1 stor plastpose (alm. dybfrostpose til husholdning)

1 indsendelseskuvert

Skalpel til udtagelse af blodprøverne

Fødevarestyrelsen, den 2. december 2004

P.S.V.

E.B.

Birgit Hendriksen

/Helle Kjær Nielsen