Cirkulæreskrivelse om regulering pr. 1. januar 2005 af vederlagene i § 12, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 1 og 2, samt indtægtsbeløbet i § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (sagsbehandlingsbekendtgørelsen)
Statutory Text (1 Articles)

I sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 12, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 1 og 2, er der fastsat nærmere regler om faste og andre professionelle værgers vederlag.
I bekendtgørelsens §§ 18 og 19 er der endvidere fastsat nærmere regler om betaling af værgens vederlag og nødvendige udlæg.
Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 3, § 13, stk. 3, og § 18, stk. 1, skal henholdsvis de vederlag og det indtægtsbeløb, der er angivet i bekendtgørelsen, hvert år reguleres den 1. januar – første gang den 1. januar 2005 – efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100.
Det kan på den baggrund oplyses, at vederlaget efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udgør 4.600 kr. i 2005, mens vederlaget efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, udgør 5.000 kr. i 2005.
Vederlaget efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, udgør 5.500 kr. i 2005, mens vederlaget efter bekendtgørelsens § 13, stk. 2, udgør 2.100 kr. i 2005.
Indtægtsbeløbet efter bekendtgørelsens § 18, stk. 1, udgør 132.600 kr. i 2005.
Civilstyrelsen, den 16. november 2004
Rie Thoustrup Sørensen