Cirkulære om ansættelse og aflønning mv. af specialarbejdere under Forsvarsministeriet
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Bestemmelserne i denne kundgørelse omfatter alle specialarbejdere under Forsvarsministeriet.
§ 2. I tilslutning til ovennævnte organisationsaftale bemærkes følgende
Generelle bemærkninger
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2003, med mindre andet måtte være anført. Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten 2002 det samlede overenskomstgrundlag. Der kan ikke indgås aftaler mellem Forsvarsministeriets underliggende myndigheder og Specialarbejderforbundet i Danmark, som fraviger eller supplerer nærværende organisationsaftale. Aftaler, der i henhold til ovennævnte resultatpapir af 28. marts 2003, pkt. 2, måtte blive indgået lokalt med henblik på decentral løndannelse, skal indgås i overensstemmelse med de principper, som gælder for Ny Løn, jf. aftalen om Ny Løn.
For så vidt angår perioden fra den 1. april 2002 til den 1. april 2003 henvises til den hidtidigt gældende organisationsaftale af 19. juli 2000, jf. Kundgørelse for Forsvaret B.4-38 af 11. december 2000, hvor lønnen i den pågældende periode er blevet procentreguleret i henhold til det mellem Finansministeriet og CFU af 27. april 2002 indgåede forlig.
Specialarbejdere under Forsvarsministeriet ansættes som hovedregel som månedslønnede ikke-funktionærer , jf. Statsansattes Kartels fællesoverenskomst.
Kun i de tilfælde, hvor ansættelsesperioden er under 3 måneder, finder ansættelse sted på timeløn, jf. organisationsaftalens § 8 og fællesoverenskomstens § 38 (fællesoverenskomst 2002 - § 22).
Vedrørende frihed til bestemte formål bemærkes, at dette, såfremt tjenesten tillader det, som hovedregel kan gives i form af anvendelse af feriedage, eller eventuelt ved anvendelse af optjent afspadsering mv.
Frihed til tillidsrepræsentantarbejde bør dog gives i den udstrækning, det er nødvendigt for tillidsrepræsentantarbejdets forsvarlige udførelse, jf. tillidsrepræsentantaftalens § 6. Vedrørende tillidsrepræsentantens løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet, se tillidsrepræsentantaftalens §§ 7 og 9. Der kan herudover efter aftale med institutionen gives tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser mv., jf. lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971.
Ansatte, der på grund af sygdom modtager behandling f.eks. hos en praktiserende læge, speciallæge, tandlæge eller på hospital, som ambulant behandling, bør som udgangspunkt søge at tilrettelægge sådanne lægebesøg mv. uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, kan den ansatte få fri uden lønfradrag, idet det samtidigt forudsættes, at fraværet søges placeret til mindst mulig gene for ansættelsesstedet.
Om reglerne for tjenestefrihed i øvrigt henvises til STK-fællesoverenskomstens § 13, samt til Finansministeriets Personaleadministrativ Vejledning, kap. 28.
Aftale om timetillæg under udsendelse på tjenesterejsevilkår til international tjeneste vedlægges som bilag.
Ad organisationsaftalens § 4
I. (1) Arbejdstid.
Der er mulighed for at indgå lokale aftaler om fleksibel arbejdstid, således at arbejdstiden kan variere, dog under den forudsætning at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fortsat er 37 timer regnet over en 6 måneders periode.
Ved indgåelse af fleksibel arbejdstidsordninger skal der udarbejdes en arbejdstidsplan varierende fra 4 - 52 uger afhængig af det konkrete behov.
(2) Deltid.
Der er mulighed for at indgå lokale aftaler om deltidsansættelse af specialarbejdere. Protokollat af 5. april 1995 mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark om deltidsbestemmelser vedlægges som bilag.
§ 3. Cirkulære om StK-fællesoverenskomst, cirkulære om hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel samt cirkulære om aftale for tillidsrepræsentanter i staten mv. er udsendt i Forsvarsministeriets kundgørelsessamling, bind 2, faneblad 4 som dokument 4.17, 4.15 og 4.13
§ 4. Finansministeriet har i medfør af § 2, stk. 5, i lov om pensionering af civilt personel mv. i forsvaret (civilarbejderloven) og efter indhentet udtalelse herom fra Lønningsrådet fastsat følgende pensionsskalatrin pr. 1. april 1998 for ansatte omfattet af civilarbejderloven.
Pensionsskalatrin
1.
Marinestation Holmen,
Nyboders Kommandantskab og Hovedværksted Værløse
18
2.
København
15-17
3.
Provinsen
15-17
4.
Ammunitionsarsenalet
18-19
I det omfang de pågældende har ret til pension i henhold til civilarbejderloven, er de ikke omfattet af StK:Pension i kommunernes pensionsforsikring. Specialarbejdere, som ikke er omfattet af civilarbejderloven, er omfattet af StK:Pension.
I øvrigt henvises til § 9 og bemærkningerne hertil i »rammeaftale om nye lønsystemer Bilag B til forlig mellem finansministeren og CFU 2002«, der gælder, indtil pensionsforholdene for tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension er blevet fastlagt i overensstemmelse med »Pensionsforhold for tjenestemandsgrupper på nye lønsystemer«.
§ 5. Kundgørelse for Forsvaret B.5-38 af 11. december 2000 ophæves.
Forsvarsministeriet, den 1. november 2004
P.M.V.
E.B.
Peter Wass
Cirkulære om ansættelse og aflønning mv. af specialarbejdere under Forsvarsministeriet
På baggrund af det den 27. januar 2002 indgåede forlig mellem Finansministeriet og CFU blev der den 28. marts 2003 mellem Forsvarsministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark opnået enighed om et resultatpapir for de førte forhandlinger vedrørende overenskomstperioden 2002-2005, idet der i øvrigt henvises til Statsansattes Kartels fællesoverenskomst. Det således fremkomne overenskomstresultat omfatter aftale om et permanent og obligatorisk nyt lønsystem for specialarbejdere under Forsvarsministeriet samt i tilknytning hertil indgåede aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til særlige ansættelsesgrupper. Aftalerne vedlægges som bilag til den af 16. marts 2004 indgåede organisationsaftale.