Legislator Case Law & Legislation
C20040959354 DK

Skrivelse om orientering om tilbagebetaling af indeholdt SP-bidrag for perioden 1. januar 31. maj 2004.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 2004 9593 Valid

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 406 af 28. maj 2004 om tilbagebetaling af opkrævet Særlig Pensionsopsparing for 2004 af dagpenge, godtgørelser m.v., og om tilbageførsel af overført Særlig Pensionsopsparing vedrørende 2004 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsløshedskasser, kommuner, Arbejdsformidlingen og Told- og Skattestyrelsen B20040040605

Skrivelse 2004 9593 Valid

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 406 af 28. maj 2004 om tilbagebetaling af opkrævet Særlig Pensionsopsparing for 2004 af dagpenge, godtgørelser m.v., og om tilbageførsel af overført Særlig Pensionsopsparing vedrørende 2004 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsløshedskasser, kommuner, Arbejdsformidlingen og Told- og Skattestyrelsen

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den allerede forefindes i Retsinformation

Skrivelse 2004 9593 Valid

Skrivelse om orientering om tilbagebetaling af indeholdt SP-bidrag for perioden 1. januar – 31. maj 2004.

Som bekendt har Folketinget som led i regeringens ”Forårspakke” vedtaget en midlertidig suspension af bidraget til Særlig Pensionsopsparing i 2004 og 2005 (Lov nr. 308 af 4. maj 2004 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension).

En følge af loven er, at allerede indeholdte SP-bidrag af en række sociale ydelser for perioden 1. januar – 31. maj 2004 skal tilbagebetales til ydelsesmodtagerne.

Der er nu udarbejdet en Bekendtgørelse om tilbagebetaling af opkrævet Særlig Pensionsopsparing for 2004 af dagpenge, godtgørelser m.v., og om tilbageførsel af overført Særlig Pensionsopsparing vedrørende 2004 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsløshedskasser, kommuner, Arbejdsformidlingen og Told- og Skattestyrelsen. Bekendtgørelsen vedlægges i endelig korrektur. Bekendtgørelsen forventes optaget i Lovtidende 11. juni 2004 og har virkning fra 1. juni 2004.

Loven og bekendtgørelsen indebærer følgende for kommunerne

Tilbagebetaling af SP-bidrag til ydelsesmodtagerne

Indeholdelse af SP-bidrag skal ophøre med virkning for de ydelser, der udbetales fra og med 1. juni 2004. Der kan dog ske opkrævning efter 1. juni, hvis udbetalingen vedrører perioden 1. januar – 31. maj 2004.

Tilbagebetaling af indeholdte SP-bidrag for perioden 1. januar – 31. maj 2004 til ydelsesmodtagerne sker i forbindelse med udbetaling af ydelser og skal ske snarest muligt og senest den 1. september 2004.

Hvis en person på tilbagebetalingstidspunktet ikke længere modtager ydelser fra kommunen, kan kommunen udskyde tilbagebetalingen til et senere tidspunkt i 2004, hvor den pågældende eventuelt igen modtager ydelser fra kommunen.

Ved tilbagebetaling til personen indeholdes og afregnes skat i henhold til kildeskatteloven.

Hvis personen hverken på tilbagebetalingstidspunktet eller på et senere tidspunkt i 2004 modtager ydelser fra kommunen, angives og afregnes (brutto)beløbet ved årets udgang til Told og Skattestyrelsen efter de retningslinjer, der følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Beløbet vil herefter indgå i årsopgørelsen for 2004 for den pågældende person.

Det bemærkes, at bekendtgørelsen åbner mulighed for, at en kommune kan vælge at foretage særskilt udbetaling af det indeholdte SP-bidrag til personer i løbet af 2004, selv om de pågældende ikke længere modtager ydelser. I så fald skal der indeholdes og afregnes skat på udbetalingstidspunktet, og beløbet skal ikke medtages i den samlede rest-indberetning til Told- og Skattestyrelsen efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Tilbagebetaling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

Indeholdte SP-bidrag for månederne april og maj 2004 skal ikke afregnes med ATP.

Allerede afregnede SP-bidrag for januar kvartal 2004 vil blive tilbageført til kommunerne senest den 15. juni 2004, jf. bekendtgørelsens § 4.

Den praktiske implementering i kommunernes beregnings- og udbetalingssystemer

Arbejdsdirektoratet er bekendt med, at KMD allerede igennem et stykke tid har arbejdet med at ændre de kommunale beregnings- og udbetalingssystemer som følge af lovændringen og bekendtgørelsen, og at der løbende udsendes orientering til kommunerne herom.

Eventuelle spørgsmål af beregnings- eller edb-teknisk karakter bedes rettet til KMD.

Eventuelle spørgsmål vedr. forståelsen af lovændringen eller bekendtgørelsen kan rettes til Arbejdsdirektoratet, Y5, tlf. 38 10 60 11 eller e-mail adir@adir.dk.

Det kan oplyses, at spørgsmålet om, hvorvidt lovændringen medfører krav om omberegning af særlig støtte efter aktivlovens § 34 med tilbagevirkende kraft for perioden 1. januar – 31. maj 2004, er blevet rejst over for Beskæftigelsesministeriet. Spørgsmålet er under overvejelse, og der vil senere blive udsendt nærmere meddelelse om resultatet af ministeriets overvejelser.

Med venlig hilsen

Arbejdsdirektoratet, den 10. juni 2004

Lise Fangel

kontorchef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →