Vejledning om mærkning af oksekød
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Bilag 1
Regelgrundlaget m.v. for oksekødsmærkningen
Bilag 1
Regelgrundlaget m.v. for oksekødsmærkningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 820/97.
Indeholder de grundlæggende regler for mærkning af oksekød.
Kommissionen forordning (EF) nr. 1825/2000 af 25. august 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.
Indeholder regler om registrering af mængder, strafbestemmelser samt mere detaljerede særregler, undtagelser og overgangsbestemmelser.
Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 18. af 17. januar 2001 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød, som ændret ved bekendtgørelse nr. 65 af 1. februar 2001.
Indeholder regler om obligatorisk og frivillig mærkning, herunder godkendelse af specifikation, egenkontrol og de uvildige kontrolorganers kompetence i forbindelse med frivillig mærkning samt strafbestemmelser.
Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 198 af 25. marts 2004 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.
Indeholder regler om egenkontrol for den obligatoriske mærkning. Ændres løbende.
Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 1126 af 15. december 2003 om betaling af kontrol af fødevarer og levende dyr m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 177 af 22. marts 2004.
Indeholder regler om gebyrer, herunder priser. Ændres løbende.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes Forordning 1760/2000 og 1825/2000, bekendtgørelse nr. 18 af 17. januar 2001 og Vejledning om mærkning af oksekød.
Adressen er: http ://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevare/Maerkning/Obligatorisk_frivillig_maerk ning_oksekoed/Forside.htm
Bilag 2
Eksempler på referencer
Bilag 2
Eksempler på referencer
I dette bilag er nævnt en række eksempler på, hvordan en reference kan sammensættes.
Eksemplerne er ikke udtømmende.
Eksempel 1 – slagtekroppe
For slagtekroppe vil referencen altid være dyrets CKR-nummer eller et entydigt slagtenummer.
”CKR-nummer 123456789”
”Slagtenummer 1234 den 010101”
Eksempel 2 – opskåret kød
Man kan videreføre referencen fra slagtekroppene, jf. eksempel 1.
Eksempel 3 – opskåret kød
Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om slagteriets og opskæringsvirksomhedens aut. nr. som del af referencen samt opskæringsdatoen, som den variable del af referencen.
”Født i ”
”Opvokset i ”
”Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100”
”Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, Svend Slagter, Torvegade 8800 Kødby, 171200”
Eksempel 3 – opskåret kød
Man kan vælge at danne en reference, som indeholder alle de oplysninger, der skal til for at identificere partiet. Systemet skal beskrives, så man altid kan forklare, hvad referencen betyder.
Beskrivelse af koden: Koden består af 6 cifre, som følger
1. ciffer er kode for slagteriets aut. nr., ”7” = aut. nr. 345, ”8”= aut. nr. 417 osv.
2. ciffer er kode for opskæringsvirksomhedens aut. nr. ”3”= 567, ”4”= 612 osv.
3. ciffer kode for land ”1”= dansk, ”2”= tysk osv.
4.-6. ciffer er dagens nummer i året
Kød med slagte aut. nr. 345, opskærings aut. nr. 567 dansk oprindelse pakket 25.11.2000 = ref. nr. 731335
Kød med slagte aut. nr. 345, opskærings aut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 25.11.2000 = ref. nr. 742335 og
Kød med slagte aut. nr. 345, opskærings aut. nr. 612, tysk oprindelse, pakket 26.11.2000 = ref nr. 742336
Eksempel 4 – opskåret kød
Kød med supplerende frivillig mærkning, eksempelvis økologisk eller kalvekød, skal holdes adskilt fra andet kød og skal dermed have en særlig reference, hvis man samme dag opskærer både dette og ”almindeligt” kød.
”Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251100/A” for det almindelig kød og
”Slagtet i Danmark, aut. nr. 345, opskåret i Danmark, aut. 567, 251120/B” for det økologiske kød
Eksempel 5 – hakket kød
Man kan benytte de obligatoriske oplysninger om slagteland og fremstillingsland som del af referencen, hvorfor den variable del af referencen bliver hakkedatoen.
”Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101”
Eksempel 6 – hakket kød
Hakket kød med supplerende mærkning, eksempelvis økologisk, skal holdes adskilt fra andet hakket kød og skal dermed have en særlig reference, hvis begge dele hakkes samme dag.
”Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101/A”, for det almindelige kød
”Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101/B”, for det økologiske kød eller
”Slagtet i Danmark, fremstillet i Danmark, 210101, økologisk”, hvis man vil benytte mærkningen med økologisk i sin reference.
Eksempel 7 – opskåret kød med stregkode
Stregkoder er alene et supplement til en læsebar etikette enten på kartonen eller kødstykket.
Bilag 3
Eksempler på oprindelse
Bilag 3
Eksempler på oprindelse
Eksempler 1 – slagtekrop
En slagtekrop fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Danmark, aut. nr. .....”
”Oprindelse: Danmark” eller ”Født i Danmark” og ”Opvokset i Danmark”.
Eksempel 2 – slagtekrop
En slagtekrop fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Holland, aut. nr. .....”
”Oprindelse: Holland” eller ”Født i Holland” og ”Opvokset i Holland”.
Eksempel 3 – slagtekrop
En slagtekrop fra et dyr, som er født i Danmark, udført til Tyskland inden 30 dage, opvokset i Tyskland, udført til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Holland, aut. nr. .....”
”Født i Danmark” og ”Opvokset i Tyskland og Holland”.
Eksempel 4 – slagtekrop
En slagtekrop fra et dyr, som er født før 1. januar 1998 (oprindelsesoplysninger ikke tilstede forud for denne dato) er opvokset (registreret) i Grækenland og sendt til slagtning i Italien (har opholdt sig mindre end 30 dage i Italien), skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Italien, aut. nr. .....”
”Født før 1. januar 1998” og ”Opvokset i Grækenland”.
Eksempel 5 – slagtekrop
En slagtekrop fra et dyr, som er født i Schweiz, hvor det har været i mere end 30 dage, opvokset Tyskland og slagtet i Tyskland, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Tyskland, aut. nr. .....”
”Indført levende fra Schweiz” og ”Opvokset i Tyskland” (hvis Schweiz ikke er angivet i kvægpasset) eller ”Født i Schweiz” og ”Opvokset i Schweiz og Tyskland” (hvis Schweiz er angivet i kvægpasset)
Eksempler 6 – opskåret kød
Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Danmark, aut. nr. .....”
”Opskåret i Danmark, aut. nr. .....”
”Oprindelse: Danmark” eller ”Født i Danmark” og ”Opvokset i Danmark”.
Eksempler 7 – opskåret kød
Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter opskåret i den samme slagtebutik, hvorfra det sælges (dvs. hvor slagtekroppene er leveret direkte fra slagteriet til slagtebutikken, eller hvor slagtebutikken har egen tilladelse til at foretage slagtninger), skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Danmark, aut. nr. .....”
”Oprindelse: Danmark” eller ”Født i Danmark” og ”Opvokset i Danmark”.
Eksempel 8 – opskåret kød
Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, og herefter opskåret først på en opskæringsvirksomhed i Holland og herefter (samme muskel) på en opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Holland, aut. nr. .....”
”Opskåret i Holland, aut. nr. ..... og i Danmark, aut. nr. .....”
”Oprindelse: Holland” eller ”Født i Holland” og ”Opvokset i Holland”.
Eksempel 9 – opskåret kød
Opskåret kød fra et dyr, som er født i Danmark, udført til Tyskland inden 30 dage, opvokset i Tyskland, udført til Holland, hvor det har opholdt sig mere end 30 dage, førend det slagtes, og herefter opskæres på én opskæringsvirksomhed i Danmark, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Holland, aut. nr. .....”
”Opskåret i Danmark, aut. nr. .....”
”Født i Danmark” og ”Opvokset i Tyskland og Holland”.
Eksempel 10 – opskåret kød
Opskåret kød fra et dyr, som er født, opvokset og slagtet i Argentina, først opskåret i Argentina på én opskæringsvirksomhed og herefter opskåret i Danmark på én opskæringsvirksomhed (samme muskel), skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Argentina, aut. nr. .....”
”Opskåret i Argentina, aut. nr. ..... og i Danmark, aut. nr. .....”
”Oprindelse i tredjeland” eller ”Født i tredjeland” og ”Opvokset i tredjeland” (hvis der ikke foreligger en godkendt specifikation for frivillig mærkning med Argentina) eller ”Oprindelse: Argentina” eller ”Født i Argentina” og ”Opvokset i Argentina” (hvis der foreligger en godkendt specifikation for frivillig mærkning med Argentina).
Eksempel 11 – opskåret kød
Opskåret kød fra et dyr, som er født i Schweiz, hvor det har været i mere end 30 dage, opvokset Tyskland og slagtet i Tyskland, og herefter opskåret i Tyskland på én opskæringsvirksomhed, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Tyskland, aut. nr. .....”
”Opskåret i Tyskland, aut. nr. .....”
”Født i tredjeland” og ”Opvokset i tredjeland og Tyskland” (hvis Schweiz ikke er angivet som fødselsland i kvægpasset) eller ”Født i Schweiz” og ”Opvokset i Schweiz og Tyskland” (hvis Schweiz er angivet i kvægpasset). Det er slagteriet, som skal undersøge, hvilke oplysninger, der er givet i kvægpasset og give oplysningerne om oprindelse videre til opskæringsvirksomheden, hvorfor opskæringsvirksomheden bare skal videreføre oprindelsesmærkningen fra slagteriet.
Eksempel 12 – opskåret kød
Opskåret kød fra et dyr, som er født før 1. januar 1998 (oplysninger om oprindelse ikke tilstede forud for denne dato) er opvokset (registreret) i Grækenland og sendt til slagtning i Italien (har op-holdt sig mindre end 30 dage i Italien), og herefter opskåret på én opskæringsvirksomhed i Italien, skal mærkes med
”Reference”
”Slagtet i Italien, aut. nr. .....”
”Opskåret i Italien, aut. nr. .....”
”Født før 1. januar 1998” og ”Opvokset i Grækenland”. Det er slagteriet, som skal undersøge oprindelsen og videregive den til opskæringsvirksomheden.
Eksempel 13 – hakket kød
Hakket kød fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med
”Slagtet i Danmark”
”Fremstillet i Danmark”
”Oprindelse: Danmark” eller ”Født i Danmark” og ”Opvokset i Danmark”.
Eksempel 14 – hakket kød
Hakket kød fra dyr, som er født, opvokset og slagtet i Holland, og herefter hakket i Danmark, skal mærkes med
”Slagtet i Holland”
”Fremstillet i Danmark”
”Oprindelse: Holland” eller ”Født i Holland” og ”Opvokset i Holland”.
Eksempel 15 – hakket kød
Hakket kød fra flere dyr med forskellig oprindelse, de er født i Tyskland og Holland, opvokset i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark og slagtet i Danmark, hvorefter de er hakket i Danmark, skal mærkes med
”Slagtet i Danmark”
”Fremstillet i Danmark”
”Oprindelse: Tyskland, Holland, Belgien (evt. Danmark – er ikke obligatorisk, idet det er det land, hvor kødet er fremstillet)” eller ”Født i Tyskland og Holland” og ”Opvokset i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark”.
Bilag 4
Ansøgningsskema til godkendelse af frivillig mærkning/Tilmelding til allerede godkendt frivillig mærkning
Bilag 4
Ansøgningsskema til godkendelse af frivillig mærkning/Tilmelding til allerede godkendt frivillig mærkning
Ansøgning om tillæg/ændring til egen tidligere godkendelse
Ja
Nej
Hvis ja, angiv journal nummer for den tidligere godkendelse
Navn på kontaktperson i virksomheden
Virksomheden navn, adresse, telefon- og faxnummer
Ansøgerens virksomhedstype
Ansøgningen omfatter følgende omsætningsled
- primærproducent
Ja
Nej
- slagteri
Ja
Nej
- distributør (formidler uden lager)
Ja
Nej
- en gros opskæring
Ja
Nej
- engros lager uden opskæring (frysehus o.l.)
Ja
Nej
- detailbutikskæde
Ja
Nej
- detail med tilvirkning (slagterforretning, supermarked)
Ja
Nej
- detail uden tilvirkning (købmand o.l.)
Ja
Nej
Rammeegenkontrolprogram skal vedlægges for hvert af de omfattede omsætningsled
Adresseliste vedlagt over butikker, som hører under kæden
Ja
Nej
Der ønskes mærket med
Mærkningen ønskes videreført fra leverandør
Ja
Nej
Leverandørens navn og adresse
Kopi af denne godkendelse medsendes
Liste over leverandører vedlagt
Ja
Nej
Kopi af disses godkendelser medsendes
Nærmere definition af mærkningen er vedlagt
Ja
Nej
Nødvendig, hvis mærkningen ikke videreføres fra leverandør
Kontrollerende myndighed eller uvildigt kontrolorgan
- primærproducent
- slagteri
- distributør
- Engros opskæring
- Engros lager uden opskæring
- Detailbutikskæde
- detail med tilvirkning
- detail uden tilvirkning
Der skal angives en kontrollerende myndighed eller uvildigt kontrolorgan for hvert af de omfattede omsætningsled
Beskrivelse af foranstaltninger overfor medlemmer vedlagt
Ja
Nej
Skal vedlægges af organisationer/virksomhedskæder, som har medlemmer, der tilmelder sig specifikationen
Fødevarestyrelsen har oprettet et register over godkendelser under ordningen med frivillig mærkning af oksekød. Registret indeholder bl.a. oplysning om virksomhedens navn, de godkendte mærkningsoplysninger, andre virksomheder, som benytter virksomhedens specifikation samt valg af kontrollerende myndighed eller uvildigt kontrolorgan.
Registret vil blive ajourført med oplysninger fra denne ansøgning samt oplysning om godkendte eller vurderede og registrerede egenkontrolprogrammer i henhold til denne specifikation.
P.t. har Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne adgang til registret.
Med henblik på at informere offentligheden, herunder virksomhederne og kontrolmyndighederne om aktuelle godkendelser, kan registret offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside på internettet ligesom oplysningerne kan offentliggøres i EU-regi.
Dato
Ansøgers underskrift
Bilag 5
Meddelelse til fødevareregionen forud for påbegyndelse af frivillig mærkning
Bilag 5
Meddelelse til fødevareregionen forud for påbegyndelse af frivillig mærkning
Anvendes af virksomheder der er undtaget for indsendelse af egenkontrolprogram i henhold til Egenkontrolbekendtgørelsen
Navn på kontaktperson i virksomheden
Virksomheden navn, adresse, telefon- og faxnummer
Mærkning, som ønskes påbegyndt
Dato for påbegyndelse af mærkning
Journalnummer på den specifikation, hvori mærkningen er godkendt
Indehaveren af ovennævnte specifikation
Virksomhedens navn og adresse
Hermed erklæres, at virksomheden senest fra påbegyndelse af mærkningen på den ovenfor angivne dato er i besiddelse af et egenkontrolprogram udarbejdet i henhold til det for specifikationen godkendte rammeegenkontrolprogram.
Dato
Underskrift
Vejledning om mærkning af oksekød
Afsnit I
1. Generelt om mærkning af oksekød
1.1 Hvad er ordningen for mærkning af oksekød?
Ordningen om mærkning af oksekød er fastsat ved en EU-forordning. Forordningen kræver at alle, som omsætter oksekød i EU, skal mærke kødet med diverse obligatoriske oplysninger og at alle, som ønsker at angive yderligere supplerende oplysninger på kødet, skal have en godkendelse hertil.
Formålet med forordningen er at sikre sporbarheden af oksekød gennem handelsleddene samt sikre forbrugerne oplysninger om kødet med henblik på at genskabe deres tillid til produkterne.
Obligatoriske mærkningsoplysninger, som er fastsat i henhold til andre regler i Fødevarelovgivning, f.eks. regler fastsat i mærkningsbekendtgørelsen, gælder ved siden af disse regler.
Hovedreglen for oksekød omfattet af ordningen er, at dette ikke på noget tidspunkt må omsættes umærket, helt frem til og med den endelige forbruger.
Regelgrundlaget for mærkning af oksekød findes i bilag I.
1.2. Hvilken type kød er omfattet af ordningen?
Denne ordning vedrører oksekød, der er omfattet af KN-kode 0201 1) (Kød af hornkvæg, fersk eller kølet), 0202 (Kød af hornkvæg, frosset), 0206 10 95 (Nyretap og mellemgulv, fersk eller kølet) og 0206 29 91 (Nyretap og mellemgulv, frosset). Det vil sige fersk oksekød, nyretap, mellemgulv samt hakket oksekød i blandinger, hvor oksekødet udgør mere end 50% er omfattet af ordningen. Suppeben er tillige omfattet af mærkningskravet, da disse betragtes som udskæringer af oksekød omfattet af KN-koderne, dog med minimalt kødindhold.
Fersk kød af hornkvæg omfatter både kølet og frosset kød af arterne: Bos Taurus (alm. tamkvæg), Bos Indicus, Bison Bison, Bison Bonasus, Bibos og Yak-okser.
Fersk kød omfatter kød, der har været underkastet en begrænset behandling med vand eller damp, såsom skoldning eller blanchering. Denne behandling må dog ikke have medført nogen egentlig kogning af produktet.
Fersk kød omfatter tillige kød, som er påstrøet salt som midlertidig konservering under transport samt kød, som er påstrøet lidt sukker eller oversprøjtet med sukkervand.
1.3. Hvilken type kød er ikke omfattet af ordningen?
Indmad af okser samt oksehaler er ikke omfattet af ordningen, da disse dele ikke betragtes som tilhørende slagtekroppen som beskrevet for KN-kode 0201 og 0202. Endvidere er tilberedt oksekød samt kødprodukter ikke omfattet af ordningen.
Eksempler på produkter, som ikke er omfattet af ordningen er: Kød, som er saltet, i saltlage, tørret eller røget, kødprodukter i form af pølser eller lignende, kogte produkter, uanset måden de er kogt på (kogt i vand, grilleret, friturekogt eller stegt), produkter, som er tilberedt eller konserveret på anden måde end ovennævnte, herunder produkter, som er marinerede, panerede, fyldt med f.eks. svampe eller krydrede, herunder kantkrydrede. Omvikling med eksempelvis bacon er tillige tilberedning, og dermed undtaget.
Eftersom forarbejdede varer ikke er omfattet af ordningen er restauranter m.v., som sælger oksekød forarbejdet som færdigretter m.v., ikke omfatter af ordningen for mærkning af oksekød.
1.4. Hvordan skal kødet mærkes?
Mærkning af uemballeret kød på slagteriet (ingen udbening)
Mærkningen skal foretages af det enkelte kødstykke.
Mærkningen kan bestå af flere etiketter.
På fjerdingsbilleter kan anvendes forkortelser for landenavn.
Mærkning af emballeret kød
For detailemballeret kød skal mærkningen påføres den enkelte emballage.
For engrospakninger, hvor kødstykkerne i pakningerne er individuelt emballeret (ét eller flere kødstykker pr. emballage), skal mærkningen findes på den individuelle emballage. Der er i disse tilfælde ikke specielle krav til mærkning på engrospakningen.
For engrospakninger, hvor kødet i pakningerne ikke er individuelt emballeret, eksempelvis i coatede kasser, skal mærkningen findes på pakningen. Når pakningen åbnes skal det mærkes individuelt. Mærkningen kan bestå af flere etiketter.
Mærkning af uemballeret kød i detailhandelen
Mærkningen skal anbringes skriftlig og synlig i umiddelbar nærhed af kødet på salgsstedet. Mærkning kan f.eks. ske ved skiltning i lokalet eller direkte mærkning på kødstykker eller kødbakker.
Det vil f.eks. være muligt at mærke kødbakkerne med et nummer og samtidig have en liste eller lignende som refererer til nummeret på kødbakken og som indeholder mærkningsoplysningerne. Listen skal være synlig for kunderne i butikken.
Flere mærkningsmåder kan kombineres.
Afsnit II
2. Obligatorisk mærkning af oksekød
2.1. Hvad er obligatorisk mærkning af oksekød?
Obligatorisk mærkning, er den mærkning, som skal findes på alt oksekød, som omsættes i EU. Dette betyder, at alle virksomheder, som omsætter oksekød i EU har pligt til at sikre, at det kød som omsættes er mærket korrekt med disse oplysninger.
Kød som ikke omsættes inden for EU, som eksempelvis sælges til tredjelande eller bruges om bord på skib i internationalt farvand og lignende, behøver ikke at mærkes med de obligatoriske oplysninger. Det skal i givet fald overfor fødevareregionen kunne dokumenteres, at kødet omsættes uden for EU, dvs. salget udenfor EU skal være kendt og kunne dokumenteres på et tidligt tidspunkt. Er dette ikke tilfældet skal alt kødet mærkes efter de obligatoriske regler.
2.2. Obligatorisk mærkning
Følgende oplysninger er obligatoriske for alt oksekød bortset fra hakket kød
– reference
– "slagtet i (landets navn) (slagteriets autorisationsnummer)"
– "opskåret i (landets navn) (opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer)"
(evt. flere opskæringslande/aut. nr., hvis samme muskel/kødstykke er opskåret på flere virksomheder)
(evt. navn og adresse på slagterbutik i forbindelse med engrosforhandling fra detailslagtere)
– "oprindelse (landets navn), hvis dyret er født, opvokset og slagtet i samme land, eller født i (landets navn) og opvokset i (landets navn/landenes navne)"
Betegnelserne "Født i (landets navn)" og "Opvokset i (landets navn)" kan benyttes på lige fod med betegnelsen: "Oprindelse i (landets navn)" i de tilfælde hvor dyrene er født, opvokset og slagtet i det samme land.
Følgende oplysninger er obligatoriske for hakket kød
– reference
– "slagtet i (landets navn)"
– "fremstillet i (landets navn). Dette er landet, hvor kødet er hakket"
– "født i (landets/landenes navn(e))"
– "opvokset i (landets/landenes navn(e))", eller
– "Oprindelse i (landets/landenes navn(e)" (alle lande, hvor dyret/dyrene er født, opvokset og slagtet, bortset fra fremstillingslandet), hvis det foretrækkes i stedet for "født i (landets/landenes navn(e))" og "opvokset i (landets/landenes navn(e))".
Eksempler på oprindelser findes i bilag III.
2.3. Forklaringer til mærkning med reference
Generelt om reference
En reference er et nummer eller en kombination af numre og oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af dyr eller kød fra dyr, til en homogen gruppe med samme mærkningselementer. Ordet parti eller batch vil ofte bruges i samme betydning som reference. Referencen skal være entydig og sikre, at der ikke kan ske forveksling.
Virksomheder, som opskærer eller hakker kødet, kan vælge imellem at videreføre referencerne fra leverandøren eller danne deres egne referencer. En reference må maksimalt udgøre en dagsproduktion hos den der sidst opskærer eller hakker kødet. Det vil sige at, én leverandørreference skal opskæres/hakkes på én dag, hvis leverandørens reference ønskes videreført.
Leverandørens referencen kan dog benyttes som en del af virksomhedens egne referencer ved at benytte leverandørens reference i kombination med produktions- eller pakkedatoen, som således benyttes som en del af den nye reference.
Virksomheder, som ikke opskærer eller hakker kødet, skal videreføre den eksisterende reference (fra slagteri eller opskæringsvirksomhed). Virksomheder, som ikke opskærer eller hakker kød, kan være mellemhandlere eller f.eks. detailvirksomheder, der alene sælger færdigpakket kød eller pakker kød, der i forvejen er opskåret.
Ved opskæring forstås, at større stykker kød opdeles i mindre dele (eksempelvis opdeling af oksefilet i engelske bøffer), udbening (dvs. udskæring af knogler) samt fjernelse af sener. Nedskæring af halve kroppe i højst tre delstykker på slagteriet betragtes ikke som opskæring, såfremt der ikke samtidig sker en udbening. Endvidere betragtes trimning eller afpudsning af fedt ikke som opskæring. Eksempler på referencer findes i bilag II.
Specielt om referencer på slagteriet
For hele og halve kroppe, fjerdinger og fjerdinger delt i mindre stykker med ben skal referencen altid henvise til det enkelte dyr (CKR-nummer eller entydigt slagtenummer).
Specielt om reference for alt opskåret kød, bortset fra hakket kød
En reference er et nummer eller en kombination af numre og oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af dyr eller kød fra dyr, som opfylder følgende
– De skal være slagtet på samme slagteri
– De skal være opskåret på samme virksomhed, evt. flere på hinanden følgende virksomheder. (Inkluderer også detail med opskæring)
– De må maksimalt udgøre en dagsproduktion hos den virksomhed der sidst opskærer kødet. (Inkluderer også detail med opskæring)
– De skal have samme oprindelse, dvs. tillige være født i samme land og opvokset i samme land/samme lande
Da slagteriets land og aut. nr., opskæringsvirksomhedens land og aut. nr., og oprindelsen skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydig og klart identificerer partiet.
Specielt om reference for hakket kød
En reference er et nummer eller en kombination af numre og oplysninger, som gør det muligt at afgrænse en mængde af kød fra dyr, som opfylder følgende
– Dyrene skal være slagtet i samme land og
– Kødet skal være hakket i samme land
– Mængden må maksimalt være en dagsproduktion hos den, som hakker kødet
Da slagteland, fremstillingsland og oprindelsen skal fremgå af mærkningen, kan man bruge disse oplysninger som en del af referencen, således at man blot tilføjer en mærkning, der adskiller de enkelte dagsproduktioner fra hinanden. Det er ikke et krav, at oplysningerne står samlet, blot mærkningen er entydigt og klart identificerer partiet.
Kød af dansk oprindelse må godt blandes med kød fra dyr, som er født og opvokset i andre lande, under samme reference, såfremt alt kødet stammer fra dyr, som er slagtet i Danmark.
2.4. Forklaringer til mærkning med slagteland og slagteriets aut. nr.
Specielt for slagtekroppe og opskåret kød bortset fra hakket kød
Hele og halve slagtekroppe, og fjerdinger (evt. halve kroppe delt i højst 3 dele af slagteriet) samt udbenet/opskåret kød skal mærkes med oplysning om det land, hvor slagteriet ligger samt slagteriets autorisationsnummer.
Kød fra dyr slagtet på forskellige slagterier må ikke blandes i samme parti.
Nedskæring i halve og kvarte kroppe m.v. betragtes ikke som en opskæring. I tilfælde, hvor slagteriet deler de halve kroppe i mindre dele end tre delstykker, betragtes dette ikke som en opskæring, når det sker på det slagteri, der har slagtet dyret. Hvis et slagteri også er autoriseret til opskæring og foretager opskæring kan man vælge at angive "slagtet og opskåret i (land) (aut. nr.)".
Hvis kødet er mærket med oprindelse (landets navn), er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".
Specielt for hakket kød
Hakket kød skal mærkes med landet, hvor dyrene er slagtet.
Slagteriets autorisationsnummer/slagteriernes autorisationsnumre skal ikke angives for hakket kød, men oplysningen kan gives frivilligt. Såfremt oplysning om slagteriets aut. nr. angives betragtes denne som under den obligatoriske mærkningsordning, hvorfor der ikke skal ansøges om specifikation, som for anden frivillig mærkning i henhold til afsnit III.
2.5. Forklaring til opskæringsland, opskæringsvirksomheden aut. nr. samt fremstillingsland
Specielt for opskåret kød bortset fra hakket kød
Opskåret kød skal mærkes med opskæringslandets navn samt autorisationsnummeret på opskæringsvirksomheden.
Hvis den samme muskel opskæres på flere opskæringsvirksomheder, skal der angives land og aut. nr. for alle virksomhederne. Hvis slagteriet deler slagtekroppe i flere dele med ben, betragtes dette ikke som en opskæring.
Kød, som ikke er opskåret på samme virksomhed (evt. flere på hinanden følgende virksomheder) må ikke blandes i samme parti.
For at spare på pladsen på etiketten må man kombinere den obligatoriske oksekødsmærkning med sundhedsmærket, således, at der skrives ”opskåret i (landets navn)” efterfulgt af sundhedsmærket (hvori indgår aut. nr.).
For slagterbutikker som videresælger kød en gros med henblik på yderligere videresalg (såkaldte "2/3-slagtere") , skal der, udover angivelse af land og autorisationsnummer for en eventuel tidligere autoriseret opskæringsvirksomhed, mærkes med navn og adresse på slagtebutikken. Mærkningen vil derfor omfatte følgende ordlyd "opskåret i Danmark af (navn og adresse på slagterbutikken)".
Kød, som sælges i den samme detailbutik, hvor det er opskåret, skal ikke mærkes med opskåret i (butikkens navn). Dette gælder også slagterbutikker.
Specielt for hakket kød
Hakket kød skal mærkes med fremstillingsland, dvs. landet hvor kødet er hakket. Kød hakket i forskellige lande må ikke blandes i samme parti.
Mærkningen skal være "fremstillet i (landets navn)" eller "fremstillet (hakket) i (landets navn)" og kan ikke erstattes af andre ord.
Opskæringsland og aut. nr. skal ikke angives for hakket kød, men kan angives frivilligt. Såfremt oplysning om opskæringsland og/eller opskæringsvirksomhedens aut. nr. angives betragtes denne som under den obligatoriske mærkningsordning, hvorfor der ikke skal ansøges om specifikation, som for anden frivillig mærkning i henhold til afsnit III.
Kød slagtet i forskellige lande må ikke blandes i samme parti. For opskåret og hakket kød gælder, at der kan mærkes med "Opskåret i/fremstillet i". Det er dog en forudsætning, at det tydeligt anføres hvilken del af mærkningen der benyttes. Dette markeres med et tydeligt minus under den del af mærkningen, der ikke benyttes.
2.6. Forklaringer til mærkning med oprindelse
Generelt om oprindelse
Oprindelse er defineret som det eller de lande (hakket kød), hvor kvæget er født, opvokset og slagtet.
Eksempler på oprindelse findes i bilag III.
Specielt om oprindelse for slagtekroppe og opskåret kød bortset fra hakket kød
Slagtekroppe og opskåret kød skal mærkes med oprindelse.
Mærkningen med "oprindelse (landets navn)" kan kun anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i det samme land.
Mærkning med "født i (landets navn)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" anvendes, hvis kødet kommer fra kvæg, som ikke er født, opvokset og slagtet i det samme land, eller hvis virksomheden foretrækker denne mærkningen i stedet for "oprindelse i (landets navn)".
For kød importeret fra tredjeland, dvs. lande uden for EU, må angivelsen "oprindelse i (landets navn)" eller alternativt "Født i (landets navn)" og "Opvokset i (landets navn), kun anvendes, hvis kødet er importeret fra et land, for hvilket Kommissionen har godkendt oprindelsesmærkning, og hvis virksomheden har en godkendt rammespecifikation for den frivillige oprindelsesmærkning (se afsnit III). I andre tilfælde skal angivelsen være "oprindelse i: tredjeland". "Oprindelse i: tredjeland" kan erstattes med betegnelserne "født i tredjeland" og "opvokset i tredjeland".
Hvis der er angivet "oprindelse i (landets navn)" på mærkningen, er det ikke nødvendigt også at skrive slagtelandet. I disse tilfælde kan man nøjes med at skrive "slagtet i (aut. nr.)".
For kød af dyr indført levende til EU fra tredjeland kan betegnelsen "født i (tredjelandets navn)" og "opvokset i (tredjelandets navn/tredjelandenes navne)" kun anvendes, hvis landet/landene fremgår af kvægpasset. Hvis landet/landene ikke fremgår af kvægpasset, angives i stedet: "Indført levende til EF" eller "indført levende fra (tredjelandets navn)". For kvæg født inden den 1. januar 1998, og for hvilke der ikke er oplysninger om fødselslandet angives: "Født inden den 1. januar 1998".
Som undtagelse med hensyn til angivelse af opvækstlande gælder, at kvægets fødselsland og slagteland ikke tillige skal angives som opvækstland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opvækstlandet eller ét af opvækstlandene.
Specielt om oprindelse for hakket kød
Oprindelse er en liste over alle de lande, hvor dyrene har opholdt sig før slagtning, uanset hvor kort tid opholdet har varet. Derfor skal også det land, hvor dyret er født og det land, hvor dyret er slagtet med på listen.
Hvis dyret alene har opholdt sig i det samme land, hvor kødet hakkes, er det ikke obligatorisk at angive oprindelse, men oprindelse kan i disse tilfælde frivilligt angives. Såfremt det land, hvori kødet er hakket, angives som oprindelsesland, betragtes denne oplysning som under den obligatoriske mærkningsordning, hvorfor der ikke skal ansøges om specifikation, som for anden frivillig mærkning i henhold til afsnit III.
Kød fra kvæg som er født og opvokset i forskellige lande, må gerne blandes sammen i samme reference, når blot dyrene er slagtet i det samme land.
Kød fra dyr importeret levende fra tredjeland må kun mærkes med oprindelseslandenes navne, hvis der er sket registrering af fødsels- og opvækstland i kvægpasset. Ellers skal følgende angives: "Indført levende til EF" eller "indført levende fra (landets navn)".
For kvæg født inden den 1. januar 1998, og for hvilke der ikke foreligger oplysninger om fødsels- eller opvækstland angives "født inden den 1. januar 1998".
For kød importeret fra tredjeland må angivelsen "oprindelse i (landets navn)" kun anvendes, hvis kødet er importeret fra et land, for hvilket Kommissionen har godkendt oprindelsesmærkning, og hvis virksomheden har en godkendt rammespecifikation for den frivillige oprindelsesmærkning. I andre tilfælde angives betegnelsen "oprindelse: tredjeland".
Betegnelserne "født i (landets navn/landenes navne)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" kan anvendes i stedet for oprindelse "(landets navn/landenes navne)". Ved anvendelse af denne frivillige mærkning gælder, at kvægets fødselsland og slagteland ikke tillige skal angives som opvækstland, hvis kvæget har været mindre end 30 dage i disse lande, forudsat at det har været længere end 30 dage i opvækstlandet eller ét af opvækstlandene. Såfremt betegnelserne "født i (landets navn/landenes navne)" og "opvokset i (landets navn/landenes navne)" anvendes i stedet for oprindelse, betragtes disse oplysninger som under den obligatoriske mærkningsordning, hvorfor der ikke skal ansøges om specifikationer som for anden frivillig mærkning i henhold til afsnit III.
Afsnit III
3. Frivillig mærkning
3.1. Hvad er frivillig mærkning?
Frivillig mærkning af oksekød er de supplerende oplysninger, som en virksomhed ønsker at videregive til sine kunder om oksekødet.
Frivillig mærkning inkluderer udover de skriftlige oplysninger på kødet eller emballagen, mundtlige eller skriftlige oplysninger til forbrugeren på salgsstedet og oplysninger givet i handelsdokumenter. Oplysninger givet på anden måde f.eks. i reklamer i dagblade eller annonceaviser, og som ikke uddeles på salgsstedet, er ikke omfattet af den frivillige mærkningsordning, men skal vurderes efter de almindelige vildledningsregler i mærkningsbekendtgørelsen.
Før en frivillig mærkning kan anvendes, skal denne godkendes af fødevareregionen.
3.2. Hvilke oplysninger er omfattet af den frivillige mærkningsordning?
Alle oplysninger, der ikke er obligatoriske, er omfattet af den frivillige mærkningsordning. Ordningen omfatter således oplysninger om særlige kendetegn eller produktionsforhold vedrørende dyrene som kødet kommer fra . Det følgende er eksempler på oplysninger, der skal godkendes
– Dyrets køn eller alder (f.eks. kalv, ungtyr)
– Dyrets race (f.eks. Hereford, Jersey og Limousine)
– Opfedningsmetode eller andre oplysninger m.h.t. fodring eller særlige opvækstvilkår
– Slagtealder, slagtemetode (f.eks. halal), eller hvor længe kødet er modnet
– Sortering såsom klassificering, slagtevægt eller klasse, såfremt den benyttes i andre handelsled end slagteriet
– Kvalitetsanprisninger, herunder varemærker, som angiver en vis kvalitet (f.eks."Gourmet")
Oprindelse fra tredjelande, hvis landets navn ønskes angivet som enten "oprindelse i (tredjelandets navn)" eller "født i (tredjelandets navn)" og "opvokset i (tredjelandets navn)".
3.3. Hvilke oplysninger hører ikke under den frivillige mærkningsordning?
Som udgangspunkt omfatter den frivillige mærkningsordning alle mærkningselementer, som ikke er obligatoriske i henhold til gældende regler. Af andre obligatoriske mærkningselementer kan f.eks. nævnes
– obligatorisk mærkning nævnt i afsnit II i denne vejledning
– obligatorisk mærkning i henhold til mærkningsbekendtgørelsen (f.eks. fremstillingstidspunkt for kød hakket af ikke-autoriserede virksomheder, nettovægt for færdigpakket kød, varebetegnelse og mindste holdbarhedsdato)
Som en undtagelse til at alle ikke-obligatoriske mærkningselementer skal godkendes gælder, at oplysninger, der let kan kontrolleres på salgsstedet, ikke er omfattet af den frivillige mærkningsordning. Dette gælder f.eks.
– nettovægt på ikke-færdigpakket kød
– udskæringsbetegnelse
– stegetid
– tilberedningstips
– oplysningen om mærkningens sammensætning, eller hvorfor der mærkes
3.4. Godkendelse af frivillig mærkning
Virksomheder, som ønsker at mærke og/eller sælge oksekød med frivillige oplysninger, skal være omfattet af en godkendt specifikation. Der er følgende to muligheder for at blive omfattet af en specifikation
– virksomheden kan udarbejde egen specifikation og ansøge om godkendelse af denne, se ansøgning om godkendelse af specifikation
– virksomheden kan tilmelde sig en allerede godkendt specifikation, hvis denne omfatter virksomhedens omsætningsled og specifikationsindehaveren er indforstået hermed, se tilmelding til godkendt mærkning
3.5. Ansøgning om godkendelse af specifikation
I bilag IV findes et ansøgningsskema vedrørende godkendelse af specifikation. Ansøgningsskemaet kan anvendes ved ansøgning om godkendelse af specifikation. Ansøgningen skal sendes til fødevareregionen med henblik på godkendelse. Ansøgningen skal indeholde følgende
1. Oplysning om ansøgeren samt evt. tidligere godkendelse
2. Oplysningen om ansøgerens virksomhedstype samt hvilke omsætningsled der er omfattet af ansøgningen
3. Angivelse af, om mærkningen ønskes videreført fra leverandøren. I givet fald skal leverandøren/leverandørerne angives, og der skal vedlægges kopi af leverandørens/leverandørernes godkendelse
4. Definition af den mærkning, som ønskes anvendt, hvis mærkningen har oprindelse i et af de af specifikationen omfattede handelsled
5. Angivelse af kontrollerende myndighed eller uvildigt kontrol organ for hvert af de omfattede omsætningsled
6. Beskrivelse af foranstaltninger overfor medlemmer, hvis ansøgeren er en organisation/virksomhedskæde (kun aktuel hvor specifikationsindehaveren ønsker dette).
7. Rammeegenkontrolprogram for alle de omfattede omsætningsled
8. Underskrift
Ad. 1
Her skal angives om ansøgningen er et tillæg/ændring til en eksisterende godkendelse, og i givet fald hvilken. Herudover skal der angives navn, adresse, telefon- og faxnummer samt evt. e-mailadresse på virksomheden samt kontaktperson.
Ad 2
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvilken virksomhedstype, som ansøgeren er, samt hvilke omsætningsled, som ansøgningen omfatter.
Ad. 3
Hvis en virksomhed ønsker, at videreføre mærkningen fra et tidligere omsætningsled og ikke er omfattet af samme specifikation som leverandøren, skal specifikationen indeholde en beskrivelse af hvilken mærkning, som ønskes videreført, og fra hvilken leverandør samt kopi af leverandørens godkendelse til den pågældende mærkning.
Hvis virksomheden efter godkendelsen ønsker at udvide sin leverandørkreds, skal den indsende kopi af den nye leverandørs endelige godkendelse eller certifikat til fødevareregionen med oplysning om, at den pågældende leverandør ønskes anvendt. Virksomheden vil herefter modtage besked om, hvorvidt leverandøren kan godkendes eller ej.
Hvis virksomheden ønsker at mærke med eget varemærke eller logo, kan godkendelsen under visse betingelser bygge på andre godkendte mærkningsoplysninger i tidligere omsætningsled. Som eksempel vil en virksomheden f.eks. kunne mærke med "Jensens velhængte bøffer" på baggrund af kød fra leverandører med godkendelse til mærkning med "garantimørt". Det er en betingelse, at godkendelsen til at mærke med "garantimørt" har krav til modning m.v. Virksomheden skal i disse tilfælde i ansøgningsskemaet indikere, at den ønsker at videreføre mærkningen "garantimørt", som en betegnelse.
Med hensyn til import fra tredjelande har EU-kommissionen godkendt konkrete mærkningsoplysninger og en række konkrete virksomheder i en række tredjelande. De danske myndigheder kan kun godkende ansøgninger, der angiver oplysninger, der er godkendt af Kommissionen og som leveres fra de godkendte virksomheder.
Ad. 4
Det er nødvendigt i forbindelse med ansøgning om godkendelse at definere mærkningen, såfremt mærkningen har "oprindelse" i et af de omsætningsled, som er omfattet af specifikationen.
Ved "oprindelse" forstås, at mærkningen starter i dette led, hvorfor kontrollen med mærkningen også skal starte i dette led. De fleste frivillige mærkningselementer vil have deres oprindelse i slagterileddet. Dette gælder f.eks. mørhed og slagtemetode samt de fleste kvalitetssorteringer. Mærkning med dyrets race, opfedningsforhold m.v. vil altid have oprindelse hos primærproducenten, mens mærkning med kvalitet m.v. kan have sin oprindelse i forskellige omsætningsled alt afhængig af, hvilke krav kødet skal opfylde, før mærkningen kan finde sted.
I specifikationen skal mærkningen defineres, således at fødevareregionen kan foretage en vurdering af, om mærkningen er i overensstemmelse med lovgivningen, f.eks. at den ikke er vildledende overfor forbrugerne.
Som eksempel vil man ved mærkning med frilandskalv skulle definere, hvilke krav der stilles til kalvens opvækst, alder, vægt og andre parametre, som ønskes medtaget i specifikationen.
Ad 5
Virksomheden skal i forbindelse med ansøgningen for hvert omsætningsled udpege den offentlige myndighed eller det eksterne, uvildige kontrolorgan, der skal godkende egenkontrolprogrammet og kontrollere, at dette følges.
Det bemærkes, at private virksomheder og organisationer ikke har pligt til at påtage sig opgaven som uvildigt kontrolorgan.
Ad 6
Indehaver af en godkendt specifikation, som benyttes af flere virksomheder, kan betragtes som en organisation/virksomhedskæde. Den, der tilmelder sig, vil blive betragtet som “et medlem”. Organisationer/virksomhedskæder skal fastsætte foranstaltninger overfor medlemmer, der ikke overholder godkendelsen. Disse foranstaltninger skal beskrives i et bilag til ansøgningen og godkendes i forbindelse med specifikationen.
En virksomhed med tilmeldte medlemmer (organisation) skal til enhver tid kunne give myndighederne en liste over medlemmerne.
Ad 7
Rammeegenkontrolprogrammet er en overordnet beskrivelse af den egenkontrol, virksomheden skal udføre. Ansøgningen skal indeholde et rammeegenkontrolprogram for alle de omsætningsled, ansøgningen omfatter.
Rammeegenkontrolprogrammet skal bl.a. angive hvilke kontrolpunkter, der skal laves arbejdsrutiner for i egenkontrolprogrammet. Kontrolpunkterne afhænger af, hvad virksomheden foretager sig med kødet. Kontrolpunkterne er følgende
1. kontrol af mærkning ved modtagelse ( alle )
2. registrering af nye referencer ved opskæring af kød ( alle som opskærer kød )
3. adskillelse af kødet under opskæring og pakning ( alle som opskærer og/eller pakker kød )
4. kontrol af mærkningsprocedure ( alle som opskærer og/eller pakker/mærker kød )
5. registrering af indgående og udgående mængder samt simpelt mængderegnskab ( alle )
6. intern revision af egenkontrollen ( alle )
Kontrolpunkterne er nærmere beskrevet i forbindelse med egenkontrollen under afsnit IV.
Hvis en godkendelse omfatter flere virksomheder og evt. flere omsætningsled, skal hver virksomhed i hvert omsætningsled udarbejde et egenkontrolprogram.
Til brug for udarbejdelsen skal virksomheden have en kopi af specifikationen, herunder kopi af rammeegenkontrolprogrammet for det relevante omsætningsled. Specifikationens indehaver skal sørge for at sende de nødvendige kopier til virksomheden.
3.6. Tilmelding til en allerede godkendt specifikation
En virksomhed kan tilmelde sig en allerede godkendt specifikation, hvis specifikationen omfatter virksomhedens omsætningsled og specifikationens indehaver accepterer tilmeldingen, hvis dette er krævet jf. afsnittet: "Ansøgning om godkendelse af specifikation" pkt. 6 . Virksomheden skal i tilknytning til tilmeldingen udfærdige et egenkontrolprogram i overensstemmelse med det rammeegenkontrolprogram som er tilknyttet specifikationen, se afsnit IV.
3.7 Offentlige specifikationer
Der er kun fastsat offentlige specifikation (ordninger) for økologisk produktionsmetode som også omfatter oksekød. For så vidt angår mærkning med den økologisk produktionsmetode henvises til økologireglerne idet produktionsmetoden ikke skal godkendes efter reglerne om frivillig mærkning af oksekød. Regionerne skal dog være opmærksom på, at brugen af andre betegnelser i kombination med "økologisk", som fx. "økologisk kalv" at "kalv" skal godkendes efter samme retningslinier som anden frivillig mærkning af oksekød uagtet at det er økologisk.
Herudover har Fødevarestyrelsen fastsat retningslinier for hvad der umiddelbart kan accepteres som anprist med betegnelserne "kalv" og "kødkvæg".
3.8. Sagsbehandling i forbindelse med godkendelse af specifikationer
Ansøgningen vedlagt rammeegenkontrolprogram mm. sendes til Fødevareregionen.
Fødevareregionen bekræfter, at ansøgningen er modtaget.
Fødevareregionen undersøger ansøgningen for at sikre, at alle relevante oplysninger er afgivet. Dette kan indebære, at virksomheden skal indsende rettelser til ansøgningen eller fremsende en fornyet ansøgning. Når ansøgningen er korrekt udfyldt og opfylder forordningens krav godkendes den.
Når ansøgningen er godkendt, skal virksomheden udfærdige et egenkontrolprogram i henhold til rammeegenkontrolprogrammet. Egenkontrolprogrammet skal indsendes til godkendelse hos den kontrollerende myndighed eller det uvildige kontrolorgan, som er udpeget i specifikationen, se afsnit V om egenkontrol. Virksomheden må ikke begynde at mærke med de frivillige oplysninger, før egenkontrolprogrammet er godkendt.
Virksomheder, der i følge den til enhver tid gældende bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., er undtaget fra kravet om indsendelse af egenkontrolprogrammer til fødevareregionen til godkendelse er også undtaget fra indsendelse af egenkontrolprogrammer for frivillig mærkning af oksekød, såfremt det er fødevareregionen, som er udpeget som kontrolmyndighed. I stedet skal virksomheden meddele fødevareregionen forud for mærkningens påbegyndelse, hvilken mærkning, den ønsker at anvende, hvilken specifikation, der ligger til grund for mærkningen, samt hvornår den påtænker at anvende mærkningen. Formularen i bilag V kan anvendes til dette formål. Mærkningen må påbegyndes når accept fra fødevareregionen på modtagelse af meddelelsen foreligger. Egenkontrolprogrammet for virksomheden vurderes og registreres i disse tilfælde ved efterfølgende tilsyn.
3.9. Særligt om videreføring af andre landes frivillige mærkning, herunder EU-lande
Et produkt der markedsføres i én medlemsstat kan som udgangspunkt markedsføres i en anden medlemsstat med samme benævnelse. Imidlertid må der ikke være tale om vildledning, og produktet kan således skulle markedsføres med en supplerende mærkning. Eksempelvis accepteres specifikationen "kalv" i Danmark som udgangspunkt kun for dyr op til 10 mdr., mens man i Holland accepterer dyr op til ca. 12. Det vil således kunne være vildledning alene at mærke kødet som hollandsk kalvekød. For at forhindre vildledning skal der således supplerende mærkes med "Kan stamme fra dyr op til 12 mdr." eller lignende. Mærkningen må dog ikke kunne give anledning til tvivl om der eksempelvis er tale om en holdbarhedsperiode eller lignende.
Ønskes et bestemt land anført, skal betingelser her for være til stede. Ønskes eksempelvis at mærkes med "Tysk (ungdyr/kalv m.v.)" skal dyret været både født, opvokset og slagtet i Tyskland.
3.10. Certifikat
Når virksomheden har fået godkendt en specifikation og et egenkontrolprogram, kan den anmode Fødevareregionen om et certifikat med et godkendelsesnummer. Certifikatet er underskrevet og stemplet af Fødevareregionen.
Såfremt det ikke er Fødevareregionen, som er kontrollerende myndighed, skal virksomheden ved anmodning om certifikat fremsende det uvildige kontrolorgans eller den anden myndigheds godkendelse af egenkontrolprogrammet til Fødevareregionen.
Certifikat kan bruges ved samhandel i Danmark og skal bruges ved eksport. Virksomheden skal sende kopi af certifikatet til den virksomhed i Danmark eller det andet EU-land, som modtager det mærkede kød. Kunderne vil ofte have brug for at modtage kopi af certifikatet, hvis de ønsker at videreføre mærkningen til deres kunder.
Tillige kan kopi af godkendelsesskrivelse til anvendelse af specifikation benyttes som dokumentation over for udenlandske importører, der ønsker at videreføre en dansk specifikation uden for Danmark.
Afsnit IV
4. Sporbarhed
Det er et krav, at alle mærkningsoplysninger kan spores tilbage til det omsætningsled, hvor oplysningen oprindelig er givet. Der er derfor krav om, at alt kød under ordningen kan identificeres entydigt via den benyttede reference, og derved at alt kød kan spores tilbage via opskæringsvirksomhed og slagteri til besætning(er). Der skal være entydig sammenhæng mellem papirdokumentationen og kødet, evt. i form af angivelse af referencen på faktura/følgeseddel.
Ligeledes er det et krav, at virksomheden har etableret et system, efter hvilket det overfor Fødevarestyrelsen kan dokumenteres, hvortil kødet er leveret. Dette gælder ikke for detailsalg til den endelige forbruger.
Referencen kan fx bruges til kontrol af, om mærkningsoplysningerne er korrekte. Ved mærkning med f.eks. "Hereford" skal referencen sikre, at alle dyr med den angivne reference er af racen Hereford.
Eksempler på, hvordan de frivillige mærkningsoplysninger kan inkluderes i referencen for den obligatoriske mærkning findes i bilag II.
Afsnit V
5. Egenkontrol
Alle virksomheder, som omsætter oksekød, skal have et egenkontrolprogram, som sikrer overholdelse af den obligatoriske mærkning af oksekød samt eventuel frivillig mærkning. For virksomheder, der selv mærker, skal egenkontrolprogrammet først og fremmest sikre sporbarhed og korrekt mærkning. Egenkontrolprogrammet skal endvidere sikre, at kødet kan følges hele vejen i systemet, både frem og tilbage. For virksomheder, der ikke selv mærker, skal egenkontrolprogrammet først og fremmest sikre, at den obligatoriske og evt. den frivillige mærkning er tilstede og stemmer overens med leverandørens oplysninger (modtagekontrol).
Ved frivillig mærkning er egenkontrolprogrammet den konkrete anvendelse af det i specifikationen godkendte rammeegenkontrolprogram på en bestemt virksomhed. Når specifikationen er godkendt, udarbejdes egenkontrolprogrammet. Egenkontrolprogrammet er således en konkret gennemførelse af rammeegenkontrolprogrammet i en virksomhed. Egenkontrolprogrammet skal beskrive de konkrete arbejdsrutiner, som virksomheden vil anvende for at sikre, at kød med en godkendt mærkning holdes adskilt fra andet kød.
Egenkontrolprogrammet skal udarbejdes af den enkelte virksomhed. Det er virksomhedens eget ansvar, at der udarbejdes et egenkontrolprogram.
5.1 Godkendelse og vurdering af egenkontrolprogrammer
Fødevareregionerne er den kontrollerende myndighed for den obligatoriske mærkning, mens det er muligt i forbindelse med den frivillige mærkning at udpege et uvildigt kontrolorgan.
Egenkontrolprogrammer skal som udgangspunkt godkendes af den kontrollerende myndighed eller det uvildige kontrolorgan forud for mærkningens påbegyndelse.
Dog skal virksomheder, som ifølge den til enhver tid gældende bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., er undtaget for kravet om indsendelse af egenkontrolprogrammer til godkendelse, heller ikke indsende egenkontrolprogrammer for den obligatoriske mærkning af oksekød forud for mærkningens påbegyndelse. Disse vil blive vurderet og registreret i forbindelse med tilsyn.
For den frivillige mærkning skal egenkontrolprogrammer for virksomheder, som ifølge den til enhver tid gældende bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., er undtaget for kravet om indsendelse af egenkontrolprogrammer til godkendelse, ikke indsendes til godkendelse forud for mærkningens påbegyndelse, hvis det er fødevareregionen, som kontrollerer mærkningen. I disse tilfælde skal virksomheden forud for mærkningens påbegyndelse meddele fødevareregionen, hvilken mærkning, den ønsker at anvende, hvilken specifikation, der ligger til grund for mærkningen, samt hvornår de påtænker at anvende mærkningen. Formularen i bilag V kan anvendes til dette formål. Mærkning må påbegyndes når accept fra fødevareregionen på modtagelse af meddelelsen foreligger.
5.2. Hvad indeholder et egenkontrolprogram
I virksomhedens egenkontrolprogram skal der være en detaljeret beskrivelse af, hvordan det sikres, at mærkningen er korrekt. Egenkontrolprogrammet kan med fordel vedlægges kopi af flow-diagram, lister, check-skema og andet dokumentationsmateriale.
Egenkontrolprogrammet består af en række kontrolpunkter, som skal beskrives afhængigt af virksomhedens art og interne procedurer. Virksomhederne skal føre optegnelser til dokumentation af egenkontrollens gennemførelse og resultater, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for den kontrolansvarlige.
Generelt for egenkontrolprogrammet gælder, at
– der skal udpeges en kontrol ansvarlig for hver af kontrolpunkterne.
– der skal være dokumentation for den udførte egenkontrol, og at
– der skal foretages korrigerende handling ved afvigelser, som indebærer beskrivelse af den aktuelle afvigelse, beskrivelse af den afhjælpende handling, vurdering af behov for ændringer i egenkontrolprogrammet. Dette inkluderes i en afvigerapport.
Følgende kontrolpunkter kan være relevante i egenkontrolprogrammet alt afhængig af virksomhedens art
1. Information om referencer
2. Identifikation ved modtagelse
3. Registrering af egne referencer
4. Adskillelse og mærkning
5. Afstemning af mængder
6. Intern kontrol
7. Oplysninger om aftagere
Ad. 1: Information om referencer
Virksomheden skal sørge for, at de medarbejdere, som skal kontrollere det indgående kød er informeret om, hvordan leverandørens referencer er sammensat, samt hvor på mærkningen den er placeret.
Virksomheden skal definere, hvordan dens egne referencer er sammensat, såfremt virksomheden danner nye referencer ved opskæring af kødet.
Virksomheden skal overfor alle kunder skriftligt informere om, hvordan referencen på det leverede kød er sammensat, samt hvor på mærkningen referencen er placeret. Detailbutikker skal dog kun ved forespørgsel fortælle forbrugerne, hvordan referencen er sammensat, samt hvor på mærkningen referencen er placeret.
Ad. 2: Identifikation ved modtagelse
Hvert enkelt dyr eller hver leverance af kød skal identificeres ved modtagelse. Det skal kontrolleres at den obligatoriske mærkning er tilstede. Hvis virksomheden tillige ønsker at videreføre/sælge kød med en frivillig mærkning fra tidligere omsætningsled, skal det kontrolleres, at den frivillige mærkning er tilstede.
Ad. 3.: Registrering af egne referencer
Virksomheder, som opskærer kødet, kan vælge at danne nye referencer. I disse tilfælde skal virksomhederne for hver ny egen reference registrere de indgående referencer (referencerne på det kød, som opskæres sammen under en given reference). Det er således vigtig, at der altid er sikret sporbarhed mellem leverandørens reference og den nye reference.
Virksomheder, som ikke opskærer kødet, må ikke danne egne referencer, men skal videreføre leverandørens reference i forbindelse med ompakning.
Som undtagelse må slagterier dog danne egen slagtereference, men referencen skal være unik for hvert enkelt dyr, og slagteriet skal i givet fald have registreret sammenhængen mellem dyrets CKR-nummer og slagtereferencen, således at man altid fra slagtereferencen kan finde tilbage til det enkelte dyr.
Ad. 4: Adskillelse og mærkning
Alle slagtekroppe og alt kød skal kunne identificeres entydigt. Dette betyder, at kød med forskellig mærkning skal holdes adskilt fra hinanden under opskæringsprocessen, og indtil det er blevet mærket.
I forbindelse med mærkningen skal virksomheden sikre, at kødet mærkes korrekt med alle de obligatoriske og evt. frivillige oplysninger.
Ad. 5: Afstemning af mængder
Virksomhederne skal registrere ind- og udgående (købte og solgte) mængder med henblik på afstemning. De indgående mængder kan evt. overføres fra leverandør elektronisk. De udgående mængder kan evt. registreres som beløb og omregnes til kg. ved brug af gennemsnitspris. Hvis en bedre registrering ikke er mulig, kan man foretage et skøn over hvor stor andel af den totale solgte kødmængde, der er oksekød under ordningen, og hvor stor en andel, der er andre varer (f.eks. svinekød eller forarbejdede kødprodukter). Virksomheden skal mindst en gang om året foretageafstemning.
Ved kontrolbesøg kan virksomheden blive anmodet om at fremlægge ajourført afstemning. Kan denne ikke udføres med det samme grundet tidsmangel, vil virksomheden blive anmodet om at indsende afstemningen vedlagt relevante bilag.
Virksomheder, som opskærer kød, skal i egenkontrolprogrammet anslå en udnyttelsesprocent af det leverede kød.
Virksomheder, som kun sælger færdigpakket kød, kan i stedet for at registrere de udgående mængder registrere det kød, som de af en eller anden grund ikke sælger (f.eks. sender tilbage til leverandør eller kasserer). I disse tilfælde antages den solgte mængde at være den indgående mængde fratrukket den ikke-solgte mængde.
Tillige skal der kunne redegøres for produkter med frivillig mærkning. Såfremt virksomheden eksempelvis har modtaget kalvekød, skal virksomheden kunne redegøre for at der ikke sælges mere kalvekød end der er modtaget. Der skal kunne redegøres for hvert enkelt specifikation, således at hver enkelt specifikation skal opgøres særskilt.
Ad. 6: Intern kontrol
Mindst én gang om året skal der foretages en intern kontrol med egenkontrolprogrammet. Den interne kontrol har til formål at bekræfte at egenkontrolprogrammet fungerer i praksis, dvs.
– at der i henhold til egenkontrolprogrammet gennemføres kontrol af samtlige krav,
– at der gennemføres de fastsatte registreringer, afstemninger m.v.
– at der på basis af de foretagne registreringer, afstemninger m.v. er udarbejdet de nødvendige afvigelsesrapporter,
– at der er foretaget passende opfølgning på eventuelle afvigelsesrapporter.
I forbindelse med den interne kontrol skal der udarbejdes en intern kontrolrapport, som skal være tilgængelig for Fødevareregionen.
Ad. 7: Oplysninger om aftagere
Med henblik på fremadsporing skal virksomheden registrere dels hvem der har modtaget kødet og dels hvilke mængder.
Det er frivilligt hvorledes registreringen foretages, så længe der er sikker og entydig sporbarhed. Registreringen foretages eksempelvis ved brug af referencenumre og angivelse af eventuelt autorisationsnummer. Såfremt kødet der afsættes tillige er mærket efter reglerne om frivillig mærkning, kan dette tillige registreres. Oplysningerne skal være tilgængelige for Fødevarestyrelsen.
5.3. De uvildige kontrolorganers opgaver
Såfremt kontrollen ønskes udført af et uvildigt kontrolorgan, skal dette være akkrediteret/godkendt af DANAK, og overholde kriterierne i europæisk standard EN/45011. Hvis der i forbindelse med godkendelse af specifikationen er udpeget et uvildigt kontrolorgan, som ansvarlig for kontrollen med den frivillige mærkning, er det dette uvildige kontrolorgan, som skal godkende egenkontrolprogrammet.
Når egenkontrolprogrammet er godkendt, kan mærkningen tages i anvendelse.
Det uvildige kontrolorgan skal løbende føre tilsyn med, at specifikationen og egenkontrolprogammet overholdes.
Hvis specifikationen eller egenkontrolprogammet ikke overholdes, skal kontrolorganet meddele dette til den fødevareregion, som har godkendt specifikationen. Dette skyldes, at det kan være nødvendigt for fødevareregionen at tilbagekalde godkendelsen af specifikationen eller stille yderligere krav, som skal opfyldes for at godkendelsen kan beholdes. Hvis indberetningen angår en anden end specifikationens indehaver, skal det uvildige kontrolorgan tillige sende en kopi af indberetningen til specifikationens indehaver.
Det uvildige kontrolorgan skal på forlangende kunne fremvise kontrolrapporter vedrørende kontrollen af de omfattede virksomheder, såfremt myndighederne skulle ønske at se disse.
De uvildige kontrolorganer skal på forlangende fremsende liste til Fødevarestyrelsen eller fødevareregionen over de virksomheder, som kontrolorganet er ansvarlig for at kontrollere.
Eksempler på uvildige kontrolorganer er Dansk Landbrugsrådgivning og Dyrenes Beskyttelse.
5.4. Ændringer i egenkontrolprogrammet
Der skal foretages ændringer i egenkontrolprogrammet, når dette er nødvendigt. Hvis ændringerne vedrører den frivillige mærkning, skal disse være i overensstemmelse med rammeegenkontrolprogrammet i den godkendte specifikation.
Ændringerne skal forud for deres implementering godkendes af den kontrollerende myndighed eller det uvildige kontrolorgan, jf. dog undtagelserne for visse virksomhedstyper som nævnt i afsnittet: "Godkendelse og vurdering af egenkontrolprogrammer".
Afsnit VI
6. Gebyrer
6.1. Godkendelse og kontrol
Omkostningerne ved kontrollen af den obligatoriske mærkning følger de alment gældende principper for betaling af kontrol.
Omkostninger ved kontrollen for den frivillige mærkning skal ifølge Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 betales af den virksomhed, som kontrolleres.
Godkendelse af egenkontrolprogram og løbende kontrol for obligatorisk mærkning
Omkostningerne i forbindelse med godkendelse af et egenkontrolprogram og den løbende kontrol for obligatorisk mærkning skal betales af alle omsætningsled, bortset fra detailhandelen og handelsvirksomheder, som ikke har nogen fysisk kontakt med kødet. Det er den virksomhed, som får godkendt egenkontrolprogrammet, og som får udført den løbende kontrol, som skal betale for denne godkendelse.
Godkendelse af specifikation og egenkontrolprogram for frivillig mærkning
Omkostninger i forbindelse med godkendelse af en specifikation og af et egenkontrolprogram samt den løbende kontrol med frivillig mærkning skal betales af den virksomhed, der får godkendt henholdsvis specifikationen og egenkontrolprogrammet, og som får udført den løbende kontrol. Prisen afhænger af, hvem der udpeges som kontrolorgan.
Prisliste over de gebyrer, som skal betales til fødevareregionerne for godkendelse af egenkontrolprogrammer og udførsel af løbende kontrol fremgår af den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v..
1) Den Kombinerede Nomenklatur = diverse toldkoder.
Afsnit I
1. Generelt om mærkning af oksekød
Afsnit II
2. Obligatorisk mærkning af oksekød
Afsnit III
3. Frivillig mærkning
Afsnit IV
4. Sporbarhed
Afsnit V
5. Egenkontrol
Afsnit VI
6. Gebyrer